24/7 Låseservice Kvikkerten
Skanderborg
Medarbejder søges til spændende stilling inden for låseservice
Er du klar til at træde ind i en verden med høj faglighed og alsidige opgaver?
Hos 24/7 Låseservice søger vi en dygtig medarbejder til vores team.
Vi er bl.a. autoriseret forhandler af Mul-T-Lock, Medeco og EVVA. Som et firma med over 40 års historie tilbyder vi en dynamisk hverdag, hvor ingen dage er ens. Vi arbejder med alt fra bilnøgler til avancerede adgangskontrolløsninger, og servicerer både private og erhvervskunder i Skanderborg, Aarhus Syd, Horsens og Silkeborg.
Vi er en virksomhed, der finder styrke i diversitet- bland vores medarbejdere har vi b.la. ansatte i fleks- og skånejob.
Du kan være lærling, uddannet låsesmed, elektriker eller mekaniker- vi lægger vægt på din faglighed og dit engagement.
Jobbet vil blive tilpasset din baggrund:
· Som låsesmed/lærling bliver dit primære fokus klassisk låsearbejde og mekanisk sikring.
· Som elektriker vil du primært arbejde med adgangskontrol og dørautomatik.
· Som mekaniker bliver dit fokus primært bilnøgler og lettere låsesmedsopgaver.
Dine arbejdsopgaver:
Montering, reparation og vedligeholdelse af mekanisk sikring
Planlægning af arbejdsdagen, i samarbejde med teamet
Installation og service af dørautomatik
Adgangskontrol og videoovervågning
Bilnøgleopgaver
Deltagelse i vagtordning og akutte udkald
Kundebetjening i vores fysiske butik i Skanderborg
Vi forventer, at du:
Har relevant erfaring inden for faget
Arbejder selvstændigt, struktureret og tager ansvar
Har teknisk flair og stolthed i dit håndværk
Er positiv, serviceminded og professionel i din kundekontakt
Er IT-kyndig og vant til teknisk udstyr
Taler og forstår dansk
Har kørekort B og kan fremvise ren straffeattest
Ideelt set er du uddannet låsesmed, elektriker, mekaniker – eller har en anden relevant håndværksmæssig baggrund.
Vi tilbyder:
En spændende og alsidig arbejdsdag
Faglige udfordringer og mulighed for udvikling
Løn efter kvalifikationer
Pension og sundhedsforsikring
5 ekstra feriefridage pr. ferieår, ud over de lovpligtige 5 uger
Ansættelse hurtigst muligt – men vi venter gerne på den rette
Du bliver en del af vores vagtordning, og får mulighed for at arbejde med spændende tekniske løsninger, i et engageret og professionelt team.
Interesseret?
Vi afholder løbende samtaler og glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 86 51 11 11
eller sende din ansøgning til ke@247ls.dk – mærket “Ansøgning”.
Indrykket:12/11/2025
Ansøgningsfrist: 31/01/2026
BRANDT METALINDUSTRI A/S
Skanderborg
Hos Brandt Metalindustri søger vi en ny medarbejder til vores daghold, der arbejder med mazakmaskiner.
Din baggrund er eksempelvis industritekniker eller maskinarbejder, men du kan også være ufaglært, så længe du har erfaring med mazakmaskiner. Oplæring vil finde sted.
Du møder ind 6 eller 7 om morgenen og forsætter til 14.30 eller 15.30, fredag dog 11 eller 12 afhængig af, hvornår du er mødt ind.
Indrykket:11/11/2025
Ansøgningsfrist: 07/01/2026
Actief Hartmanns A/S
Skanderborg
Til en spændende metalvirksomhed mellem Aarhus og Silkeborg søger vi nemlig straks en ny medarbejder til kvalitetskontrol. Der er tale om en fast stilling, hvor du bliver en del af et lille måleteknisk team i varemodtagelsen. Det er et krav, at du har erfaring med at anvende måleudstyr og -metoder, gerne fra et tilsvarende job, og vi ser helst, at du har en faglært eller tillært metalbaggrund.
Om jobbet
Kvalitetskontrollen i varemodtagelsen består af kontrol af et bredt sortiment af emner - alt fra små spændeskiver og pakninger til større emner i støbejern - hvor du dels skal være med til at sikre at leverancerne er korrekte, både varenumre, størrelse og antal, men dels også foretage stikprøvekontrol, hvor du med forskellig måletekniker sikrer at emnerne lever op til de aftalte krav og standarder, inden varerne tages i brug i produktionen. Du skal løbende registrere og dokumentere måleresultaterne i lagersystemet og generelt være god til at læse og forstå kravsspecifikationer. Dine kommende kolleger skal nok sætte dig ind i det hele og støtte dig undervejs.
Virksomheden tilbyder dig et spændende job med stor selvstændighed og ansvar, og hvor du i høj grad er med til at forme din hverdag. Virksomheden er ikke lønførende, men kan tilbyde et godt ansættelsesforhold under overenskomst. Arbejdstiden er mandag-torsdag fra kl. 06.45, i alt 37 timer pr. uge.
Når der ikke arbejdes med dokumentation og lign, så er der generelt tale om et gående/stående job som kræver en almindelig god fysik. Der kan af og til forekomme løft "til den tunge side", men der findes naturligvis løftegrej til de tunge emner, når det er nødvendigt.
Der er tale om en fast stilling med opstart hurtigst muligt, men virksomheden venter også gerne på den rette, men sørg alligevel for at ansøge hurtigt muligt. Er du ledig og klar med det samme, så vil virksomheden have mulighed for at starte dig op i et længerevarende vikariat, så I begge lige har mulighed for at se hinanden an inden en fastansættelse.
Din profil:
du er faglært eller tillært i metalbranchen, og har god erfaring med måleteknik/kvalitetskontrol
du har en almindelig god fysik
du er lærenem og har lyst til at kaste dig ud i nye arbejdsopgaver
du er stabil og møder hver dag
du har gode samarbejdsevner og kan bidrage til et godt fællesskab i både team, lager og virksomhed.
Synes du det lyder spændende?
Send en kort ansøgning og dit CV via ansøgningsknappen – vi ser frem til at høre fra dig.
Har du spørgsmål og ønsker at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte konsulent Anders Buch-Jepsen på anders.jepsen@actief-hartmanns.dk eller telefon 41 21 14 27.
Alle henvendelser behandles fortroligt. Actief Hartmanns A/S varetager hele processen på vegne af virksomheden. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, handicap, etnisk baggrund, religion eller nationalitet. Samtaler afholdes løbende og vi forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringsprocessen med den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb, så ansøg hurtigst muligt.
--
Actief Hartmanns er et dansk konsulenthus i jobmarkedet. Siden 1996 har vi hjulpet virksomheder og mennesker videre gennem vikar- og interimløsninger, rekruttering, Newplacement og Consulting. Vi tror på, at arbejdslivet er mere end et job – det er udvikling, vækst og mening. Vores mission er at skabe flere vindere på jobmarkedet – det gælder både kunder og kandidater. Med passion bidrager vi til et bedre arbejdsmarked og til, at jobbet giver mening i livet for alle.
Indrykket:04/11/2025
Ansøgningsfrist: 30/12/2025
KRAN ELEKTRO A/S
Skanderborg
Hos Kran Elektro A/S arbejder vi med udlejning af byggekraner og byggeelevatorer. Vi søger en ny kollega til vores værksted, som sammen med teamet skal sikre, at vores maskiner er i topform.
Hvad skal du lave?
Som vores nye klargøringsperson får du en hverdag med alsidige og spændende opgaver. Du får et selvstændigt ansvar for at klargøre, reparere og vedligeholde vores kraner og elevatorer. Dine dage er aldrig ens, og du får brug for både din tekniske og elektriske forståelse.
Dine opgaver vil blandt andet bestå af:
Klargøring af byggekraner og byggeelevatorer til udlejning.
Fejlfinding og reparation af byggekraner og byggeelevatorer før udlejning.
Forebyggende vedligeholdelse.
Elektronisk dokumentation og timeregistrering.
Hvem er du?
Du er måske smed eller har anden håndværksmæssig uddannelse/erfaring.
Du er selvstændig og tager initiativ.
Du behersker IT på brugerniveau.
Du har et godt humør og trives i et uformelt miljø.
Det er en fordel hvis du har truck- og krancertifikat A men ikke et krav.
Vi tilbyder
Et job i en innovativ og energisk virksomhed.
Et godt kollegialt miljø med en uformel omgangstone.
En lønpakke med pensionsordning og sundhedsforsikring.
En afvekslende og spændende hverdag, hvor du er med til at gøre en forskel.
Lyder det som noget for dig?
Indrykket:01/10/2025
Ansøgningsfrist: 26/11/2025