WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
36

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

Tværgående underviser til Landeriets STU

Herning



Som faglærer i dyrehold på Landeriets STU får du en helt særlig rolle: Du bliver både underviser, rollemodel og medskaber af et trygt læringsmiljø – med dyrene i centrum. Her arbejder vi nærværende og hands-on, og du kommer til at guide de unge i alt fra fodringsrutiner og dyrevelfærd til ansvar og samarbejde. Har du solid erfaring med dyr og gerne en relevant videregående uddannelse på bachelorniveau eller lignende?
Så vil vi meget gerne invitere dig ind i vores fællesskab.


På grund af øget elevtilgang søger vi en faglærer til vores STU. Dine arbejdsopgaver tager udgangspunkt i undervisning på tværs af vores linjer og pasning af Landeriets dyr, som omfatter køer, får, høns, heste og diverse hobbydyr, samt deltagelse i den generelle drift af gården. Undervisningen skal tilpasses den enkelte elevs forudsætninger, ønsker, behov og udviklingspotentiale. Din store interesse er landbrugets dyr og du kan rutinemæssigt håndtere store dyr. Det falder dig naturligt at tage fagligt initiativ omkring pasning og planlægning omkring dyrene og du kan se en spændende udfordring i at formidle faglig viden i en praktisk dagligdag.

Om dig:

  • Du har energi, begejstring og passion for både landbrug og undervisning og kan se den spændende udfordring i at skabe et inspirerende, motiverende og meningsfuldt læringsmiljø for vores elever.
  • Du er et udpræget ordensmenneske, der arbejder systematisk og vedholdende i en travl og kompleks hverdag.
  • Du ønsker at bidrage til et forpligtigende og meningsfuldt fællesskab, hvor det altid er de unges læring og udvikling, der er i fokus.
  • Du fremstår rolig og trives i arbejdssituationer, hvor der stilles store krav til faglighed, overblik, samarbejdsevner, fleksibilitet og omstillingsparathed.
  • Du er nysgerrig på at forstå og sætte dig ind i andres perspektiver og udfordringer, og kan justere din praksis og dig selv i forhold til, hvad de unge har behov for.
  • Du vil trives i en praktisk og fysisk krævende hverdag, hvor du skal være temposættende og kunne understøtte eleverne i at opnå et vist arbejdstempo.
  • Du er indforstået med, at stillingen indbefatter sæsonarbejde, fx når vi producerer grovfoder, med dertilhørende skæve arbejdstider og weekendarbejde hver 3. weekend.
  • Du er opsøgende og kan selvstændigt tage ansvar for at afslutte opgaver og overholde deadlines.
  • Du er dygtig til at kommunikere på skrift og i tale.
  • Undervisningserfaring og kendskab til autismeområdet og unge med særlige behov er en fordel, men ikke et krav. Vi forventer, at du deltager i kurser og efteruddannelse med udgangspunkt i vores målgruppe og evner at anvende ny viden i praksis.
Vi ved at ovenstående er en lang ønskeseddel, og at man sjældent kan få alle ønsker opfyldt, så tøv ikke med at tage kontakt til os for at høre mere om stillingen.

Om os – hvad er Landeriet?
Landeriet er en selvejende institution, der udbyder en Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) for unge i alderen 16-25 år. Vi har plads til ca. 25 unge på STU'en og 12 unge på vores botilbud, Kollegiet. STU-forløbet har fokus på afklaring af fremadrettet beskæftigelse eller uddannelse gennem den daglige undervisning og drift på Landeriet og eksterne praktikker.

Personale og elever driver i et forpligtigende fællesskab et økologisk landbrug med ca. 50 ha. jord ved Herning. Vi driver et alsidigt landbrug med køer, høns, får, heste og planteavl, hvor spændende og lærerige afgrøder prioriteres. Vi har to linjer – en Landbrugslinje og Hestelinje, hvor undervisningen tager udgangspunkt i den daglige praksis og mesterlære. Hverdagen på Landeriet er kendetegnet ved en genkendelig dagsstruktur, meningsfulde aktiviteter og et godt fællesskab, hvor der er plads til forskellighed og brug for alle.

Læs mere om vores tilbud: www.landeriet.dk

Hvad kan vi tilbyde?

  • Muligheden for at blive en del af en fagligt kompetent og engageret medarbejdergruppe.
  • Et ganske særligt, mangfoldigt og forpligtende fællesskab, hvor vi sammen deler en meningsfuld og sjov hverdag fuld af læring og oplevelser.
  • En unik mulighed for at være med til at videreudvikle et uddannelses- og botilbud, hvor landbrug og heste er omdrejningspunktet.
  • Tværfagligt samarbejde med kollegaer med mange forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, fagligheder og interesseområder.
  • En arbejdsplads, der har fokus på høj faglighed, udvikling og kvalitet - vi prioriterer kurser og efteruddannelse.
  • Sundhedsordning og firmapension.
Om det praktiske

  • Stillingen er på 37 timer. Løn efter aftale.
  • Du er velkommen til at kontakte forstander Søren Bundgaard, hvis du har spørgsmål til jobbet på: 91 89 53 77.
  • Ansøgningsfrist: 10.08.2026
  • Vil du i betragtning til stillingen, så send ansøgning og CV til os hurtigst muligt via vores portal.

Indrykket:17/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

Se job

Søbysøgård Fængsel

Midtfyns fængsler og arrester søger underviser til ungeafdelingerne Søbysøgård Fængsel

Faaborg-Midtfyn

Danmarks Fængsler søger fængselslærer til Midtfyns fængsler og arrester, Søbysøgård fængsel, ungeafdelingerne pr. 1.oktober 2026

Vi søger en underviser, der vil varetage vores undervisning på ungeafdelingen i lukket regi, og afløse på ungeafdelingen i åbent regi.

Om os

Søbysøgård Fængsel er et åbent fængsel, hvor der arbejdes målrettet med at skabe de bedste forudsætninger for et liv uden kriminalitet. Hverdagen er kendetegnet ved fokus på meningsfuld beskæftigelse, relevant uddannelse og en aktiv brobygning til livet efter endt afsoning.

Fængslets faglige tilgang har fokus på sammen med den indsatte, at skabe et liv uden kriminalitet, hvor struktur, ansvar og udvikling går hånd i hånd. Vi møder de indsatte med en respektfuld, men fast hånd og stiller tydelige krav, samtidig med at vi støtter dem i at opbygge stabile hverdagsrutiner, styrke personlige og sociale kompetencer og tage skridt mod et liv uden kriminalitet og/eller misbrug.

Målet er at skabe varige forandringer gennem relationelt arbejde, tydelige rammer og et tæt samarbejde med eksterne aktører, så overgangen til samfundet bliver så tryg og bæredygtig som muligt.

Søbysøgård Fængsel er en del af Midtfyns fængsler og arrester bestående af Søbysøgård Fængsel, Ringe Fængsel, Kværndrup Udslusningsfængsel, Svendborg Arrest og Assens Arrest.

Søbysøgård Fængsel har en lukket afdeling med plads til 42 indsatte, hvoraf 7 pladser er til ungeafdelingen med indsatte fra 15-17 år. V har også en åben afdeling med plads til 140 fordelt på 5 fællesskabsafdelinger, hvor 5 pladser er til ungeafdelingen med de indsatte fra 15-17 år. Fængslet modtager mandlige afsonere fra hele landet.

Om dig

  • Du er læreruddannet.
  • Har linjefag i dansk, gerne med kendskab til AVU.
  • Gerne med FVU – kvalifikationer og undervisningserfaring fra i FVU dansk, eller lysten til at opkvalificere dig.
  • Du har erfaring med udskoling.
  • Eventuelt voksenpædagogisk erfaring.
  • Du indgår i et tværfagligt samarbejde med lærerkollegaer, fængselsbetjente, værkmestre, socialrådgivere m.fl.
  • Du motiverer de indsatte til skolegang.
  • Du er dygtig til differentieret undervisning.
  • Du er fleksibel og indstillet på undervisning i alle fængselsskolens afdelinger, du skal derfor kunne tilpasse dig til de forskellige regimer, der forekommer.
  • Du er robust og selvkørende.
Vi forventer også:

  • At du har et højt fagligt niveau.
  • Besidder gode evner til at samarbejde på tværs af faggrænser.
  • Du må gerne være parat til mobilitet og forandringer.
  • At du har overblik, da ikke to dage er ens og dette kræver koordinering.
  • Du er selvstændig, energisk, serviceorienteret, fleksibel og parat til at indgå i en travl og spændende hverdag, hvor opgaven med at bringe klienterne bedre videre til et liv uden kriminalitet, blandt andet gennem uddannelse, er i centrum.
  • Endelig lægger vi vægt på, at du som person kan og vil støtte op om det gode arbejdsmiljø, ved at have godt humør og lyst til at arbejde i teams.
Dine arbejdsopgaver

  • Undervisning.
  • Motivering, støtte og fastholdelse af de indsatte i uddannelsesforløbet.
  • Tværfagligt samarbejde med de øvrige faggrupper omkring de indsatte.
  • Sagsbehandling i samarbejde med socialrådgivere og betjente.
  • Vejledning af de indsatte om uddannelsesspørgsmål i samarbejde med vejleder og eksterne samarbejdspartnere.
  • Administrative opgaver i forbindelse med undervisning.
Vi tilbyder

  • En anderledes arbejdsplads der giver mulighed for indflydelse på de daglige rammer for eget arbejde.
  • Arbejde tværfagligt.
  • Et alsidigt og udfordrende arbejde i et utraditionelt miljø.
  • Fantastiske kollegaer i et godt arbejdsmiljø med vægt på godt humør og en positiv omgangstone.
  • Arbejdsplads med personaleforening og mange sociale initiativer.
  • Flekstid.
  • Sundhedsordning.
  • Supervision.
Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10, samt organisationsaftale for fængselslærere m.fl. og de hertil indgående lokalaftaler. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Danmarks fængsler.

Tjenestedet er Midtfyns fængsler og arrester, Søbysøgård Fængsel, Søvej 27, Nr. Søby, 5792 Årslev.

Stillingen er på 37 timer og er ledig til besættelse 1. oktober eller snarest derefter.

Du søger stillingen via linket "Søg stillingen”.


Din ansøgning med CV skal være modtaget senest d. 5. august 2026.

Samtaler forventes afholdt i løbet af august.

Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at du, såfremt du indkaldes til samtale, giver dit samtykke til at Danmarks fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Inden en eventuel ansættelse skal vi modtage dokumentation for dit CV, f.eks. ansættelsesbeviser og eksamensbeviser. Hvis du indkaldes til samtale, skal du medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Yderligere oplysninger
Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til enhedschef Annette Damgaard på mail annette.damgaard@dkf.dk eller telefon 72553355 og til Hanne Vilstrup på mail Hanne.Vilstrup@dkf.dk eller telefon 72553770

Danmarks Fængsler opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

Se job

Herstedvester Fængsel

Faglærer søges til Herstedvester Fængsel

Albertslund

Kan du noget med træ og med mennesker?
Har du en stærk træfaglig baggrund, og trives du i krydsfeltet mellem strukturerede planer, håndværk og menneskelig udvikling? Har du tæt på uendelig tålmodighed, og vil du bruge dit fag til noget, der rækker langt ud over det færdige produkt?


Så grib chancen og vær med til at skabe mening og struktur i et unikt værkstedsmiljø som vores nye faglærer i Herstedvester Fængsel.

Vi søger en idérig og rummelig kollega, der gennem træhåndværk og stærke relationer vil være med til at gøre visionen om en meningsfuld afsoning til virkelighed.

Hvad går jobbet ud på?
Det overordnede formål med din stilling er at skabe en struktureret og inspirerende hverdag, der fungerer som en vigtig træningsbane for de indsatte. Gennem arbejdet i værkstedet lægger du fundamentet for den enkeltes resocialisering og i sidste ende vejen tilbage til samfundet.

Processen frem for produktet
Det afgørende er den relation, du opbygger med den indsatte under arbejdet. Du tilrettelægger mindre træopgaver og hobbyaktiviteter, som modner og ruster den indsatte til en struktureret hverdag – både under afsoningen og på sigt.

Målrettet resocialiseringsarbejde
Du bruger dit håndværk som et pædagogisk redskab til at styrke den indsattes motivation. Gennem de daglige opgaver træner I faglige og sociale kompetencer og skaber succesoplevelser, som den indsatte kan bygge videre på.

Tværfaglig forankring
Du samarbejder tæt med uniformerede kolleger, pædagoger, psykologer, socialrådgivere og sundhedspersonale. Sammen sikrer I en helhedsorienteret indsats, der understøtter den enkelte indsattes resocialisering bedst muligt.

Din hverdag
Håndværk, struktur og plads til det uforudsigelige
Du vil indgå i en tæt og velfungerende gruppe i værkstedet, som i dag består af tre værkmestre, en værkmesterelev og en pædagog. Dagene har en fast struktur, men programmet er altid fleksibelt, så det kan tilrettelægges efter de indsattes mentale tilstand og behov på dagen. Det kræver af dig, at du er god til at læse det enkelte menneske og sadle om, hvis det er nødvendigt.

Hvem er du?
Vi leder efter dig, der har en træfaglig grunduddannelse (f.eks. tømrer eller snedker) og har stor interesse for mindre træopgaver og kreative sysler. Du behøver ikke have en fængselsfaglig baggrund eller erfaring.

Vi håber, at du:

  • har tålmodighed og synes, at det er spændende at skabe rammer, hvor de indsatte trives
  • er en god menneskekender med empati og forståelse for det enkelte individ
  • har en naturlig autoritet, så du formår at skabe ro, sætte grænser og kommunikere klart om regler og forventninger
  • er kreativ, har lyst til at bringe dine egne ideer i spil og udvikle nye projekter
  • fungerer i en tværfaglig medarbejdergruppe med mange arbejdsopgaver og nye tiltag.
Hvad tilbyder vi?
En spændende, udfordrende og meningsfuld arbejdsplads med høj grad af tværfagligt samarbejde. Du får omkring 200 engagerede kolleger, der dagligt rykker sammen i bussen for at finde gode løsninger på komplekse problemer. Her får du lov at bruge dit håndværk i en funktion, hvor du kan gøre en direkte forskel.

Som ansat i Danmarks Fængsler bliver du en del af en alsidig og divers arbejdsplads med medarbejdere, der har forskellige faglige baggrunde og kompetencer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt og til besættelse pr. 1. oktober 2026 eller snarest muligt. Timerne planlægges på hverdage mellem kl. 7:30-15:00.

For overenskomstansatte sker ansættelse og aflønning i henhold til gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet, Lærernes Centralorganisation og CO10, samt organisationsaftale for Fængselslærere m.fl.

Hvis du i forvejen er tjenestemandsansat i staten, vil der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler for overenskomstansatte.
Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner for tjenestemænd.

Arbejdsstedet er Herstedvester Fængsel, Holsbjergvej 20, 2620 Albertslund.

Søg stillingen
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse, forudgående erfaring og andet relevant materiale skal være modtaget i vores rekrutteringssystem senest søndag den 16. august 2026.

Vi indkalder til samtaler løbende og lige efter opslagsperioden.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Har du spørgsmål til stillingen?
Så er du velkommen til at kontakte enhedschef Anders Thal Rønneberg på tlf. 7255 6571. Har du problemer med at uploade ansøgning mv., så kontakt Sarra Brix Bekmose på tlf. 7255 1358 eller mail vestegnens.faengselarrest@dkf.dk

Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst
Fængselskreds Øst består af et kredskontor, åbne og lukkede fængsler, arresthuse og tilsyn, samt fodlænkeafdelinger, transport og bevogtning, udrejsecenter og udlændingecenter fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.

I alt ca. 2300 ansatte.

For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

Se job

Attrives

Naturvidenskabelig kandidat søges som faglig støttelærer på RUC

Herlev

Har du en naturvidenskabelig kandidatgrad og undervisningserfaring på universitetsniveau? Og brænder du for at formidle naturvidenskabelig viden og støtte studerende i deres faglige udvikling? Så er det måske dig, vi søger!

Olivia Danmark leverer specialpædagogisk støtte (SPS) til studerende med psykiske og/eller neurologiske funktionsnedsættelser på landets videregående uddannelser og søger aktuelt en faglig støttelærer til at støtte studerende på de naturvidenskabelige uddannelser ved Roskilde Universitet (RUC) på kommende semester.

Der er tale om en fleksibel timeansættelse, hvor arbejdstiden tilrettelægges efter behov og aftale med de studerende. Stillingen kan derfor varetages som et bijob ved siden af dit primære arbejde.

Støtten kan være bredt rettet mod den naturvidenskabelige bachelor eller mere specifikt inden for Molecular Health Science, Environmental Science, molekylærbiologi eller Sofware/Datalogi.  Kendskab til RUC’s uddannelser, projektarbejdsform og de faglige krav på uddannelserne er en fordel.

Din rolle som faglig støttelærer

Formålet med SPS er at sikre, at studerende med en funktionsnedsættelse har mulighed for at gennemføre deres uddannelse på lige vilkår med deres medstuderende. Som faglig støttelærer hos Olivia Danmark er din opgave at yde faglig vejledning og sparring til studerende med psykiske eller neurologiske funktionsnedsættelser, der har behov for ekstra støtte til at udvikle struktur og systematik i studiearbejdet samt understøtte læring og fastholdelse af faglig viden.

Du vil blive tilknyttet én eller flere studerende efter aftale. Omfanget af timer varierer afhængigt af den studerendes bevilling og behov. Hver studerende har som udgangspunkt en rammebevilling på 20 timer pr. semester.

Støtten kan foregå både online og fysisk på eller omkring den studerendes uddannelse. Forløbet tilrettelægges i samarbejde med den studerende og tager udgangspunkt i dennes individuelle behov.

Som faglig støttelærer kan du blandt andet hjælpe den studerende med at:

  • Skabe fagligt overblik samt opbygge struktur og systematik i studiearbejdet.
  • Understøtte forståelsen og bearbejdningen af komplekst naturvidenskabeligt stof.
  • Støtte arbejdet med rapporter, projektarbejde og større skriftlige opgaver.
  • Hjælpe med at afkode krav og forventninger på uddannelsen.
  • Assistere med planlægning, prioritering af pensum og eksamensforberedelse.
Vi søger dig, der
  • Har en kandidatgrad inden for et naturvidenskabeligt fagområde.
  • Har minimum ét års relevant undervisningserfaring på universitetsniveau.
  • Har stærke faglige kompetencer inden for ét eller flere naturvidenskabelige områder, gerne relateret til Molecular Health Science, Environmental Science, molekylærbiologi, Software/Datalogi eller lignende.
  • Motiveres af at hjælpe studerende med at udvikle deres faglige kompetencer.
  • Har kendskab til RUC’s uddannelsesstruktur og projektorienterede undervisningsform – eller anden erfaring, der kvalificerer dig i at støtte studerende i at navigere i rammer og krav på RUC.

Vi forestiller os eksempelvis, at du er ph.d.-studerende, undervisningsassistent, ekstern lektor, forskningsmedarbejder eller kandidat med anden relevant erfaring med universitetsundervisning.

Hos Olivia Danmark tilbyder vi
  • En fleksibel timeansættelse, hvor arbejdstiden kan tilpasses dit øvrige arbejde.
  • Varierende timetal fordelt over semesteret afhængigt af de studerendes behov.
  • En tryg opstart gennem introworkshop og tilknyttede kontaktpersoner.
  • Mulighed for op til seks timers opkvalificering pr. semester/pr. studerende gennem supervision og workshops.
  • En timeløn på 289 kr./time. Du aflønnes for de faktiske timer, du afholder med den studerende.
Er du vores nye faglige støttelærer?

Ønsker du at blive en del af Olivia Danmark og gøre en positiv forskel for studerende på RUC? Send din ansøgning i dag. Vi søger kandidater til det kommende semester og indkalder løbende til samtaler, indtil vi finder det rette match mellem kandidat og studerende.

Har du spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte vores rekrutteringskonsulent: Mille Rose Storm-Andersen, e-mail: mille.storm-andersen@oliviadanmark.dk

Indrykket:14/07/2026

Ansøgningsfrist: 06/09/2026

Se job

LIFTRA ApS

Academy Trainer

Aalborg

Brænder du for at arbejde med højteknologisk udstyr og lyst til at udvikle mennesker gennem undervisning?

Vil du kombinere teknisk viden med træning af kunder og kolleger i en global virksomhed, der bidrager til den grønne omstilling? Så kan du måske være vores nye Academy Trainer.

Hos Liftra udvikler vi avanceret løfte- og installationsudstyr til vindmølleindustrien. Vores løsninger anvendes globalt til installation og vedligeholdelse af vindmøller, hvor mekanik, hydraulik, sikkerhed og teknisk innovation er afgørende.

Med hovedkontor i Aalborg og lokationer flere steder i verden, er vi over 700 ansatte.

Om jobbet

Du bliver en del af Liftra Academy, hvor vi træner både kunder og medarbejdere i sikker og korrekt brug af Liftras tekniske udstyr.

Din vigtigste kvalifikation er ikke at være produktekspert fra dag ét. Det bliver du gennem grundig oplæring. Det vigtigste er, at du har en solid teknisk forståelse og lyst til at formidle viden på en praktisk, tydelig og engagerende måde.

Liftra Academy er en del af Sales & Services organisationen. Teamet består i dag af tre personer, og derudover trækker vi på 7-9 tekniske personer fra organisationen, til at hjælpe med undervisningen.

Vores nuværende Academy Trainer søger en kollega, der kan være med til at planlægge, udvikle og gennemføre træning for kunder og medarbejdere. Sammen får I ansvaret for at skabe relevante og engagerende læringsforløb, hvor Liftras høje standarder for sikkerhed og kvalitet bliver omsat til praksis.

Opgaverne vil primært foregå i Danmark, men der kan forekomme rejseaktivitet internationalt.

Dine primære opgaver:

  • Undervise og facilitere i brugen af teknisk løfte- og installationsudstyr

  • Udvikle og optimere undervisningsforløb og -materiale til både eksisterende og nye produkter

  • Bidrage til leveringen af en effektiv og vellykket træning gennem struktureret forberedelse og grundig opfølgning – herunder indsamling af feedback og dokumentation af leveret undervisning

  • Implementere og arbejde med nye læringsteknologier – blandede læringsformer

  • På sigt at bidrage til oplæring og udvikling af nye trænere

Om dig

Du har en teknisk baggrund inden for fx mekanik, el-teknik, hydraulik, løfteudstyr eller lignende. Erfaring fra vindindustrien er en fordel, men ikke et krav.

Du har flair for formidling og trives med at formidle viden, så dine kursister forstår både teori og praksis. Ikke nødvendigvis med mange års undervisningserfaring, men du har erfaring med sidemandsoplæring, kundetræning eller teknisk formidling, er det relevant.

Du kommunikerer sikkert og professionelt på både dansk og engelsk, da undervisningen afholdes for deltagere med forskellige nationaliteter.

Vi ser gerne, at du:

  • Er tålmodig og kan formidle viden klart og engagerende

  • Er en teamplayer, der bidrager aktivt til samarbejde og fælles mål

  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig samarbejde på tværs af funktioner og regioner

  • Er nysgerrig og villig til at lære nye undervisningsmetoder og teknologier

  • Du er tryg ved at arbejde i højden og din fysik ikke begrænser dig (GWO krav)

Hvad får du med

Hos Liftra får du en rolle, hvor du kombinerer teknik, mennesker og læring.

Bliv en del af Liftra – en innovativ, global virksomhed med et stærkt socialt fællesskab, hvor vi værdsætter mangfoldighed, åben dialog og samarbejde.

Vores fire kerneværdier driver os fremad:

  • Innovation – vi skubber grænser

  • Samarbejde – vi styrker hinanden

  • Ansvarlighed – vi tager ejerskab

  • Respekt – vi omfavner mangfoldighed

Disse værdier danner grundlaget for vores kultur som One Liftra.

Hos os får du faglig udvikling og bliver en del af et internationalt arbejdsmiljø med højt engagement.

Kontakt

Har stillingen fanget din interesse, så upload et CV og en motiveret ansøgning på dansk eller engelsk via linket inden den 31.07.2026.

Vi afholder samtaler i uge 34 og forbeholder os retten til at fjerne annoncen, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director of Services, Michael Loft.

Liftra opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset køn, alder, religion eller etnicitet.

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

Se job

Roskilde Tekniske Skole

Underviser til vvs-uddannelsen

Roskilde

Vi søger en engageret og dygtig vvs'er med lyst til at arbejde med sit fag og mennesker.

Du har en baggrund i en af VVS-uddannelsens specialer; installationstekniker, vvs-energispecialist og vvs og blikkenslager, og har ønske om at formidle din viden og erfaring til lærlinge på uddannelsen.

Du brænder naturligvis for dit fagområde og har lyst til at udvikle dig pædagogisk. Du har lyst til at være en faglig rollemodel for lærlinge på skolen. Faglighed stolthed er vigtigt, men en stor del af jobbet som underviser handler om at skabe relationer og dannelse. Det er derfor også vigtigt, at du har lyst til at arbejde med mennesker.

Om dig

Du er udadvendt og samarbejdsorienteret, og du er ikke bange for at afprøve nye ideer. Du har autoritet og kan skabe respekt, men har samtidig en empatisk og tålmodig tilgang til lærlingenes udfordringer.

Du skal sammen med vores team af dygtige og dedikerede kolleger skabe virkelighedsnær undervisning. 

Vi forventer, at du har:

  • anvendt dit fag i både i teori og praksis
  • lyst til at efteruddanne dig pædagogisk
  • energi, overblik, rummelig 
  • gode kommunikations- og formidlingsevner.

Erfaring med undervisning er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder:

  • Et inspirerende og støttende arbejdsmiljø.
  • Muligheder for personlig udvikling og efteruddannelse.
  • Deltagelse i teamsamarbejde om elevernes læring og trivsel.
  • Støtte og vejledning til at komme godt i gang som underviser.

Ansættelsesvilkår og ansøgningsfrist

Ansættelse sker som faglærer på tjenestemandslignende vilkår. Løn og pension fastsættes efter gældende cirkulære mellem Finansministeriet og LC.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Uddannelsesleder Henrik Kastrup Lund på e-mail hekl@rts.dk eller telefon +4524298866.

Stillingen ønskes besat 01-09-2026 eller efter nærmere aftale. Ansøgning med kopi af relevante eksamensbeviser og referencer skal være skolen i hænde senest den 05-08-2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 33.

Roskilde Tekniske Skole udbyder en lang række erhvervsuddannelser, kurser og htx. Læs om skolen, vores værdigrundlag m.m. på www.rts.dk 

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

Se job

Autismecenter Nord-Bo, STU, Lindholm Brygge

Pædagogisk medarbejder med vejlederopgaver søges til STU-afdelingen, Autismecenter Nord-Bo

Aalborg

Stillingsomfang: 37 timer/uge.

Ansættelsesdato: 1. oktober 2026 - evt. før hvis muligt.

Om stillingen

Vi søger en pædagogisk medarbejder til stu-afdelingen, som brænder for at arbejde med unge med autismespektrumforstyrrelser og/eller ADHD – ofte med yderligere belastninger som angst, depression eller sociale udfordringer – som har behov for højt specialiserede, individuelt tilrettelagte og strukturerede indsatser og ønsker at indgå i en fagligt stærk og udviklingsorienteret organisation.

Pædagogisk tilgang

På Autismecenter Nord-Bo arbejder vi ud fra en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til den enkelte elev. Vores praksis er funderet i strukturerede og visualiserende pædagogiske metoder, der skaber forudsigelighed og tryghed. Vi har fokus på relationsarbejde, elevinddragelse og udvikling af selvstændighed og livsmestring.

En central del af vores tilgang er Low Arousal, hvor vi arbejder forebyggende med konfliktnedtrapning gennem ro, tydelighed og tilpasning af krav, så eleverne oplever tryghed, respekt og udviklingsmuligheder.

Dine opgaver

  • Vejledning af 6-7 elever, herunder udarbejdelse af mål, handleplaner og løbende dokumentation.

  • Undervisning i matematik op til 7. klasse – gerne med erfaring inden for ordblindeundervisning.

  • Undervisning på tværs af øvrige fagområder (se evt. infoark på Autismecenter Nord-Bos hjemmeside).

  • Deltagelse i møder, supervision samt tæt tværfagligt samarbejde med kolleger.

  • Planlægning og gennemførelse af temadage for eleverne.

Vi forventer, at du:

• Arbejder ud fra Low Arousal-principper.

• Har interesse for specialpædagogiske metoder som tager afsæt i neuropædagogik og-psykologi.

• Arbejder struktureret og selvstændigt.

• Kan indgå i tværfagligt samarbejde.

Praktisk information

Erfaring indenfor autismeområdet er at foretrække, men er ikke et krav.

Løn angives ud fra lokal overenskomst.

Du er velkommen til at kontakte os for nærmere information og indhold i stillingen.

Henvendelse rettes til:

Tilbudsleder Anni Jespersen på mail: aij@nordbo.dk eller på tlf. 20700172.

Samtaler afholdes: onsdag d. 26. august fra kl. 12.30 på Lindholm Brygge 2-4, 9400 Nørresundby.

 Ansøgningen stiles til tilbudsleder Anni Jespersen og indsendes via elektronisk ansøgningsformular på hjemmeside.

 Ansøgningsfrist: onsdag den 19. august kl. 12.00.

 Har du ikke hørt fra os inden d. 26. august 2026, er stillingen besat til anden side.

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

Se job

ZBC

Underviser til udvikling af ny landsdækkende uddannelse inden for insektbekæmpelse

Slagelse

Hos ZBC søger vi en engageret underviser og projektmedarbejder, der vil være med til at udvikle Danmarks nye uddannelse for professionelle insektbekæmpere.

Projektet gennemføres i tæt samarbejde med Miljøministeriet og skal sikre, at branchen får en moderne og fremtidssikret uddannelse, der understøtter de nye autorisationskrav.

Stillingen er en projektansættelse på ét år med mulighed for fastansættelse, fuld tid eller deltid. Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt og senest 1. oktober 2026.

Vær med til at bygge noget nyt

Du bliver en central del af et spændende udviklingsprojekt, hvor du får stor indflydelse på både uddannelsens indhold og den måde, den skal gennemføres på.

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • udvikle en ny landsdækkende uddannelse/certificering
  • omsætte lovgivning, faglig viden og branchens behov til undervisning og undervisningsmaterialer
  • planlægge og gennemføre undervisning for professionelle insektbekæmpere
  • opbygge et solidt branchekendskab gennem dialog og samarbejde med virksomheder, organisationer og øvrige aktører
  • besøge virksomheder og kunder for at sikre, at uddannelsen tager udgangspunkt i branchens praksis og behov
  • bidrage til udviklingen af et nyt fagområde på ZBC.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant videregående uddannelse, fx som jordbrugsteknolog, agronom, biolog eller tilsvarende og mindst 5 års relevant erhvervserfaring
  • har lyst til at formidle faglig viden og udvikle undervisning
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig trives i et tæt samarbejde med både myndigheder og erhvervsliv
  • er nysgerrig og motiveret for at opbygge et stærkt branchekendskab
  • har gode skriftlige kompetencer og kan udvikle undervisningsmaterialer af høj kvalitet
  • har kørekort og lyst til en hverdag, hvor virksomhedsbesøg og samarbejde med branchen er en naturlig del af arbejdet.

Og så har du lyst til at lære fra dig og være med til at skabe en ny uddannelse fra idé til virkelighed.

Vi tilbyder

Hos ZBC bliver du en del af en organisation, hvor udvikling, samarbejde og høj faglighed går hånd i hånd.

Du får en unik mulighed for at:

  • sætte dit præg på en helt ny national uddannelse
  • arbejde tæt sammen med Miljøministeriet og branchens aktører
  • udvikle både undervisning og undervisningsmaterialer fra bunden
  • blive en del af et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger
  • få en stilling med stor frihed, ansvar og mulighed for faglig udvikling.

En arbejdsplads, hvor du gør en konkret forskel – hver dag.

Citater fra vores medarbejdere:

”Man møder med det samme rasende flinke mennesker, der bare vil hjælpe. Det er et virkelig godt arbejdsmiljø, synes jeg”, Martin Bank Samsing.

Få et indblik i arbejdslivet på en af ZBC’s mange spændende uddannelser – se videoen her.

Ansættelse

Ansættelsen er en projektansættelse på et år og som udgangspunkt på fuld tid (37 timer pr. uge), men vi er også åbne for at drøfte en deltidsansættelse for den rette kandidat. Vi glæder os til at byde dig velkommen den 1. oktober 2026, og gerne gør.

Der må forventes en del kørsel i forbindelse med virksomheds- og branchebesøg.

Ansættelsen er på ZBC og dit tjenestested vil som udgangspunkt være på C.A. Olesensvej 2, Slagelse.

Ansættelsen finder sted i henhold til Cirkulære af 16. juni 2021 om løn- og ansættelsesvilkår for timelærere ved institutioner, der udbyder merkantile eller tekniske erhvervsuddannelser (erhvervsskoler mv.) med virkning fra 30. juni 2021.

Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en eventuel ansættelse.

Ansøgning

Har ovenstående vakt din interesse? Så klik på knappen "Søg jobbet" nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser. Der modtages alene ansøgninger via link/formular i stillingsopslaget.

Vi skal have din ansøgning senest den 12. august 2026. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Beslutning om ansættelse sker efter ansøgningsfristens udløb.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi lægger alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.
 

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:

Tina Lis Lauridsen Bjerre Haase, Uddannelsesleder, ☎: 4172 1144, ✉️: tinh@zbc.dk
På grund af sommerferien kan du ringe mellem kl. 10:00 – 12:00.

Hvem er vi

Hos ZBC får du over 1.000 kolleger. Vi har et af Danmarks bredeste udbud af erhvervsuddannelser, HHX, HTX og 10. klasse. Vi har over 6.000 årselever og skoler i 8 byer på tværs af Sjælland.

Hos ZBC har vi et stort udvalg af kurser og efteruddannelse til erhvervslivet. Vi er kendetegnet på høj kvalitet og et nært samarbejde med det erhvervsliv, som vi uddanner til.

Bliv klogere på zbc.dk og kurser.zbc.dk og følg os på LinkedIn, Facebook, Instagram og YouTube.

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

Se job

Flyvestation Skrydstrup

Teknisk F-35 instruktør ved Maintenance Training Organisation ved Fighter Wing Skrydstrup

Haderslev

Vil du være med til at uddanne de teknikere, der holder Danmarks mest avancerede kampfly operative?

Hos Maintenance Training Organisation ved Fighter Wing Skrydstrup søger vi en faglærer gerne med flyteknisk baggrund og passion for undervisning, faglighed og udvikling. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø omkring F-35 – en af verdens mest avancerede teknologiske platforme.

Om os
Maintenance Training Organisation ved Fighter Wing Skrydstrup er ansvarlig for flyteknisk efteruddannelse og vedligeholdende uddannelse af Fighter Wingens personel i overensstemmelse med DKMAR 147/66. Vi lægger vægt på et positivt arbejdsmiljø, samarbejde og høj faglighed. Vi kombinerer høj professionalisme med stærkt sammenhold og en uformel omgangstone. Her hjælper vi hinanden, udvikler os sammen og løser opgaver med stor betydning for Danmarks sikkerhed.

F-35 repræsenterer et generationsskifte inden for moderne luftmilitær teknologi, og du får mulighed for at arbejde tæt på en kapacitet, som kun få organisationer i verden opererer.

Om stillingen
Som faglærer bliver du en central del af uddannelsen og videreudviklingen af vores flytekniske personel. Det er en rolle med ansvar, udvikling og høj faglighed

Du skal ikke bare formidle viden – du skal være med til at sikre kvaliteten og kompetencerne bag fremtidens kampflykapacitet i Danmark.

Du bliver en del af et engageret undervisningsteam, hvor samarbejde, professionalisme og faglig stolthed er afgørende.

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • Gennemføre flyteknisk undervisning og typeuddannelse på F-35
  • Forberede og udvikle undervisningsmateriale på dansk og engelsk
  • Bidrage til udvikling af uddannelsesforløb og fagområder
  • Samarbejde med nationale og internationale partnere
  • Udvikle dig fagligt inden for specifikke F-35-systemer
Der kan forekomme internationale samarbejder og rejseaktivitet i forbindelse med uddannelse og udviklingsprojekter.

Om dig
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være opnået på flere forskellige måder, du kan være uddannet med svendebrev som flymekaniker, flytekniker, mekaniker, elektriker eller lignende. Du kan også være ingeniør med viden inde for Aviation.

Har du undervisningserfaring, er dette en fordel, men ikke et krav.

Vi ser gerne du har erfaring fra Aircraft Maintenance eller en anden flyteknisk baggrund og trives i et miljø med høje standarder, struktur og ansvar.

Du motiveres af at lære fra dig og se andre udvikle sig fagligt. Samtidig arbejder du selvstændigt, tager ansvar for kvaliteten i dit arbejde og bidrager positivt til fællesskabet omkring dig.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med flyvedligeholdelse eller flytekniske systemer
  • Har interesse for undervisning og formidling
  • Arbejder struktureret og professionelt
  • Behersker engelsk godt – både skriftligt og mundtligt
  • Trives i samarbejde med både danske og internationale kollegaer
Det er en fordel, hvis du har erfaring med flyteknisk undervisning og DKMAR-, EMAR- eller EASA-regelsæt.

Vi tilbyder
Vi ønsker at investere i din udvikling.

Du behøver ikke nødvendigvis have erfaring med F-35 på forhånd.

Har du den rette flytekniske baggrund og motivation, tilbyder vi oplæring og typeuddannelse som en del af ansættelsen. Hos os får du mulighed for løbende kompetenceudvikling og specialisering inden for avancerede tekniske fagområder.

Hos os bliver du en del af noget større.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende aftale mellem Skatteministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Lærernes Centralorganisation om Forsvarets civile faglærere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Skrydstrup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamlederen for Training Team på telefon 2018 2665 eller mail fw-l-edu17@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542.

Ansøgningsfristen er den 1. september 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. november 2026.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Fighter Wing

På Fighter Wing Skrydstrup er vi godt i gang med implementeringen af Danmarks ypperste kampkapacitet, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer.

Vi har samtidig en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.

Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.

Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.

Samarbejde med Haderslev Kommune

Fighter Wing har et tæt samarbejde med Haderslev Kommune omkring bolighjælp, jobmatch og skole/institutioner m.m. Vi har også mulighed for at række ud i vores netværk, hvis der opstår andre ønsker.

Haderslev Kommune har en række tilbud herunder tilflytterservice, som blandt andet består af velkomstarrangementer for tilflyttere samt direkte kontakt til lokale boligforeninger i Haderslev, Vojens og omegn. Læs mere på www.flyttilhaderslev.dk, hvor du finder kontaktoplysning på kommunens bosætningskonsulent.

I Haderslev kommune har medflyttende partner til Fighter Wings ansatte mulighed for at komme i direkte kontakt med offentlige – og private arbejdspladser lokalt. Dette tilbud kalder vi jobmatch, hvor et CV kan sendes ved at kontakte vores lokale FPS HR-Partner på PKOM-KTP-CKH-HRT-FW@mil.dk.



Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/09/2026

Se job

Skive College

Skive College søger faglærer til boligmonteringsuddannelsen

Skive

Underviser med håndværket i hænderne – og mennesker i fokus

Vil du være med til at forme fremtidens møbelpolstreruddannelse?

På Skive College tror vi på, at de stærkeste uddannelser bygger på respekt for håndværket og mod til at udvikle det.

Derfor står vi midt i en spændende udvikling af vores boligmonteringsuddannelser. Vi har etableret en ny industriel retning, styrket samarbejdet med branchen og udvikler løbende undervisningen, så den afspejler den virkelighed, vores elever møder, når de bliver faglærte.

Nu søger vi en ny kollega.

Ikke fordi vi har travlt med at besætte en stol.

Men fordi vi gerne vil finde den rigtige.

En af vores dygtige undervisere har fået mulighed for at arbejde endnu mere med udvikling af mennesker i en ny funktion. Det glæder vi os over. Samtidig giver det os mulighed for at finde en ny kollega, som kan være med til at skrive næste kapitel i uddannelsens udvikling.

Hvem er du?

Du er først og fremmest et menneske, der har lyst til at arbejde med mennesker.

Måske er du møbelpolstrer. Måske kommer du fra den industrielle del af branchen. Måske har du erfaring med produktion, kvalitet eller udvikling. Måske har du erfaring med undervisning. Det vigtigste er ikke, at du kan det hele fra første dag.

Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, dele din viden og udvikle dig sammen med os.

Du tror på, at faglighed og relationer går hånd i hånd.

Du kan stille krav med respekt.

Du møder mennesker med nysgerrighed.

Og du har lyst til at gøre en forskel – både for elever, kolleger og branchen.

Hos os bliver du en del af fem rum

Værkstedet, hvor håndværket lever.

Her er kvalitet, materialeforståelse og godt håndværk fundamentet for alt det, vi gør.

Klasseværelset, hvor mennesker udvikler sig.

Vores elever er forskellige. Nogle kommer med stor selvtillid, andre med tvivl. Fælles for dem er, at de har brug for en underviser, der både kan udfordre dem fagligt og se dem som mennesker.

Virksomhederne, hvor uddannelsen skal være relevant.

Vi tror på, at de bedste uddannelser udvikles tæt sammen med branchen. Derfor er samarbejdet med virksomhederne en naturlig del af vores hverdag.

Udviklingsrummet, hvor fremtidens uddannelse formes.

Vi udvikler ikke for udviklingens skyld. Vi udvikler for at bevare det, der er værd at bevare, og for at sikre, at uddannelsen også er stærk om ti og tyve år, og vi tør udvikle egen praksis.

Relationerne, hvor tillid skaber bevægelse.

Vi tror på, at de bedste resultater opstår, når mennesker arbejder sammen. Derfor vægter vi samarbejde, ordentlighed og tillid højt – både internt og i samarbejdet med elever, virksomheder og resten af branchen.

Vi håber, at du…

  • har en stærk faglighed og er nysgerrig på nye måder at bruge den på
  • har interesse for den industrielle udvikling i branchen
  • har lyst til at arbejde i et tæt og engageret team
  • ser forskellighed blandt elever som en styrke og ikke en udfordring
  • har lyst til at udvikle undervisning sammen med dine kolleger
  • har mod på at skabe og vedligeholde stærke relationer til virksomheder og samarbejdspartnere
  • har lyst til at være med til at præge en uddannelse, der er i bevægelse.

Vi tilbyder

Vi tilbyder ikke bare et lærerjob.

Vi tilbyder muligheden for at blive en del af et fagligt fællesskab, hvor mennesker, håndværk og udvikling går hånd i hånd.

Du bliver en del af et engageret team, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og løfter i flok. Her er der plads til forskellige styrker, forskellige erfaringer og forskellige perspektiver – fordi vi tror på, at det er sådan, de bedste løsninger opstår.

Du får mulighed for at sætte dit præg på en uddannelse, som er i udvikling, og på et samarbejde med en branche, der spiller en aktiv rolle i uddannelsens fremtid.

Stillingen er på fuld tid med ansættelse fra 1. september 2026 eller snarest derefter.

Du ansættes efter gældende overenskomst. Har du ikke et diplom i erhvervspædagogik, tilbyder vi, at du tager den.

Ansøgninger skal sendes elektronisk via skivecollege.dk. På menulinjen vælger du ”Om Skive College” samt "Job på Skive College". Herefter vælger du den stilling, du ønsker at søge. 

Ansøgninger, som sendes på anden vis, vil blive returneret til afsenderen og indgår ikke i ansøgerfeltet. 


Ansøgningsfrist: 20. august 2026 kl. 09.00

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Thomas Bach Adamsen på thba@skivecollege.dk eller 2065 6859.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Skive College
Skive College er en erhvervsrettet uddannelsesinstitution. Vi har både gymnasiale uddannelser, mange erhvervsuddannelser og et stort program for efteruddannelse. Læs mere om Skive College og oplev vores uddannelser på www.skivecollege.dk. Skive College er beliggende på adresserne Arvikavej 2B og Kongsvingervej 1 i Skive.

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

Se job

Pages

Valgt stilling