Hjulsøgård Fonden
Haderslev
Hjulsøgård Fonden søger en misbrugsbehandler til en delt stilling mellem Haderslev og Sønderborg Arrest. Du skal have lyst til at levere kvalificeret misbrugsbehandling og motiveres af at arbejde med komplekse problemstillinger og udfordringer.
Stillingen kan evt laves på 37 timer ugentligt med 5 arbejdsdage
Som en del af arresthusene tilrettelægger du selv din arbejdsdag og har primært kontakt med kollegaer via telefon og mail. Det er derfor vigtigt, du kan trives i at arbejde meget selvstændigt samtidig med at du bidrager positivt til samarbejdet med Kriminalforsorgen.
Med reference til enhedschefen, får du en bred kontaktflade, og dine arbejdsopgaver spænder fra gruppebehandling og individuelle samtaler til dokumentation.
Dine vigtigste arbejdsopgaver:
Gennemføre gruppebehandling og individuelle samtaler
Være synlig og opsøgende ift. indsatte, som har misbrugsproblematikker
Indgå i et flerfagligt samarbejde med arresthusets øvrige personale
Sikre løbende dokumentation og journalføring af behandlingsforløb
Udføre behandling med afsæt i Hjulsøgård Fondens terapeutiske behandlingsforståelse og -værdier
Bidrage til den fælles kerneopgave og arbejdsfællesskabet
Vi forestiller os, at du:
Har en socialfaglig grunduddannelse eller er uddannet cand.psych.
Forstår at sætte sunde, tydelige grænser og føle dig tryg ved at blive udfordret af en til tider vanskelig klientgruppe
Er indstillet på et arbejdsliv i et arresthus med de muligheder og begrænsninger, det giver
Samarbejder og indgår i løsningen af behandlingsopgaven sammen med de øvrige faggrupper i arresthuset
Kan arbejde selvstændigt, målrettet og struktureret, særligt med dokumentation og skriftlighed
Har bil til rådighed, da offentlig transport ikke er optimalt
Det er en fordel, hvis du har erfaring med individuel terapi, gruppeforløb eller psykoedukation i grupper eller har arbejdet med misbrug, kriminelle eller andre udsatte grupper.
En arbejdsplads med faste rammer og plads til udvikling
Vores kerneopgave bliver at levere ambulant misbrugsbehandling med udgangspunkt i de rammer og vilkår, der gør sig gældende indenfor arresthusets mure - og altid med øje for fællesskabet og kerneopgaven.
Vi lægger vægt på, at du udvikler dig hos os. Derfor forventer vi ikke, at du kommer med en specifik uddannelse eller erfaring. Vi sørger for grundig introduktion til arbejdsopgaverne, kulturen og arbejdsfællesskabet samt klæder dig på til at arbejde i et arresthus, hvor orden og sikkerhed er i højsædet. Selvom arbejdet er meget selvstændigt, bliver du en del af et støttende og anerkendende arbejdsfællesskab.
Hjulsøgård Fonden er en uddannende organisation, og hos os får du praktisk erfaring med en kompleks og mangeartet klientgruppe.
Vi har et ønske om, at du under din ansættelse uddanner dig til psykoterapeut (hvis du ikke allerede er det). Du vil løbende få supervision og faglig sparring, da vi anerkender vigtigheden af refleksion, gennemsigtighed og åbenhed omkring det, der kan være udfordrende i vores arbejde.
For cand.psych.-uddannede har vi desuden mange års erfaring med autorisationsforløb.
Lyder det som noget for dig?
Stillingen er fuldtid på 37 timer. Lønnen forhandles ud fra kvalifikationer og de givne muligheder, vi har ift. vores kontrakt med Kriminalforsorgen. Det er desuden en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis til job@hjulsoegaard.com og skriv i emnefeltet ’Ansøgning til Haderslev/Sønderborg’.
Vi afholder samtaler løbende, , så vent ikke med at søge hvis det er noget for dig
Har du spørgsmål? Kontakt enhedschef Camilla Stenager på 53 73 2471 for spørgsmål.
eller til camilla.s@hjulsoegaard.com.
Bemærk: Mobiltelefoner er ikke tilladt i Kriminalforsorgens institutioner. Hvis vi ikke svarer, send en SMS eller mail, så ringer vi tilbage.
Om Hjulsøgård Fonden
I Hjulsøgård Fonden har vi i over 20 år specialiseret os i at levere misbrugsbehandling til Kriminalforsorgen. Vi har ansvaret for det i 6 fængsler og 19 arresthuse på tværs af Jylland og Fyn.
I dag beskæftiger vi over 75 medarbejdere, Du kan læse mere om os og vores behandlingskoncept på www.misbrugsbehandling.dk.
Indrykket:03/07/2026
Ansøgningsfrist: 21/08/2026
Haderslev Kommune
Haderslev
Du kan nu blive en vigtig del af Hulahoppens liv og udvikling. Det er ikke ofte at vi har faste stillinger ledige, nu har du chancen.
Vi søger en pædagog til fastansættelse, stillingen er på 37 timer. Start dato er 1. oktober 2026.
Vi er en selvejende integreret daginstitution med plads til op til 136 børn. Vi har 8 stuer, hvoraf de 4 er vuggestue. Vuggestuen er normeret gennemsnitlig til 48 børn.
Vi er beliggende i Vojens by i en moderne bygning med gode rammer både ude og inde.
Vi arbejder løbende med udvikling af en hverdagspraksis, der understøtter trivsel og læring. Vi lægger stor vægt på gode relationer og et solidarisk fællesskab, der hjælper hinanden. Vi ønsker at være en fleksibel og dynamisk organisation, der bygger på tillid, ansvarlighed og selvstændighed. Vi har også en hverdag hvor der er plads til humor. I Hulahoppen er vi ansat på årsnorm.
Vi arbejder med små personaleteams omkring børnegrupperne. Dette i anerkendelse af, at vi er afhængige af hinanden, hvorfor vi vægter at vi i Hulahoppen kan samarbejde på tværs.
Du vil med det samme blive del af et spændende arbejdsfelt imellem det pædagogiske arbejde med børn, personalesamarbejdet og samarbejdet med forældregruppen.
I fællesskab vil vi gerne skabe en tryg og inspirerende hverdag for både børnene og hinanden; og vi ved, at resultater ikke kommer af sig selv.
Vi forventer, at du:
Se vores styrkede pædagogiske læreplan.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
I ugerne: 28,29,30: Daglig pædagogisk leder af Vuggestuen, Helle Urup Buhl på telefon 21 56 97 28.
I ugerne 27, 31 og frem: Institutionsleder, Joan Lassen på telefon 21 99 31 27.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest søndag den 16. august 2026.
Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 25. august 2026.
Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.
Indrykket:26/06/2026
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
Gammel Haderslev Sogn
Haderslev
Vores kirketjener vil gerne have en kollega
Kunne du tænke dig at være en del af en velfungerende og levende kirke og sognehus? Vi er et aktivt sogn, hvor der hver uge kommer 6-700 mennesker til aktiviteter i vores huse.
Vi har fra d. 1. november 2026 en ledig fuldtidsstilling.
Vi ønsker en kollega der
Dine arbejdsopgaver vil være
Vi kan tilbyde dig
Kan du lide at have mange bolde i luften, arbejde selvstændigt, praktisk og afvekslende? Har du overblik og godt humør? Så søg stillingen som kirketjener ved Gl. Haderslev Kirke og Sognehus.
Du kan læse mere om kirken på hjemmesiden: www.glha.dk
Ansøgningsfrist og nærmere oplysninger
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning, CV og eventuelt andre relevante bilag til os via ansøgningsformularen senest den 16. august 2026. Ansøgningsformularen tilgås via stillingsopslaget, som også kan tilgås via dette link: https://www.haderslevdomprovsti.dk/faelles-for-provstiet/ledige-stillinger.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen kan du henvende dig til menighedsrådets kontaktperson Miriam Vibe Vibjerg på telefonnummer 40 35 36 69 eller mail: miriam@goodvibe.dk.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted uge 35. Hvis du ikke bliver indkaldt til en samtale i uge 35, må du betragte stillingen som besat til anden side.
Der vil blive indhentet referencer.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker ved Gammel Haderslev Sogns menighedsråd beliggende Storegade 95, 6100 Haderslev.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgave som kirketjener, graver, kirkegårdsleder eller stor administrationschef indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på https://folkekirkensintranet.dk/vejledninger/menighedsraadet-som-arbejdsgiver/ok24.
Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 322.596,68 kr. – 406.233,97 kr. (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 33.018,72 kr. (nutidskroner).
OK-tillæg på 1.391,59 kr. (nutidskroner) pr. år.
Bemærk: de oplyste beløb er ved en fuldtidsstilling. Løn, OK-tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.
Indrykket:22/06/2026
Ansøgningsfrist: 16/08/2026