WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
2

Forstas A/S

Medarbejdere til alsidige ad hoc-opgaver og vildthegnsreparation

Fredericia

Trives du med en afvekslende hverdag, hvor dagene sjældent er ens? Kan du arbejde selvstændigt, tage ansvar og lide at løse praktiske opgaver – både med maskiner og dine hænder? Så kan det være netop dig, vi mangler i vores team.

Hos Forstas søger vi selvkørende og fleksible spjældmedarbejdere til en bred vifte af ad hoc- og vedligeholdelsesopgaver.
Du bliver en del af et stærkt team, men får samtidig stor frihed til selv at planlægge og løse dine opgaver ude i marken.

Få en alsidig hverdag

Dine arbejdsdage vil variere afhængigt af opgaverne, men vil bl.a. omfatte:

  • Kørsel med minigraver, minilæsser, miniged og kompakttraktor
  • Reparation og vedligeholdelse af vildthegn
  • Mindre reparationer på fodhegn, udstyr og øvrige installationer
  • Beskærings- og mindre skovningsopgaver
  • Selvstændig koordinering af opgaver på stedet og i samarbejde med chaufføren af vores robotknuser og Levelizer
  • Opsætning af afmærkning ved arbejdssteder
  • Sæsonopgaver som rabatklipning og fejning med traktor
  • Andre ad hoc-drifts- og vedligeholdelsesopgaver

Arbejdet er en kombination af maskinkørsel og fysisk arbejde, og opgaverne varierer løbende efter behov. Der er også mulighed for at indgå i vores vinterdrift.

Om dig

Vi ser gerne, at du har erfaring fra eksempelvis landbrug, entreprenørbranchen, grøn drift, skovbrug eller et håndværksfag – men din baggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du arbejder selvstændig, naturligt tager ansvar og trives med en alsidig hverdag.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har kørekort B – og gerne BE
  • Trives med nye og varierende arbejdsopgaver
  • Har erfaring med maskiner som minigraver eller lignende
  • Kan lide fysisk arbejde udendørs året rundt
  • Har sans for kvalitet, sikkerhed og ordentlighed
  • Er fleksibel og hjælper til, hvor behovet er

Vi ser gerne, at du har bopæl på Fyn eller i den sydlige del af Jylland.

Derfor skal du vælge Forstas

Hos os får du et job med stor frihed, afvekslende opgaver og gode kolleger. Vi tror på frihed under ansvar og giver dig mulighed for selv at planlægge din arbejdsdag inden for de rammer, opgaverne kræver.

Vi tilbyder bl.a.:

  • Fastansættelse med løn efter kvalifikationer
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Et selvstændigt job med stor frihed og fleksibilitet
  • En uformel og fagligt stærk arbejdsplads med gode kollegaer
  • Mulighed for relevante kurser og kompetenceudvikling

Praktiske oplysninger

Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive til Mads Glud Petersen på magp@forstas.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Forstas

Forstas er en anlægsgartnervirksomhed med faglig bredde og specialviden på området. Vi leverer ydelser til offentlige og halvoffentlige virksomheder og institutioner i hele Danmark. Vores hovedkontor ligger i Fredericia, og vores øvrige afdelinger er placeret i Aalborg, Aarhus, Odense, Svendborg og Karlslunde.

Forstas er en veldrevet virksomhed med høj faglighed, hvor vi hjælper hinanden på tværs af afdelinger med ressourcer, viden og erfaring.

Hos Forstas lægger vi op til en høj grad af frihed og ansvar i hverdagen. Der er kort vej fra beslutning til handling. Vi værdsætter åbenhed, dialog og samarbejde og forventer en ambitiøs og engageret tilgang til jobbet.

Læs mere om Forstas på www.forstas.dk og følg os på Facebook og LinkedIn.

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 04/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Forstas A/S

Medarbejdere til alsidige opgaver inden for grøn drift og vedligehold

Fredericia

Er du praktisk anlagt, glad for at arbejde udendørs og klar på en hverdag med varierende opgaver? Motiveres du samtidig af synlige resultater af dit arbejde? Så er det måske dig, vi søger.

Hos Forstas søger vi flere medarbejdere til vores driftskontrakt med Vejdirektoratet.

Om jobbet

Du kommer til at arbejde med grøn drift og vedligeholdelse af Vejdirektoratets arealer i et geografisk område, der strækker sig fra Esbjerg til Fredericia og Aarhus.

Opgaverne er varierede og omfatter blandt andet:

  • Græsklipning
  • Beplantningsopgaver
  • Ukrudtsbekæmpelse
  • Hegnsopgaver
  • Kørsel med minigraver og andre mindre maskiner
  • Mindre ekstraopgaver, hvor der er behov

En hverdag med frihed under ansvar

Hos Forstas arbejder vi med frihed under ansvar, en uformel omgangstone og fokus på godt samarbejde.
Du bliver en del af et team, hvor vi løfter i flok, men du skal samtidig trives med at tage ansvar og løse opgaver på egen hånd.

Da opgaverne dækker et større geografisk område, søger vi gerne medarbejdere med bopæl cirka mellem Aarhus, Esbjerg og Fredericia.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har erfaring med maskiner, minigraver eller lignende
  • Trives med fysisk arbejde udendørs i al slags vejr
  • Tager ansvar for dine opgaver
  • Har sans for kvalitet og ordentlighed
  • Er fleksibel og klar på forskellige typer opgaver
  • Har kørekort B – og har du kørekort BE, er det et plus

Vi ser gerne, at du har praktisk erfaring fra fx landbrug, håndværk, grøn drift eller lignende. Din præcise baggrund er dog ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har gåpåmod, kan arbejde selvstændigt og har lyst til at blive en del af Forstas.

Vi tilbyder:

  • Fastansættelse med løn efter kvalifikationer
  • Pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Et job med frihed og fleksibilitet
  • En uformel og fagligt stærk arbejdsplads med gode kollegaer
  • Mulighed for at deltage i vintertjeneste

Praktisk

Du bliver tilknyttet vores Fredericia-afdeling, men mødestedet er som oftest ude ved opgaverne.

Vi indkalder til samtaler løbende og ønsker stillingerne besat snarest muligt, så tøv ikke med at sende os dit CV og en ansøgning.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mads Glud Petersen på mail: magp@forstas.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hvem er Forstas?

Forstas er en landsdækkende entreprenør- og anlægsgartnervirksomhed, der primært arbejder for offentlige bygherrer, kommuner, Banedanmark, Vejdirektoratet, Forsvaret og forsyningsselskaber. Vores hovedkontor er beliggende i Fredericia, og de øvrige afdelinger er placeret i Aalborg, Aarhus, Odense, Svendborg og Greve.

I Forstas har vi fokus på værdiskabende processer, og der er kort vej fra beslutning til handling. Vi værdsætter åbenhed, dialog og samarbejde og forventer en ambitiøs og engageret tilgang til jobbet.

Hos os gør vi tingene på vores egen måde. Vi værdsætter frihed, ansvar og fællesskab frem for hierarkier og titler. Vi løfter i flok, og du får stor frihed til at forme din egen hverdag.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling