WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
2

Region Midtjylland

Kvalitetskonsulent til Kvalitet og Sundheds-IT, Regionshospitalet Randers

Randers

Vil du være med til at løfte kvaliteten på et hospital midt i en spændende udviklingsperiode? Har du lyst til at omsætte retningslinjer, data og handleplaner til konkrete forbedringer tæt på den kliniske hverdag? Brænder du for kvalitetsudvikling i et felt med stor patient- og samfundsmæssig betydning? Så er du måske vores nye kollega i Kvalitetsteamet i Kvalitet og Sundheds-IT på Regionshospitalet Randers.  

Om stillingen 

Stillingen kombinerer både drifts- og udviklingsopgaver med et kvalitetsfokus.  

I kvalitetsteamet arbejder vi f.eks. med: Patientsikkerhed, patientinddragelse, beredskab, hygiejne, kvalitetsdatabase, lægemidler, retningslinjer, sikkert patientflow, lærings- og kvalitetsteams og forbedringsprojekter. Hvilke generelle drift- og udviklingsopgaver du konkret vil løse i teamet, vil afhænge af din faglige profil og interesse, samt den løbende udvikling i teamets opgaver. 
 
Du vil bl.a. få mulighed for at arbejde med: 

Indsatser i forlængelse af 10 årsplanen for psykiatrien, herunder understøtte Hospitalets visionsgruppe for integration af psykiatri og somatik samt understøtte implementeringen af indsatser i 10 årsplanen 

Kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på tværs af hospitalet, f.eks. i form af audits, læring fra utilsigtede hændelser og opfølgning på tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed m.fl. 

Retningslinjer i e-dok, herunder udarbejdelse, opdatering, implementering og forankring sammen med kliniske enheder og fagpersoner. 

Kvalitetsdata og ledelsesinformation, fra udtræk og analyse til omsætning i konkrete forbedringstiltag og beslutningsoplæg. 

Bedre udnyttelse/udvikling af sundheds-it-løsninger, når du i kontakt med klinikken opdager mulighed for forbedring eller uhensigtsmæssige arbejdsgange vil du også indgå i tæt samarbejde med Sundheds-IT, særligt omkring booking, klinisk logistik og journalføring. 

Ledelsesunderstøttelse, herunder skriftlige notater, sagsfremstillinger dagsordenspunkter og beslutningsoplæg til f.eks. afdelings- og hospitalsledelsen. 

Hvem er vi? 

Kvalitet og Sundheds-IT er en stabsfunktion på Regionshospitalet Randers, som understøtter sundheds- og hospitalsledelsen samt de kliniske afdelinger med kvalitetsudvikling, ledelsesinformation og sundheds-it mm. 
 
Kvalitetsteamet er et tværfagligt sammensat team med både akademiske og sundhedsfaglige profiler. Vi løser drifts- og udviklingsopgaver i tæt dialog med kliniske afdelinger, ledelser og samarbejdspartnere, primært i Region Midtjylland. Du vil blive en del af et team, hvor vi har en uformel tone og tæt faglig sparring bl.a. på vores interne tavlemøder, og hvor du kan være med til at løse opgaver med direkte betydning for patientforløb og hverdagen i klinikken. 
 
Du vil komme til at arbejde tæt sammen med kolleger i afdelingerne på Regionshospitalet Randers og i hospitalsstaben.

Du kan læse mere om Staben og Kvalitet og Sundheds-IT på Regionshospitalet Randers' hjemmeside: Staben - Fagperson - Regionshospitalet Randers  

Hvem er du? 

Vi forestiller os, at du har en relevant kandidatuddannelse, f.eks. en sundhedsfaglig kandidat, folkesundhedsvidenskab, statskundskab, eller en anden relevant akademisk baggrund.
 
Vi lægger vægt på, at du: 

Har erfaring med kvalitetsarbejde eller implementering, gerne fra en hospitals- eller stabsfunktion 

Er stærk skriftligt og kan udarbejde klare notater, retningslinjer, sagsfremstillinger og beslutningsoplæg 

Har gode samarbejdsevner og forstår at navigere i en politisk ledet, kompleks organisation med mange interessenter 

Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for en opgave fra opstart til afslutning 

Har et godt overblik, også når dagsordenen ændrer sig 

Går til opgaverne med fokus på at skabe gode løsninger, sikre kvalitet og god positiv udvikling 

 
Det vil være en fordel, men ikke en forudsætning, hvis du: 

Har kendskab til psykiatrien eller særligt komplekse patientgrupper 

Har erfaring med kliniske it-løsninger i Region Midtjylland, f.eks. e-dok, MidtEPJ og BI-portalen 

Hvad kan vi tilbyde dig? 

Du bliver en del af et fagligt stærkt team med engagerede kolleger og en uformel kultur. 

Vi tilbyder: 

Fagligt spændende opgaver med direkte betydning for patientforløb og kvalitet 

Mulighed for at arbejde både tæt på den kliniske hverdag og på et strategisk niveau 

Mulighed for at sætte et aftryk i en intens udviklingsperiode med sundhedsreform, integration af psykiatri og somatik samt udbygning af hospitalet 

Stor grad af selvstændighed og medindflydelse på opgaveløsningen 

Fagligt sparringsfællesskab, både internt i Kvalitet og Sundheds-IT og med øvrige kvalitetsfunktioner i Region Midtjylland 

Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel, fleksibilitet og det gode samarbejde 

Løn- og ansættelsesvilkår 

Stillingen er en fast fuldtidsstilling.  

Dine løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.  

Tjenestestedet er Regionshospitalet Randers. Der må forventes nogen mødeaktivitet på øvrige matrikler i Region Midtjylland. Der er i Hospitalsstaben flekstidsordning og mulighed for op til 2 hjemmearbejdsdage om ugen. 

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

 
Ansøgningsfristen er 10. august 2026.

Forventet ansættelsessamtale 17. august 2026.

Tiltrædelse er 1. oktober 2026, eller hurtigst muligt. 

Kontakt 

Du er velkommen til at indhente yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til koordinator i kvalitet, Alex Mortensen, tlf. 2933 5760, e-mail: alexmr@rm.dk 
 
Det er dog ikke muligt at henvende sig på via telefon i uge 31 og mailhenvendelser i denne uge besvares først i uge 32.

Yderligere oplysninger 

Regionshospitalet i Randers er ét af landets store akuthospitaler og spiller en central rolle for det akutte beredskab i Region Midtjylland. Hospitalet har ca. 2000 ansatte fordelt på kliniske, administrative og servicemæssige funktioner.  

Du kan læse mere om Regionshospitalet Randers på Regionshospitalet Randers 
 


Stillingen er en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:30/06/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

IT og Digitalisering

Studentermedhjælper til automatisering med Python

Randers

Vil du bruge dine Python-kompetencer til at automatisere virkelige arbejdsgange – og se dine løsninger blive taget i brug i en organisation med tusindvis af medarbejdere?

Studentermedhjælper til automatisering med Python

I Randers Kommune arbejder vi med automatisering og systemintegration, der fjerner manuelle opgaver og gør hverdagen lettere for medarbejdere i hele organisationen. Som studentermedhjælper bliver du en del af et teknisk team, hvor du udvikler Python-baserede automatiseringer, datamigreringer og integrationer til kommunens systemer.

Du kommer til at arbejde med konkrete opgaver, der går fra idé til drift – typisk som små, målrettede værktøjer eller jobs, der løser en specifik udfordring. Mange af løsningerne bliver sat direkte i produktion og gør en forskel i den daglige drift.

Du kommer til at arbejde med:
  • Udvikling af engangsjobs til datamigrering, datavask og masseopdateringer.
  • Automatisering af manuelle arbejdsgange med Python og Selenium.
  • Integration til fagsystemer via REST API.
  • Databaseopgaver (PostgreSQL, MSSQL).
  • SFTP-baserede integrationer.
  • Containerisering med Docker og drift på Kubernetes.

En del opgaver vil være midlertidige jobs, der kun skal køres én gang. De skal dog udvikles robust og dokumenteret, så de kan genkøres og overdrages sikkert.

Vi forventer, at du:
  • Er i gang med en relevant IT-uddannelse.
  • Har erfaring med Python.
  • Har forståelse for HTTP, REST og databaser.
  • Kan arbejde struktureret og dokumentere dit arbejde.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med:
  • Flask
  • Docker og Kubernetes
  • SQL og databehandling
  • Git + GitHub
  • Selenium

Vi tilbyder:
  • Opgaver med reel driftsmæssig betydning.
  • Erfaring med containeriserede løsninger i Kubernetes.
  • Indblik i kommunal digitalisering og systemintegration.
  • Fleksibel arbejdstid, der kan tilpasses studie.
  • Faglig sparring i et teknisk miljø med fokus på kvalitet og driftssikkerhed.


Om ansættelsesstedet

Du vil møde ind til en spændende stilling, der er placeret i IT & Digitalisering i en af landets største kommuner. IT & Digitalisering består af 50 medarbejdere, der arbejder med drift af netværk og telefoni, brugersupport, databeskyttelse, leverandørstyring, systemforvaltning, projektledelse, digitalisering og automatisering. Du vil blive en del af Digitaliseringsteamet, hvor du vil arbejde sammen med 7 engagerede og ambitiøse kollegaer i et uformelt arbejdsmiljø

Ansættelsesvilkår
Arbejdsstedet er IT & Digitalisering, Regimentsvej 16, 8930 Randers NØ, og du vil referere til lederen af digitaliseringsteamet. Stillingen er berammet til 15 timer per uge.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning senest den 9. august 2026.

Kontaktperson
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af digitaliseringsteamet Tom Nørregaard Andersen på 30 82 27 84 / tom.norregaard.andersen@randers.dk.

Indrykket:23/06/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling