Silkeborg Kommune
Silkeborg
Thorning Skole et lokalt fællesskab med globalt udsyn - Vi har mod til at lære og frihed til at være.
Har du mod til sammen med den øvrige ledelse og personalet at fortsætte arbejdet som ”first movers” på en folkeskole ud over det sædvanlige, hvor vi går nye veje for at lave god skole for de børn vi har?
Vi udvider vores målgruppe i inklusionsafdelingen og vi får dermed flere børn og mere personale på Thorning Skole.
Hvis ja, så er du præcis det menneske, vi søger.
Du har helt sikkert mod på at arbejde både i grundskole og inklusion. Du kunne have mod på skoleårets planlægning og andre administrative opgaver. Du kunne have mod på arbejdet med de ældste eller med de yngste. Det vigtigste er at vi får det rigtige menneske, som er helt på det rene med, at skolen skal være børneparat.
Du bliver en del af et dynamisk lederteam, der ud over dig består af to pædagogiske ledere og en skoleleder. Du er sammen med den øvrige ledelse med til at sikre skolens drift og tegne den pædagogiske retning. Vi arbejder på tværs af grundskole og inklusion og fra næste skoleår skal alle skolens teams arbejde på tværs. Vi arbejder for at sikre deltagelsesmuligheder for alle børn.
Thorning Skole er en større landsbyskole med ca. 350 elever fordelt i grundskole og vores specialklasser for børn med generelle læringsvanskeligheder og ca. 70 voksne.
Vi lægger vægt på, at alle kender alle på skolen, og der er stor mangfoldighed blandt såvel børn som voksne.
Yderligere information:
For at høre nærmere om stillingen er du velkommen til at kontakte skoleleder, Signe Bladt Pedersen på tlf. 23 44 91 46, samt skolens hjemmeside www.thorningskole.dk.
For at komme i betragtning til stillingen forventer vi, at du besøger skolen.
Du kan læse mere om det at være leder i Silkeborg Kommune, herunder vores ledelsesgrundlag samt job- og personprofil for en pædagogiskleder på: silkeborg.dk/kommunen/job/bliv-leder-hos-os/job-og-personprofiler
Ansøgningsfrist torsdag den 20. august 2026.
Første ansættelsessamtale forventes afholdt mandag den 24. august 2026, hvorfra to kandidater vil blive udvalgt til en anden samtalerunde torsdag den 27. august 2026. Går du videre til 2. samtale skal du udfylde et personprofil og får en tilbagemelding på denne inden 2. samtale.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag, dokumentation for evt. tidligere beskæftigelse, dit CV samt kopi af eksamensbevis.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere samt straffe- og børneattest.
Indrykket:03/07/2026
Ansøgningsfrist: 20/08/2026
Silkeborg Kommune
Silkeborg
Vil du være leder i en velfungerende daginstitution med et stærkt fokus på det gode arbejdsmiljø?
Du træder ind i en ambitiøs ledergruppe, der hver dag arbejder for at skabe de bedste betingelser for børnenes trivsel og udvikling - i tæt samarbejde med husets dygtige og dedikerede medarbejdere.
Om Daginstitutionen Funder og Brombærhuset:Daginstitutionen Funder er en af 15 daginstitutioner i Silkeborg Kommune. Vi har ca. 110 medarbejdere, fordelt på 3 børnehuse: Funder Børnehus med tilhørende special pladser, Funder Alle Børnehus og Børnehuset Damgårdsvej. Læs mere her.
Brombærhuset er en del af Funder Børnehus, et nystartet børnehus med 20 særlige pædagogiske indsatspladser og 16 almen pladser.
Den specialpædagogiske indsats skal være en integreret del af hele huset. Nogle børn har behov for særligt strukturerede lærings- og omsorgsmiljøer i en SPI-gruppe på grund af fysiske, kommunikative eller kognitive udfordringer. Disse behov stiller krav til de fysiske rammer, som også kan opleves, når man besøger vores hus. Men uanset hvor barnet har sin base, er det den fælles faglighed i huset, der sikrer inklusion.
I Silkeborg Kommune bygger vi vores dagtilbud på en grundlæggende vision om, at alle børn skal være en ligeværdig del af stærke og udviklende fællesskaber. Stærke børnefællesskaber - det er selve fundamentet for vores menneskesyn og for den måde, vi organiserer, indretter og driver vores børnehuse.
Alle børn har ret til at høre til, deltage og opleve sig betydningsfulde i hverdagen - alle skal blive til både nogen og noget.
Lederteamet i Daginstitutionen Funder:I vores ledelsesteam samarbejder vi om det overordnede pædagogiske grundlag og pædagogiske udvikling - herunder de styrkede pædagogiske læreplaner, stærke børnefællesskaber og forældresamarbejde. Derudover mener vi, at et godt arbejdsmiljø er afgørende for netop kvaliteten af vores arbejde og vi har derfor som ledergruppe et særligt fokus på dette.
Vi arbejder tæt sammen med dagplejen og den lokale skole omkring trygge overgange, børnenes trivsel og forældresamarbejde - alt sammen elementer, der understøtter kerneopgaven – trivsel og udvikling for alle børn.
Ledelsesteamet består af en institutionsleder og fire daglige ledere. Som daglig leder får du ansvar for den daglige drift af ”Brombærhuset”, herunder faglig ledelse, personaleledelse samt børnetimer, som er en del af stillingen.
Din nærmeste leder, institutionslederen, har det overordnede ansvar for at skabe faglig udvikling og sammenhæng i det pædagogiske dagtilbud samt en daglig lederfunktion i en af Institutionens børnehaver.
Som daglig leder lægger vi vægt på faglige kompetencer, som:
På Silkeborg Kommunes hjemmeside kan du læse mere om kommunens strategiplan, ledelsesgrundlag samt job og personprofil m.v.: "Bliv leder hos os".
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Jf. forhåndsaftalen for ledere mellem BUPL og Silkeborg Kommune, aflønnes stillingen i afdeling Brombærhuset på løntrin 43 + 9.750 kr. årligt (31.3.2000 niveau)
Yderligere oplysninger:
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt institutionsleder Maj-Britt Refslund på tlf. 23 44 79 23 eller sektionsleder Mette Ruggaard på tlf. 23 61 01 23
Ansøgningsfrist søndag den 9. august 2026.
Første ansættelsessamtale forventes afholdt torsdag den 20. august 2026, hvorfra to kandidater vil blive udvalgt til en anden samtalerunde torsdag den 27. august 2026. Går du videre til 2. samtale skal du udfylde et personprofil og får en tilbagemelding på denne inden 2. samtale.
Tiltrædelse forventes 1. oktober 2026
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Indrykket:03/07/2026
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
College360
Silkeborg
Handelsgymnasiet, HHX og Teknisk gymnasium, HTX i Silkeborg søger en uddannelsesleder, der vil være en del af ledelsesteamet og til at løfte opgaven med at skabe de bedste betingelser for elevernes læring og dannelse.
Måske er du erfaren uddannelsesleder. Måske er du en dygtig underviser, teamkoordinator eller projektleder, som er klar til næste skridt i din karriere. Det afgørende er, at du har lyst til at tage ledelsesansvar og skabe gode rammer for både medarbejdere og elever.
HHX og HTX ligger i hjertet af Silkeborg tæt på gågader og butikker og med let adgang til offentlig transport. I hverdagen færdes ca. 1000 elever på gymnasiet, hvor undervisningen varetages af 80 dygtige og engagerede lærere. Sammen arbejder vi for, at eleverne oplever deres uddannelse som meningsfuld og praksisnær, ligesom vi har vores opmærksomhed på, at god trivsel skaber det bedste læringsmiljø.
Vi søger en uddannelsesleder, der kan navigere sikkert mellem hensyn til elevers læring og trivsel, medarbejdernes udvikling og trivsel samt skolens mål, strategi og økonomi.
Som uddannelsesleder refererer du til rektor for gymnasierne og indgår i et velfungerende lederteam bestående af i alt 4 ledere, som deler personaleansvaret for underviserne mellem sig og indgår i et tæt samarbejde, hvor daglig koordination og kommunikation spiller en central rolle. Vi har stor tillid til hinandens faglighed, og den enkelte uddannelsesleder har et betydeligt ansvar og handlerum inden for sit område.
Som personaleleder får du ansvaret for 20 – 25 undervisere. Det betyder, at du skal kunne:
Derudover vil du få ansvar for en række områder på tværs af uddannelserne eksempelvis:
Faglige kompetencer
Vi søger en profil, der kan genkende sig selv i de fleste af følgende kvalifikationer:
Personlige kompetencer
Vi søger en uddannelsesleder, der kan skabe rammer for, at medarbejderne lykkes og trives.
Derfor evner du at
Vi tilbyder
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelse forhandles efter kvalifikationer og i henhold til gældende regler.
Du er velkommen til at kontakte direktør Henrik Toft 20811482 – også i ferien - for at høre mere om stillingen.
Tiltrædelse
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Ansøgning
Ansøgning skal sendes elektronisk ved at klikke på ’Søg jobbet’ senest den 10. august 2026.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om College360
Handelsgymnasiet og Teknisk Gymnasium er en del af College360.
College360 udbyder de 3-årige erhvervsgymnasiale uddannelser HHX og HTX og erhvervsuddannelser og EUX inden for håndværk og design, business, auto, hotel og restaurant. Mange forskellige uddannelser af høj kvalitet i et mangfoldigt og udviklende studiemiljø, hvor den enkelte elevs trivsel og udvikling er i centrum, og hvor eleverne mødes og inspireres på tværs af fag og uddannelser.
Vores godt 220 medarbejdere har ambition om at give vores elever et solidt fagligt, socialt og personligt fundament, uanset om fremtidsdrømmen er job i erhvervslivet, selvstændig virksomhed eller videregående uddannelse.
Indrykket:02/07/2026
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
BLUEBAY MARINE A/S
Silkeborg
Motiveres du af at gøre dit bedste og gøre en forskel for dine kollegaer? Og kunne du tænke dig et spændende job med stor frihed? Så bliv en del af team Bluebay nu!
Bliv en del af holdet i montør/mekanikerafdelingen i Silkeborg
Til yderligere styrkelse af vores organisation, søger vi nu en værkfører med teknisk flair til vores værksted i Silkeborg. Du skal være med til at løfte vores niveau på værkstedet til det næste niveau, og bliver en del af en frisk, aktiv og voksende virksomhed med et uformelt arbejdsmiljø, stor handlefrihed og med mange alsidige arbejdsopgaver.
Dine opgaver bliver blandt andet
Hvem er du?
Du er en holdspiller, er ansvarsbevidst med en proaktiv tilgang til arbejdsopgaverne, og formår at skabe struktur og overblik i arbejdet. Du vil få en bred kontaktflade både internt og eksternt, det er derfor vigtigt at du er samarbejdsorienteret og god til at skabe relationer. Det vil være en klar fordel, hvis du har teknisk forståelse, har viljen til at lære og få beskidte fingre, hvis opgaven kræver det.
Dine kvalifikationer
Der kan være flere indgangsvinkler til stillingen, men vi forestiller os én af følgende:
Du tilbydes
Et selvstændigt og alsidigt job med frihed under ansvar, gode muligheder for både personlig og faglig udvikling, en hverdag med stor selvbestemmelse, og ikke mindst nogle gode engagerede kolleger der interesserer sig for hinanden. Hos Bluebay Marine A/S bliver du en del af en dynamisk arbejdsplads i konstant udvikling, hvor vi hver dag tilgår vores opgaver med et højt energiniveau, en løsningsorienteret fleksibilitet og omstillingsparathed. Tonen er uformel, og vi løfter som et hold, der vil vinde. Medarbejderne er vores absolut vigtigste aktiv, derfor investerer vi gerne i både sociale arrangementer og efteruddannelse der fremmer både faglige kompetencer, motivation og trivsel. Vi gør meget ud af, at vores medarbejdere har medbestemmelse og kender til alle dele af forretningen, og vi forventer at alle tager personligt ejerskab for egne opgaver. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke ud fra dine kvalifikationer. Derudover, tilbyder vi pensionsordning inkl. sundhedsforsikring og en række andre attraktive personalegoder.
Løn
Gives ud fra dine kvalifikationer.
Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Driftschef Patrick Jensen på pj@bluebay-marine.com.
Send venligst ansøgning og CV til medarbejder@bluebay-marine.com mærket med “Værkfører” i emnefeltet.
Ansøgninger behandles løbende. Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt, men venter gerne på den rette kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om BLUEBAY MAINE A/S
BLUEBAY MARINE A/S er en vækstvirksomhed med en stærk og ambitiøs kultur båret af teamwork, ærlighed og arbejdsglæde. Virksomheden er 100% danskejet og ledes som en helt flad organisation. Ambitionen er at leverer den højeste kvalitet og ikke mindst den bedste kundeservice/oplevelse i vores branche. Du vil arbejde med det sidst nye udstyr indenfor den maritime branche – som vi distribuerer hovedsageligt i Danmark, men også i Grønland og Færøerne.
Indrykket:29/06/2026
Ansøgningsfrist: 24/08/2026
Café Mauritz
Silkeborg
Som Restaurantchef hos Mauritz er det dig der sammen med Restaurantchefen har ansvaret for driften af Cafeen.
Vi tilbyder alt fra brunch, frokost, burgere til lækre steaks.
Velkommen til MauritzCafe Mauritz er en hyggelig og trendy Cafe-kæde. Kæden består i dag af 6 cafeer: Skibhusvej (Odense), Svendborg, Middelfart, Fredericia, Sønderborg og Silkeborg. Vi elsker at servere kvalitetsmad af lækre råvarer. Vi har alt fra burgere,
steaks og lette caféretter. Vil du med på holdet?
Brænder du for at give gæsterne en uforglemmelig oplevelse, og har du et naturligt flair for service? Så er det måske dig, vi søger som vores nye tjener!
Vi bliver glade hvis du:Ansøgning: Vi modtager kun ansøgninger online. Klik på ‘Søg stillingen’, udfyld ansøgningsformularen og vedhæft ansøgning, CV og evt. bilag.
Yderligere information: For mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte vores restaurantchef på [kontaktoplysninger].
Vi ser frem til at høre fra dig!
Indrykket:26/06/2026
Ansøgningsfrist: 21/08/2026
Kristensen & Elite Rekruttering
Silkeborg
Hos Elfac A/S handler det om én ting: at levere den helt rigtige løsning – hver gang.
Det gør vi gennem The Elfac Way: DEFINE – DESIGN – DELIVER. En enkel tilgang, som gennemsyrer hele vores forretning og vores måde at arbejde sammen på. Som værkfører hos Elfac A/S bliver du en del af et team på 5, hvor du vil få det
koordinerende ansvar for produktionen på virksomhedens fabrik i Silkeborg.
Du får reference til vores Operations Manager. I rollen som værkfører får du det direkte og selvstændige ansvar for den daglige ledelse af procesmedarbejderne i dit team samt for afdelingens procesoptimering og kvalitet.
Dine primære opgaver bliver blandt andet:
Sikre høj grad af smidighed inden for dit ansvarsområde med stærkt fokus på overholdelse af aftalte leveringsterminer.
Sikre højt kvalitetsniveau gennem fagligt engagement, synlig ledelse samt daglig coaching af medarbejderne, herunder arbejde med ISO9001
Sikre målopfyldelse og effektiv drift gennem daglig opfølgning på afdelingens KPI’er (f.eks. leveringsevne, produktivitet og kvalitet) og omsætte data til konkrete handlinger på gulvet.
Personaleledelse af ca. 35-40 specialuddannede procesoperatører.
Bidrage til udvikling af procesmedarbejdernes kompetencer gennem anvendelse af Elfac Academy samt faglig viden og engagement.
Koordinere ressourcer og produktionsflow i tæt og proaktivt samarbejde med både de øvrige værkførere, planlægning og lager.
Deltage i lukkevagter i forbindelse med overarbejde.
Du har formentlig en videregående teknisk uddannelse som maskintekniker, maskinmester, eller tilsvarende erfaring, evt. suppleret med en kommerciel uddannelse.
Du har en baggrund med minimum 3-5 års erfaring med produktionsledelse i en SMV-virksomhed, der leverer projekter/”make to order”. Du har erfaring med ledelse på mellem-lederniveau og har arbejdet med udvikling af medarbejderkompetencer. Du har erfaring
med optimeringsprojekter inden for metode, produktion og logistik. Du er en erfaren bruger af de væsentligste IT-værktøjer, ERP-systemer (produktionsstyring), Office-pakken.
Hvem er du?
Som person er du en kompetent og handlekraftig leder, der er i stand til at skabe motivation, trivsel og samarbejde. Du er drevet af ambitionen om, at teamet leverer et professionelt resultat, og du trives med det daglige samspil med dine kolleger og procesmedarbejdere, ligesom du forstår at spotte og udvikle dygtige talenter. Din ledelsesstil er pragmatisk, åben, team-orienteret og involverende, og du er en effektiv og dygtig kommunikator.
Som leder og menneske
Du er handlekraftig, tillidsvækkende og tydelig.
Du motiverer gennem involvering, skaber trivsel i hverdagen og trives i samspillet med både kolleger og medarbejdere. Du har blik for talent, arbejder pragmatisk og kommunikerer klart – også når tempoet er højt. Du plejer dit mandskab ud fra en empatisk, motiverende/coachende tilgang
Kort sagt: Du vil gerne have, at dit team lykkes – og du går forrest.
Det tilbyder vi
Hos Elfac får du en hverdag i en moderne og veldrevet produktionsvirksomhed med nogle af Danmarks største virksomheder som kunder. Vi er kendt for vores kvalitet, leveringsevne og ordentlighed – både over for kunder og medarbejdere.
Vi er i udvikling, og for den rette kandidat er der gode muligheder for både faglig og ledelsesmæssig udvikling i en virksomhed, hvor beslutninger træffes tæt på hverdagen.
Elfac A/S tilbyder en spændende hverdag i en moderne virksomhed, der har nogle af Danmarks største virksomheder som kunder, og som er kendt for sin kvalitet og høje leveringsevne. Vi gennemgår en spændende udvikling og for den rette kandidat vil der være gode udviklingsmuligheder såvel ledelsesmæssigt som fagligt.
Om Elfac
Elfac er Danmarks førende underleverandør af ledningskonfektion og forbindelsesteknik og har p.t. 100 medarbejdere. Hos Elfac lægges der vægt på rummelighed og et godt fysisk arbejdsmiljø,samtidig med at der fokuseres på leveringssikkerhed, kvalitet og effektivitet i alle led. Hos Elfac har vi én – og kun én – målsætning: at sikre vores kunder den helt rigtige løsning.
Derfor arbejder vi udfra metoden The Elfac Way, der ganske enkelt består af tre faser DEFINE – DESIGN – DELIVER. Elfacer beliggende i Silkeborg, ejet af den svenske koncern Lagercrantz Group AB.
Indrykket:24/06/2026
Ansøgningsfrist: 19/08/2026
Mercantec
Silkeborg
Indrykket:16/06/2026
Ansøgningsfrist: 09/08/2026