WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
3

Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale

Teknisk projektleder til IT projekter og leverandørstyring

Hvidovre

Har du lyst til at være med til at styrke den digitale udvikling i en kommune med høje ambitioner i fht. digital udvikling, service og effektiv drift? Og brænder du for at drive tekniske IT projekter i tæt samspil med både drift, fagområder og leverandører? Så kan du måske blive vores nye tekniske projektleder i IT afdelingen i Hvidovre Kommune. I Hvidovre Kommune får du en central rolle i en digitalt ambitiøs organisation, hvor vi arbejder for at skabe stabile, værdiskabende og brugervenlige IT løsninger. Du får en hverdag med stor kontaktflade, tværgående samarbejder og rig mulighed for at påvirke både projekter og samarbejdsformer.

Du bliver en del af IT afdelingen i Center for Digitalisering, Kommunikation og Erhverv, som med dig er 14 medarbejdere fordelt på forskellige faglige teams. Sammen udvikler og drifter vi løsninger, der gør hverdagen nemmere for både den kommunale organisation og kommunens borgere.

Dine opgaver: Som teknisk projektleder får du ansvaret for at drive IT projekter fra idé til implementering – og sikre en god og struktureret overgang til drift.

Det betyder blandt andet, at du skal:

  • planlægge, styre og gennemføre tekniske IT projekter
  • sikre tydelig fremdrift og kvalitet i løsningerne
  • stå for en sikker transition fra projekt til drift, herunder dokumentation, forankring og overdragelsessamarbejde tæt med fagområderne, interne specialister og eksterne leverandører
  • koordinere leverandøraktiviteter, følge op på leverancer og sikre at aftalte service levels bliver overholdt
  • skabe overblik og sikre god kommunikation i det tværgående samarbejde.
I nogle projekter vil du også få ansvar for større transitionsforløb, fx ved systemimplementeringer, flytning af services eller ændringer i leverandøropstillinger.

Hvem er du? Vi forestiller os, at du:

  • har en god erfaring med it-drift opgaver
  • har erfaring med teknisk projektledelse i komplekse IT miljøer
  • trives i feltet mellem teknologi, drift og understøttelse af de kommunale fagområder
  • er struktureret og god til at skabe fremdrift
  • kan samarbejde med mange typer af fagligheder
  • kommunikerer klart og skaber tryghed i projekterne
  • er god til at bruge dine kollegaer til sparring
Hvem er vi i IT-afdelingen? Hos os får du:

  • en arbejdsplads med høj faglighed, hjælpsomme kolleger og en uformel tone
  • et miljø, hvor samarbejde, tillid og humor fylder i hverdagen
  • mulighed for at sætte dit præg på kommunens digitale udvikling
  • spændende projekter af stor betydning for organisationen
  • fleksible rammer og gode muligheder for faglig udvikling
  • et team, der værdsætter både struktur, ordentlighed og nysgerrighed
Vil du være med?

Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er på 37 timer ugentlig.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse snarest muligt.

Yderligere oplysninger Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-driftsleder Jakob de Stricker på tlf.: 2125 5332 eller på e-mail jast@hvidovre.dk.

Bemærk at vi i forbindelse med ansættelse vil anmode om privat straffeattest.

Ansøgningsfrist og samtaler Ansøgningsfristen er onsdag den 12. august 2026.

Vi forventer at holde første samtale mandag til torsdag i uge 34.

Anden samtale, inklusive case, forventes afholdt mandag eller tirsdag i uge 35.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen Cyberdivisionen

Cyberdivisionen søger Digital Forretningsanalytiker i Hvidovre

Hvidovre

Vil du arbejde i krydsfeltet mellem forretning, digitalisering og teknologi – og være med til at omsætte behov og manuelle arbejdsgange til konkrete digitale løsninger?

Har du lyst til at analysere processer, forstå forretningens udfordringer og klargøre behov til udvikling af automatiseringer, AI-løsninger og andre digitale initiativer? Så har vi jobbet til dig.

Forsvaret søger en digital forretningsanalytiker, der kan hjælpe med at afdække, analysere og dokumentere forretningsbehov og arbejdsgange, så de kan omsættes til relevante digitale løsninger på tværs af Forsvarsministeriets koncern.

Om os
Business Relationship Management & Robotics Operational Center (BRM/ROC) er en organisation i vækst, der udvider vores mandat fra et stærkt Robotics Operational Center (ROC) til også at dække et bredere Business Relationship Management (BRM) perspektiv.

Vi er organisatorisk placeret i Cyberdivisionen og understøtter digitalisering og effektivisering på tværs af Forsvarsministeriets koncern med f.eks. RPA og AI. Vores arbejde bidrager direkte til, at organisationen kan fokusere på sin kerneopgave: Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed.

Vi opbygger en enhed med et tydeligt ansvar i værdikæden fra behov til løsning. Det indebærer håndtering af eksisterende opgaver og etablering af nye samarbejdsformer med forretningen, herunder særligt gennem relationsopbygning- og pleje. Vores opgave er at sikre, forretningens behov omsættes til konkrete initiativer og løsninger, der skaber reel værdi.
Vi arbejder mellem forretning og IT og styrker koblingen til strategisk IT ved at bringe kvalificerede initiativer videre til de rette beslutnings- og leverancefora.

Vi leverer værdi gennem tre spor:

  1. Udarbejder idéoplæg til porteføljen
  2. Samarbejder med eksisterende IT-kapaciteter
  3. Leverer egne løsninger via intelligent automatisering i ROC
Du bliver en central del af spor 3.

Vi består i dag af ca. 15 medarbejdere med forskellige fagligheder og et fælles fokus på kvalitet, fremdrift og samarbejde. Vi forventer at vokse til 25 medarbejdere inden for det næste år.

Om stillingen
Som digital forretningsanalytiker bliver du en central del af arbejdet med at kvalificere, modne og analysere digitale behov, så de kan udvikles og realiseres i praksis.

Du vil arbejde tæt sammen med både forretningen og de tekniske udviklingsmiljøer. Din opgave bliver at forstå forretningens arbejdsgange, afdække behov og omsætte komplekse problemstillinger til klare analyser, procesbeskrivelser og krav, som udviklere og andre tekniske profiler kan arbejde videre med.

Du vil særligt arbejde med mindre og mellemstore digitale løsninger, herunder automatiseringer, RPA, AI-løsninger, applikationer og andre datadrevne eller digitale initiativer. Fokus er at sikre, at behovene er tilstrækkeligt forstået, dokumenteret og afgrænset, før de sættes i udvikling.

Rollen kræver, at du kan sætte dig ind i både forretningens- og udviklernes perspektiv. Du skal ikke selv udvikle løsningerne, men du skal kunne forstå nok om teknologi og digitale muligheder til at stille de rigtige spørgsmål, skabe fælles forståelse og sikre et godt grundlag for den videre udvikling.

Du vil facilitere workshops, arbejdsmøder og tværfaglige afklaringer med både civile, militære og tekniske interessenter. Derudover vil du bidrage til proceskortlægning, procesoptimering, kravspecificering og udarbejdelse af procesflows – eksempelvis i Visio eller lignende værktøjer.

Du bliver samtidig en del af et team i udvikling, hvor vi arbejder på at udvide vores fokus fra primært RPA til også at omfatte bredere automatisering, AI og andre digitale løsninger. Derfor får du mulighed for at være med til at præge, hvordan vi fremadrettet analyserer, dokumenterer og klargør behov til digitale løsninger.

Ansvarsområder:

  • Afdække og analysere forretningsbehov og arbejdsgange i tæt samarbejde med Forsvarets ansatte
  • Kortlægge, dokumentere og optimere processer med henblik på digital understøttelse
  • Omsætte komplekse problemstillinger til klare analyser, krav og procesbeskrivelser
  • Udarbejde procesflows, arbejdsgangsbeskrivelser og anden dokumentation, fx i Visio
  • Facilitere workshops, arbejdsmøder og tværfaglige afklaringer
  • Fungere som brobygger mellem forretningen og de tekniske udviklingsmiljøer
  • Bidrage til udvikling af mindre og mellemstore digitale løsninger, herunder automatiseringer, RPA, AI-løsninger og applikationer
  • Sikre fremdrift, struktur og tydelig kommunikation i analyse- og afklaringsarbejdet
  • Bidrage til teamets fortsatte udvikling fra primært RPA til bredere digitalisering, AI og automatisering
Om dig
Du er analytisk, struktureret og nysgerrig, og du motiveres af at forstå komplekse arbejdsgange og omsætte dem til konkrete og brugbare løsninger.

Du trives i rollen som brobygger mellem forretning og teknologi og er god til at kommunikere komplekse problemstillinger på en måde, der kan forstås af både forretningen og tekniske profiler. Du har blik for detaljen, men formår samtidig at bevare overblikket og skabe fremdrift på tværs af flere opgaver.

Du skal ikke være udvikler, men det er en fordel, hvis du har teknisk forståelse eller interesse for digitalisering, automatisering, AI eller datadrevne løsninger. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde tæt sammen med forretningen og hjælpe med at omsætte deres behov til klare analyser og krav, der kan danne grundlag for udvikling.

Vi forestiller os, at du:

  • Er nysgerrig, detaljeorienteret og motiveres af at forstå, hvordan arbejdsgange kan forbedres og digitaliseres
  • Har erfaring med forretningsanalyse, procesanalyse, kravspecificering eller lignende
  • Har erfaring med digitalisering, automatisering, AI, RPA eller datadrevne løsninger
  • Kan kortlægge og dokumentere processer og arbejdsgange, eksempelvis i Visio eller lignende værktøjer
  • Er god til at facilitere workshops, arbejdsmøder og tværfaglige afklaringer
  • Kan omsætte forretningens behov til klare analyser, krav og procesbeskrivelser
  • Har gode kommunikationsevner og kan samarbejde med både civile, militære og tekniske interessenter
  • Arbejder struktureret, tager ansvar for fremdrift og kan holde overblik over flere opgaver samtidig
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra den offentlige sektor eller med politisk styrede organisationer – men det er ikke et krav.

Ansættelsesvilkår
Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har IT-erhvervsuddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Storkøbenhavn.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jens på telefon 2141 7352.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Emilia Kyhn Sixhøi telefon 5171 1535, dog træffes jeg ikke i perioden fra 21. juli 2026 til 12. august 2026, men i mit fravær er du velkommen til at kontakte min kollega HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 3266 5521.

Ansøgningsfristen er den 14. august 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt og senest 1. oktober 2026.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Cyberdivisionen
Cyberdivisionen er Forsvarsministeriets samlede it-organisation og er forankret i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). Divisionen har ansvaret for at sikre stabil og sikker it-drift samt understøtte digitalisering på tværs af hele koncernen – både nationalt og internationalt.

Cyberdivisionen arbejder med alt fra drift og support af it-systemer til udvikling af digitale løsninger og styrkelse af cyber- og informationssikkerhed. Samtidig spiller divisionen en central rolle i at beskytte Forsvarets systemer og data mod digitale trusler og sikre, at it-understøttelsen fungerer – også i krise- og krigssituationer.

Indrykket:17/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen

Design sikkerhedsarkitekturen bag kritisk IT-infrastruktur – vi søger to IT-specialister hos Cyberdivisionen i Hvidovre

Hvidovre

Har du interesse for netværksinfrastruktur, sikkerhedsarkitektur og komplekse IT-løsninger? Vi søger to specialister, der vil være med til at udvikle, sikre og modernisere vores infrastruktur. Uanset om du er junior med ambitioner eller en erfaren specialist, får du mulighed for at arbejde med både strategisk arkitektur, design og governance samt tekniske analyser, implementering og videreudvikling af kritiske løsninger. Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor du får indflydelse på løsninger med stor betydning for organisationen.

Om os
Cyberdivisionen er én af landets største IT-virksomheder og løser en række spændende drifts- og udviklingsopgaver, som skaber fundamentet for kommunikation og IT for Forsvarets ansatte ombord på skibe i Nordatlanten eller på mission i ørkenen - men også i Oksbøl og Hjørring.

Vi skal både være effektive og samtidig levere gode, brugervenlige IT-tjenester til Forsvarets ansatte. Åbenhed, ærlighed og loyalitet er kodeordene for et godt samarbejde hos os.

Under Center for Teknologi ligger sektionen for Infrastruktursystemer. Vi er 21 ansatte, én elev og flere konsulenter. Vores primære opgaver er mange, men vores teams løser både PKI, dioder, gateways samt deployering på og monitorering af servere med mere.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø i moderne rammer med en arbejdsuge på gennemsnitligt 37 timer, fleksibel arbejdstid og betalt frokostpause. På vores unikke arbejdsplads har du med andre ord tid til et liv ved siden af, uden du skal give afkald på kompetenceudvikling og relevante udfordringer!

Om stillingen

Vi søger to IT-specialister – både junior- og seniorprofiler – som vil være med til at udvikle og styrke virksomhedens sikkerhedsarkitektur og sikkerhedsinfrastruktur.

Du får en central rolle i at forme den tekniske sikkerhedsarkitektur for virksomhedens DMZ- og Landing Zone-infrastruktur samt klassificerede sikkerhedsrelaterede services. Sammen med dygtige kolleger omsætter du sikkerheds- og forretningskrav til robuste arkitekturløsninger, der understøtter en sikker, skalerbar og fremtidssikret infrastruktur.

Stillingen kombinerer strategisk arkitekturarbejde med teknisk implementering. Du vil både arbejde med design, governance og dokumentation samt bidrage til implementering, videreudvikling og kvalitetssikring af de løsninger, der udgør fundamentet for virksomhedens sikkerhed.

Afhængigt af din erfaring vil du få ansvar for at drive arkitekturmæssige beslutninger, rådgive om sikkerhedsløsninger og omsætte krav til konkrete tekniske løsninger. Er du junior, får du mulighed for at udvikle dig i tæt samarbejde med erfarne specialister. Er du senior, forventer vi, at du tager et fagligt lead inden for dit område og bidrager til den strategiske udvikling.

Som IT-specialist bliver du en del af et team, der arbejder med både udvikling af sikkerhedsarkitektur og implementering af robuste infrastrukturløsninger.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Designe, implementere og videreudvikle sikkerhedsarkitektur, sikkerhedsinfrastruktur og sikkerhedsrelaterede services.
  • Omsætte sikkerheds- og forretningskrav til robuste og skalerbare arkitekturløsninger.
  • Udarbejde og vedligeholde Architecture Design Records (ADR'er), arkitekturbeskrivelser og teknisk dokumentation.
  • Sikre, at løsninger lever op til arkitekturprincipper, compliancekrav og sikkerhedsmæssige retningslinjer samt understøtte systemakkrediteringer.
  • Drive samarbejdet med interne og eksterne interessenter og sikre sammenhæng mellem sikkerhedskomponenter på tværs af infrastrukturen.
  • Bidrage med teknisk sparring og rådgivning om sikkerhedsarkitektur og infrastrukturløsninger.

Om dig og dine kvalifikationer

Du kan have en relevant IT-uddannelse og en stærk interesse for sikkerhedsarkitektur, sikkerhedsinfrastruktur og komplekse IT-miljøer. Du motiveres af at omsætte sikkerheds- og forretningskrav til robuste tekniske løsninger og trives i et miljø, hvor strategi, arkitektur og implementering går hånd i hånd.

Du behøver ikke at have erfaring med alle områder, men vi forestiller os, at du har kompetencer inden for ét eller flere af følgende:

  • sikkerhedsarkitektur, governance og arkitekturprincipper
  • netværks- og infrastruktursikkerhed
  • identitets- og adgangsstyring (IAM), MFA og adgangskontrol
  • Public Key Infrastructure (PKI), certifikattjenester og øvrige sikkerhedsteknologier
  • segmentering, Zero Trust-principper og tekniske sikkerhedsforanstaltninger
  • dokumentation af komplekse IT-løsninger, compliance og systemakkrediteringer.
Som senior forventer vi, at du kan tage et fagligt lead, bidrage til arkitekturmæssige beslutninger og fungere som sparringspartner for både kolleger og interessenter. Som junior får du mulighed for at udvikle dine kompetencer i tæt samarbejde med erfarne specialister og gradvist opbygge et større ansvar.

Vi lægger vægt på din faglige nysgerrighed, analytiske tilgang og evne til at samarbejde. Vi værdsætter både profiler med stærke kompetencer inden for arkitektur, governance og design og profiler med en solid teknisk baggrund inden for sikkerhed og infrastruktur.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hvidovre.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Kaspar Liebst Bundgaard på telefon 2931 1584.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson på telefon 3266 5716 (er ikke til at træffe i ugerne 31-32 og 33).

Ansøgningsfristen er den 31. august 2026. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, it og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og it for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores it-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. FMI består af ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling