WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
2

GULDSMED MAIKEN PADE ApS

Nysgerrig & lærevillig Guldsmedelærling

Gentofte

Er du kreativ, nysgerrig og har du hænderne skruet godt på? Drømmer du om at lære et gammelt håndværk, hvor kvalitet, præcision og kreativitet går hånd i hånd? Så er du måske vores næste guldsmedlærling.

Hos os bliver du en del af et passioneret guldsmedeværksted, hvor vi designer og fremstiller smykker efter kundernes individuelle ønsker og drømme. Det betyder, at ingen dage er ens, og at du kommer til at arbejde med mange forskellige typer smykker, materialer og teknikker.

Vi søger dig, som:

  • Er kreativ og har sans for form, detaljer og æstetik.

  • Har gode håndværksmæssige evner og lyst til at arbejde med hænderne.

  • Møder mennesker med et smil og et venligt sind.

  • Er nysgerrig, lærevillig og klar på nye udfordringer.

  • Har et åbent sind og trives med varierede arbejdsopgaver.

  • Kan bevare overblikket i travle perioder og håndtere deadlines på en professionel måde.

  • Er ansvarsbevidst og engageret i dit arbejde.

  • Har ordenssans

  • Har færdiggjort GF1

Hos os får du:

  • En spændende og alsidig læreplads.

  • Erfaring med et bredt udvalg af smykker og guldsmedeteknikker.

  • Mulighed for at udvikle dine kreative og håndværksmæssige kompetencer.

  • Et værksted med fokus på kvalitet, faglighed og godt kollegaskab.

  • Kompetencer inden for kundekontakt, rådgivning og vejledning.

  • Indblik i hele processen fra idé og design til færdigt smykke.

Vi leder efter en lærling, der brænder for håndværket og ønsker at udvikle sig til en dygtig guldsmed. Erfaring er ikke afgørende – det vigtigste er din motivation, dit engagement og din lyst til at lære.

Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning, gerne sammen med billeder af kreative projekter, tegninger eller andet, der viser din interesse for håndværk og design.

Vi glæder os til at høre fra dig. ✨💍

Indrykket:30/06/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Naturstyrelsen, Hovedstaden

Naturstyrelsen Hovedstaden søger ny skov- og naturtekniker elev, gerne med ønske om aborist speciale

Gentofte

Har du lyst til at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for friluftsliv, naturforvaltning og urørt skov? Så er det måske dig vi søger til vores dygtige og engagerede driftsteam.

Naturstyrelsen Hovedstaden forvalter ca. 13.000 ha skov- og naturarealer i og omkring Hovedstadsområdet. Enheden beskæftiger knap 50 medarbejdere heraf 22 på enhedskontoret i Dyrehaven og 27 skov- og naturteknikkere/håndværkere, fordelt på flere mødesteder i vores geografi.

Enhedens arealer består af lysåben natur og skovarealer både nyere etableret ved skovrejsning og skov med længere kontinuitet. Vi varetager driften af vores arealer, vedligeholder friluftsfaciliteter, og løser en lang række opgaver i forbindelse med overgangen fra driftsskov til urørt skov.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en elevplads med faglig bredde og en varieret hverdag, hvor du vil komme til at indgå i den daglige løsning af opgaver og projekter på enheden. Du vil komme rundt på enheden og stifte bekendtskab med alt fra arbejdet med risikotræer, til vildtforvaltning i Dyrehaven og på Amager, naturpleje, vedligehold af friluftsfaciliteter mm.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. være:

  • Håndtering af risikotræer, herunder fældning af vanskelige træer.
  • Etablering og vedligeholdelse af friluftsfaciliteter.
  • Drift og pleje af lysåben natur.
  • Veteranisering og andre biodiversitetstiltag i skov.
  • Etablering af hegn og andre dyreholdsopgaver.
  • Græsslåning og kulturrenholdelse mm.
  • Skovningsarbejde.
Din profil
Vi forventer, at du brænder for at arbejde med og lære af vores mange forskelligartede driftsopgaver, samt at du har en positiv tilgang til både samarbejdet, opgaverne og de mange brugere af Naturstyrelsens arealer. Derudover forventer vi, at du kan arbejde i teams, men også selvstændigt i perioder. Du er engageret og trives med praktiske opgaver i naturen i al slags vejr.

Grundet enhedens spredte geografi er det et krav, at du er i besiddelse af kørekort til bil.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område samt den til enhver tid gældende organisationsaftale for Gartnere, dyrepassere, skov- og naturteknikere m.fl.

Ansættelsesområdet er Naturstyrelsen Hovedstaden. Tjenestestedet er Naturstyrelsen Hovedstaden, Dyrehaven 6, 2930 Klampenborg

Stillingen som vores nye skov- og naturteknikerelev er med tiltrædelse primo september 2026 eller efter nærmere aftale efter 1. skoleforløb.

Yderligere oplysninger
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte personaleleder Line Højdal på tlf. 2121 9711.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende ansøgning og CV m.m. senest den 9. august 2026.

Det forventes, at der holdes samtaler d. 11. august 2026.

Indrykket:26/06/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling