Den selvejende Institution Bernards Hus Nørregård
Assens
Nyoprettet stilling: Pædagogisk madansvarlig til Bernards Hus Nørregård
Brænder du for madlavning fra bunden, fællesskab, bæredygtighed og menneskelig udvikling?
På Bernards Hus Nørregård – en mangfoldig gård på Fyn nær Aarup – søger vi en engageret og kompetent medarbejder, der vil stå i spidsen for den pædagogiske madlavning i vores unikke fællesskab.
Om os
Bernards Hus Nørregård rummer både et aktivt landbrug, et socialpædagogisk beskæftigelsestilbud samt vuggestue og børnehave. De tre enheder samarbejder tæt og gensidigt, og præger hinanden i det daglige. https://www.bernardshus.dk
I dag har vi 9 borgere med forskellige behov tilknyttet beskæftigelsestilbuddet i landbruget, hvor alle bidrager efter evne.
Hvad søger vi?
Vi søger dig, der:
Har erfaring med madlavning fra bunden, gerne med preferencer for biodynamiske og økologiske råvarer.
Har relevant uddannelse inden for ernæring, køkkenfag, pædagogik eller lignende.
Brænder for ernæring, sanselighed og bæredygtig madkultur og kan se mad som mere end blot "brændstof" – men som kultur, omsorg og fællesskab.
Er interesseret i at samarbejde med landmanden om, hvad vi dyrker og hvornår, rettet mod størst mulig selvforsyningsgrad og diversitet.
Kan tage ansvar for køkkenets drift og skabe struktur og overblik, herunder indkøb og lægerstyring.
Har viden om eller lyst til at lære om Rudolf Steiners menneskesyn.
Stillingen:
Du vi være medskabende i at forme denne nye rolle og bliver en del af det daglige medarbejderteam omkring Bernards Hus. Arbejdstiden ligger primært på hverdage, men enkelte weekender/aftener kan forekomme i forbindelse med særlige begivenheder.
Tiltrædelse: Snarest muligt, senest 01.03.2026
Antal timer: 30- 37timer/ uge
Løn- og ansættelsesvilkår: Overenskomst orienteret
Dokumentationarbejde: Foregår digitalt
Kørekort: En fordel
Ansøgning:
Send din ansøgning og relevante bilag til: kontor@bernardshus.dk
Ansøgningsfrist: 23. november 2025
Ansættelsessamtaler: I løbe af december 2025
Vi gør opmærksom på, at der efter aftale kan indhentes referencer samt straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Indrykket:29/10/2025
Ansøgningsfrist: 23/11/2025
Langholm Detail ApS
Assens
SPAR Tommerup søger en ny kollega til vores delikatesseafdeling.
Vi leder efter en medarbejder, der kan tage ansvar, arbejde selvstændigt og samtidig bidrage til at udvikle afdelingen – især på området mad ud af huset, hvor vi oplever stor efterspørgsel.
Vi forventer, at du:
Er uddannet inden for faget eller har solid erfaring fra delikatesse/køkken
Har lyst til at arbejde med udvikling af mad ud af huset
Brænder for kvalitet, hygiejne og god kundeservice
Trives med at tage ansvar og skabe struktur i hverdagen
I afdelingen er der allerede ansat en deltidsmedarbejder på 20 timer om ugen samt et par unge til rengøring. Du vil derfor få en central rolle med stor indflydelse på afdelingens udvikling.
Vi tilbyder:
En fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge
Gode arbejdstider – med fri hver weekend
Stor selvbestemmelse og mulighed for at præge afdelingens retning
Et positivt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og lokal forankring
Praktiske oplysninger:
Vi indkalder til samtaler løbende
Opstart hurtigst muligt
Om SPAR Tommerup:
Hos SPAR Tommerup er vi en lokal dagligvarebutik, der lægger vægt på nærvær, kvalitet og personlig service. Vi er stolte af at være en vigtig del af lokalsamfundet og arbejder hver dag for at give vores kunder en god oplevelse – både i butikken og i delikatessen.
Vil du være med til at udvikle delikatessen og løfte mad ud af huset til næste niveau?
Send din ansøgning og CV til rene.langholm@spar.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
Indrykket:24/09/2025
Ansøgningsfrist: 30/11/2025