WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
2

Kløvermarken

Barselsvikar til køkkenet på Kløvermarken Plejecenter

Thisted

Vi søger en barselsvikar til vores køkken på Kløvermarken Plejecenter i Koldby. Hos os får du en arbejdsplads med god stemning, tæt samarbejde og højt humør, hvor vi sætter en ære i at skabe velsmagende og indbydende mad til vores beboere.

Som vores nye kollega bliver du en del af et køkken, hvor kvalitet, omsorg og god smag går hånd i hånd. Vi søger en kollega som har lyst til at kræse lidt ekstra for detaljerne, og som nyder at gøre en forskel for dem, der spiser det, du laver.
Du vil få en grundig oplæring, så du kan føle dig tryg i opgaverne, uanset din baggrund.

Dine opgaver vil blandt andet være:
  • Tilberedning og anretning af mellemmåltider, frokost og bagværk.
  • Let køkkenarbejde og egenkontrol.
  • Samarbejde med kolleger og dialog med beboere og personale.

Vi får den varme mad leveret fra Åbakken, så du skal ikke stå for hovedretterne, men du må gerne kæle lidt ekstra for detaljerne i det, du laver. Vi sætter stor pris på, når maden også er en oplevelse for øjet.

Vi søger dig der:
  • Er smilende, udadvendt og glad for at snakke med mennesker.
  • Kan arbejde selvstændigt og som har et godt overblik.
  • Har interesse for mad. Uddannelse som ernæringsassistent er ikke et krav.
  • Har lyst til at bidrage til et positivt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden.

Vi tilbyder:
  • Et godt arbejdsmiljø med hjælpsomme kolleger.
  • Grundig oplæring og støtte i hverdagen.
  • Arbejde alle hverdage og fri i weekenderne.
  • En arbejdsdag med mening, nærvær og kontakt til beboere.
  • Mulighed for at sætte dit personlige præg på maden og køkkenets hverdag.

Har vi fanget din nysgerrighed?
Hvis ovenstående har vakt din interesse, skal du endelig sende en ansøgning til os. Har du brug for yderligere oplysninger eller har spørgsmål, så er du meget velkommen til at ringe til Plejecenterleder Louisa S. Hvass på telefon 20 56 75 92 eller sende en mail på louhva@thisted.dk.

Løn- og ansættelsesforhold:
Løn efter gældende overenskomst. Stillingen er som udgangspunkt 37 timer, men har man et ønske om mindre timeantal, kan dette aftales.

Vi skal have din ansøgning senest den 12. december 2025
Vi forventer at afholde samtaler den 16. december 2025

Med start pr. 1. februar 2026, eller før hvis muligt.

Indrykket:11/11/2025

Ansøgningsfrist: 12/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rampen

Ernæringsassistent til Værestedet Rampen i Thisted

Thisted

Kan du koge suppe på både en kylling og på god energi? Så er det dig, vi leder efter.
Værestedet Rampen er et højt specialiseret socialpædagogisk tilbud for nogle af kommunens mest socialt udsatte borgere.
Vi skaber et frirum med plads til forskellighed – og gode måltider er en vigtig del af det.

Vi søger en personlig moden og imødekommende ernæringsassistent, der kan være med til at skabe gode måltider – og gode dage – for mennesker i en hverdag, der kan være præget af både store smil og store udfordringer.

Om jobbet
Hos os bliver du en vigtig del af et miljø, hvor nogle borgere har et markant forbrug af alkohol og euforiserende stoffer.
Det kræver, at du kan rumme mennesker i alle deres nuancer – uden at miste dig selv i processen.

Du skal kunne:
Tilrettelægge og planlægge menuer, der rammer målgruppens behov (og gerne med lidt kreativ kant)
Bidrage til en dagligdag, hvor humor og seriøsitet går hånd i hånd
Være en samarbejdspartner, der både kan give og tage imod – og som ved, hvornår det er tid til at sætte grænser
Skelne mellem det personlige og det private – også når hjerterne er store

Vi forestiller os, at du:
  • har erfaring eller lyst til at arbejde med socialt udsatte borgere
  • har et roligt men levende sind og kan se fremad – også på de grå dage
  • kan balancere faglig ernæring og praktisk tilberedning med empati og respekt
  • ser værdien i vores målsætning: 'En god dag i dag giver lyst til i morgen. To gode dage er en base i et godt liv.'

Vi tilbyder:
  • En hverdag, hvor to dage sjældent er ens
  • Et team af dedikerede kolleger med plads til både alvor og latter
  • Fleksibilitet i timeantallet inden for åbningstiden, der er mandag til fredag 8-14 - dette gælder også for fleksjobbere
  • Muligheden for at gøre en reel forskel for mennesker, der har brug for et godt måltid.
Hvis du kan lave mad med hjertet, bevare roen når gryden koger over og finde glæden i at skabe små lyspunkter i hverdagen – så glæder vi os til at høre fra dig.

Kontakt
Tilbudsleder Christina Madsen på telefon 23 34 41 92 eller chma@thisted.dk.

Der afholdes samtaler mandag i uge 48.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling