WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
5

Home Glostrup - Albertslund - Brøndby

Salgstrainee til home Glostrup

Glostrup

Bliv salgstrainee hos home Glostrup – Albertslund – Brøndby

Drømmer du om en karriere som ejendomsmægler? Så er det måske dig, vi leder efter.

Hos home Glostrup – Albertslund – Brøndby oplever vi stor vækst og har derfor brug for en ny, ambitiøs salgstrainee, der har lyst til at udvikle sig i en af branchens stærkeste forretninger.

Vi søger en trainee med opstart snarest muligt.

Hos os bliver du ikke sat til at lave kaffe og kopiere papirer. Du bliver en vigtig del af holdet fra første dag og kommer helt tæt på salget af boliger, kundekontakten og de mange spændende opgaver, der følger med jobbet som ejendomsmægler.

Hvem er du?

Du har lyst til at skabe en karriere, hvor resultater, relationer og mennesker er i centrum.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en finansøkonomuddannelse eller finansbachelor – eller er klar til at tage de nødvendige fag under traineeuddannelsen.
  • Har et naturligt drive og motiveres af at skabe gode resultater.
  • Trives med at tale med mennesker og er god til at skabe relationer.
  • Er udadvendt, energisk og tager ansvar.
  • Kan bevare overblikket – også når tempoet er højt.
  • Er nysgerrig på sociale medier og ser mulighederne i digital markedsføring.
  • Er klar til en hverdag, hvor ikke to dage er ens, og hvor arbejdstiderne tilpasses kundernes behov.
  • Har ambitioner om at blive en dygtig ejendomsmægler.

Det er en fordel, hvis du har et godt lokalkendskab til Glostrup, Albertslund eller Brøndby – men det vigtigste er din indstilling og dit engagement.

Hvad får du hos os?

Vi tilbyder et traineeforløb, hvor din udvikling er i fokus.

Du bliver en del af en virksomhed med høj aktivitet, stærke resultater og masser af sparring fra erfarne kolleger.

Hos os får du blandt andet:

  • Et 2-årigt traineeforløb med målet om at blive registreret ejendomsmægler.
  • En spændende hverdag med masser af kundekontakt og ansvar.
  • Praktisk erfaring med hele salgsprocessen – fra vurdering til nøgleoverdragelse.
  • Løbende uddannelse og personlig udvikling.
  • Dygtige kolleger, der hjælper dig med at lykkes.
  • En arbejdsplads med højt humør, stærkt sammenhold og en kultur, hvor vi spiller hinanden gode.
  • Gode karrieremuligheder i en af Danmarks stærkeste ejendomsmæglerkæder.
Hvem er vi?

home Glostrup – Albertslund – Brøndby er en del af Mørch & Partnere, som driver flere af de mest succesfulde home-forretninger på Vestegnen.

Vi tror på, at de bedste resultater skabes af engagerede mennesker, der trives, udvikler sig og har det sjovt sammen. Derfor investerer vi i vores medarbejdere – både fagligt og personligt.

Klar til at tage første skridt?

Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

Vi holder samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 22/09/2026

Se job

Home Næstved

Engageret og lokalkendt ejendomsmægler søges til home

Næstved

Vil du være en del af Sydsjællands mæglerteam, hvor tempoet er højt og sammenholdet stærkt?

Så grib chancen og bliv en del af home-kæden.


Vi brænder for at levere den gode kundeoplevelse og søger en profil med stærke relations- og salgsevner. Vi leder efter dig, der har det rette drive til at opsøge muligheder, skabe nye kunderelationer og selvstændigt drive dine egne handler. Du er ambitiøs på både kundernes og egne vegne, arbejder proaktivt og tager ansvar for at skabe resultater – uden at gå på kompromis med kvalitet, ordentlighed og den personlige service.


Hos home vil du få ansvar for:

  • Salg og vurdering af boliger
  • Kunderådgivning i forbindelse med køb og salg af ejendom
  • Fremvisninger og åbent hus-arrangementer
  • Udarbejdelse af købsaftaler, formidlingsaftaler mm.
  • Markedsføring


Vi er på udkig efter en kollega som:

  • Har gode samarbejdsevner og kan kommunikere med alle typer mennesker
  • Har drive og engagement til at kunne tilføre afdelingen vækst og succes
  • Har erfaring og rutine i at strukturere salgsforløb
  • Har erfaring med både salg og kommissionering
  • Er selvkørende, resultatorienteret og kan holde humøret højt i en travl hverdag
  • Motiveres af at levere den bedste service hver gang


Hverdagen hos home

Hos home får du en spændende og udfordrende stilling i et positivt og travlt arbejdsmiljø. Vi vægter det kollegiale sammenhold højt, og du vil indgå i et team med høje ambitioner, en afslappet omgangstone, hvor er der plads til humor - og din trivsel er i fokus.

Vi tilbyder en resultatafhængig løn med provision.


Er du vores nye kollega?

Så send os en ansøgning snarest, hvor du fortæller lidt om, hvorfor du gerne vil være en del af teamet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte indehaver Rikke Nissen på rinis@home.dk eller telefon 26187344.


Vi venter gerne på den rette kandidat og afholder samtaler løbende.

Send os din ansøgning snarest via nedenstående link.


Vi ser frem til at høre fra dig!

Indrykket:17/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/09/2026

Se job

Nybolig Valby

Salgstrainee – det perfekte springbræt til mæglerrollen

København

Vil du arbejde med salg og samtidig sikre din faglige udvikling? Og vil du have de bedste kolleger i branchen, når du slutter dig til en solid virksomhed og landsdækkende kæde, hvor vi lægger vægt på læring og sammenhold?

Kickstart din karriere med et 2-årigt uddannelsesforløb, der giver dig praktisk erfaring og et indblik i, hvad det vil sige at arbejde i ejendomsmæglerbranchen. På kontoret i Nybolig, Valby glæder vi os til at byde velkommen til et forløb, der tager udgangspunkt i dig, dine ønsker og dine styrker.

Nøglen til det næste

Hos Nybolig bliver du en del af en landsdækkende kæde med vind i sejlene og et godt samarbejde på tværs af afdelinger. Nøglen til vores succes er vores fællesskab og dygtige kolleger, der hver dag møder vores kunder lige der, hvor de er i livet, for at hjælpe dem med at realisere boligdrømme og ønsker.

På kontoret i Valby, hvor du bliver mødt af 6 kolleger, mærker du også hurtigt vores tætte sammenhold og fælles fodslag.

Dit arbejde med boligsalget starter her

Som salgstrainee kommer du igennem et uddannelsesforløb, der som udgangspunkt forventes at tage omkring 2 år. Men da hvert forløb er individuelt og tager udgangspunkt i dig, er du med til at bestemme farten.

Én ting er sikker: vi klæder dig godt på til en hverdag, hvor du blandt andet:

  • bliver introduceret til ejendomsmæglerens forskellige digitale værktøjer
  • kommer omkring bolighandlens mange elementer
  • får viden om juridiske krav
  • møder alle typer af kunder og får et indblik i deres livssituation.

Udvikling og godt arbejdsmiljø? Vi har begge dele.

Vi lægger vægt på det gode arbejdsmiljø, og dine nye kolleger står klar til at byde velkommen og hjælpe dig godt fra start. Og det gode kollegaskab er ikke kun lokalt – et solidt netværk på tværs af landet sikrer, at der altid er en kollega, du kan række ud til for støtte, råd og eksperthjælp.

Udover et traineeforløb, der tager udgangspunkt i dig, bliver du desuden en del af en udviklingsorienteret organisation, der løbende tilbyder kurser og træning til alle medarbejdere, masser af goder og forskellige karriereveje.

Du er klar til at dykke ned i mæglerfaget

Du kan lide at arbejde med mennesker, og du forstår at tilpasse din kommunikation til den kunde, du står overfor. Samtidig er det vigtigt, at du er nysgerrig og har lyst til at lære alle salgets facetter at kende – og derfor er du selvfølgelig også komfortabel med at opsøge viden på egen hånd.

Og så skal du være klar til at blive en del af et team, hvor vi har plads til alle ambitionsniveauer, men ikke spidse albuer.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har erfaring med opsøgende salg eller lignende
  • er resultat- og løsningsorienteret
  • er nysgerrig på boligmarkedet.

Skal du starte din karriere hos os?

Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Nybolig er en af landets største ejendomsmæglerkæder. Vi består af godt 220 ejendomsmæglerforretninger, der tilsammen udgør en landsdækkende kæde af specialister inden for formidling af privatboliger og landbrug. Nybolig er en del af Nykredit Mægler A/S, som er 100 % ejet af Nykredit.

Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 24/08/2026

Se job

Nybolig Holte/Vedbæk

Ejendomsmægler, juniormægler eller sælger søges

Rudersdal

Kan du tænke dig at udfolde dine salgsevner i en meningsfuld rolle, hvor hvert salg er unikt, og din dedikerede indsats gør en skelsættende forskel for dine kunder?

Så slut dig til en mæglerkæde i vækst (kæden med flest salg i Danmark i 2024 og 2025) og bliv en del af vores helt fantastiske hold i Holte, Vedbæk og Skodsborg. Vores kontor ligger i Holte og her får du mulighed for at fokusere udelukkende på salget og på at give dine kunder den bedst mulige rådgivning – for et godt bagland står klar til at hjælpe dig.

Nøglen til det næste

Hos Nybolig bliver du en del af en landsdækkende kæde med vind i sejlene og et godt samarbejde på tværs af afdelinger. Nøglen til vores succes er vores fællesskab og dygtige kolleger, der hver dag møder vores kunder lige der, hvor de er i livet, for at hjælpe dem med at realisere deres boligdrømme.

På kontoret i Det Grønne Nordsjælland, hvor du bliver mødt af det bedste team, mærker du også hurtigt vores tætte sammenhold og fælles fodslag.

”Der er ingen tvivl om, at vi er meget ambitiøse, men samtidig er der ingen rundsave på albuerne. Vi lykkes så godt, som vi gør, fordi vi arbejder som et team,” fortæller Mira og Louise , der er indehavere af forretningen.

Du står for salget fra start til slut

Som Nybolig-mægler leverer du troværdig, kompetent og ærlig rådgivning til dine kunder. Det gør du med et solidt hold i ryggen. For på kontoret venter baglandet på at hjælpe dig med at holde styr på sagerne, så du kan gøre det, du gør bedst – sælge boliger og rådgive kunder.

Helt konkret kan du se frem til en hverdag, hvor du:

  • står for salg af ejendomme og gerne også kommissionering - hvis du er klar til det
  • fremviser boliger og mødes med kunder
  • plejer og passer vores gode samarbejdspartnere

Et godt arbejdsmiljø og mulighed for udvikling

Vi lægger vægt på det gode arbejdsmiljø, og teamet står klar til at byde velkommen og hjælpe dig godt fra start. Og det gode kollegaskab er ikke kun lokalt – et solidt netværk på tværs af landet sikrer, at der altid er en kollega, du kan række ud til for støtte, råd og eksperthjælp.

Derudover tilbyder vi en målrettet provisionsordning, alle de bedste digitale værktøjer på markedet og meget, meget mere. Du kan også se frem til at blive en del af en udviklingsorienteret organisation, hvor du løbende bliver videre uddannet ved kurser og træning.

Troværdig, grundig og imødekommende sælger

Du kan lide at arbejde med mennesker og er kendt for din særlige evne til at skabe og vedligeholde relationer. Det er din passion for at skabe positive kundeoplevelser, der motiverer dig, og du forstår at tilpasse din kommunikation til enhver situation, du møder.

Din vedholdenhed og evne til at levere ekstraordinær service er uovertruffen, og modgang afskrækker dig ikke – men motiverer dig derimod til at nå et endnu højere niveau næste gang.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • er uddannet ejendomsmægler eller har solid salgserfaring
  • har erfaring med ejendomsmæglerbranchen - det er noget vi vægter højt
  • kan arbejde selvstændigt og uden at miste overblikket
  • er god til at forhandle og lukke handler - en dedikeret sælger med respekt for køber og sælger
  • du må også gerne have lokalkendskab til området - ellers lærer vi dig det at kende

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Nybolig er en af landets største ejendomsmæglerkæder. Vi består af godt 220 ejendomsmæglerforretninger, der tilsammen udgør en landsdækkende kæde af specialister inden for formidling af privatboliger og landbrug. Nybolig er en del af Nykredit Mægler A/S, som er 100 % ejet af Nykredit.

Indrykket:10/06/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

Se job

Home Hedehusene

Salgstrainee til home Hedehusene – Vil du være en del af noget større?

Ishøj

Vi forventer at du:

  • Har en finansøkonom eller en finansbachelor uddannelse med i bagagen eller alternativt vil tage fagene på Akademi Uddannelsen i Finansiel Rådgivning under dit trainée forløb.
  • Er ordentlig og holder, hvad du lover
  • Er en person, som får energi af teamspirit og elsker at arbejde med mennesker.
  • Er nysgerrig og vil arbejde hårdt for at skabe dig en karriere
  • Er villig til at yde en ekstraordinær indsats for at nå dit mål

Vi tilbyder:

  • Et 2-årigt trainee forløb med fokus på salg, hvor vi under tæt oplæring af dine mæglerfaglige kompetencer i dagligdagen gør dig klar til at tage uddannelsen til ejendomsmægler.
  • Et job med fokus på ejendomsmæglerens arbejdsopgaver og funktioner
  • En relevant efteruddannelse i forhold til jobbet og en fremtid som ejendomsmægler.
  • Et job i områdets bedste ejendomsmæglerfirma med 9 engagerede medarbejdere
  • De bedste kollegaer i en homeforretning, hvor trivsel og højt humør er i højsædet.
  • En vinderkultur, hvor der bliver lagt vægt på indsats og aktivitet.
  • Et job med gode fremtidsmuligheder jobmæssigt.

Indeholder du ovenstående egenskaber, og ønsker du at være en del af vores succes, så send din ansøgning og dit cv via nedenstående link.

Vi er to sammentømrede teams bestående af pt. 2 forretninger – den ene i Taastrup og den anden i Hedehusene – med et super tæt samarbejde i dagligdagen.

Uanset lokation vil du få et 2-årig traineeforløb med fokus på salg, hvor vi under tæt oplæring af dine mæglerfaglige kompetencer i dagligdagen gør dig klar til at tage uddannelsen til ejendomsmægler.

Det kan du forvente i en stilling som salgstrainee hos os:

  • Et 2-årig traineeforløb med fokus på salg. Vi sætter en stor ære i udvikling og oplæring af dig.
  • En traineeplads hos en af byens førende ejendomsmæglere. Du kommer til at lære fra de bedste
  • Et job med fokus på ejendomsmæglerens arbejdsopgaver og funktioner
  • De bedste kollegaer i en homeforretning, hvor trivsel og højt humør er i højsædet
  • En vinderkultur, hvor der bliver lagt vægt på indsats og aktivitet
  • Et job med gode fremtidsmuligheder jobmæssigt

Vi tror på at du:

  • Har erfaring med salg fra tidligere jobs
  • Er målrettet og flittig
  • Kan arbejde selvstændigt og ansvarligt
  • Er en person, som kan lide at arbejde med og gennem mennesker
  • Er klar til et job, med travlhed og lidt skæve arbejdstider, for vi arbejder, når kunderne ønsker vores tilstedeværelse
  • Har et godt overblik og kan have mange bolde i luften samtidig
  • Er villig til at yde en ekstraordinær indsats for at opnå dine mål
  • Har kørekort og egen bil

Vil du vide mere om home Taastrup og home Hedehusene og stillingen, så er du altid velkommen til at ringe til indehaver Jan Isaksen på telefon 31218332.

Kom Godt Hjem!

home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark. I home er det vores ambition at være danskernes førstevalg, når de skal handle bolig. Det prøver vi at gøre os fortjent til gennem vores handlinger og adfærd i vores daglige arbejde.

Vil du have et indblik i vores daglige arbejde, så er du velkommen til at følge #vierhomies på LinkedIn

Indrykket:09/06/2026

Ansøgningsfrist: 04/08/2026

Se job
Valgt stilling