WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
3

Langsø Friskole

Vi søger en dygtig og erfaren regnskabsfører/skolesekretær 25 timer til Langsø Friskole & Børnehuse

Viborg

Vi søger en dygtig og erfaren regnskabsfører/skolesekretær 25 timer til Langsø Friskole & Børnehuse

Langsø Friskole & Børnehuse er en Grundtvig-Koldsk fri-institution bestående af skole 0.-9. klasse, SFO, to børnehaver og en vuggestue. Vores fælles værdier er: Natur og bevægelse – Nærhed og omsorg – Fællesskab.

Vi søger en ny regnskabsfører/skolesekretær til Langsø Friskole, stillingen er på 25 timer.

Men hvis du gerne vil have fuld tid, så er der på samme tid en halvtidsstilling ledig på MammenFri. Vi har et samarbejde med MammenFri, der gør det muligt at kombinere disse to stillinger til en fuldtidsstilling, halv tid på hver skole. Derfor skal du tydeligt skrive, hvis du er interesseret i at søge begge stillinger.

Men husk også, at dette ikke er et krav. Hvis du kun vil søge stillingen hos os, så er det også meget fint.

Vi forventer, at du som regnskabsfører/skolesekretær:

-          Har overblik over arbejdsopgaverne og er skarp på deadlines

-          Meget gerne kendskab til regnskabsprogrammer (fx Komit)

-          Har kendskab til lønkørsel gerne inden for skole og eller daginstitution

-          Har kendskab til bogføring, budgetlægning og -opfølgning

-          Har kendskab til fakturering og opkrævning

-          Er god til at samarbejde og indgå i dialog med forskellige interessenter, forældre og det øvrige personale

-          Er mødestabil, fleksibel, struktureret

-          Sætter pris på at have både ansvar, frihed og fleksibilitet i jobbet

Hvem er vi?

Vi er en integreret institution med i alt ca. 120 børn og 20 ansatte. Vi har en aktiv forældrekreds.

Et godt fællesskab med vores lokalområde er en vigtig del af hele institutionen.

Se vores hjemmeside for flere informationer: www.langsoe-friskole.dk

Vi tilbyder

-       En arbejdsplads med fagligt dygtige og motiverede medarbejdere.

-       Et sted, hvor der ikke er langt fra idé til handling

-       En velfungerende institution med en sund økonomi

-       En positiv, handlekraftig og engageret bestyrelse og forældregruppe

Har ovenstående vakt din interesse, hvis du har spørgsmål eller ønsker at besøge os, så tag endelig kontakt til skoleleder Dorte W. Mulvad på telefon 49408918 eller 87999301.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist er mandag 3. august 2026. Men vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler forventes at være onsdag 5. august. 

Ansøgning, CV og evt. bilag sendes til skoleleder@langsoe-friskole.dk

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

MammenFri

Regnskabsfører/skolesekretær søges til 25 timer med mulighed for fuld tid på MammenFri

Viborg

Vi søger en dygtig og gerne erfaren regnskabsfører/skolesekretær til stilling på 25 timer til MammenFri.

Mammenfri er en Grundtvig-Koldsk fri-institution bestående af skole, SFO, børnehave og vuggestue med ca.150 børn i alt. Vores værdier er: Fællesskab – Nærvær – Fokus på det enkelte barns udvikling.

Vi søger en ny regnskabsfører/skolesekretær på 25 timer med tiltrædelse snarest.

Denne stilling er på 25 timer, men hvis man gerne vil have fuld tid, så er der også på samme tid en stilling ledig på Langsø Friskole. Vi har et samarbejde med Langsø, der gør det muligt at kombinere disse 2 stillinger til en fuldtidsstilling. Derfor skal man tydeligt skrive, hvis man er interesseret i at søge begge stillinger. Hvis man kun ønsker stillingen på MammenFri, men de 25 timer ikke passer så godt, så kontakt skoleleder Mikael Kristensen, da der kan findes andre muligheder. Hvis kvalifikationerne er i orden, kan vi også bruge en på fleksjob. Dog skal man være opmærksom på, at man minimum skal kunne arbejde 18 timer ugentligt.

Vi behandler ansøgerne løbende, som de kommer ind. Men ansøgningsfristen er mandag den 3. august.

Vi forventer, at du:

-           Har overblik over arbejdsopgaverne og er skarp på deadlines

-           Meget gerne kendskab til regnskabsprogrammer (fx Komit)

-           Har kendskab til lønkørsel gerne inden for skole og eller daginstitution

-           Har kendskab til bogføring, budgetlægning og -opfølgning

-           Har kendskab til fakturering og opkrævning

-           Er god til at samarbejde og indgå i dialog med forskellige interessenter

-           Er mødestabil, fleksibel, struktureret

-           Sætter pris på at have både ansvar, frihed og fleksibilitet i jobbet

Hvem er vi?

Vi er en integreret institution med ca 150 børn og 30 ansatte. Vi har en aktiv forældrekreds.

Et godt fællesskab med vores lokalområde er en vigtig del af hele institutionen.

Se vores hjemmeside for flere informationer: www.mammenfri.dk

Vi tilbyder

-       En arbejdsplads med fagligt dygtige og motiverede medarbejdere.

-       Et sted, hvor der ikke er langt fra ide til handling

-       En velfungerende institution med en sund økonomi

-       En positiv, handlekraftig og engageret bestyrelse og forældregruppe

Da stillingen kan strikkes sammen på forskellige måder og starttidspunktet også er lidt fleksibelt (dog gerne hurtigst muligt), så tøv ikke med at ringe til skoleleder Mikael Kristensen på telefon 26806876, hvis du ønsker at snakke om disse muligheder.

Ansøgningsfrist mandag den 3. august 2026. Men vi behandler ansøgningerne, når de kommer ind, så send hellere ansøgningen i dag. Samtaler  vil finde sted onsdag den 5. august.

Ansøgning, CV og evt. bilag sendes til ansoeg@mammenfri.dk

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Specialområde Udviklingshandicap søger en erfaren arbejdstidsplanlægger med fokus på drift til Mosetoft i Viborg.

Viborg

Har du en planlægger i maven og har du en skarp sans for drift og en god organisatorisk forståelse? Så er du måske vores nye arbejdstidsplanlægger. 

Som arbejdstidsplanlægger på Mosetoft får du ansvar for at udarbejde og vedligeholde arbejdstidsplaner på vores tilbud. Du bliver en nøgleperson, der sikrer, at arbejdstidsplanerne er både effektive og fleksible, og at alle gældende arbejdstidsregler, overenskomster, lokalaftaler og SUA’s interne retningslinjer altid overholdes. Du vil skulle varetage planlægningen for ca. 80 medarbejdere, som er fordelt på et af vores tilbud, med mulighed for at inkludere yderligere tilbud, efter behov. Du vil også efter behov, supportere arbejdstidsplanlægningen på de øvrige tilbud og arbejde på tværs af hele specialområdet.  

Du vil blive tilknyttet vores tilbud på Mosetoft i Viborg, som også bliver din arbejdsplads. Derudover vil der forekomme mødeaktiviteter på tværs af SUA, hvilket kan indebære besøg på andre tilbud eller i sekretariatet. Kørekort og bil er derfor nødvendigt. 

På Mosetoft lægger vi stor vægt på, at vores medarbejdere har indflydelse på deres arbejdsplan. Dette gælder både for dig som arbejdstidsplanlægger og for de medarbejdere, du planlægger for. Du vil have fleksible arbejdstider, hvor du selv har mulighed for at tilrettelægge dine timer, så det passer bedst til din hverdag. Samtidig bliver det din opgave at imødekomme medarbejdernes behov ved at tilpasse deres ønsker til arbejdstidsplanen, så arbejds- og privatliv balanceres bedst muligt. 

Din arbejdstid ligger i dagtimerne og det forventes at du, når det er muligt, deltager ved morgenoverlap kl. 7. Ved specifikke opgaver vil der være mulighed for hjemmearbejde.  

Dine opgaver vil blandt andet omfatte

Udarbejdelse og vedligeholdelse af arbejdstidsplaner for vores tilbud. 

Overholdelse af arbejdstidsregler, overenskomster, lokalaftaler og SUA’s interne retningslinjer. 

Løbende tilpasning af arbejdstidsplaner i dialog med ledelse og medarbejdere for at sikre den rette bemanding og trivsel for både medarbejdere og borgere. 

Samarbejde på tværs af faggrupper for at sikre en fleksibel og optimal udnyttelse af ressourcer. 

Håndtering af uforudsete ændringer, såsom sygdom, ferie og akutte behov, med en proaktiv tilgang til at løse bemandingsudfordringer. 

Vi har uddelegeret forholdsvis meget beslutningskompetence til vores arbejdstidsplanlægger, hvorved vi søger en medarbejder som har erfaring med at træffe strategiske beslutninger i en driftskontekst og som kan balancere mellem at være løsningsorienteret og struktureret, samtidig med at du har en god fornemmelse for både detaljerne og det store billede. 

Vi forestiller os, at du: 

Har erfaring med arbejdstidsplanlægning enten i en drifts- ellers ledelsesmæssig kontekst 

Har god forståelse for IT-systemer og sørger for at holde dig opdateret.  

Kendskab til PDC og MinPlan vil være en stor fordel. 

Har en skarp sans for struktur og detaljeorientering, så du sikrer, at alle regler og overenskomster overholdes. 

Er god til at prioritere opgaver, arbejde systematisk og holde hovedet koldt, når der er mange bolde i luften. 

Har stærke kommunikationsevner og kan forklare komplekse problemstillinger på en klar og forståelig måde. 

Er fleksibel og omstillingsparat, så du kan reagere hurtigt på ændringer og finde løsninger på bemandingsmæssige udfordringer. 

Er en teamplayer, der forstår vigtigheden af samarbejde og kan skabe gode relationer på tværs af organisationen. 

Kendskab til målgruppen eller en lignende målgruppe vil være et stort plus.  

For at få succes i rollen som arbejdstidsplanlægger, skal du være en person, der trives med at arbejde i et dynamisk og til tider uforudsigeligt miljø, hvor evnen til at bevare overblikket og tage hurtige beslutninger er afgørende. Du er serviceminded, har gennemslagskraft og du forstår vigtigheden af god kommunikation – både med ledelse, medarbejdere og andre samarbejdspartnere. 

Vi tilbyder dig: 

En varieret arbejdsdag. 

Tæt samarbejde med ledelse. 

Tæt samarbejde med AC-medarbejder, som du deler kontor med. 

En arbejdsplads med en uformel omgangstone og fokus på arbejdsglæde. 

Et godt arbejdsmiljø med baseret på tillid og dialog. 

Mulighed for faglig udvikling og faglig sparring samt deltagelse i planlæggernetværk på tværs af SUA. 

Fleksibel arbejdstilrettelæggelse i forhold til de aftalte tidsplaner og opgaver. 

  

Om Specialområde Udviklingshandicap, Mosetoft: 

Som Arbejdstidsplanlægger på Mosetoft bliver du en del af et veletableret og højt specialiseret døgn- og dagtilbud til voksne mennesker, som har et udviklingshandicap og dertil en række komplekse problemstillinger. Det kan eksempelvis være en dom og/eller misbrugsproblematikker.  

Mosetoft har fire afdelinger med plads til 21 borgere og ca. 80 medarbejdere, tre afdelingsledere og en tilbudsleder. Som Arbejdstidsplanlægger refererer du til Tilbudslederen.   

Mosetoft er en del af Specialområde Udviklingshandicap (SUA). Region Midtjyllands samlede tilbud til voksne med udviklingshandicap. I SUA er vi optaget af at levere og udvikle indsatser til voksne mennesker med komplekse problemstillinger, som med udgangspunkt i borgerens ressourcer skaber udvikling til øget selvstændighed. 

SUA består af fem tilbud geografisk spredt i Region Midtjylland.  

Læs mere om SUA og Mosetoft på https://www.sua.rm.dk/  

Løn- og ansættelsesvilkår: 

Stillingen er en administrativ stilling omfattet af HK-overenskomsten mellem Danske Regioner og HK. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. 
 
Du har kørekort og adgang til bil. Vi er en røgfri arbejdsplads. 
 
Vi indhenter altid straffeattest og referencer inden tilbud om ansættelse. 

Opstart 01.10.2026 

Ansøgningsfristen er d. 29 juli 2026.  

Vi forventer at afholde samtaler i uge 33 
 
 

Yderligere oplysninger: 

Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte: 

Tilbudsleder Thomas Schyth Nielsen på telefon 2444 0531 

  

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:26/06/2026

Ansøgningsfrist: 29/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling