WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
2

Stevns Kommune

Administrativ medarbejder til Center for Erhverv, Kultur og Turisme

Stevns

Brænder du for at understøtte kultur- og erhvervslivet og har du lyst til at hjælpe med at skabe overblik og få mange forskellige opgaver til at hænge sammen på tværs af kultur- og foreningsliv, turismeaktører og erhvervsunderstøttelse, så er jobbet her måske lige noget for dig?

Stevns Kommunes Center for Erhverv, Kultur og Turisme er forholdsvis nyt og vi mangler en dygtig kollega, som kan hjælpe med at understøtte centeret administrativt og kommunikativt samt hjælpe med at holde styr på, hvad der nogle gange kan være som en myretue.

Primære opgaver:
  • Deltage i planlægning, administration og afvikling af projekter, borgermøder og forskellige events
  • Sikre formidling på hjemmeside og deltage i et tværgående team af webformidlere i kommunen
  • Forskellige sagsbehandling på hele centerets område i samarbejde med kolleger
  • Lægge budget og styre økonomi på mindre projekter og events, samt understøtte ledelsen i forbindelse med budgetopfølgninger
  • Administrere ansøgninger til Kulturpuljen, sikre tilskudsudbetalinger mv.
  • Sikre sagsdannelse og dokumentation
  • Bistå ledelsen med forskellige administrative opgaver
  • Vedligeholde overblik over foreninger og kultur- og turismeaktører
Du vil trives godt hos os, hvis du:
  • Har kendskab til - og forståelse for – centerets forskellige fagområder- eller lyst til at lære området godt at kende
  • Er god til at kommunikere med mange forskellige mennesker - både mundtligt og skriftligt
  • Er struktureret og har styr på detaljerne
  • Er rutineret bruger af Officepakken og særligt Excel
  • Arbejder selvstændigt og følger opgaverne til dørs
  • Har blik for hvordan dine opgaver hænger sammen med dine kollegers. Vi er et lille team, som hjælper hinanden, og som derfor også alle sammen laver lidt af hvert
  • Har erfaring fra offentlig forvaltning
Vi kan tilbyde dig:
  • en stilling med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • en dagligdag med spændende og alsidige arbejdsopgaver
  • en fleksibel og rummelig arbejdsplads med ‘højt til loftet’
  • kollegaer og ledelse, der er engagerede i og arbejder dedikeret for hele centerets relevans og rolle i vores lokalområde
  • at være en del af et lille team og samtidig en del af et større kollegialt fællesskab på tværs af hele rådhuset
Stevns er en lille kommune – her kommer vi tæt på foreninger, kunstnere, virksomheder, og borgere - og det er vigtigt, at du kan navigere mellem disse forskellige aktører og trives i at spille dem gode ind i en kommunal ramme.

Om jobbet i øvrigt:
Center for Erhverv, Kultur og Turisme består af områderne: Erhverv & Turisme, Kultur og Frivillighed, Køb og salg af ejendomme og jorde, Fritidsområdet, Biblioteker og Musikskole.

Din fremtidige arbejdsplads vil være på Rådhuset i Store Heddinge. Her kommer du til at dele kontor med 3 dygtige og engagerede konsulenter, der arbejder med erhverv, kultur-og turisme samt grundsalg, og som ligesom du refererer til Centerchefen. Du kommer også til at arbejde tæt sammen med centerets ledergruppe og bliver en del af det store kollegaskab på Rådhuset.

Vi tilbyder fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde. Vi lægger vægt på høj trivsel og faglig sparring i et udviklingsorienteret miljø.

Løn og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelse efter overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Stillingen er på 37 timer ugentlig. Borgermøder ligger oftest om aftenen, så der kan være tale om aftenarbejde enkelte dage om året.

Er det noget for dig?
Hvis du er interesseret i at høre mere eller sparre om din profil matcher stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte centerchef Birgitte G. Eriksen på 23 31 66 11 – bedst i tidsrummet kl. 16 til kl. 17 på hverdage.

Ansøgningsproces:
Send os dit cv og en ansøgning (maks. en side) med din motivation for at arbejde i Center for Erhverv, Kultur og Turisme.

Ansøgningsfristen er mandag den 24. november 2025. Søg elektronisk nedenfor.

Vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler onsdag den 26. november 2025 og ønsker tiltrædelse snarest derefter og senest 5. januar 2026.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Stevns Kommune

Stevns Kommune søger en erfaren og kompetent administrativ medarbejder

Stevns

Har du erfaring med administrative kontoropgaver, er god til at tale med borgere og trives med at have ansvar for en bred vifte af opgaver? Så er du måske vores nye kollega i Center for Teknik og Miljø i Stevns Kommune.

Stevns Kommune er en mindre kommune, hvor man hurtigt får ansvar og mulighed for at arbejde med mange forskellige typer af opgaver. Vi arbejder tæt sammen om opgaverne, hjælper hinanden – og der er altid plads til et grin i hverdagen. Kommunen ligger i naturskønne omgivelser og det er bl.a. disse kvaliteter, du kommer til arbejde med. Om stillingen
Vi søger dig, der trives med mange forskellige typer af opgaver og sætter pris på at have ansvar. Din hverdag vil veksle mellem ad hoc-opgaver som journalisering, planlægning af borgermøder og håndtering af digital indgående post, og mindre sagsbehandlingsopgaver i samarbejde med kollegaer.

Sagsbehandlingsopgaverne tager udgangspunkt i Planloven og handler ofte om borgere, der ønsker indsigt i kommunens planer for, hvad der kan og ikke kan lade sig gøre.

Du bliver en del af Planteamet, der arbejder med planlægning af byer, boligområder, landsbyer og det åbne land. Da mange af opgaverne er reguleret via Planloven, er det en fordel, hvis du har interesse for lovgivning eller tidligere har arbejdet med lovstof.

Konkret vil du ofte skulle sætte dig ind i en henvendelse, undersøge sagen sammen med kollegaer og følge op på den. Derudover får du administrative opgaver, der understøtter hele Center for Teknik og Miljø, som Planteamet er en del af.

Opgaverne varierer i både omfang og varighed. Derfor er det vigtigt, at du er god til at planlægge din tid, bevare overblikket og er serviceminded i din tilgang til arbejdet. Dine opgaver
Som administrativ medarbejder i Planteamet får du blandt andet ansvar for at:
  • Have kontakt med borgere – både telefonisk og gennem håndtering af henvendelser i de digitale postkasser
  • Udføre lettere sagsbehandlingsopgaver i samarbejde med kollegaer, f.eks. læse og godkende grundejerforeningsvedtægter og servitutter jf. planlovens §42, håndtere dispensationer til lokalplaner samt aktindsigter
  • Planlægge og koordinere borgermøder, workshops m.v. med fokus på det praktiske
  • Håndtere generelle administrative opgaver for hele centeret, fx planlægning af centerture, praktiske forhold ved ansættelse af nye kollegaer og andre fælles aktiviteter
  • Være superbruger på centerets digitale systemer og hjælpe kollegaer i Planteamet med brugen af DK-plan til kommuneplaner og lokalplaner
 Din profil
Du har en kontoruddannelse – gerne med speciale i offentlig administration eller tilsvarende administrativ baggrund.

Derudover ser vi gerne, at du kan nikke genkendende til flere af følgende punkter:
  • Du har kendskab til at arbejde i en politisk styret organisation og har eventuelt erfaring med lovgivning
  • Du er serviceminded i din borgerkontakt og formår at holde en god og konstruktiv tone
  • Du trives med mange forskellige typer opgaver, kan holde overblikket og finder glæde i at håndtere mindre sagsbehandlingsopgaver fra start til slut
  • Du går systematisk til værks, er nysgerrig og viser gåpåmod – også når opgaverne er nye
  • Du kan arbejde selvstændigt, men søger sparring og samarbejde, når det er nødvendigt
  • Du er en imødekommende kollega, der bidrager til et godt arbejdsmiljø og gerne hjælper til – både med store og små opgaver
Vi leder efter en kollega, der har lyst til at indgå i et stærkt team, hvor vi støtter hinanden, samarbejder uformelt og sætter pris på godt humør i hverdagen. Om os
Stevns Kommune er i udvikling og tilbyder et stærkt fagligt miljø med plads til idéer og fleksibilitet.

Arbejdspladsen ligger i Store Heddinge – tæt på stationen og under en time fra København.
Der er mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Dorte Wenøe Breddam på telefon 21 39 41 43 eller mail dortebre@stevns.dk.

Ansøgningsfristen er søndag den 7. december 2025. Stillingen søges elektronisk nedenfor. Samtaler afholdes torsdag den 11. december 2025. Tiltrædelse 1. februar 2026 eller efter aftale. 
 

Indrykket:06/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling