WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
2

Albertslund Kommune

Økonomimedarbejder til Herstedlund Skole

Albertslund

Herstedlund Skole


Brænder du for ’at tænke klogt med pengene’ og for økonomi og budgetter – så mangler vi en dygtig økonomimedarbejder.

Økonomimedarbejder til Herstedlund Skole
Region Hovedstaden 
Albertslund

Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde. 

Vi har brug for en ny kollega, der hjælper os med fortsat at holde styr på butikken med en stærk profil indenfor økonomi, budgetter og opfølgning. 

Herstedlund Skole er en skole med 530 elever og omkring 70 ansatte. Lærernes og pædagogernes arbejde er i overvejende grad organiseret årgangsvis. Det vil sige, at årgangens børn er fælles børn. Vores elevsammensætning er mangfoldig – det er personalet også. Du får gode kollegaer, som ikke bare er fagligt dygtige, men også utrolig rare og hjælpsomme i hverdagen. Du kommer til at arbejde tæt sammen med skolens ledelse og skolesekretærer. Ledelsen består af skoleleder, to afdelingsledere samt en SFO-leder. 

Du vil deltage på vores ledelsesmøder, hvor du skal hjælpe os med at få de politiske og vores egne pædagogiske ideer ført ind i en skolehverdag, hvor der ikke er ubegrænsede ressourcer. ’At tænke klogt med pengene’.

I vores hverdag vægter vi at være inkluderende, anerkendende og ligestiller trivsel og læring. Vi arbejder ud fra Albertslund kommunes skolepolitik – Folkeskole i Fællesskab. Det er vores styringsredskab til at støtte børnene i deres skolegang.

Vi er meget stolte af vores arbejde! Vi ved, at vi hver dag er med til at udvikle og danne skolens store børnegruppe og give dem de bedste muligheder for at få en god skolegang med høj trivsel og faglighed.

På Herstedlund skole har vi iværksat et skoleudviklingsprogram med fokus på elevernes faglige og sociale udvikling og trivsel. Vi har hvert år med dette for øje kompetenceudvikling for lærere og pædagoger i fællesskab. I dette skoleår har temaet været neuropædagogik. Vi har et stort fokus på faglighed og co-teaching er et af de greb, som vi lægger stor vægt på.

Sidste skoleår blev vi certificeret som UNICEF’s børnerettighedsskole.

Overskrifterne for arbejdsopgaverne er:

  • Erfaring i OPUS økonomi
  • Erfaring i Mit Forventede Regnskab (MFR)
  • Indsigt i kommunale budgetter og bevillinger
  • Budgetopfølgning til skolebestyrelsen og til kommunens økonomicenter
  • Selvstændig, selvkørende og opsøgende i forhold til arbejdsopgaver
  • Kan tage ansvar
  • God til at samarbejde
  • Trives med alsidig og travl hverdag
  • Eventuelt kendskab til Tabulex skemalægning og TRIO

Vores nye kollega har en robust personlighed, en anerkendende tilgang til at arbejde på en skole samt stærke relationskompetencer. Du skal være udadvendt og have en god portion humoristisk sans.

Vi tilbyder

En faglig og udviklingsorienteret skole med nærværende og dygtige kolleger   

En arbejdsplads med højt til loftet og en ligefrem omgangstone

En høj grad af uddelegering af ansvar

Udviklende teamsamarbejde

En meningsfyldt arbejdsdag med lærelystne børn og unge

En positiv og engageret skolebestyrelse

Skolens kerneopgave er at skabe læring, trivsel og deltagelsesmuligheder for skolens elever.

Skolens værdigrundlag:

- Vi vil distriktets børn - I vælger os

- Du opnår dine mål - og du får din rette uddannelse

- Vi har de dygtigste medarbejdere til at hjælpe dig

- Alle er en del af fællesskabet - alle bidrager til fællesskabet

Som arbejdsplads er vi kendetegnet ved, at medarbejdere og ledelse er sammen om at skabe den bedste folkeskole, og vi vægter trivsel højt, både for elever og ansatte.

Vi er en skole, hvor teamsamarbejdet vægtes meget højt. Vi lægger stor vægt på respektfuld kommunikation. Ordentlighed er et nøgleord for os.

Du kan læse mere om Herstedlund skole på: http://herstedlundskole.dk

Vil du vide mere

Kontakt skoleleder Søren Hald på telefon 43687153. Du er også velkommen til at besøge skolen, inden du sender din ansøgning.

Albertslund Kommune indhenter børneattest på ansatte, der som led i ansættelsen har direkte kontakt med børn under 15 år.

Stillingen er en fast stilling på deltid 20 – 25 timer pr. uge. Muligvis øget tid på lidt længere sigt

Tiltrædelse pr. 1. september 2026 eller snarest derefter.

Ansøgningsfristen er senest 18. august 2026 kl. 12.00, men gerne tidligere.

Der afholdes ansættelsessamtaler 26.august 2026 fra kl. 14.00

Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
 
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. 

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Desuden skaber også letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune.

I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig.

 

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 18/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

A. SØMOD A/S

Disponent til kranvirksomhed

Albertslund

Vi leder efter en struktureret og handlekraftig disponent, der trives i en hverdag med tempo, mange opgaver og masser af koordinering – og som kan lide, når tingene fungerer i praksis.
Det her er et job, hvor du er tæt på driften og er med til at få det hele til at hænge sammen i hverdagen.

🧭 DIN ROLLE
Du bliver en vigtig del af den daglige drift og arbejder tæt sammen med driftsledelsen om at skabe overblik, sikre fremdrift og få opgaverne løst effektivt.

💥 DINE OPGAVER
Disponering og planlægning af den daglige drift
Koordinering og overblik i en travl hverdag
Håndtering af kundehenvendelser (mail og telefon)
Lagerstyring
Koordinering af lastbilflåde (syn, service m.m.
Sikre struktur og effektiv drift i dagligdage
Ad hoc-opgaver, hvor du hurtigt bliver en vigtig del af løsningen

🧠 HVEM ER DU?
Vi forestiller os, at du er en person, der:
Tager ansvar og får ting afsluttet
Trives med struktur og overblik
Har en praktisk og løsningsorienteret tilgang
Har god energi og kan lide at samarbejde
Er nysgerrig og klar på at lære nyt
Erfaring er ikke afgørende – din tilgang og din måde at arbejde på er det vigtigste.

🚀 VI TILBYDER
37 timer om ugen
Overenskomst: Handel, service og transport

Arbejdstid:
Man–tors: 08.00–16.00
Fre: 08:00-15.30
Fast arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde ved behov
Tæt samarbejde med driftsledelsen og kort vej fra idé til handling

🔥 HVORFOR DET HER ER EN STÆRK MULIGHED
Fordi du bliver en del af en drift, hvor tingene skal fungere i praksis – og hvor din evne til at skabe overblik og få opgaverne i mål gør en reel forskel i hverdagen.

👉 Lyder det som noget for dig?
Så send os dit CV til mail: kontakt@a-soemod.dk
Spørgsmål? Kontakt os på telefon 3956 1930

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling