WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
4

Frk. Kold ApS

Vi søger bartendere efter sommerferien.. Er det dig?

Vesthimmerland

Frk. Kold i Aars søger nye bartendere, der har lyst til at være en del af et sted, hvor stemningen er høj, gæsterne er glade, og intet er umuligt.

Vi har eksisteret i 5 år og er blevet en af byens mest populære café/barer – med alt fra livemusik, DJ‑aftener, sportsbar, temafester, events og fuld smæk på weekenderne. Og nu leder vi efter dig, der vil være med til at løfte det hele endnu mere.

🔸 Hvem er du?

  • Du har gerne erfaring med drinks og cocktails

  • Du elsker at skabe festen, energien og stemningen

  • Du trives i centrum – både bag baren og i kontakten med gæsterne

  • Du er nysgerrig, idérig og har lyst til at udvikle vores barkoncept og events

  • Du kan arbejde selvstændigt, men også som en del af et stærkt team

🔸 Hvad tilbyder vi?

  • Et sted hvor alt er muligt, hvis du har lyst til at udvikle

  • Mulighed for at præge barkort, events, temaaftener og nye koncepter

  • Et socialt, sjovt og uformelt arbejdsmiljø

  • Varierende arbejdstider – primært aften/weekend

  • En arbejdsplads hvor du bliver en del af Frk. Kolds DNA

🔸 Lyder det som dig?

Så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Send en kort ansøgning eller kig forbi og sig hej – vi elsker at møde folk ansigt til ansigt.

Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Limfjordsskolen

Kok/ernæringsassistent søges til Limfjordsskolen i Løgstør

Vesthimmerland

Vi søger en engageret og ansvarsbevidst kok eller ernæringsassistent på 32 timer ugentligt, som har lyst til at blive en del af hverdagen på Limfjordsskolen og bidrage med gode måltidsoplevelser for skolens elever og medarbejdere. Stillingen ønskes besat fra 1. oktober 2026.

Som kok/ernæringsassistent på Limfjordsskolen spiller du en væsentlig rolle i elevernes dagligdag. Ud over at sørge for madfremstilling til frokost, indeholder stillingen også pædagogiske opgaver i samspil med vores elever. Du vil derfor få en rolle, hvor relationer, nærvær og respekt er mindst lige så vigtige som faglighed.

Da din arbejdsdag foregår på vores kombinerede undervisnings- og døgntilbud, er det vigtigt, at du trives i et miljø med mange forskellige mennesker og opgaver. Du vil indgå i et team med køkkenhjælper, rengøringsassistenter og øvrigt teknisk- og administrativt personel.


Vi søger en person, der

  • Har erfaring fra storkøkken, institutionskøkken eller lignende
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig trives i et tæt samarbejde med kolleger
  • Kan stå for vareindkøb til vores bo-grupper og storkøkken
  • Kan udføre egenkontrol og overholdelse af gældende hygiejneregler
  • Har gode samarbejdsevner og bidrager positivt til fællesskabet
  • Kan begå sig i både det kolde, det varme samt kan bage
  • Står for den daglige rengøring samt hovedrengøringen af køkken og køkkenområder
  • Kan bevare overblikket i en varieret hverdag
  • Er indstillet på at arbejdsdagen også indebærer besøg af og praktikperioder for vores elever


Lidt om skolen

Limfjordsskolen er en kommunal specialskole og døgntilbud for unge med udviklingshandicap. Eleverne kommer fra store dele af Jylland og gennemfører deres individuelt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) hos os.

Vi arbejder ud fra et anerkendende perspektiv og lægger stor vægt på relationer, struktur og et trygt læringsmiljø tilpasset den enkelte elevs behov.


Vi tilbyder:

  • En hverdag med skønne elever, hvor måltiderne er en vigtig ramme for trivsel og fællesskab
  • En inspirerende og god arbejdsplads, hvor et godt arbejdsmiljø vægtes højt.
  • Et velfungerende struktureret miljø hvor der er fokus på både elevernes og personalets trivsel.
  • God mulighed for at bidrage med egne interesser og ressourcer.
  • Mulighed for at sætte dit præg på hverdagen i køkkenet.


Løn og ansættelsesvilkår

  • Stillingen er på 32 timer ugentligt
  • Arbejdstiden tilrettelægges på 4 hverdage
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Jobbet er primært på hverdage i dagtimerne, men med eftermiddags- og aftenarbejde ved behov. Dette være sig særligt i forbindelse med forældrearrangementer, fællesspisning, mærkedage mv.


Vil du vide mere?

For yderligere information kan man kontakte forstander Jens Lyngby på tlf. 99669000 eller mobil 22781757 eller viceforstander Mikkel Dahlgaard på tlf. 99669000 eller mobil 23328509.

Vi ser gerne, at du besøger skolen forud for ansøgning.

Besøg kan aftales med forstander eller viceforstander. OBS ledelsen holder ferie i ugerne 29, 30 og 31.


Indrykket:11/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser

Vi søger en ernæringsassistent, der vil være med til at skabe energi, fællesskab og gode rammer for unge mennesker

Vesthimmerland

Der er et helt særligt øjeblik i løbet af dagen, hvor kantinen fyldes.

Nogle kommer direkte fra værkstedet. Andre fra klasselokalet. Nogle bor på vores skolehjem, mens de er under uddannelse. Andre tager hjem, når skoledagen slutter.

Fælles for dem alle er, at de på et tidspunkt sætter sig omkring et måltid.

Her bliver der tanket op. Til næste lektion. Til næste opgave. Til resten af dagen.

Det ansvar tager vi alvorligt i køkkenet på Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser.

Derfor søger vi en ernæringsassistent, som har lyst til at blive en del af holdet! Vi søger en kollega, der er stolt af sit håndværk. En kollega, der glæder sig over duften af nybagt brød. En kollega, der trives i et køkken, hvor faglighed, samarbejde og ordentlighed er en naturlig del af hverdagen.

Din hverdag

Du bliver en del af et moderne køkken, der hver dag bespiser gymnasieelever, erhvervselever, kursister, skolehjemselever og medarbejdere på vores adresser i Aars og Hobro.

Her er tempo på dagen, variation i opgaverne og plads til at bruge din faglighed.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Bagning af brød, boller og kager
  • Tilberedning af varme og kolde retter
  • Salater og lettere anretninger
  • Menuplanlægning og udvikling af sortimentet
  • Opvask og de praktiske opgaver, der følger med et velfungerende køkken
Vi hjælper hinanden, når der er travlt. Vi deler idéer, sparrer om opgaverne og løfter i flok. Det giver de bedste arbejdsdage – og den bedste mad og den bedste respons fra vores gæster.

Vi håber, at du

  • er uddannet ernæringsassistent
  • har interesse for eller erfaring med bageri
  • har lyst til at sætte dit præg på køkkenet, både det varme, det kolde, bagning, salater og kan tage et nap med i opvasken
  • tager ansvar for dine opgaver og bidrager til fællesskabet
  • bevarer overblikket, også når tempoet stiger
  • er mødestabil og fleksibel
  • har grundlæggende IT-kendskab
Derfor skal du vælge HEG

Vi tror på, at gode måltider starter med mennesker, der kan deres fag.

Vi tror også på, at arbejdsglæde smitter. Derfor giver vi plads til idéer, ansvar og faglig udvikling, samtidig med at vi passer på hinanden og hjælper, når der er brug for det.

Hos os bliver du en del af et køkken, hvor der er højt til loftet, godt humør og stolthed over det, vi sender ud over disken.

Praktisk

Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer med tiltrædelse snarest eller 01.10.2026, men vi venter gerne på den rette

Arbejdstiden er som udgangspunkt:

Mandag–torsdag: kl. 7.00–14.30, 1 vagt hver 14 dag fra 12:00-19:00
Fredag: kl. 7.00–14.00

Der kan forekomme enkelte vagter ved arrangementer samt få weekender og helligdage i løbet af året.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst for kostfagligt uddannet personale under Kost & Ernæringsforbundet inkl. pension.

Det er en forudsætning, at du har kørekort (kategori B) og kan fremvise ren straffeattest og børneattest.

Har du lyst til at være med?

Send din ansøgning og relevante bilag via linket i annoncen eller på skolens hjemmeside senest 15.08-2026

Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning, når du er klar.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder for køkken og kantine, Morten Sams Klitgaard, på telefon 61 55 40 23.



Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 15/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Himmerlands Efterskole S/I

Kok, bager eller tilsvarende søges til vikariat i efterskolekøkken

Vesthimmerland

Himmerlands Efterskole er en grundtvigsk efterskole fra 1920, som tilbyder en bred vifte af fag, der fordeler sig under overskriften “Idræt, kreativitet og natur”. Vi tager til august imod 145 skønne unge mennesker, og vi tilbyder dem et efterskoleår med nysgerrighed, tillid, tolerance og fællesskaber i alle dele af efterskolelivet. 

Med tiltrædelse 1. oktober 2026 (gerne før), søger vi en kok, bager eller tilsvarende til vores dygtige efterskolekøkken, hvor fokus især er på sund og grøn kost fra vores eget jordbrug. 

Vi tilbyder en stilling på 30 timer ugentligt i perioden indtil 30/6 2027. Der er tale om et barselsvikariat, men forlængelse kan blive en mulighed.

Arbejdstiden er i udgangspunktet 6.30-14.00 i hverdage og derudover weekend- og aftenarbejde i begrænset omfang. En arbejdsdag i køkkenet er fyldt med elever, som alle skal deltage i køkkenets arbejde i løbet af deres efterskoleår.

Vi søger dig, der har ambitioner i køkkenet eller bageriet og lyst til at give dine evner videre til vores nysgerrige elever og hjælpe med at sætte nærende måltider på bordet hver dag. Kender du lidt til arbejde med surdej, er det en fordel.

Der er styr på tingene i vores køkken, som tilbyder stort ansvar og ordnede forhold i en meget livlig hverdag, der er præget af den pædagogiske opgave med eleverne. Humøret er højt og ingen dage ens. Løn efter aftale.

Spørgsmål til stillingen rettes til køkkenchef Dennis Horn på tlf. 31105900. 

Ansøgning og relevante bilag sendes som pdf til job@himmerlandsefterskole.dk. Ansøgningsfrist 31. juli kl. 12. Samtaler forventes afholdt onsdag den 5. august om eftermiddagen.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling