WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
2

Skelmose ApS

Support Manager hos Bluebyte

Esbjerg

Går du gerne forrest og kan sikre trivsel, udvikling og motivation? 

Vil du gerne være en del af et IT-konsulenthus hvor: 

  • Du får alle fordelene ved en mindre arbejdsplads med 30+ kolleger – hvor beslutninger kan træffes hurtigt

  • Sparring, gode diskussioner og videndeling altid er inden for rækkevidde, fordi dine fagligt skarpe kolleger kun er et par skærme væk

  • Vi går op i at være på forkant med den nyeste teknologi og fremmer kontinuerlig læring og udvikling gennem seminarer, webinarer og løbende uddannelse

Lokalt IT-konsulenthus hvor nærvær og innovative løsninger går hånd-i-hånd 

Bluebyte er det største lokalejede IT-konsulenthus i Esbjerg, og vi er mestre i at levere skræddersyede IT-løsninger, der omfatter alt fra hosting og support til IT-sikkerhed og Microsoft 365. 

Din nye hverdag udspiller sig hovedsageligt fra vores kontor. Har du brug for en hjemmearbejdsdag, planlægger du selv det, men vi er på kontoret størstedelen af tiden. Det er her tingene sker – og her vi kan sparre om udfordringer eller få et godt grin ved kaffemaskinen. 

Bluebyte er netop flyttet til Esbjerg City i nyt større domicil for at skabe bedre forhold for medarbejderne i forbindelse med en positiv medarbejdervækst. 

En central rolle som Support Manager 

Som Support Manager vil du indgå i Bluebytes lederteam og få ansvaret for support. Du vil få en helt central rolle i at sikre, at supportteamet yder en effektiv og professionel service. 

Du får også personaleansvar for supportteamet, hvor du skal sikre trivsel, udvikling og motivation blandt medarbejderne: 

  • Lede, motivere og udvikle supportteamet for at sikre høj performance og trivsel.

  • Onboarding og træning – Sikre en grundig oplæring af nye medarbejdere samt løbende kompetenceudvikling i teamet.

  • Feedback og medarbejdersamtaler – Afholde 1:1-samtaler, give feedback og sikre et positivt og udviklende arbejdsmiljø.

 Rollen indebærer også operativ deltagelse i supportarbejdet (ca. 50% af tiden), samt en strategisk indsats for at optimere arbejdsgange og forebygge tilbagevendende problemer. 

Dine daglige opgaver 

  • Kø-ansvarlig – Overvåge og styre supportkøen for at sikre, at henvendelser håndteres rettidigt

  • Planlægning – Sikre fordeling af opgaver og at deadlines bliver overholdt

  • Supportarbejde – Deltage aktivt i supporten for at sikre høj kvalitet og effektivitet

  • Kundetilfredshed – Opretholde og forbedre kundetilfredsheden gennem hurtig og professionel support

  • Fejlforebyggelse – Identificere og eliminere fejl for at optimere supportprocesser

 Dine kvalifikationer: 

  • Erfaring fra et lignende job med IT-teknisk support

  • Går gerne forrest og tager ansvar for at komme i mål med opgaverne

  • Trives som spillende træner – og i et tæt samarbejde med kolleger og kunder

 Personprofil 

Det er vigtigt at du kan tale med kunderne, har nemt ved at skabe og vedligeholde relationer, er imødekommende og en dygtig kommunikator, der kan kommunikere professionelt både mundtligt og skriftligt. 

Du er innovativ og ønsker at skabe værdi, du har et stort drive og elsker udfordringer, er initiativrig og nyder at arbejde selvstændigt. 

Du er en person der værdsætter godt håndværk, er ansvarsbevidst og detaljeorienteret. Du har en bred erfaring og god dømmekraft og kan håndtere mange opgaver samtidigt og levere høj kvalitet. 

Hvorfor vælge Bluebyte 

Du får en alsidig stilling i en ærlig og uformel IT-virksomhed, hvor vi udfordrer status quo. 

Du får engagerede og dygtige kolleger, og muligheden for at gøre en forskel for vores kunder. Vi lægger vægt på, at du udvikler både dine faglige og personlige kompetencer. 

Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, pension, sundhedsordning, frokost- og sodavandsordning samt teambuilding. 

Yderligere oplysninger/henvendelse 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Solveig Helsing, Skelmose, på tlf. 50 93 61 61. CV eller LinkedIn-profil kan sendes til Solveig Helsing via she@skelmose.eu. 

Henvendelser vil blive behandlet løbende. 

Tiltrædelse: hurtigst muligt. 

Hvem er Bluebyte? 

Bluebyte er en førende leverandør af IT-outsourcing og innovative IT-løsninger til små og mellemstore virksomheder i Danmark. Grundlagt i 2005, har vi gennem årene udviklet os til at blive det største lokalt ejede IT-konsulenthus i Esbjerg, med over 30 dedikerede medarbejdere. 

Vi specialiserer os i at levere skræddersyede IT-løsninger, der omfatter alt fra hosting og support til IT-sikkerhed og Microsoft 365. Vores mission er at tage fuldt ansvar for vores kunders IT-behov, hvilket giver dem frihed til at fokusere på deres kerneforretning. Med vores omfattende erfaring og ekspertise sikrer vi, at vores kunders IT-infrastruktur er pålidelig, sikker og fremtidssikret. 

Hos Bluebyte prioriterer vi kundetilfredshed højt, hvilket afspejles i vores personlige og lokale support.

Vi tilbyder proaktiv overvågning og vedligeholdelse døgnet rundt, så vores kunder kan sove roligt om natten, velvidende at deres IT-systemer er i gode hænder. Vores team af eksperter er altid klar til at hjælpe, uanset om det drejer sig om daglig support eller håndtering af IT-sikkerhedsbrud. 

Bliv en del af Bluebyte og oplev en arbejdsplads, hvor vi værdsætter innovation, kvalitet og et stærkt fællesskab. Vi er altid på udkig efter nye talenter, så hvis du brænder for IT og ønsker at være en del af et dynamisk team hører vi gerne fra dig. 

 

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 09/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Auxo ApS

Webudvikler med speciale i Shopify

Esbjerg


Hos Auxo i Esbjerg, søger vi lige nu en dygtig webudvikler med flair for det visuelle design, der skaber en god brugeroplevelser og konvertere besøgende til køb.

Vi søger en person der har erfaring i udvikling af webshops I Shopify, samt drivet til fortsat at lære en masse og dygtiggøre sig selv yderligere.

Dit primære fokusområde bliver at udvikle shopløsninger til små- og mellemstore virksomheder.
Alt fra startups til etableret virksomheder.

Hos Auxo bliver du del af en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, en uformel tone og kort vej fra idé til handling

Din baggrund:

Vi forventer at du har erfaring som frontend-udvikler og formentlig en uddannelse indenfor webudvikling

Som person er du kreativ og selvstændig i dit arbejde. Du er vant til at arbejde efter deadlines og du føler dig på hjemmebane, når det kommer til design, layout og udvikling af webshops..

Vi søger en person der:

·       Har erfaring med udvikling og design af Shopify løsninger

·       Er i stand til at arbejde selvstændigt, men samtidig er en teamplayer.

·       Er klar på personlig udvikling og udfordringer.

·       Har stærke designfærdigheder, samt øje for detaljen.

·       Har den faglige viden og praktiske erfaring inden for HTML, SCSS og JavaScript.

·       Brænder for at udvikle de fedeste shops.


Hvad kan vi tilbyde dig?
 

·       En behagelig arbejdsplads med gode kollegaer.

·       Ordentlige forhold med faste mødetider.

·       Et socialt arbejdsmiljø i de fedeste omgivelser.

·       Fokus på personlig og faglig udvikling.

·       Sociale events og firmafester.

·       Mulighed for productownership på vores Shopify løsninger.

·       Løn efter kvalifikationer.

Lidt om os:

Auxo er et web- og marketingbureau i kraftig vækst, med afdelinger rundt I hele landet. Vi rådgiver, sælger og udvikler hjemmeside og shopløsninger, samt online markedsføring på de digitale platforme, til primært små- og mellemstore virksomheder, landet over.

Vi har et meget tæt samarbejde mellem afdelingerne, hvilket gør at der ikke er langt fra tanke til handling. På denne måde skaber vi det perfekte workflow, så vi kan levere de bedste resultater til vores kunder

Vi går meget op i at der er en konstruktiv og effektiv kommunikation mellem hinanden, hvilket samtidig også betyder at der ikke findes ''dumme'' spørgsmål.

Hos Auxo er vi en flok engagerede og passionerede specialister inden for vores felter, som hver især arbejder stenhårdt på at udvikle de bedste løsninger for vores kunder.

I vores udviklerafdeling har vi en samling af dygtige personer, der hver dag kæmper for at lave fede hjemmesidedesigns til vores mange kunder og her mangler vi altså dig!

KAN DU SE DIG SELV SOM VORES NYE SHOPIFY SPECIALIST?

Så send en motiveret ansøgning, samt CV til: pr@auxo.dk

Har du referencer på noget af dit tidligere arbejde, så send også gerne dette med.
Har du spørgsmål til stillingen, så er du mere end velkommen til at kontakte os på: +45 82 82 98 98

Vi afholder løbende samtaler, med tiltrædelse snarest muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:16/10/2025

Ansøgningsfrist: 11/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling