WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
2

Social- og sundhedshjælperelever

Elever til social- og sundhedsassistentuddannelsen

Randers

Ønsker du at have en hverdag, hvor du gør en forskel og har betydning for andre menneskers livskvalitet?

Har du lyst og mod på at arbejde og få ansvar for sundhed, rehabilitering og sygepleje, så læs mere om uddannelsen som social- og sundhedsassistent lige her!

Du vil som SOSU-assistentelev under uddannelsen have et forløb, hvor du arbejder med pleje og omsorg for borgere. Du vil få en omskiftelig hverdag, hvor du både er på skolebænken og ude i oplæringsforløb. På skolebænken vil du få det teoretiske fundament, som klæder dig på til at arbejde i praksis. Derfor vægtes skole- og oplæringsforløb lige meget, da vi ser dem som en forudsætning for hinanden, for at kunne arbejde med høj kvalitet.

Vi tilbyder
En uddannelse, hvor du undervejs vil blive inspireret og få viden på et fagligt højt niveau om blandt andet sundhed, rehabilitering, pleje og omsorg, medicin og ikke mindst få indsigt og forståelse for forskellige livssituationer.

Du vil ydermere
  • Komme til at samarbejde med professionelle samarbejdspartnere både ved oplærings- og skoleforløbene
  • I løbet af uddannelsen få flere selvstændige arbejdsopgaver, som du kan udvikle dig gennem – så du på sigt kan indgå gradvist på lige fod med dine øvrige kollegaer
  • Muligheden for at udvikle nye kompetencer og være et vigtigt led i at yde professionel pleje og omsorg
  • Få et højt fagligt niveau indenfor socialområdet, hvor der er gode muligheder for at videreuddanne sig som f.eks. sygeplejerske, fysioterapeut, socialrådgiver eller pædagog
  • Gøre en forskel hver dag for borgere, som har brug for støtte

Uddannelsen som SOSU-assistent
Du vil som SOSU-assistentelev have en 37 timers arbejdsuge, når du er i praktik, hvor du i skoleperioderne følger det skema, som du får tilsendt fra Social- og Sundhedsskolen – du får løn under hele uddannelsen.

Du vil under uddannelsen
  • På Social- og Sundhedsskolen få tilknyttet en kontaktlærer
  • Få undervisning som veksler mellem gruppearbejde, oplæg, diskussion, praktiske øvelser og studiebesøg
  • Komme i oplæringsforløb, hvor du bliver tilknyttet en vejleder, og I sammen tilrettelægger læringsforløbet
  • Få oplæringsforløb hos kommunen, i psykiatrien og på hospitalet
  • Under praktikophold have arbejdsdage, som ligger på hverdage og i weekender. Arbejdstiden vil primært være i dagvagter, men aften- og nattevagter kan forekomme

Vi søger en som
  • Kan lide at hjælpe andre mennesker og sætter en ære i altid at overholde aftaler og være fagligt velforberedt
  • Er nysgerrig og reflekterer over egne og andres handlinger
  • Er fagligt målrettet, har overblik og ikke mindst nysgerrig på faget og muligheder
  • Inden uddannelsens start har enten Grundforløb 2, går på et EUX-forløb eller er uddannet social- og sundhedshjælper
  • Har gennemført dansk på D-niveau og naturfag på E-niveau
  • Har førstehjælpskursus (12 timer) og brandbekæmpelsescertifikat
  • Kan cykle, da det er nødvendigt i hjemmeplejen.

Hvis du er uddannet social- og sundhedshjælper, vil det give dig mindst 27 ugers merit, og du vil derfor skulle regne med senere uddannelsesstart.

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst, og forudsætningen for at få voksenelevløn er, at du er 25 år ved uddannelsesforløbets start.

Yderligere oplysninger
Hvis du sidder og tænker, du mangler yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseskonsulent Bente Juulsgaard på telefon 50 20 19 12 eller Adm. Specialist Gitte Løfkvist på telefon 89 15 18 73.

Du kan finde mere information om uddannelsen på www.sosuiranders.dk

Vi glæder os til at modtage en motiveret ansøgning og et CV, hvor du beskriver, hvad du som vores kommende elev kan bidrage med i stillingen, og hvorfor vi skal vælge lige præcis dig.

Frist
Ansøgning skal sendes via linket 'Søg jobbet nu' senest den 16. august 2026.
Vi forventer at afholde samtaler den 3. og 4. september 2026.

Indrykket:22/06/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Social- og sundhedshjælperelever

Elever til social- og sundhedshjælperuddannelsen

Randers

Ønsker du at få et spændende job, hvor du hver dag gør en forskel inden for pleje og omsorg?

Så tilbyder Randers Kommune en spændende uddannelse som SOSU-hjælper. Vi sørger for at klæde dig på, så du kan yde den bedst kvalificerede pleje og omsorg. Så hvis du har lyst til og mod på en hverdag, hvor den menneskelige kontakt er i centrum, så er uddannelsen som SOSU-hjælper noget for dig.

Uddannelsen som SOSU-hjælper
Du vil som SOSU-hjælperelev have en 37 timers arbejdsuge, hvor du følger en arbejdsplan i oplæringen og et skoleskema under skoleophold. Du får løn under hele uddannelsen, som varer 14 måneder.

Du veksler mellem tre skoleperioder og to oplæringsophold. Under oplæringsophold vil arbejdstiden primært være dagvagter, som ligger på hverdage og i weekender, men aften- og nattevagter kan forekomme.

Du vil under uddannelsen
  • Få en grundlæggende viden om personlig og praktisk hjælp, pleje og omsorg
  • Lære at kommunikere og arbejde med borgere, pårørende og kollegaer
  • Få kompetencer så du kan handle ud fra borgerens ønsker og behov
  • Få undervisning som veksler mellem gruppearbejde, oplæg, diskussion, praktiske øvelser og studiebesøg
  • Være i oplæringsforløb på kommunens plejecentre og i hjemmeplejen

Vi søger dig, som…
  • Ønsker at tage ansvar for egen læring og udvikling
  • Kan lide at hjælpe andre mennesker
  • Sætter en ære i altid at overholde aftaler og være velforberedt
  • Er målrettet, har overblik og er nysgerrig på faget
  • Kan cykle, da dette er nødvendigt i hjemmeplejen
Du skal have bestået eller er i gang med Grundforløb 2 på Social- og Sundhedsuddannelsen, eller være Realkompetencevurderet (RKV) til at have tilsvarende forudsætninger, for at kunne starte på uddannelsen.

Vi tilbyder…
Et meningsfuldt arbejde, hvor DU gør en forskel for borgere hver dag. Du får en hverdag, hvor du går på opdagelse i pleje, omsorg og livshistorier, og er med til at øge borgernes livskvalitet. Dine kompetencer vil under uddannelsen udvikles i takt med både oplærings- og skoleophold, så du får et højt fagligt niveau inden for sundhed og omsorg.

Vi vægter højt, at du føler dig velkommen og tryg i faget. Du vil derfor indgå i en åben kultur, hvor nytænkning og spørgsmål altid er accepteret. Vi tror nemlig på, at vi udvikler os ved at være nysgerrige og stille spørgsmålstegn. Vi bliver dermed klogere og bedre til at udføre vores arbejde.

Du har muligheden, for at videreuddanne dig som SOSU-assistent, hvis du senere får lyst til at tilføje flere kompetencer til din profil.
Sidst men ikke mindst, så tilbyder vi elevløn til alle, og for dig, der er over 25 år, tilbyder vi voksenelevløn.

Vi glæder os til at modtage en motiveret ansøgning fra dig, hvor du beskriver, hvad du som vores kommende elev kan bidrage med i stillingen, og hvorfor vi skal vælge lige præcis dig.

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig: Bente Juulsgaard telefon 51 20 19 12.
Du kan finde mere information om uddannelsen på www.sosuiranders.dk

Ansøgning sendes via Randers kommunes hjemmeside senest den 9. august 2026. Vi forventer at afholde samtaler den 20. august 2026.

Indrykket:22/06/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling