WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
2

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Øst - Høvelte

Motormekaniker til værksted Høvelte ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste

Allerød

Har du et svendebrev som lastvognsmekaniker, motormekaniker eller landbrugsmekaniker? Kan du fejlfinde og reparere, samt bidrage til en god værkstedskultur?

Så er din fremtid måske hos os.

Om os
Garnisonsværksted Høvelte er en del af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Øst. Vedligeholdelsesområde Øst løser vedligeholdelsesopgaver på Forsvarets landbaserede materielsystemer. Vi har værksteder på Bornholm, Sjælland og i Sønderjylland og består samlet af 250 militære og civile medarbejdere.

Hos os vil du komme til at arbejde sammen med fagligt dygtige og engagerede mekanikere og blive en del af et solidt fællesskab i en professionel enhed.

Vores hverdag kendetegnes ved opgaveløsninger med høj grad af kvalitet og faglig stolthed. Vi lægger vægt på fleksibilitet, engagement og tillid, samt et godt arbejdsmiljø og personlig udvikling.

Du har som regel fleksible arbejdstider, din pensionsordning er arbejdsgiverbetalt og din frokostpause er en del af arbejdstiden, så du også kan få privatlivet til at balancere.

Om stillingen
Dine primære arbejdsopgaver vil være diagnosticering, eftersyn og reparationer af bl.a. PMW, IKK, PIR, MAN 18, 27, HX/SX, Mercedes samt fremtidige køretøjer.

Vi vil i samarbejde med dig udfærdige en uddannelsesplan og løbende uddanne dig på aktuelle områder.

Enheden er rykket til nyt og moderne værksted i januar 2025.

Om dig
Du har et svendebrev som lastvognsmekaniker, motormekaniker, personvognsmekaniker eller landbrugsmekaniker.

Du er med til at holde Forsvarets køretøjer på hjul. Du skal kunnen levere høj kvalitet i opgaveløsningen. Ligeledes sætter du en ære i at udføre reparationer og eftersyn af samme høje kvalitet.

Som mekaniker er dagligdagen ofte omskiftelig, og det kan haste med at få køretøjerne tilbage til kunderne.

Som person er det derfor vigtigt:

  • At du kan yde en god service
  • At du har evnen til at organisere dine egne opgaver
  • At du har gode samarbejdsegenskaber
  • At du vægter ordentlighed og loyalitet
  • At du er mødestabil og ærekær omkring dit arbejde
Det er et krav til stillingen, at du har kørekort til kategori B og kan opretholde dette under hele ansættelsen.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er også slået op militært.

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Høvelte.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Ian Donald Iversen på telefon 2510 0686.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542.

Ansøgningsfristen er den 23. november 2025 og samtaler forventes afholdt løbende.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Indrykket:24/10/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

U/NORD - Peder Oxes Alle

Underviser til Personvognsmekanikeruddannelsens Hovedforløb

Allerød

Brænder du for at lære fra dig og se unge mennesker ’vokse’ til unge voksne? Vil du med på vognen ift. at uddanne fremtidens mekanikere, der skal bidrage til en bæredygtig omstilling af Danmarks bilpark? Hos os kan du med din faglighed blive uddannelsens vigtigste ressource!

Du behøver ikke at have undervisningserfaring, men du skal have lyst til at formidle og give dit fag videre til unge mennesker. Vi sørger for, at du får en grundig introduktion til jobbet, og du bliver teamet op med en erfaren kollega det første stykke tid, indtil du selv er klar til at stå foran eleverne.

Jobbet som underviser på personvognsmekanikeruddannelsen er aldrig kedeligt – hver dag møder du elever, kursister, samarbejdspartnere og kolleger, som deler din passion for biler og teknologi.

Som en del af hovedforløbsteamet får du stor indflydelse på planlægning og tilrettelæggelse af forløbene i tæt samarbejde med dine kolleger. Vi er opdateret på den nyeste teknologi og følger med udviklingen ved løbende at investere i uddannelsen, så både elever og undervisere har de bedste rammer til at arbejde med fremtidens bilteknologi. Vi lægger vægt på, at alle bidrager aktivt til udviklingen af uddannelsen, og du vil få mulighed for at præge både det faglige og det pædagogiske arbejde i teamet.

I vores undervisning lægger vi stor vægt på tillid, respekt og nærvær, så alle elever oplever at blive set og mødt, hvor de er. Derfor er det vigtigt, at du kan skabe trygge og motiverende læringsrum. Vi forventer, at du er engageret og motiveret for at lære fra dig med dit høje faglige niveau. Måske har du allerede prøvet at lede unge – enten som frivillig, træner eller noget helt andet.

Vores arbejdsmiljø er præget af positivitet, samarbejde og lyst til udvikling, og vi arbejder løbende med at styrke vores fælles pædagogiske grundlag. Du bliver en del af vores personvognsmekanikerafdeling med 10 dedikerede kolleger.

Vi tilbyder

  • En varieret opgaveportefølje hen over året
  • Et fagligt og uformelt miljø med plads til forskelligheder, humor og lune
  • Skønne elever, som tager hjerteligt imod en underviser, der møder dem i øjenhøjde og brænder for faget
  • Mulighed for et job, som kan udvikle sig i takt med dine kompetencer og interesser
  • Indflydelse på planlægning og udvikling af hovedforløbene
  • Et miljø, hvor vi arbejder med den nyeste teknologi og løbende udvikler vores værksteder og undervisningsmiljøer
  • Pædagogisk diplomuddannelse som en naturlig del af din udvikling
Om dig

  • Har mindst 5 års erfaring inden for VVS-faget
  • Brænder for at videregive sin viden til fremtidens personvognsmekaniker
  • Er udviklingsorienteret og ønsker at bidrage til at forbedre uddannelsen
  • Har lyst til at arbejde med unge mennesker og kan skabe et motiverende læringsmiljø
  • Kan anvende IT i undervisningen, herunder Office-pakken
Vil du høre mere?
Er du nysgerrig på, hvordan det er at gå fra håndværker til underviser? Kom forbi og hør mere om jobbet – måske over en kop kaffe – og få en rundvisning eller oplev en undervisningsdag. Kontakt uddannelsesleder Robert Zezulka på tlf. 61 90 23 78 eller mail rz@unord.dk.

Læs mere om U/NORD på www.unord.dk eller besøg vores Facebookside www.facebook.com/unord.dk.

Ansøgning
Send din ansøgning via linket i denne annonce senest den 24. november 2025.
Der afholdes ansættelsessamtaler den 26. og 27. november 2025. Tiltrædelse 1. januar 2026.

Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter vilkårene for tjenestemandslignende ansatte ved erhvervsskoler og skolehjem. Lønnen fastsættes efter principperne for Ny Løn.
Udover din faste månedlige løn betaler vi 18 % ind til Lærernes pension hver måned.

Stillingen er på fuldtid med betalt frokostpause.

Arbejdssted: Peder Oxes Allé 4, 3400 Hillerød. Det er en betingelse, at du kan fremvise en ren børneattest.

U/NORD understøtter et sundt og sikkert arbejdsmiljø og har derfor røgfri skole- og arbejdstid.

Vi ønsker at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge.

Er du nysgerrig på, hvordan det er at gå fra håndværker til underviser? Kom forbi og hør mere om jobbet – måske over en kop kaffe – og få en rundvisning eller oplev en undervisningsdag. Kontakt uddannelsesleder Robert Zezulka på tlf. 61 90 23 78 eller mail rz@unord.dk.

Læs mere om U/NORD på www.unord.dk eller besøg vores Facebookside www.facebook.com/unord.dk.





Indrykket:23/10/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling