WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
2

Horsens Provstiudvalg

Kirkesanger søges til Tyrsted-Uth kirker

Horsens

Tyrsted-Uth sogne i Horsens Provsti søger en kirkesanger pr. 1. september 2026 eller snarest derefter, da den ene af vores nuværende 2 kirkesangere har opsagt sin stilling.

Stillingen er på 10 timer i ugentligt gennemsnit.

Arbejdsopgaverne er søn- og helligdagstjenester, hverdagstjenester, plejehjemstjenester, kirkelige handlinger samt enkelte musiske aftenarrangementer.

Til nu har de 2 kirkesangere haft tjeneste 14 dage ad gangen, men stillingen giver en stor grad af selvstændig fleksibilitet i planlægningen, hvor kirkesangerne indbyrdes står for planlægningen af arbejdstiden.

Ved højtider og konfirmationer kan begge kirkesangere have tjeneste.

Vi søger en dygtig og engageret kirkesanger med god stemme, der i et konstruktivt samspil med sognepræster, organister og menighedsråd kan varetage de kirkelige og musiske funktioner, der er forbundet med stillingen.

Vi lægger vægt på gode samarbejdsevner og stabilitet.

Interesse for det kirkelige og salmesang regner vi for en selvfølge.

I Tyrsted kirke er det kirkesangeren, der beder ind- og udgangsbøn.

Du skal ligeledes kunne lede kirkesangen - også uden anden musikalsk ledelse – f.eks. ved graven.

Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Årslønnen for en fuldtidsansat aftales indenfor intervallet kr. 331.619,00 til kr. 472.557,00 (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt kr. 27.465,00 (nutidskroner).

OK tillæg på kr. 1.075,00 (nutidskroner) pr. år.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

 

Menighedsrådets forslag til lønniveau er kr. 110.400,00 ved ansættelse på 10 timer (nutidskroner).

Svarende til en månedsløn (inkl. Rådigheds- og OK tillæg) på kr. 9.200,00 + pension. 

Aftale om indplacering indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.

Tyrsted – Uth Sogne.

Sognet er beliggende i den sydlige del af Horsens.

Sognet er kendetegnet ved at være det største sogn i Horsens Provsti målt på antallet af indbyggere og antal medlemmer af folkekirken.

Vi har i sognet ansat:

4 præster, 1 kordegn, 1 kirke-kulturmedarbejder/daglig leder, 2 kirketjenere, 2 organister, 2 kirkesangere.

Der er tilknyttet 2 kirkegårde, hvor der er ansat 1 kirkegårdsleder og 3 kirkegårdsassistenter.

Man kan læse mere om sognet på hjemmesiden www.tyrsted-uth.dk.

Henvendelse vedrørende stillingen kan rettes til personaleansvarlig Flemming Fyrstenberg telefon 4042 6327 eller menighedsrådsformand Jann Besenbacher telefon 2330 7438

Ansøgning kan sendes på 7967fortrolig@sogn.dk senest den 17. august 2026.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

DGI

Vil du være med til at digitalisere foreningslivet i Sydøstjylland?

Horsens

Er du en haj til digital udvikling og foreningsliv? Og har du lyst til at gøre en forskel, så hverdagen bliver lettere for både medlemmer og frivillige i vores foreninger? 

Så er dette måske dit næste drømmejob! Vi søger, i perioden 1. oktober 2026 – 30. september 2029, en engageret digitaliseringskonsulent, der med systemforståelse og store samarbejdsevner vil være med til at skabe moderne foreninger og fællesskaber. 

Hvad går jobbet ud på? 

Som digitaliseringskonsulent bliver du en central drivkraft i DGI Sydøstjyllands digitaliseringsindsats målrettet folkeoplysende foreninger i de fem kommuner, som vi dækker.

Som digitaliseringskonsulent arbejder du i krydsfeltet mellem digitale systemer, frivillige fællesskaber og organisatorisk udvikling. Du skal varetage foreningsudvikling inden for blandt andet digital omstilling, kunne forstå, analysere og rådgive om en bred vifte af digitale løsninger, som typisk anvendes i foreningslivet – fx medlems- og kontingentsystemer, bookingsystemer, kommunikationsplatforme, hjemmesider, samarbejdsværktøjer og simple data- og administrationsløsninger. 

Du kommer primært til at hjælpe foreningerne med systemvalg og implementering – ikke udvikling eller programmering. Du skal hjælpe foreningerne med at skabe overblik, træffe kvalificerede valg og få digitale løsninger til at fungere i en frivillig hverdag med begrænsede ressourcer. Og bare rolig, du skal ikke kunne det hele fra start – du får en grundig oplæring i det, du endnu ikke mestrer.

Digitaliseringsindsatsen skal nedbryde barrierer for foreningslivets digitale forandring, og vi skal helt lavpraktisk sige farvel til ringbind og cigarkasser og goddag til digitale løsninger. Samtidig skal det få flere borgere ind i foreningslivets sunde fællesskaber ved at skabe nem adgang til foreningens tilbud. Din hovedopgave bliver at støtte foreninger og fællesskaber i DGI Sydøstjylland med at gennemføre en digital transformation. Samtidig bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor kollegial sparring og løbende udvikling er i fokus, og hvor vi sammen arbejder for at gøre foreningslivet endnu mere attraktivt og tilgængeligt for alle.

Dine opgaver vil blandt andet være: 

  • Gennemføre digitale tjek i foreninger i DGI Sydøstjyllands område
  • Projektstyring af både mindre og større digitaliseringsprojekter i foreningerne
  • Rådgive om valg, anvendelse og samspil mellem digitale systemer, så løsningerne matcher foreningernes størrelse, behov, kultur og frivillige ressourcer
  • Oversætte tekniske muligheder og begrænsninger til praksisnære løsninger, som frivillige kan arbejde videre med
  • Tilegne dig den nyeste viden om digitale løsninger, så du kan rådgive og hjælpe med at skabe overblik over muligheder og leverandører for foreningerne
  • Sparre med foreningerne omkring projektbeskrivelser, der kan danne grundlag for fondsansøgninger
  • Skrive fondsansøgninger i samarbejde med foreningerne
  • Deltagelse i og procesledelse af indsatsen, samt bidrage til løbende evaluering og udvikling heraf

Er du vores nye holdkammerat? 

Ingen kan alt, men vi forestiller os, at du kan nikke ja til de fleste af nedenstående kompetencer: 

  • Relevant videregående uddannelse inden for digitalisering, IT, projektledelse, kommunikation eller lignende
  • Erfaring med digitalisering, projektledelse og foreningsliv
  • Evne til at skabe overblik over komplekse digitale løsninger og formidle dem til frivillige målgrupper
  • Gode samarbejds- og kommunikationsevner, både internt og eksternt – du skal ikke være bange for at gribe telefonen eller sende en mail
  • Erfaring med fondsansøgninger er en fordel 

Hvad får du hos os?

Vi er 30 idrætsglade og passionerede kollegaer, som tripper for at høre om dine oplevelser i weekenden, og samtidig tør udfordre dig i faglige drøftelser over skrivebordet. Vi har et stærkt fagligt miljø, som bygger på kollegial sparring, samarbejde og opgavedeling.

Et sundt fællesskab er vigtigt for os, og vi benytter enhver lejlighed til at styrke det. Fx giver vi mulighed for en times betalt medarbejdermotion sammen én gang om ugen, som giver smil på læben - og nogle gange også sved på panden.

Ud over lønnen tilbydes du pension, betalt internet, sundhedsforsikring og gode personaleforhold - herunder medarbejdermotion i arbejdstiden, personaleforening samt kaffe- og frugtordning. Derudover har du mulighed for at indgå i vores frokostordning.

Hos os er der stor indflydelse på egne opgaver inden for de aftalte rammer, og jobbet er fleksibelt ift. tilrettelæggelse af arbejdstid. Det giver mulighed for overskud og en god balance i både arbejdsliv og privatliv, så vi kan være nærværende og stærke begge steder. 

Det praktiske

Arbejdssted: DGI Sydøstjyllands kontor på Langmarksvej 57, 8700 Horsens 

Arbejdstid: 32 timer/ugen. Du skal være indstillet på, at arbejdstiden også falder om aftenen og evt. i weekenden, hvor frivillige har mulighed for at mødes.

Ansættelsesperiode: Start 1. oktober 2026 – 30. september 2029. 

Løn: Forhandles individuelt og efter kvalifikationer. Angiv dine forventninger i spørgeskemaet, når du søger.

Sådan scorer du jobbet

Vi glæder os til at høre, hvordan du kan sætte dit præg på digitaliseringen af foreningslivet i Sydøstjylland! Send din ansøgning og CV senest 2. august 2026

Samtaler: 

• 1. runde den 10. august

• Evt. 2. runde den 25. august

Spørgsmål?

Du har mulighed for at få svar på eventuelle spørgsmål vedr. stillingen ved at kontakte Lene Koch, afdelingsleder, på tlf. 23 29 89 68

DGI’ s vision
DGI opleves som en kompetent og værdifuld samarbejdspartner for idrætsforeningerne i forhold til at imødekomme danskernes behov for idræt og motion.

Vi har som ambition, sammen med DGI’s øvrige landsdele, at være udviklingsmotor for dansk foreningsidræt. For at lykkedes med denne ambition skal vi være dygtige til at bringe vores faglighed i spil overfor foreningerne og omverdenen, og vi skal sikre en god erfaringsopsamling og vidensdeling på tværs af foreningsidrætten.

DGI Sydøstjylland dækker Horsens, Hedensted, Vejle, Fredericia og Kolding Kommuner, og vi servicerer cirka 150.000 idrætsudøvere, trænere og ledere som er medlem af vores knapt 500 medlemsforeninger.

Indrykket:22/06/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling