Gentofte Kommune
Gentofte
Servicemedarbejder til Center for Rehabilitering og Forebyggelse, Gentofte Kommune
Serviceafdelingen søger vikarer til vores servicemedarbejderteam. Dit arbejdsområde vil være forskellige funktioner i køkken og service.
På Center for Rehabilitering og Forebyggelse tager vi imod borgere, som er i et rehabiliterings- eller aflastningsforløb. Centeret har 6 afdelinger med i alt 83 pladser. Serviceafdelingen udgør ca. 50 medarbejdere fordelt i følgende teams: Køkken, rengøring og portør.
Du vil som servicemedarbejder være med til at gøre en forskel i hverdagen for borgerne ved at tilberede måltider i hovedkøkkenet og servere aftensmad på afdelingerne. Du vil på sigt få en fast vagtplan, og du vil kunne bytte vagter med dine kolleger. Din arbejdstid vil være enten i dagtimer eller aftentimer. Stillingen som servicemedarbejder er en deltidsstilling. Du vil blive ansat på mellem 3 og 15 timer om ugen og aftales ved ansættelse.
Dine arbejdsopgaver vil eksempelvis være at:
Opgaver i køkken
Smøre smørrebrød, bage bake-off og lave mellemmåltider. Transport af mad- og servicevogne. Opvask og rengøring samt håndtering af affald. Arbejdstiden i køkken er kl. 06.30 til 14.00 på hverdage og i weekend.
Opgaver i service
Dække bord i spisestuerne på afdelingerne og servere aftensmad for borgerne i samarbejde med plejepersonalet. Rydde af efter måltidet. Transport af mad- og servicevogne. Opvask og rengøring samt håndtering af affald. Arbejdstiden i service er kl. 16.30 til 19.30 alle ugens dage.
Vi ønsker, at du:
Kunne du tænke dig at være en del af vores spændende afdeling, så send os din ansøgning via ansøgningslinket.
Ansættelser vil ske snarest efter aftale. Der er ingen ansøgningsfrist, men ansættelserne forventes afsluttet den 15. august 2026. De ansøgere, vi finder kvalificerede vil løbende blive indkaldt til samtale.
Løn og ansættelsesvilkår er gældende efter overenskomst. I Gentofte Kommune er der en politik om, at der ved ansættelse skal forevises straffeattest.
Indrykket:28/07/2026
Ansøgningsfrist: 22/09/2026
GULDSMED MAIKEN PADE ApS
Gentofte
Er du en dygtig og passioneret guldsmed med sans for kvalitet, præcision og godt håndværk? Trives du med at skabe unikke smykker, hvor kundens ønsker er i centrum? Så er du måske den kollega, vi søger.
Hos os bliver du en del af et passioneret guldsmedeværksted, hvor vi designer, fremstiller og reparerer smykker efter kundernes individuelle ønsker og drømme. Ingen arbejdsdage er ens, og du får mulighed for at arbejde med et bredt udvalg af smykker, materialer og teknikker.
Vi søger dig, som:
Er uddannet guldsmed.
Arbejder selvstændigt og har et højt fagligt niveau.
Har sans for form, detaljer og æstetik.
Er kvalitetsbevidst og sætter en ære i godt håndværk.
Møder kunder og kolleger med et smil og en positiv indstilling.
Er fleksibel, ansvarsbevidst og trives med varierede arbejdsopgaver.
Kan bevare overblikket og arbejde struktureret – også i travle perioder.
Hos os får du:
En spændende og alsidig stilling i et kreativt værksted.
Mulighed for at arbejde med både specialdesignede smykker, om forandringer og reparationer.
Stor faglig variation og mulighed for at udvikle dine kompetencer.
Et værksted med fokus på kvalitet, godt håndværk og stærkt kollegaskab.
En arbejdsplads, hvor dine idéer og din faglighed bliver værdsat.
Arbejdstiden ligger Mandag - Fredag , weekend arbejde kan i sjældne tilfælde forekomme
Vi søger en engageret guldsmed, der brænder for sit fag og ønsker at være en del af et værksted, hvor kvalitet, kreativitet og kundetilfredshed er omdrejningspunktet.
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og dit CV til os. Har du billeder af smykker eller projekter, du er særligt stolt af, er du meget velkommen til at vedlægge dem.
Vi glæder os til at høre fra dig! ✨💍
Indrykket:30/06/2026
Ansøgningsfrist: 01/08/2026