WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
3

ABC LAVPRIS, RØDDING ApS

Vi søger en grøntchef til ABC Lavpris Rødding

Vejen

Vi søger en serviceminded, energisk og morgenfrisk person med lyst til en travl hverdag.

Du vil blive fulde ansvar for vores frugt- og grøntafdeling og vil indgå i butikkens lederteam. 

Dine arbejdsopgaver vil være disponering, lave indbydende oplæg og 
sørge for, at kvaliteten er i top. 
Vi forventer, at du er selvkørende og derigennem vil der være gode 
muligheder for at sætte dit eget præg på afdelingen.

Rammen for stillingen er følgende:

  • Fuldtidsstilling
  • Arbejde hver 4. weekend
  • Løn efter kvalifikationer
  • Fleksibel arbejdsplan alt efter behov
  • Du har erfaring indenfor detailhandel

Opstart hurtigst muligt eller efter aftale.
Vi venter på den rigtige.

Kan du se dig selv blive en del af teamet i ABC Lavpris Rødding, så 
send os din ansøgning – vi glæder os til at modtage den.

Send en mail med ansøgning og CV senest 31. juli til:
bestyrerrodding@abc-lavpris.dk 
Bestyrer Povl Enemark
ABC Lavpris Rødding
Østergade 33, 6630 Rødding
Tlf. 74 84 19 54
bestyrerrodding@abc-lavpris.dk 

Indrykket:17/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

POULSEN ApS

Forpagter til conveniencebutik i knudepunkt med stort opland

Vejen

Forpagter til conveniencebutik i knudepunkt med stort opland

OK Plus Farsø

Vil du være en del af ambitionen om at drive en af Danmarks bedste conveniencebutikker? Har du lyst til at lede og udvikle din egen butik med ansvar for personale og økonomi? Kan du sikre gode kundeoplevelser og et højt serviceniveau for både lokale og forbipasserende? Så er du måske den forpagter, vi søger til OK Plus Farsø i Himmerland.

Som forpagter af OK Plus Farsø får du det selvstændige ansvar for butikkens drift, udvikling og økonomi samt ledelse af de ca. otte ansatte. OK Plus Farsø er en del af den landsdækkende OK Plus-kæde af conveniencebutikker for lokale og rejsende, og med kæden i ryggen får du gode muligheder for at udvikle forretningen gennem markedsføring, events og sortimentsudvidelser. 

Sideløbende med ledelsesansvaret deltager du i den daglige kundebetjening, vareopfyldning, pakkeservice m.v. Dit primære fokus er sikre høj kundetilfredshed og videreudvikle butikken, der har en stabil omsætning med væksttendens over de seneste år.

God beliggenhed i lokalt handelscentrum

OK Plus Farsø ligger centralt i Farsø, der med sine 3400 indbyggere fungerer som det lokale handelscentrum for et stort opland i Vesthimmerland. Mange mennesker fra mindre landsbyer omkring byen bruger Farsø til daglige indkøb, cafébesøg, service og specialbutikker. Derfor er kundegrundlaget betydeligt større end selve byens indbyggertal.

Farsø tilbyder ro, nærhed til naturen og lokale faciliteter som skole, daginstitutioner og butikker, hvilket gør den attraktiv for både familier og pendlere. Den centrale placering, gode infrastruktur og stærke opland gør OK Plus Farsø til et oplagt udgangspunkt for vækst og udvikling. Butikken tilbyder et bredt sortiment af to-go-produkter, dagligvarer, drikkevarer og pakkeservices. 

Serviceminded leder med detailerfaring

Du har erfaring med detailhandel, gerne fra convenience eller lignende brancher. Du er serviceminded, fleksibel og ansvarsbevidst, og du er klar til at drive butikken som selvstændig med ansvar for både økonomi og personale. Du bliver en del af landsdækkende kæde, men får gode muligheder for at videreudvikle og realisere potentialet i din egen velbeliggende butik.

Ansøgning og kontakt

Du skal blot sende dit motiverede CV til os.

For yderligere oplysninger kontakt POULSEN på telefon 75 39 34 31. Alle forespørgsler og ansøgninger behandles fortroligt og videresendes kun til virksomheden efter aftale.

Om OK Plus

OK Plus er en landsdækkende kæde af conveniencebutikker, som ligger i forbindelse med et OK-benzinanlæg. Med 71 butikker er OK Plus kendt for god service, lokale rødder og et bredt produktsortiment der bl.a. dækker: Drikkevarer, brød og kager - sandwiches og økologisk kaffe - pakkehåndtering - trailerudlejning - apotekervarer og gavekort - læsestof og taletid. Ambitionen er at gøre det nemt og bekvemt for kunderne at finde lige det, de mangler, uden at gå på kompromis.


Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 28/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Pro-Automatic A/S

Nyoprettet stilling - leder af testafdelingen og stedfortræder for produktionschefen

Vejen

Vil du stå i spidsen for en central afdeling og være med til at udvikle fremtidens produktion?

Hos Pro-Automatic søger vi en engageret og handlekraftig produktionsleder til vores testafdeling – en nøglefunktion med stor indflydelse på kvalitet, flow og medarbejdertrivsel. Rollen rummer også ansvaret som stedfortræder for produktionschefen, hvilket giver dig en unik mulighed for at tage aktiv del i udviklingen af virksomheden.

Om jobbet

Som produktionsleder for testafdelingen får du det fulde personaleansvar for vores prøvemestre. Du sikrer kompetencer, trivsel og et effektivt produktionsflow, hvor kvalitet og leveringstider er i fokus.

Derudover bliver du sparringspartner for produktionschefen og deltager aktivt i udviklingsprojekter, digitalisering og teknisk sparring på tværs af organisationen.

Dine primære opgaver:

  • Ledelse og udvikling af testafdelingen
  • Daglig koordinering mellem test, montage, planlægning og forsendelse
  • Sikre overholdelse af kvalitetskrav, lovgivning og sikkerhed
  • Håndtering af afvigelser og reklamationer
  • Initiere forbedringer for flow og cost-optimering
  • Stedfortræder for produktionschef

Vi tilbyder

  • En nyoprettet og spændende lederrolle med stor indflydelse
  • Et stærkt fagligt miljø med fokus på samarbejde og kvalitet.
  • Gode udviklingsmuligheder i en virksomhed i vækst.
  • God kantine, der serverer lækker morgenmad og frokost.
  • En central placering i Holsted – tæt på både Esbjerg og Kolding.

Vi søger dig, der har

  • El-teknisk baggrund (fx elektriker, el-installatør, maskinmester eller lignende)
  • Stærke lederegenskaber og evne til at motivere og udvikle medarbejdere
  • Gerne en solid erfaring med test og afprøvning af eltavler
  • Kendskab til lovgivning, standarder og sikkerhedsregler
  • Erfaring med produktionsplanlægning og kvalitetsledelsessystemer
  • Proaktiv, analytisk og løsningsorienteret tilgang

Lyder det som noget for dig?

Har du spørgsmål? Ring endelig til vores produktionschef – vi tager os tid til en god snak.

Send din ansøgning og CV via knappen "Søg stillingen". Vi afholder samtaler løbende – og glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 28/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling