WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
2

Circle K Frederikssund

Bliv elev hos Circle K og tag uddannelsen, hvor fællesskab og trivsel er i fokus - Circle K Frederikssund

Frederikssund

- landets førende convenience-virksomhed søger Salgsassistentelever.

Du kender os måske som stedet, hvor du - uanset tidspunktet – kan tanke eller lade op af pizzaslides og andre late night cravings. Måske er det hos os, du er vant til at få den obligatoriske ‘bilferie-is'. Hvad, hvis vi fortæller dig, at du nu har mulighed for at lære os at kende indefra?

Nysgerrig? Så læs endelig videre. Hos Circle K drømmer vi om at høre fra dig, der har lyst til at bruge din gode energi sammen med os og vores kunder. Vi lærer dig alt om salg og service – og om 2 år står du med et uddannelsesbevis på, at du er salgsassistent med speciale i convenience.

En hverdag i øjenhøjde
Din hverdag bliver i en af vores butikker, hvor du løbende får mulighed for at prøve alle opgaver af - selvfølgelig altid med en kollega i nærheden. Derudover får du en plads på Business College Syd på Mommark, som tilbyder Danmarks måske bedste rammer for uddannelse. Her vægtes fællesskab og udvikling lige så højt som læring. Vi ved fra erfaring, at livslange venskaber opstår på uddannelsen.

Med dine 37 timer i butikken, kombineret med 8 x 1 uges skoleophold, gør vi vores bedste for at lære fra os.

Din hverdag sammen med os vil bl.a. byde på:

  • Food og convenience: Du lærer at tilberede, håndtere og kontrollere vores food og convenience. Bl.a. bliver du ekspert i at håndtere fødevarer korrekt.

  • Service: Den gode kundeservice er omdrejningspunktet i vores forretning. Kunden er altid i centrum. Vores mission er at gøre kundernes liv lidt lettere, når vi er ‘Fast, Friendly & Customer Ready’. Vi lærer dig alt, du har brug for at vide – bl.a. kan du efter kort tid rådgive kunderne i vores store sortiment.

  • Salg: Her får du mulighed for at trække på din personlighed, men vi lærer dig selvfølgelig også om salgsteknikker, varebestilling og -præsentation. Desuden lærer du at læse og forstå nøgletal, så du ved, hvor vi skal lægge vores fokus.

  • Din udvikling: Vi har skræddersyet et uddannelsesforløb, hvor du får den bedst mulige uddannelse. Den teori du lærer på Business College Syd, får du mulighed for at afprøve i butikken.

Din fremtid sammen med os - måske efter endt uddannelse?
Tillad os lige at spole tiden frem til, at du har gennemført din uddannelse – hvad så? Du er en del af en international konceptorganisation. Sådan helt lavpraktisk betyder det, at vi har en klar holdning til, hvem vi er, og hvad vi gerne vil stå for. Uanset hvilken af vores butikker, du træder ind i, kan du forvente samme høje standard. Sagt lidt mere frisk; vi har ret godt styr på, hvad vi laver. Du kan desuden lære meget mere om vores værdier på vores hjemmeside.

Er vi et godt match for hinanden, har du rig mulighed for at blive en del af vores videre karriere- og uddannelsesforløb. Den snak tager du løbende med din Store Manager. Vores Store Managers er i øvrigt kendt for at være ret nysgerrige på din læring, så her får du en god sparringspartner, når teori og praktisk erfaring mødes.

Salg motiverer mig, og service er min second nature
Så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning.

For at komme i betragtning, skal du have gennemført en HHX, EUD/EUX eller en HF, HTX, STX suppleret med 5 ugers grundforløb.

Helt lavpraktisk kan du forvente en 37 timers arbejdsuge, som primært foregår i dagtimerne. Dog vil du også arbejde aften, nat og weekend, så du bliver klædt bedst muligt på i løbet af uddannelsen. Uddannelsen afsluttes med en fagprøve, og du modtager eksamensbevis ved afslutningen.

Næste hold starter op den 1. december på Business College Syd, så vi vil gerne høre fra dig, der er klar til at starte hos os mellem 1. juni 2026 og den 30. september 2025. 

Send os derfor din ansøgning og eksamensbeviser hurtigst muligt. 

OBS! Vi tilbyder ikke elevpladser i alle vores 208 butikker. Skriv derfor i din ansøgning, hvilken butik, du gerne vil være elev i - eller kontakt os på e-mail: talentcenter@circlekeurope.com - så undersøger vi mulighederne sammen.

Vi glæder os til at høre fra dig
Har du spørgsmål, som ikke er blevet besvaret, er du velkommen til at kontakte Store Manager Emil Krogh på tlf: +45 47 31 16 92

På vej i den rigtige retning - vil du være med?  

Hos Circle K er der plads til alle og vi arbejder altid sammen som One team! Vi værdsætter diversitet og forskellige måder at tænke og arbejde på. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund etc.

Hos Circle K arbejder vi for, at transporten i Danmark bliver mere klimavenlig. Nærmere bestemt arbejder vi for, at elbiler, flydende el og biobrændstoffer er både tilgængelige og effektive, da de får en afgørende rolle i den bæredygtige fremtid, vi sætter kursen mod. Læs mere her, og bliv klogere på den grønne omstilling, du måske ikke havde regnet med, at du kunne blive en del af https://www.circlek.dk/bæredygtighed

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Sundhed og Uddannelse

SOSU-elev

Frederikssund

Er du vores nye SOSU-elev?
Frederikssund Kommune søger engagerede Social- og sundhedshjælper og Social-og sundhedsassistentelever til start på uddannelsen i løbet af 1. kvartal 2026.

Stillingsopslaget er henvendt til dig der har
  • Søgt om optagelse til start på grundforløb 2 på SOSU H
  • Gennemført – eller er i gang med grundforløb 2
  • Gennemført social-og sundhedshjælperuddannelsen.

En fremtid med…
  • Gode jobmuligheder
  • Meningsfulde arbejdsopgaver, der gør en forskel for andre
  • En uddannelse, der udvikler dig både fagligt og personligt
Hvis dette lyder som noget for dig, er uddannelse hos os det rette valg.

Derfor vælger elever os
Tidligere elever fremhæver følgende fordele ved at tage SOSU-uddannelse hos os:
  • En personlig vejleder, der følger dig gennem hele uddannelsen
  • Løbende feedback og støtte, der sikrer, at du føler dig tryg og godt forberedt til jobbet
  • Mulighed for at arbejde med forskellige arbejdsområder inden for SOSU -faget
  • Et inkluderende arbejdsmiljø, hvor du møder kollegaer i alle aldre og fra forskellige baggrunde
  • Fagspecifik sprogstøtte i oplæringsperioderne, hvis dansk ikke er dit modersmål
  • Et stærkt fællesskab, hvor elever trives og udvikler sig

Løn under hele uddannelsen
Du modtager løn under hele uddannelsesforløbet.

Er du under 25 år, får du elevløn. Er du 25 år eller ældre, får du voksenelevløn.

Du ansættes på 37 timer om ugen, gældende både for skole- og oplæringsperioder.

Kvalifikationer
For at komme i betragtning til stillingen skal du:
  • Have et optagelsesbrev fra SOSU H (hvis du skal starte på grundforløb 2) eller
  • Have gennemført eller være i gang med Grundforløb 2 til SOSU-uddannelserne, eller
  • Have bestået Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
  • Kunne fremvise en acceptabel privat straffeattest
  • Være mødestabil, engageret og ansvarsbevidst
  • Tage medansvar for din egen læring og udvikling

Sådan ansøger du
For at ansøge skal du:
  • Udfylde vores ansøgningsskabelon og vedhæfte CV samt motiveret ansøgning
  • Vedhæfte optagelsesbrev fra SOSU H (for dig der skal starte med et grundforløb)
  • Vedhæfte dokumentation for bestået grundforløb 2 eller bestået SSH uddannelse
  • Vedhæfte evt. andre relevante dokumenter
Vi afholder løbende samtaler.

Ved ansøgning til ansættelse med start på grundforløb 2, skal vi have modtaget din ansøgning senest 2 uger før uddannelsesstart.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte uddannelseskonsulent Heidi G. Nielsen på telefon 29 60 59 91.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling