WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
11

Banedanmark, Teknik, Godsbanevej 2

Sektionschef til strategisk eksekvering og specialprojekter

Køge

Kan du skabe overblik til prioritering og fremdrift i en bred vifte af projekter på tværs af divisionen Teknik & Udførelse, og har du hvad der skal til, for at sætte klar retning for 15 projektledere med forskellig baggrund?

I Banedanmark er vores overordnede strategi en attraktiv, grøn jernbane med fokus på punktlighed, asset management, projekter og bæredygtighed. Strategien afføder projekter som kræver lokal forankring i divisionerne og i Teknik & Udførelse understøtter sektionens projektledere projekter som f.eks. styr på støj, etablering af påsætningssteder, entreprenørudbud af vedligeholdelsesaktiviteter, effektiviseringsanalyser og initiativer og procesoptimeringer.

Derudover understøtter de ansatte i sektionen med projekter, som kan være svære at løfte inden for nuværende organisering og tværfaglige koordineringsopgaver på tværs af sektioner og områder i divisionen. Der er desuden en naturlig snitflade til de fire andre divisioner i Banedanmark gennem projekterne, da mange af dem ikke kan løses inden for egen division.

Du skal være ansvarlig for porteføljen af projekter, og kunne skabe overblik til prioritering af projektlederressourcerne sammen med divisionsledelsen.

Dine ansvarsområder bliver bland andet:

  • Skabe portefølje- og ressourceoverblik
  • Følge op på fremdrift i projekterne
  • Sætte tydelig retning for projektlederne der har forskellig baggrund og forudsætninger for forskellige typer af projekter
  • Skabe en pipeline af projekter, så vi altid har mulighed for at omprioritere eller prioritere nye projekter når der er ledig kapacitet
  • Samle en sektion der består af to teams der tidligere var i to forskellige sektioner
  • Indgå i styregrupper for projekterne
Enheden er ofte nøglen til at lykkes med noget af det som er svært, går på tværs i divisionen og som vi ikke kan løse med eksisterende roller. Du vil opleve, at der er rift om hjælp fra projektlederne, og et effektivt prioriteringsværktøj er derfor essentielt for at få succes i rollen som sektionschef. Noget som medarbejdergruppen også kan medvirke til.

Din kommende sektion
Medarbejdersammensætningen er bredt sammensat af mange forskellige fagligheder og uddannelsesbaggrunde – blandt andet ingeniører, cand.polit.er og djøf’ere. Den faglige diversitet er en styrke i forhold til den brede vifte af projekttyper, sektionen understøtter, men stiller også krav til dig som leder om at kunne møde og motivere medarbejdere med meget forskellige faglige udgangspunkter.

Solid projektledererfaring og erfaring med ledelse af medarbejdere

Du trives i en projektverden med omskiftelige opgaver og projekter med forskelligt fokus på tværs af divisionen. Erfaring med projektledelse og personaleledelse er essentielle forudsætninger for at lykkes i jobbet.

Det er desuden vigtigt at du formår at skabe relationer og komme rundt i organisationen, da sektionens opgaver kun lykkes med bidrag fra andre i organisationen.

Din faglige baggrund er ikke vigtig, men vi forstiller os at du kan svare ja til følgende:

  • Du trives af at tage initiativ og blive i det, specielt når andre ikke gør det
  • Du motiveres af at sætte retning for medarbejdere
  • Du forstår faglige miljøer og har evnen til at forstå tekniske problemstillinger
  • Du har en systematisk tilgang til planlægning
  • Du motiveres af at udvikle mennesker og skabe gode relationer mellem dine ansatte
Forventninger til dig i rollen

Du skal kunne mestre at sætte retning i en hverdag, hvor dine medarbejdere sjældent er samlet på samme sted. Du skal kunne skabe følgeskab og være konsistent også over distancen, og dine medarbejdere vil have store forventninger til retning og inddragelse.

Du bliver samtidig en del af en ny ledergruppe i divisionen, i området Taktisk Asset Management, Udvikling & Data, hvor sparring og tillid er nøglen til, at vi sammen lykkes med at skabe fremdrift i porteføljen og understøtte hinandens sektioner. Vi hjælper hinanden og stoler på hinanden. Der er en uformel, pragmatisk og løsningsorienteret tilgang, og vi siger tingene ærligt til hinanden – for eksempel ved at tage de svære sager op i fællesskab, når en af os er i tvivl eller står med en udfordring, der rækker ud over egen sektion.

Løn og kontakt

Som akademiker ansættes du efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten.

Indplaceringen sker som chefkonsulent med personaleledelse jf. gældende overenskomst, som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder her.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil til den samlede løn være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 18,07 %.

For HK sker ansættelsen efter den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Stillingen er placeret i løngruppe 4 jf. gældende overenskomst, som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder her.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil til den samlede løn være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 16 %.

Stillingen vil eventuelt kunne besættes på åremål.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte områdechef Christoffer Askhøj på 20458625 / cahj@bane.dk. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” nedenfor og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Køge Kommune

Teamleder for Løn og Personaleadministration i Køge Kommune

Køge

Trives du med at sikre den daglige drift på løn og personaleområdet? Har du et godt blik for at udvikle og digitalisere processer? Vil du spille en central rolle i den tætte dialog med vores ledere og kolleger? Vi søger en teamleder for Løn og Personaleadministration i Køge Kommune, der trives i en alsidig hverdag med både drift, administration, udvikling og personaleledelse.

Om jobbet

  • Daglig ledelse af medarbejderne i Lønteamet
  • Sikre stabil drift og høj kvalitet i lønadministration og personaleadministrative processer
  • Understøtte faglig og digital udvikling i teamet med kurs mod Fremtidens Køge
  • Bidrage til tværgående samarbejde i afdelingen og i kommunen

Arbejdsopgaver

  • Personaleledelse med fokus på sikker drift, udvikling og trivsel
  • Sikre korrekt lønkørsel og overholdelse af overenskomster
  • Rådgivning til ledere om ansættelse, løn og personaleretlige forhold
  • Kompetenceudvikling og vidensdeling i teamet
  • Tæt samarbejde med HR-teamet og ledere i Økonomi- og Koncernservice

Om dig

  • Erfaring med personaleledelse
  • Solid faglig viden i løn og personaleadministration
  • Stærke samarbejdsevner
  • Fokus på løbende at udvikle dig som leder

Om os

  • Du bliver leder for ca. 12 medarbejdere i Lønteamet, som varetager løn og personaleadministrative opgaver for hele Køge Kommune
  • Lønteamet er en del af HR og Jura. Der er 5 teams i afdelingen og ca. 50 medarbejdere
  • Du indgår i ledergruppen i HR og Jura, i den store ledergruppe i Økonomi- og Koncernservice, og du refererer til chefen for HR og Jura

Din arbejdsplads vil være på rådhuset, som ligger på torvet i Køge. Vi har en personalekantine, hvor man kan købe sund og økologisk mad.

Mere information

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, og du bliver ansat efter gældende overenskomst. Dine løn- og ansættelsesvilkår afhænger af dine kvalifikationer og erfaringsniveau og aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi forventer, du kan starte hurtigst muligt.

Chef for HR og Jura Karen Marie Olsen kan kontaktes på tlf. 2032 4956, hvis du ønsker at høre mere om stillingen. Send gerne en SMS først med ønske om at blive ringet op.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Søg stillingen hurtigst muligt og senest 30. juli, kl. 12.00.

Vi forventer at holde 1. samtaler den 5. august 2026 og evt. 2. samtaler den 7. august.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Indrykket:13/07/2026

Ansøgningsfrist: 30/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Køge Kommune

Unikt bosted søger den unikke leder. Erfaren leder søges til Agerbækhuse fra 1. november 2026 - 37 timer ugentligt.

Køge

Vi søger en erfaren leder med stærke ledelsesmæssige kompetencer til vores §108-bosted, hvor vi arbejder med borgere med omfattende og sammensat støttebehov, der kræver en helhedsorienteret og højt specialiseret indsats.

Om stillingen

Som leder får du ansvar for den daglige drift og udvikling af Agerbækhuse.

Du får direkte ledelsesansvar for 3 ledere og bliver dermed en central del af arbejdet med at udvikle og understøtte den samlede ledelse. Stillingen indebærer også daglig koordinering med administrationen samt med øvrige medarbejdergrupper, som arbejder på tværs på Agerbækhuse. Du får derfor en vigtig opgave i at sikre et godt samarbejde og skabe følgeskab på hele bostedet.

Stillingen er forankret i et komplekst felt, hvor pædagogiske og sundhedsfaglige perspektiver er gensidigt afhængige, og hvor du skal sætte tydelig faglig retning og understøtte et stærkt tværfagligt samarbejde med fokus på at skabe helhedsorienterede og meningsfulde løsninger for borgerne.

Fra 1. august 2026 rykker Agerbækhuse og Sløjfen tættere sammen med fælles øverste leder. Vi skal sammen arbejde fremadrettet med at skabe synergi i opgaveløsningen på tværs af organisationerne.

Du bliver også en del af et ledelsesteam med de øvrige ledere i Sløjfen, hvor der koordineres og sparres med hinanden.

Samtidig står vi overfor en vigtig overgang med en planlagt flytning i maj 2028 til et helt nyt Agerbækhuse, som får beliggenhed i Herfølge. Som leder får du en central rolle i at sikre en veltilrettelagt og god flytteproces. Der vil under flytteprocessen være en række opgaver, som du skal varetage i samarbejde med ledere, medarbejdere og pårørende for at fastholde stabil drift og trivsel gennem hele overgangen. Derudover vil du skulle have et særligt fokus på at få selve indflytningen, for at gøre den så smidig som muligt for borgerne og medarbejderne.

Dine opgaver

• Sikre sammenhæng mellem driftsniveau, ledelsesniveau og strategiske mål

• Facilitere forandrings- og udviklingsprocesser, herunder flytningen i 2028

• Indgå i og udvikle den fælles ledelse af tilbuddet

• Ansvar for kvalitet, drift, økonomi og ressourcestyring i samarbejde med din leder

• Understøtte og udvikle en stærk og tydelig personaleledelse

• Samarbejde med kommuner, pårørende og andre samarbejdspartnere

• Understøtte udvikling af metoder, dokumentation og arbejdsgange

• Understøtte et sundt arbejdsmiljø

• Repræsentere Agerbækhuse i tværgående fora internt og eksternt

Vi forventer, at du

• Har en relevant socialfaglig faglig baggrund

• Har ledelseserfaring fra socialområdet, gerne med specialiserede målgrupper

• Har erfaring med ledelse gennem ledere

• Gerne har erfaring med og indsigt i målgruppens komplekse fysiske og psykiske problemstillinger

• Er tydelig, rolig, struktureret og beslutningsstærk

• Kan sætte tydelig retning og samtidig skabe følgeskab i en organisation med flere fagligheder

• Kan balancere økonomi og sikker drift

• Har fokus på samarbejde på tværs i organisationen og i Køge Kommune

Vi tilbyder

• En central ledelsesrolle i et højt specialiseret tilbud

• Samarbejde med en engageret og fagligt stærk leder- og medarbejdergruppe

• Tæt samarbejde med øvrig ledelse og faglige miljøer

• Et tydeligt ledelsesmæssigt mandat og mulighed for at sætte retning i et komplekst tilbud

• En arbejdsplads med fokus på faglighed, refleksion og trivsel

• En arbejdsplads, hvor tværfaglighed er en forudsætning og en styrke

• En arbejdsplads præget af stærkt sammenhold, engagement og faglig stolthed, hvor vi sammen bruger vores forskelligheder som en styrke i arbejdet med borgerne.


Vi afholder 1. samtale den 2. september og 2. samtale den 16. september.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 28/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Køge Kommune

Er du klar til en lederstilling, der gør en forskel? Agerbækhuse søger en udviklingsorienteret afdelingsleder

Køge

Agerbækhuse søger en visionær afdelingsleder, som brænder for at skabe et meningsfuldt tilbud til vores borgere med fysisk og psykisk udviklingsnedsættelse og en attraktiv arbejdsplads for vores medarbejderne. Din væsentligste opgave er at sikre et solidt fagligt fundament, som både skaber tryghed og trivsel for borgerne, og som sikrer et inspirerende arbejdsmiljø for medarbejderne, med mulighed for faglig udvikling. Du skal kunne motivere medarbejderne til forandring og besidde en stærk evne til at lede og samarbejde på tværs af huse og forskellige faggrupper.

Om Agerbækhuse

Agerbækhuse er et §108tilbud med 6 huse for 37 borgere, et §105/§85 tilbud med 10 borgere, et §104tilbud for 50 borgere og en §107 aflastningsplads. Alle borgerne har varige og komplekse psykiske og fysiske udviklingsnedsættelser. Vi har ca. 150 medarbejdere, fastansatte og tilkaldevikarer. I maj 2028 flytter vi til en ny beliggenhed i Herfølge. Som afdelingsleder skal du være til at sikre en veltilrettelagt og god flytteproces. Vores gode arbejdsværdier og fagligheder rykker vi naturligvis med, men vi skal også opbygge nye rutiner, traditioner og arbejdsgange, som vi er i gang med, men som skal stå sin prøve, når vi er landet.

Dine ledelsesopgaver vil være

Som afdelingsleder hos os vil det være din opgave at skabe rammerne for vores medarbejdere til at løse kerneopgaven med høj kvalitet. Vi har et stort ønske om at fremme trivsel og velvære for både vores medarbejdere og vores borgere, og du vil spille en afgørende rolle i det arbejde, bl.a. igennem at støtte medarbejderne i at være selvstændige og velfungerende i omsorgsgrupper, i at følge op på trivselsmålinger og have fingeren på pulsen i forhold til arbejdsmiljøforhold. Samarbejde og tværfaglighed er kodeord for os, og du vil derfor indgå i et tæt samarbejde med øvrige ledere og faggrupper både fra Agerbækhuse og fra andre områder i Køge Kommune og vil desuden skulle samarbejde med pårørende til vores borgere, sagsbehandlere og andre relevante samarbejdspartnere. Derudover vil du få ansvaret for at overholde økonomiske rammer og sikre god ressourcestyring, samt sikre god vagtplanlægning i en velorganiseret arbejdstidsplan, i samarbejde med vores dygtige vagtplanlægger.

Dine kvalifikationer

  • Vi forestiller os, at du har en socialpædagogisk baggrund, har erfaring som leder og gerne har en videreuddannelse på diplomniveau inden for ledelse. Derudover forventer vi, at du:
  • evner at skabe og opretholde gode rammer for et positivt arbejdsmiljø.
  • er en synlig og motiverende leder, der engagerer og inddrager medarbejderne.
  • formår at kommunikere klart og tydeligt med både medarbejdere og pårørende.
  • har kendskab og indsigt i magtanvendelsesbegrebet.
  • går forrest og sikrer, at vi lever op til vores faglige metode, LA2U.
  • er frontløber på vores værdier og har fokus på nærværende ledelse.
  • arbejder struktureret med en systemisk tilgang, der favner hele organisationen.

Vi forventer, at du som leder er optaget af dit personlige lederskab, og hvordan du kan videreudvikle det. Du vil få sparring med både tætte lederkollegaer og med Køge Kommunes HR-afdeling, ligesom du vil få mulighed for at komme med i forskellige netværk. Det er vigtigt for os, at du er motiveret af det, og har lyst til at deltage i sådanne fora. Derudover vægter vi højt, at du:

  • er god til at skabe overblik, tilrettelægge og strukturere.
  • kan lede, inspirere og sætte retning for medarbejderne.
  • kan bidrage til en kultur med høj arbejdsglæde og lyst til faglig udvikling.
  • trives med at gå forrest og være en nærværende og tilgængelig leder, der er bevidst om, at du er en rollemodel.
  • har nemt ved at indgå i et loyalt samarbejde med lederkolleger og øvrige samarbejdspartnere.
  • er optaget af, hvordan pædagogik kan udøves i praksisfeltet.
  • er optaget af at tage ansvar for sikker drift og kontinuerlig udvikling af tilbuddet

Vi tilbyder

Som afdelingsleder på Agerbækhuse vil du få et både udviklende og udfordrende job med indflydelse på eget arbejde og med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder. Du vil få et tæt samarbejde og faglig sparring med resten af ledelsen. Vi har et imødekommende, socialt og uformelt arbejdsmiljø med dygtige og hjælpsomme kolleger, og vi glæder os til at byde dig velkommen!

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer. Løn efter gældende overenskomst.

Vi forventer at afholde ansattelsessamtaler tirsdag i uge 34.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Funktionsleder til Operationscenter (OC) i Teknisk Afsnit

Køge

Vær med til at opbygge fremtidens tekniske overvågningscenter på Sjællands Universitetshospital i Køge

Vil du stå i spidsen for den tekniske vagtfunktion på et af Danmarks mest komplekse hospitaler? Motiveres du af at kombinere ledelse, teknisk drift og udvikling?

Så er stillingen som funktionsleder i Operationscenteret (OC) på Sjællands Universitetshospital (SUH) i Køge måske noget for dig.

Om afdelingen

Teknisk Afsnit på Sjællands Universitetshospital i Køge varetager drift og vedligehold af bygninger, energiforsyning og tekniske installationer. I de kommende år gennemgår hospitalet en markant udvikling og udvides fra ca. 65.000 m² til ca. 220.000 m².

Udbygningen betyder, at mange arbejdsopgaver ændrer karakter i takt med, at nye bygninger tages i brug, og ny teknologi implementeres.

Teknisk Afsnit består i dag af omkring 50 medarbejdere, og organisationen forventes at vokse yderligere i de kommende år. Du bliver dermed en del af en afdeling i udvikling, hvor du får mulighed for at præge både arbejdsgange og fremtidige løsninger.

Om stillingen

Som funktionsleder bliver du en nøgleperson i Teknisk Afsnit med ansvar for den daglige ledelse af OC's vagtteam og overvågningen af hospitalets tekniske installationer.

Samtidig får du en unik mulighed for at være med til at opbygge og videreudvikle hospitalets overvågningscenter. Du bliver en vigtig drivkraft i udviklingen af arbejdsgange, processer og samarbejdsformer, så Operationscenteret udvikles til en moderne, robust og effektiv funktion med høj faglighed.

Du bliver en del af et teknisk miljø, hvor forsyningssikkerhed, patientsikkerhed og høj service er afgørende for hospitalets daglige drift.

Dine opgaver

Som funktionsleder får du blandt andet ansvar for at:

  • Lede, motivere og udvikle OC's vagtteam.
  • Sikre en stabil og sikker overvågning af hospitalets tekniske installationer døgnet rundt.
  • Bidrage aktivt til opbygningen og den fortsatte udvikling af Operationscenteret.
  • Udvikle og implementere arbejdsgange, procedurer og driftsrutiner.
  • Sikre hurtig og effektiv håndtering af tekniske alarmer og driftsforstyrrelser.
  • Koordinere indsatsen ved akutte hændelser i samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Bidrage til kvalitetsforbedringer og udviklingsprojekter på tværs af Teknisk Afsnit.

Du er en synlig og involverende leder

Vi søger en leder, der kan skabe retning og engagement i en hverdag præget af høj kompleksitet og mange interessenter.

Du:

  • er tydelig i din kommunikation og god til at skabe følgeskab.
  • trives med at tage ansvar og træffe beslutninger.
  • arbejder struktureret og bevarer overblikket – også når tempoet er højt.
  • har fokus på samarbejde, trivsel og udvikling.
  • er nysgerrig på nye løsninger og motiveres af at skabe forbedringer.

Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet maskinmester, ingeniør eller har en anden relevant teknisk uddannelse.
  • har erfaring med drift af større tekniske anlæg eller komplekse bygninger.
  • har erfaring med ledelse – eller er klar til at tage næste skridt i din karriere.
  • har kendskab til CTS/BMS og gerne andre overvågnings- og driftsstyringssystemer.
  • har forståelse for tekniske fagområder som el, vand, varme, ventilation, køling, energisystemer og medicinske gasser.
  • har erfaring med eller interesse for vagtcentral, operationscenter eller døgnbemandet drift.

Vi tilbyder

Hos os får du:

  • en central lederrolle på et af Danmarks mest moderne og komplekse hospitaler.
  • mulighed for at være med til at opbygge og forme Operationscenteret.
  • et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger og høj specialisering.
  • mulighed for både faglig og ledelsesmæssig udvikling.
  • en hverdag med stor variation, ansvar og indflydelse.
  • et tæt samarbejde med mange forskellige faggrupper på tværs af hospitalet.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

Arbejdsstedet er Sjællands Universitetshospital i Køge og Roskilde.

AC-overenskomst

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og relevante bilag.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teknisk chef Torben Aachmann-Meltofte på telefon 24 20 49 83.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Sjællands Universitetshospital

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Chef for Logistik og Sterilcentraler

Køge

Vil du stå i spidsen for en central driftsfunktion på Sjællands Universitetshospital?

Sjællands Universitetshospital søger en chef for Logistik og Sterilcentraler, som kan sætte retning, skabe sammenhæng og sikre stabil drift i en kompleks og vigtig del af hospitalets hverdag.

Logistik og Sterilcentraler spiller en afgørende rolle for, at hospitalets kliniske funktioner kan fungere sikkert, effektivt og med høj kvalitet. Området understøtter patienter, personale og behandling gennem blandt andet vareflow, intern transport, forsyningssikkerhed, sterilproduktion og samarbejde med kliniske afdelinger.

Som chef får du ansvaret for et område, hvor drift, udvikling, kvalitet og samarbejde går hånd i hånd. Du bliver en del af Driftsafdelingen på Sjællands Universitetshospital og får en central rolle i den fortsatte udvikling af hospitalets samlede service- og driftsorganisation.

Om stillingen

Som chef for Logistik og Sterilcentraler får du det overordnede ansvar for ledelse, drift og udvikling af området. Du skal sikre, at opgaverne løses effektivt og med høj faglig kvalitet — også når hverdagen er præget af travlhed, forandringer og mange samtidige behov.

Du får ansvar for at skabe klare rammer, gode arbejdsgange og et stærkt samarbejde på tværs af matrikler, faggrupper og kliniske afdelinger. Området er tæt koblet til hospitalets kerneopgave, og du skal derfor kunne balancere sikker drift med løbende forbedringer og udvikling.

En væsentlig del af opgaven bliver at understøtte ledere og medarbejdere i en hverdag, hvor der er høje krav til kvalitet, forsyningssikkerhed, arbejdsmiljø og effektiv ressourceanvendelse.

Dine hovedopgaver bliver blandt andet at:
  • Sikre stabil og effektiv drift på tværs af området
  • Udvikle og optimere arbejdsgange, processer og samarbejdsflader
  • Understøtte forsyningssikkerhed og kvalitet i leverancer til klinikken
  • Sikre høj kvalitet og sporbarhed i sterilproduktionen
  • Lede gennem ledere og skabe tydelig retning for området
  • Styrke samarbejdet med kliniske afdelinger, stabe og øvrige driftsområder
  • Arbejde systematisk med arbejdsmiljø, trivsel og medarbejderinddragelse
  • Deltage aktivt i udviklings- og forandringsopgaver i forbindelse med hospitalets fremtidige behov
Vi leder efter dig, der:
  • Har solid ledelseserfaring, gerne fra en større driftsorganisation
  • Kan skabe overblik, retning og fremdrift i en travl hverdag
  • Har forståelse for drift, logistik, forsyningskæder eller serviceproduktion
  • Har kendskab til sundhedsvæsenet, sterilproduktion eller hospitalsdrift
  • Arbejder struktureret med kvalitet, sikkerhed og procesforbedringer
  • Er tydelig, ordentlig og samarbejdsorienteret i din ledelsesstil
  • Kan omsætte strategi og beslutninger til konkrete handlinger i driften
  • Trives med forandringer og kan skabe ro og følgeskab omkring dem

Det er en fordel, hvis du har erfaring med kvalitetsstyring, kapacitetsplanlægning, implementering af nye arbejdsgange eller større organisatoriske forandringer.

Din ledelsesopgave

Du bliver chef for et område med mange vigtige driftsopgaver og med medarbejdere, der hver dag bidrager til, at hospitalet fungerer. Det kræver en leder, der både kan se helheden og forstå detaljernes betydning.

Du skal være synlig, nærværende og tydelig i din kommunikation. Samtidig skal du kunne give ansvar videre, skabe gode rammer for dine ledere og understøtte en kultur, hvor samarbejde, faglighed og ansvarlighed er i centrum.

Du lykkes i stillingen, når medarbejdere og ledere oplever en klar retning, når samarbejdet med klinikken fungerer godt, og når området leverer stabilt og sikkert — også under pres.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende chefstilling i en organisation med stor samfundsmæssig betydning og en klar forbindelse til hospitalets kerneopgave.

Du bliver en del af en Driftsafdeling, hvor vi arbejder med at skabe sammenhængende, professionelle og fremtidssikrede driftsløsninger for Sjællands Universitetshospital.

Du får:

  • En central rolle i en vigtig driftsfunktion
  • Mulighed for at præge udviklingen af Logistik og Sterilcentraler
  • Ledelsesansvar for et område med stor betydning for patientsikkerhed og klinisk drift
  • Dygtige ledere og medarbejdere med stærk faglighed
  • Et bredt samarbejde på tværs af hospitalets afdelinger og matrikler
  • En hverdag med både strategiske, taktiske og operationelle ledelsesopgaver


Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er organisatorisk forankret i Driftsafdelingen med primær arbejdsplads i Køge. Der må dog forventes arbejdsdage på Roskilde Hospital.

Stillingen er på fuld tid 37 timer pr. uge. Vi tilbyder mulighed for hjemmearbejde.

Ansættes på HK-overenskomst eller AC-overenskomst, afhængig af uddannelsesbaggrund

Kontakt Driftschef Lars Becher; labec@regionsjaelland.dk for uddybende stillings og funktionsbeskrivelse.


Ansøgningsfrist: den 8. august 2026

Samtaler: 1. samtale afholdes den 11. august 2026. 2. samtale afholdes den 21. eller den 26. august 2026

Ansættelse: den. 1. november 2026

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Sjællands Universitetshospital

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 08/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

MAKKR A/S

Vi søger en salgschef til en nordisk førende virksomhed inden for kontraktlogistik!

Køge

Er du en stærk kommerciel profil med erfaring inden for 3PL eller komplekst B2B-løsningssalg?

Vi søger en salgschef til en nordisk førende virksomhed inden for kontraktlogistik. Du får ansvar for at drive hele salgsprocessen - fra første kontrakt til underskrevet kontrakt - og udvikle både nye og eksisterende kunder.

Vi leder efter dig, der:

Har erfaring med 23PL, kontraktlogistik eller komplekst B2B-løsningssalg.

Kan omsætte kundernes forretning og Supply Chain-behov til værdiskabende løsninger.

Er stærk til relationssalg og forhandling.

Trives med lange salgsprocesser og flere beslutningstagere.

Arbejder struktureret med pipline, forecast og CRM.

Køge

Lyder dette som noget for dig? - eller kender du den rette profil?

Så kontakt gerne Charlotte på 25 55 53 01 eller ansøg via linket

https://makkr.dk/vi-soger-en-salgschef/

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 27/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Funktionsleder til Teknisk Afsnit - med ansvar for digitale værktøjer, teknisk dokumentation og projekter

Køge

Om afdelingen

Teknisk afsnit på Sjællands Universitetshospital Køge varetager drift- og vedligehold af bygninger, energiforsyninger og tekniske installationer. Som en del af Teknisk afsnit vil du få mulighed for at være med i den fortsatte udvikling af Sjællands Universitetshospital som i de kommende år vokser fra 65.000 m2 til ca. 220.000 m2 hospital.

Mange arbejdsopgaver vil ændre karakter i takt med at de nye bygninger ibrugtages, og ny teknologi erstatter hidtidige arbejdsopgaver. Det kan især mærkes på det nye logistikkoncept, hvor et af de bærende elementer er, at vi netop udnytter mange af de nye teknologiske muligheder. Det kan også tydeligt ses i udviklingen af Tekniske afsnit, som i dag er på omkring 50 medarbejdere, og det forventes at vi bliver til flere i de kommende år.

Er du en stærk leder med blik for både drift, projekter og den digitale udvikling på ejendomsområdet? Vi søger en funktionsleder, der kan stå i spidsen for vores Dalux-team, tegnestue og projektgruppe, og som vil være en aktiv drivkraft i vores tværfaglige ledelsesteam. Dalux-teamet og tegnestuen dækker matriklerne i både Køge og Roskilde.

Om jobbet

Som funktionsleder refererer du til den tekniske chef og bliver en vigtig del af et lederteam, hvor vi vægter samarbejde og fælles ansvar højt. Vi arbejder ud fra devisen om, at vi løfter driftsopgaven som ét samlet hold. Det betyder, at du leder dine egne specialister, men samtidig supporterer dine lederkolleger på tværs af fagområder. På den måde sikrer vi, at alle medarbejdere altid har adgang til sparring og afklaring - også ved fravær i ledergruppen.

Dine primære ansvarsområder

• Personaleledelse og faglig styring: Du får det direkte ledelsesansvar for vores Dalux-team, tegnestue og projektgruppe. Din opgave er at sikre retning, fremdrift og høj kvalitet i vores tekniske dokumentation og digitale arbejdsgange.

• Tværfaglig driftskoordinering: Sammen med de øvrige funktionsledere sikrer du, at afsnittets samlede drift er optimalt tilrettelagt. Du agerer sparringspartner for medarbejdere i andre teams efter fælles aftalte principper.

• Teknisk ansvar: Afhængig af din faglige profil vil du få tildelt specifikt ansvar for enten GVS (ved bygningsteknisk baggrund) eller KLS A og D (ved el-teknisk baggrund).

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du er uddannet maskinmester, ingeniør eller har en lignende teknisk baggrund kombineret med ledelseserfaring. Du formår at skabe rammerne for, at specialisterne i tegnestuen og projektgruppen kan præstere deres bedste.

Du har sandsynligvis et solidt kendskab til Dalux eller lignende BIM-værktøjer og forstår den afgørende værdi af præcis data og dokumentation i en moderne driftsorganisation. I den forbindelse er du villig til at gå tæt på systemerne for at sikre god sparring med den enkelte faggruppe. Som person er du en udpræget holdspiller, der trives med at tage medansvar for helheden - også uden for dit eget kerneområde.

Vi tilbyder

En central lederrolle, hvor du binder vores tekniske drift sammen digitalt og projektmæssigt. Du træder ind i en organisation med en stærk samarbejdskultur, hvor vi støtter hinanden og leder efter fælles principper.

Ansættelsesvilkår

AC-overenskomst

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Sjællands Universitetshospital

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Indrykket:30/06/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

FAUSOL A/S

Lagerchef søges til Fausol – skab struktur, flow og fremdrift

Køge

Vil du stå i spidsen for et stort og centralt lager med højt tempo, stærke produkter og ambitiøse mål?

Hos Fausol søger vi en lagerchef, der kan tage ansvar for vores ca. 10.000 m² lager med et sortiment på over 6.000 varenumre inden for hus og have.
Ved sælger B2B til planteskoler, byggemarkeder og supermarkeder i Skandinavien.

Det her er ikke en skrivebordsrolle.
Du er en del af driften – cirka 80 % af tiden.

Dine primære ansvarsområder
• Sikre effektiv daglig drift og høj leveringssikkerhed
• Være aktiv i driften – pluk, pak, varemodtagelse og daglig koordinering
• Skabe struktur, orden og systematik på lageret
• Stå for planlægning og bemanding, så vi altid er et skridt foran
• Arbejde aktivt med IT-systemer og lagerdata som styringsværktøj
• Optimere og udvikle arbejdsgange og procedurer
• Sikre stærk kommunikation mellem lager, salg og kontor
• Identificere forbedringer – også når de kræver, at man tænker ud af boksen
• Gå forrest i hverdagen og være synlig leder for teamet

Vi leder efter dig, som:
• Har solid erfaring med lagerstyring og ledelse
• Er teknisk stærk og IT-kyndig
• Har erfaring med C5 og/eller lagerstyring via barcode/scanning
• Trives med at være hands-on og tæt på driften hver dag
• Har overblik – også når tempoet er højt
• Har et naturligt drive og tager initiativ før andre
• Ikke er bange for at udfordre “plejer”
• Er struktureret, men samtidig løsningsorienteret og fleksibel
• Forstår vigtigheden af samarbejde på tværs af organisationen





Vi tilbyder
• En central rolle i en virksomhed med vækst og ambitioner
• Mulighed for at sætte dit eget præg på lageret og processerne når det skønnes nødvendigt.
• Et stærkt team og korte beslutningsveje
• En hverdag med tempo, ansvar og udvikling

Kort sagt

Vi søger ikke bare en lagerchef.
Vi søger en, der går forrest i driften, skaber overblik og driver forbedringer– hver dag.

Interesseret?
Send din ansøgning og fortæl, hvordan du vil løfte vores lager til næste niveau.

Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 24/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Køge Handelsskole

Uddannelsesleder til HHX på Køge Handelsskole

Køge

Vi søger en didaktisk skarp, fagligt dygtig og sjov uddannelsesleder pr. 1. oktober 2026.

Vi tilbyder en veldrevet skole med fokus på samarbejde og udvikling
Køge Handelsgymnasium arbejder målrettet på at tydeliggøre vores udvikling af elevernes erhvervsfaglige merkantile almendannelse. Vi samarbejder med erhvervslivet og er midt i et projekt, som skal sikre alle klasser en fast partnervirksomhed, så virkeligheden forankres i fagene. Ligeledes er vores skole blandt de få, der er 5-årigt certificeret til at formidle Erasmus+-stipendier, og vi sender årligt flere end 100 elever og ansatte på udlandsophold. Gennem forståelse for fællesskabet udvikler vi de enkelte studenter, så de er parate til livet og til videre uddannelse.

Vi oplever øget elevtilgang i de seneste år og har nu 15 klasser i 1.g. Vores organisation er baseret på tillid, respekt for mangfoldigheden samt anerkendende og tydelig ledelse. Vi vægter klarhed og kvalitet højt, og som del af dit arbejde skal du være synlig for medarbejdere og elever i dagligdagen. Du får komplekst ansvar fra første arbejdsdag med både personaleledelse, pædagogisk udvikling og administrativ drift. De præcise arbejdsopgaver aftales, når den rigtige person er fundet, og du vil også få tværgående ansvarsopgaver i KHS-organisationen. Du skal have gymnasiepædagogikum og undervise i hhx-fagrækken, fordi der følger en undervisningsforpligtelse med stillingen.

Du får et udfordrende job i en rummelig organisation, som er præget af nysgerrighed, professionalisme og kreativitet i vores syn på udvikling og samarbejde også i vores netværk fx i Campus Køge. Vi er et ledelsesteam, der øver os i at skynde os langsomt og bestræber os på at give plads i vores uenighedsfællesskab. Som vores nye lederkollega vil du opleve, at der bliver lyttet til dig, både når du præsenterer en god idé, og når du efterspørger sparring og samarbejde.

Vi forventer, at du er selvforvaltende og systematisk i dit arbejde; at du har organisatorisk forståelse og ser helheder og sammenhænge på tværs, og at du kan skifte perspektiv for at forstå andres. At du selvstændigt ser ad hoc-opgaver og følger dem til dørs. Du skal kunne balancere mellem at være tilgængelig for lærere og elever, samtidig med at du passer på dig selv for at kunne udvikle andre.

Vi søger nærvær, handlekraft og godt humør
Du er den rette til jobbet, hvis du vil være med til at lave den skole, som vores børn vil vælge - og derudover

  • Er en modig og selvironisk leder af og sammen med dygtige lærere og administratorer
  • Er en stærk formidler som glædes ved at gøre en forskel for elever og kolleger
  • Har dokumenteret ledererfaring også med komplicerede administrative opgaver
  • Er ambitiøst og systematisk optaget af samarbejde og vidensdeling med en veludviklet holdånd
  • Tænker lokalt og globalt – og møder mennesker og verden med empati og nysgerrighed

Vi håber, at du har en lederuddannelse – eller er nysgerrig på at tage den.

Ansættelsesforhold
Der er tale om en fuldtidsstilling med ansættelse pr. 1. oktober 2026.
Løn i henhold til gældende overenskomst.

Hør mere om Køge Handelsgymnasium
Kontakt uddannelsesrektor Jonas Lindelof på 9134 6648 eller joli@khs.dk for at høre mere om stillingen. Du kan ringe til og med fredag 3. juli og igen fra mandag 3. august pga. ferien.

På Køge Handelsgymnasium ønsker vi, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.

Læs mere om Køge Handelsgymnasium på https://khs.dk/hhx så du får indblik i vores kultur og værdier på dit – måske – næste karrieretrin.

Som ansat på Køge Handelsskole bliver du også en del af noget større.
Køge Handelsskole huser også EUX og EUD Business, Voksenuddannelse samt administration og servicegruppe.
Læs mere om os her:
Køge Handelsskole | KHS
Ledige stillinger | KHS

Ansøgningsfristen er
Torsdag d. 13. august 2026 kl. 9.00.

Vi forventer at holde samtaler onsdag d. 19. august og igen onsdag d. 26. august. Der vil være en case til forberedelse mellem første og anden samtale.

Ansøgning med detaljeret CV, kopi af eksamensbeviser samt anden relevant dokumentation sendes via Køge Handelsskoles hjemmeside: www.khs.dk/job
Tak fordi du viser interesse for Køge Handelsskole.

Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling