WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
13

Odense Kommune

Daglig leder til Børnehuset Tornbjerg

Odense

Børneinstitution Holluf Pile-Tingkær søger en Daglig Pædagogisk leder til Børnehuset Tornbjerg pr. 01.09.2026.

Er du lederen, der kan sætte et helt hus i bevægelse?
Vi søger en leder med format, mod og faglig tyngde - en, der kan sætte tydelig retning, bygge et stærkt fagligt fællesskab og skabe en kultur, som giver et godt arbejdsmiljø og bidrage til det store fællesskab.
Børnehuset Tornbjerg er et børnehus med hjerte og et oprigtigt ønske om at være et sted, hvor børn trives og vokser - og hvor dét, at gå på arbejde, betyder noget.

Vi er klar til næste kapitel, og det kapitel begynder med den rette leder - Skal det være dig?
Det er her du træder ind - Du overtager et børnehus med engagerede medarbejdere som vil noget. Her er både varme, vilje og stort potentiale - og nu er det tid til at samle kræfterne og tage det næste skridt.
Din opgave er ikke blot at drive et børnehus. Din opgave er at lede forandringer - Du udfordrer og samler, og du sætter barnet i centrum gennem stærke professionelle fællesskaber.

Børnehuset Tornbjerg er en del af Børneinstitutionen Holluf Pile-Tingkær, som består af 8 børnehuse
Tornbjerg har en vuggestue med 14 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn i grundnormering, samt 8 dobbelte ressourcepladser til visiterede børn primært inden for autismespektret.
Alle 8 huse i Børneinstitution Holluf Pile-Tingkær har god tradition for et godt tværfagligt samarbejde og har som et af vores principper, at alt hvad vi laver, skal understøtte vores ønske om fællesskab og gensidig forståelse og forpligtigelse.
Vi har et godt ledelsesteam, hvor vi ser os selv som vigtige kultur skabere og historiefortællere, og hvor vores mission er at skabe høj fagliglighed med arbejdsglæde samtidig med, at vores institution er præget af åbenhed og gode grin.
Vi har forpligtiget hinanden på at give konstruktiv respons til videre udvikling og ser den systemiske tankegang som en måde at føre det ud i livet på.
Vi har ansat en HK-er, så den administrative del af arbejdet er reduceret til et minimum, dermed har vi også en forventning om at vægten ligges på personale- og pædagogiskudvikling.

Hvem er du?
Du er uddannet pædagog med solide ledelseskompetencer og erfaring fra dagtilbudsområdet. Men mere end dit CV er vi optagede af, hvad du bringer med dig af menneskesyn, ledelsestilgang og faglig overbevisning. Vi tror på, at god ledelse skabes gennem relationer, tydelig kommunikation og en involverende tilgang.

Vi søger en leder, der:
• Er tydelig og nærværende, og kan sætte retning og skabe følgeskab - også når det er svært
• Har en stærk pædagogisk faglighed og forstår, hvad der skal til for at skabe udviklende læringsmiljøer for alle børn
• Kan løfte medarbejdere både fagligt og motivationsmæssigt gennem høje forventninger og oprigtig interesse for den enkelte
• Bygger kultur bevidst og ved, at en sund arbejdskultur ikke opstår af sig selv, men gennem daglige handlinger og fælles ansvar
• Arbejder ud fra et anerkendende børnesyn og kan omsætte pædagogisk teori til levende hverdagspraksis
• Er tryg i forandringer og ikke bange for at stille krav – både til sig selv og til andre

Hvad kan du forvente?
Du træder ind i et børnehus med karakter, stærke værdier og et stort potentiale og du får:

  • medarbejdere, der brænder for det pædagogisk arbejde og ønsker en leder, der understøtter faglighed og trivsel
  • et ambitiøst fælles mål: at blive en attraktiv arbejdsplads for pædagoger – og et af byens bedste steder for alle børn.
  • bliver en del af et stærkt ledelsesteam
Vi vil gerne vide mere om dig
I din ansøgning vil vi gerne have et indblik i, hvem du er som leder. Vi beder dig derfor forholde dig til følgende:

  1. beskriv en situation, hvor du som leder har fastholdt en beslutning, der var svær eller upopulær - og hvad det krævede af dig.
  2. hvad ville tre af dine tidligere medarbejdere sige om dig som leder - og hvad ville de pege på, at du kan blive endnu bedre til?
  3. beskriv det læringsmiljø, du drømmer om at skabe i Tornbjerg Børnehus. Hvordan ser det ud, hvad mærker man og hvad kræver det af dig som leder at nå derhen?
Vil du vide mere?
Er du nysgerrig og har lyst til at kigge forbi huset, inden du søger, er du velkommen til at kontakte områdeleder, Karen Sterling på tlf.: 29 63 11 25. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside

Løn og Ansættelsesvilkår:
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst afhængig af erfaring og kvalifikationer med et forventet lønniveau i intervallet 42.000 – 43.300 kr. + pension.

Tiltrædelse snarest muligt og senest 1. september 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 34.


Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

Se job

Odense Kommune

Daglig leder til Børnehuset Holluf Pile

Odense

Børneinstitution Holluf Pile-Tingkær, søger pr. 1.september eller snarest derefter en ny daglig leder til Børnehuset Holluf Pile.

Er du lederen, der kan sætte et helt hus i bevægelse?
Vi søger en leder med format, mod og faglig tyngde - en, der kan sætte tydelig retning, bygge et stærkt fagligt fællesskab og skabe en kultur, som giver et godt arbejdsmiljø og bidrage til det store fællesskab.Børnehuset Holluf Pile er et Børnehus med hjerte og et oprigtigt ønske om at være et sted, hvor børn trives og vokser - og hvor dét at gå på arbejde betyder noget.

Vi er klar til næste kapitel, og det kapitel begynder med den rette leder - Skal det være dig? Det er her du træder ind:
Du overtager et børnehus med engagerede medarbejdere som vil noget. Her er både varme, vilje og stort potentiale - og nu er det tid til at samle kræfterne og tage det næste skridt.
Din opgave er ikke blot at drive et børnehus. Din opgave er at lede forandringer - en der udfordrer og samler, og som sætter barnet i centrum gennem stærke professionelle fællesskaber.

Børnehuset Holluf Pile er en del af børneinstitutionen Holluf Pile-Tingkær, som består af 8 børnehuse. Børnehuset Holluf Pile har en vuggestue med 12 vuggebørn og 42 børnehavebørn i grundnomering.

Alle 8 huse i Børneinstitution Holluf Pile-Tingkær har god tradition for et godt tværfagligt samarbejde og har som et af vores principper, at alt hvad vi laver, skal understøtte vores ønske om fællesskab og gensidig forståelse og forpligtigelse.

Vi har et godt ledelsesteam, hvor vi ser os selv som vigtige kulturskaber og historiefortæller, hvor vores mission er at skabe høj fagliglighed med arbejdsglæde samt at vores institution er præget af åbenhed og gode grin.

Vi har forpligtiget hinanden på at give konstruktiv respons til videre udvikling og ser den systemiske tankegang som en måde at føre det ud i livet på.

Vi har ansat en HK-er, så den administrative del af arbejdet er reduceret til et minimum, dermed har vi også en forventning om at vægten lægges på personale- og pædagogisk udvikling.

Personalet i huset er præget af et meget stort engagement i deres arbejde og er karakteriseret ved følgende:
• At være et hus med meget højt fagligt niveau og engagement
• At være kompromisløse når det drejer sig om faglige mål
• Ser det som en styrke at være individualister og derfor gør vi tingene på forskellig vis på baggrund af fælles værdier og et stærkt fællesskab
• Højt humør og god arbejdsmoral

Hvem er du?
Du er uddannet pædagog med solide ledelseskompetencer og erfaring fra dagtilbudsområdet. Men mere end dit CV er vi optagede af, hvad du bringer med dig af menneskesyn, ledelsestilgang og faglig overbevisning. Vi tror på, at god ledelse skabes gennem relationer, tydelig kommunikation og en involverende tilgang.

Vi søger en leder, der:
• Er tydelig og nærværende, og kan sætte retning og skabe følgeskab - også når det er svært
• Har stærk pædagogisk faglighed og forstår, hvad der skal til for at skabe udviklende læringsmiljøer for alle børn

Kan du se dig selv i dette – ser vi gerne du søger stillingen.

Løn og Ansættelsesvilkår:
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst afhængig af erfaring og kvalifikationer med et forventet lønniveau i intervallet 42.000 – 43.300 kr. + pension.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 35.

Du er velkommen til at kontakte Michelle Kjær Vennekilde på telefon 24618250.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside.


Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

Se job

Mariagerfjord Kommune

Pædagogisk leder til Onsild Børnehus

Mariagerfjord

Er du den nye pædagogiske leder til Onsild Børnehus? – et børnehus hvor vi prioriterer kvalitet for børnene, tæt dialog med forældre og ledelse tæt på praksis

Vil du stå i spidsen for et velfungerende børnehus med engagerede medarbejdere og et stærkt pædagogisk fundament? Har du lyst til at sætte retning, skabe følgeskab og stå i spidsen for den fortsatte udvikling af børnehuset – herunder den igangværende DGI-certificering – i tæt samarbejde med medarbejdere, forældre og lederkolleger? Så er du måske den pædagogiske leder, vi søger.

Du får ansvaret for at understøtte et stærkt fagligt miljø, hvor medarbejderne lykkes sammen om at skabe de bedste betingelser for børns trivsel, udvikling, læring og dannelse. Gennem nærværende ledelse, faglig sparring og tydelige prioriteringer bidrager du til, at den pædagogiske kvalitet fortsat udvikles. 

Stillingen er ledig, fordi vores nuværende leder er tiltrådt en anden lederstilling i området og fortsætter som en del af lederteamet i Dagtilbud Område Midt.

Er du nysgerrig på Onsild Børnehus?
Se vores video og mød børnene, som fortæller om det, de holder af ved børnehuset, glæden ved bevægelse og deres tanker om, hvad en pædagogiske leder er. https://eu.wevideo.com/view/95382998 

Hvem er Onsild Børnehus?

Onsild Børnehus er en børnehave for børn i alderen tre til seks år. Børnehaven er normeret til 40 børn og har aktuelt 32 børn. Vi ligger centralt i Onsild med nem adgang til motorvejen mellem Randers og Hobro.

Vi er i gang med at blive DGI-certificeret, og som ny pædagogisk leder får du en central rolle i at stå i spidsen for den videre proces. Certificeringen skal styrke børnehusets bevægelsesprofil, hvor bevægelse er en naturlig del af børnenes hverdag og tænkes ind i både leg, aktiviteter, læringsmiljøer og udeliv. Du skal sætte retning for arbejdet og sammen med medarbejderne sikre, at bevægelse bliver en naturlig og vedvarende del af den pædagogiske praksis.

Samarbejdet på tværs af stuerne vægtes højt, og vores pædagogiske praksis bygger på inddragelse af børneperspektivet, relationer, venskaber, fællesskaber, nærvær, sprog, læring, udvikling, dannelse, udeliv og kommunikation. Vi har fokus på at skabe gode og udviklende læringsmiljøer, hvor hverdagens rutiner understøtter børnenes trivsel, læring og deltagelsesmuligheder i leg og fællesskab.

Lokalsamfundet er en aktiv medspiller i vores pædagogiske arbejde. Vi benytter idrætsefterskolens faciliteter som en del af vores aktiviteter, besøger jævnligt den fælles Naturgård i Dagtilbud Område Midt og har et tæt samarbejde med dagplejen, som holder legestue i børnehuset én dag om ugen. Samarbejdet giver børnene varierede læringsmiljøer, styrker fællesskabet og bidrager til trygge overgange mellem dagpleje og børnehus.

Vi arbejder ud fra Mariagerfjord Kommunes pædagogiske fundament, systemteorien, den anerkendende tilgang, ICDP og KVALid. Vi ser alle børn som unikke og er optaget af at skabe en pædagogisk praksis af høj kvalitet, hvor vi i tæt samarbejde med forældrene understøtter børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Vi forventer, at du

  • tager ansvar for den videre DGI-certificering og for at forankre bevægelsesprofilen som en integreret del af den pædagogiske praksis.
  • er retningssættende i din ledelse og kan omsætte faglige mål til konkret pædagogisk praksis
  • skaber retning og prioritering i en kompleks hverdag og kan træffe de nødvendige beslutninger
  • skaber følgeskab gennem faglighed, nærvær og klar kommunikation
  • er tæt på praksis og trives med synlig og deltagende ledelse i hverdagen sammen med børn, medarbejdere og forældre
  • arbejder systematisk med at udvikle kvaliteten i kerneopgaven gennem faglig sparring, refleksion og handling
  • ser forældre som en aktiv samarbejdspartner og bidrager til et tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde
  • indgår aktivt i lederteamet i Dagtilbud Område Midt og bidrager til fælles retning, udvikling og videndeling på tværs af børnehuse

Vi ønsker, at du

  • har en tydelig og reflekteret ledelsesstil, der skaber tillid og engagement
  • kan skabe følgeskab i udvikling og forandringer gennem dialog og involvering
  • har et stærkt ressourcesyn og møder børn, medarbejdere og samarbejdspartnere med respekt og nysgerrighed
  • er udviklingsorienteret og kan omsætte refleksion til handling i praksis
  • bidrager aktivt til en arbejdsplads præget af tillid, arbejdsglæde, humor og et stærkt fællesskab
  • bringer mod, engagement og nysgerrighed ind i dit lederskab og bidrager til et arbejdsmiljø med høj trivsel og godt samarbejde

Din baggrund

  • Du er uddannet pædagog og har erfaring fra dagtilbud – gerne med ledererfaring
  • Du har gerne erfaring med tidlig indsats
  • Det er en fordel, hvis du har en lederuddannelse eller ønsker at påbegynde en

Dagtilbud Område Midt

Som ny leder i Onsild Børnehus bliver du en del af Dagtilbud Område Midt. Vi består af seks børnehuse med en fælles Naturgård. Vores lederteam består af fem pædagogiske ledere (seks når du kommer) samt en områdeleder, som du refererer til. Vi arbejder målrettet på at skabe en kultur præget af professionel og faglig udvikling, faglig sparring og gode samarbejdsrelationer. Vi løfter i flok – sammen kan vi mere. Vi værdsætter en arbejdsplads, hvor tillid, engagement og innovation er i højsædet, og hvor ledelsen aktivt understøtter både medarbejdernes og børnenes udvikling.

Vi ser muligheder frem for begrænsninger og vægter en god og konstruktiv kommunikation, hvor vi tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Vi har fokus på at skabe et godt samarbejde med en teamånd, der er præget af tillid, faglighed, engagement, loyalitet og nytænkning. 

Yderligere information

Stillingen er på fuld tid og aflønnes efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen bliver der indhentet børne- og straffeattest. Vi indhenter reference ved ansættelsen.

  • 1. samtale: 21. august 2026 fra kl. 8.00
  • 2. samtale: 27. august 2026 fra kl. 12.00

Hvis du går videre til anden samtalerunde, udfører en rekrutteringskonsulent en personlighedstest. Der er testtilbagemelding den 26. august 2026 fra kl. 13. 

Vi håber, du er blevet nysgerrig på at høre mere og komme på besøg i Onsild Børnehus, og vi opfordrer alle interesserede til at kontakte Dagtilbudsleder Elsebet Kaasing på tlf. 20323168. Send gerne en SMS og Elsebeth vil kontakte dig. Eller send en mail til elska@mariagerfjord.dk. OBS: Elsebeth er tilbage fra ferie mandag d. 3. august 2026. 

Ansøgningsfristen er den 16. august 2026. 

Tiltrædelse: 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt derefter.

For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.

Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen. 

I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.   

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund. 

Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

Se job

Blågårdens Børnehus S/I

Nørrebros bedste børnehus mangler en leder – er det dig?

København

Genopslag

Som kommende leder for Blågårdens Børnehus bliver du en del af et levende, ressourcefyldt og mangfoldigt hus med nærvær og humor, og et fællesskab med glade, sjove børn, fagligt dygtige og engagerede medarbejdere og et tæt forældresamarbejde.

Du bliver leder for en lille selvejende institution med to vuggestuegrupper, to børnehavegrupper og en god normering med 4 voksne på hver stue. Vi brænder for børns trivsel, udvikling og fællesskab. Vores pædagogik er båret af kærlighed, nærvær, rummelighed, åbenhed og en oprigtig nysgerrighed på de enkelte børn. Vi søger dig, der som os, er stolt af pædagogfaget og ønsker at udvikle huset og viderefører dets stærke værdier og traditioner.

Personalegruppen, der udgør både nye og gamle medarbejdere, består af dedikerede pædagoger og medhjælpere med forskelligeuddannelsesbaggrunde, samt kok, køkkenmedhjælper, gårdmænd og vikarer.

Lederstillingen

Som leder i børnehuset vil du referere til forældrebestyrelsen og have det overordnede daglige ansvar for pædagogik, økonomi og personale. Du vil som vores kommende leder have indflydelse på sammensætningen af et nyt ledelsesteam og ledelsesstruktur i huset i samarbejde med bestyrelsen.

En central del af arbejdet er at være til stede i huset og synlig i hverdagen med indsigt i både børnenes hverdag og medarbejdernes praksis.

Du vil arbejde med medarbejderudvikling og trivsel, herunder afholdelse af samtaler, og du vil have det ansættelsesmæssige ansvar i samarbejde med forældrebestyrelsen og med støtte fra FOBU.

Du vil arbejde med budget og økonomiske prioriteringer og med drift og administration – herunder vikardækning, indberetninger og løn i samarbejde med FOBU, som yder administrativ støtte.

Du bliver en del af et fagligt fællesskab med støtte fra FOBU og et netværk af kollegaledere i Nørrebro Netværk NB1 – et samarbejde mellem 10 selvejende daginstitutioner i lokalområdet, som sparrer fagligt og bistår hinanden med de udfordringer, vi møder.

Vi ønsker os at:

Du er uddannet pædagog og har en lederuddannelse – eller er indstillet på at gennemføre en relevant lederuddannelse inden for de første år i stillingen.

Du kommer med erfaring som leder fra dagtilbud – eller du er souschef eller lignende med ledelseserfaring og et ønske om at træde ind i en lederrolle.

Vi lægger herudover vægt på, at du:

  • Er tydelig og konstruktiv i mødet med hverdagens udfordringer, samt møder medarbejdere, forældre og bestyrelse med åben, ærlig og transparent kommunikation.

  • Står fast, kan skabe overblik og prioritere i en hverdag med mange opgaver og har blik for både pædagogik, drift og medarbejdertrivsel.

  • Har gode samarbejdsevner og ønsker at arbejde med udvikling i tæt dialog med medarbejderne og ud fra børnehusets værdier.

  • Har god forståelse for økonomi og kan arbejde med budget og prioriteringer i samarbejde med FOBU.

Vi tilbyder:

  • En velfungerende institution med en dygtig og engageret personalegruppe.

  • Et hus med tæt og tillidsfuldt samarbejde mellemmedarbejdere og forældre som er aktive medspillere og medansvarlige for fællesskabet omkring børnene og huset.

  • En god introduktion til opgaven og solid administrativ støtte fra FOBU samt del i et aktivt ledernetværk.

  • Indflydelse på sammensætningen af ledelsesteam og -struktur, og samarbejde med en engageret forældrebestyrelse.

  • Løbende kompetenceudvikling.

Er du vores nye leder?

Vi lægger vægt på at du besøger Børnehuset inden ansøgning, så du har en fornemmelse af huset og opgaven. Besøg aftales ved at ringe på tlf. 5430 0674 i uge 28, 31 og 32.

Har du spørgsmål til stillingen, kontakt gerne forperson, Martha Larsen på tlf. 2233 4587.

Send ansøgning, CV og relevante bilag, så vi har det senest 4. august 2026, via dette link https://www.jobindex.dk/jobannonce/h1664915/noerrebros-bedste-boernehus-mangler-en-leder-er-det-dig

Alle ansøgninger vil blive vurderet efter ansøgningsfristen. 1. samtaler planlægges afholdt i uge 34 og 2.-samtaler efterfølgende.

Ansættelsen er betinget af Københavns Kommunes godkendelse, og vi indhenter referencer samt børne- og straffeattest.

Tiltrædelse: Snarest muligt eller 1.oktober.
___________________________________________________________

Blågårdens Børnehus er en lille selvejende institution i hjertet af Nørrebro med to vuggestuegrupper med hver 13 børn og to børnehavegrupper med hver 21 børn, og en normering med 4 voksne på hver stue.

Vi er stolte af vores mangfoldighed i både børne- og personalegruppe, som gør vores hus ressourcefyldt, levende og spændende at være og arbejde i.

Vi har hjemme i den charmerende, gamle seminariebygning fra 1800-tallet, der ligger bevaret i baggården til Blågårdsgade nr. 15 med omkringliggende smukke grønne udearealer – en lille gemt perle i hjertet af Nørrebro i København.

Indrykket:13/07/2026

Ansøgningsfrist: 04/08/2026

Se job

Banebryderne

Daglig Leder til ny enhed på socialområdet i Faxe Kommune

Faxe

Daglig Leder til ny enhed på socialområdet i Faxe Kommune (Genopslag)

Vi søger en daglig leder til en nyoprettet stilling på det specialiserede voksensocialområde - en leder, der kan være med til at sætte retningen for egen enhed og for et nyt center sammen med medarbejdere og ledelsesteam. Du har lyst til at præge visionen, du kan lide at arbejde i ”mellemrummene”, at arbejde med kommunikation og de fortællinger der skaber vores tilbud. Derudover skal du have interesse i at arbejde med økonomistyring og datadrevet ledelse.

Du har lyst til at være med til at præge udvikling af afdelingen, da vi netop er i gang med at organisere os lidt anderledes og aktuelt har vi afsluttet navngivningskonkurrence af centeret (Center for Social Rehabilitering), hvor du kan blive leder for tre enheder der bliver til ét (Socialvejlederne, Værested og Rumiddelcenter.).

Hvem er vi
Afdelingen er en del af Handicap og Psykiatri i Center for Social, Sundhed og Pleje, Faxe Kommune.

Hos Socialvejlederne er der samlet socialpædagogiske fagligheder, der arbejder med servicelovens §82 og §85 hvor sigtet er at støtte borgere til bedst mulig recoveryorienteret rehabilitering.

Anden enhed består af Værestedet, der har til huse i hhv. Frederiksgade i Haslev og på Præstøvej i Faxe. Der arbejdes fortrinsvis med fællesskaber og aktiviteter efter servicelovens § 79, og drives på tværs af enheder.

Tredje enhed er Rusmiddelcenteret, hvor der arbejdes med ambulant behandling for både Stevns og Faxe borgere, der fortrinsvis har udfordringer med stof- og alkoholafhængighed.

Medarbejdere er sammensat af socialpædagoger, SSA’er, socialrådgivere, konsulenter, studerende og administrativ medarbejder. Alt i alt er vi ca. 32 kollegaer.

Vi tilbyder indsatser for voksne i udsatte positioner bl.a. med struktur, sociale færdigheder, nedsat psykisk funktionsevne, isolation, rusmidler mm. Det centrale er en socialpædagogisk og sundhedsgfaglig tilgang, med fleksible metoder til at udvikle og fastholde kompetencer, bl.a. LA2, KAT, MI, metakognitiv tilgang, neuropædagogik, SFT m.fl. Vi forsøger med at tænke somatikken, uanset om der er tale om psykiatri, rusmidler, social udsathed mm.

Vi ønsker dynamiske indsatser og gruppeforløb, der gerne i en fleksibel udvikling åbnes op og lukkes ned alt efter behov – også i et samarbejde med kommunens myndighedsafdeling.

Fællesskabet er et væsentligt omdrejningspunkt i udførelsen af arbejdet og i den videre udvikling af enhederne. Det er ofte gennem fællesskaber, at mennesker opnår følelsen af at have værdi som individ, og det er i fællesskaber, at ligeværdighed skabes.

Du kan læse mere om Banebryderne på www.banebryderne.dk og Rusmiddelcenter på www.rus.faxekommune.dk.



Hvem er du?

Du skal have et ønske om at arbejde ledelsesmæssigt med socialpædagogik, rettet mod psykisk sårbare og socialt udsatte borgere.

Da medarbejderne i høj grad arbejder tværfagligt, på tværs i egen kommune, men også i region, institutioner m.fl. er det vigtigt at du kan skabe gode samarbejdsrelationer til relevante parter.

Vi lægger vægt på at arbejde med organisering, faglighed, arbejdskultur, trivsel, arbejdsglæde og det gode arbejdsmiljø.

Du skal kunne arbejde struktureret og agere med ledelse i mange stilarter og på mange niveauer. Dvs. i nogle tilfælde vil den situationsbestemte ledelse være bedst, i andre måske mere demokratisk, motiverende, anerkendende m.fl. og ikke være bange for at tage, men også give ansvar fra dig. Det er vigtigt, at du er nysgerrig, undersøgende og tilstedeværende. På den måde bliver du en naturlig del af dagligdagen og en vigtig sparringspartner for os alle.

I Faxe Kommune bygger ledelsesgrundlaget på tillid, respekt, helhedstænkning og ordentlighed, der af den enkelte leder udvikles i den faglige og daglige ledelse, sammen med medarbejdere, lederkollegaer chefer m.fl.

Derudover ønskes:

  • Lederuddannelse på diplomniveau eller derover.
  • Solide kompetencer indenfor personaleledelse.
  • Erfaring med arbejde indenfor det socialpædagogiske og rusmiddelbehandlingsmæssige felt.
  • Erfaring med driftsledelse og økonomistyring.
  • Erfaring med datadrevet ledelse.
Du skal have kørekort og der indhentes straffe- og børneattest.

Vi tilbyder

  • Løn efter kvalifikationer + pension med overenskomstmæssige vilkår (Dog har vi en økonomisk begænsning, hvor max lønnivieauet ligger på ca. 50 tkr,.)
  • Fastansættelse på 37 timer, uden øvre arbejdstid, men med stor indflydelse på at planlægge egen arbejdstid.
  • Grundig introduktion og samarbejde med lederkollegaer.
Samtalerne afholdes følgende dage
Ansøgningsfristen er d. 9.8.2026 og der kan være indkald til 2 samtaler.

Første samtale er d. 13.8.2026 og anden samtale er d. .17.8.2026

Der vil være et ansættelsesudvalg til stede ved samtalerne som består af ledelse og repræsentanter fra hhv. Socialvejleder, Værested, Rusmiddelcenter og TR.

Der indhentes 2 referencer ifm. ansættelsen af den udvalgte kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Centerleder Tommy Grønvold på tlf. 4020 4708.

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

Se job

Køge Kommune

Unikt bosted søger den unikke leder. Erfaren leder søges til Agerbækhuse fra 1. november 2026 - 37 timer ugentligt.

Køge

Vi søger en erfaren leder med stærke ledelsesmæssige kompetencer til vores §108-bosted, hvor vi arbejder med borgere med omfattende og sammensat støttebehov, der kræver en helhedsorienteret og højt specialiseret indsats.

Om stillingen

Som leder får du ansvar for den daglige drift og udvikling af Agerbækhuse.

Du får direkte ledelsesansvar for 3 ledere og bliver dermed en central del af arbejdet med at udvikle og understøtte den samlede ledelse. Stillingen indebærer også daglig koordinering med administrationen samt med øvrige medarbejdergrupper, som arbejder på tværs på Agerbækhuse. Du får derfor en vigtig opgave i at sikre et godt samarbejde og skabe følgeskab på hele bostedet.

Stillingen er forankret i et komplekst felt, hvor pædagogiske og sundhedsfaglige perspektiver er gensidigt afhængige, og hvor du skal sætte tydelig faglig retning og understøtte et stærkt tværfagligt samarbejde med fokus på at skabe helhedsorienterede og meningsfulde løsninger for borgerne.

Fra 1. august 2026 rykker Agerbækhuse og Sløjfen tættere sammen med fælles øverste leder. Vi skal sammen arbejde fremadrettet med at skabe synergi i opgaveløsningen på tværs af organisationerne.

Du bliver også en del af et ledelsesteam med de øvrige ledere i Sløjfen, hvor der koordineres og sparres med hinanden.

Samtidig står vi overfor en vigtig overgang med en planlagt flytning i maj 2028 til et helt nyt Agerbækhuse, som får beliggenhed i Herfølge. Som leder får du en central rolle i at sikre en veltilrettelagt og god flytteproces. Der vil under flytteprocessen være en række opgaver, som du skal varetage i samarbejde med ledere, medarbejdere og pårørende for at fastholde stabil drift og trivsel gennem hele overgangen. Derudover vil du skulle have et særligt fokus på at få selve indflytningen, for at gøre den så smidig som muligt for borgerne og medarbejderne.

Dine opgaver

• Sikre sammenhæng mellem driftsniveau, ledelsesniveau og strategiske mål

• Facilitere forandrings- og udviklingsprocesser, herunder flytningen i 2028

• Indgå i og udvikle den fælles ledelse af tilbuddet

• Ansvar for kvalitet, drift, økonomi og ressourcestyring i samarbejde med din leder

• Understøtte og udvikle en stærk og tydelig personaleledelse

• Samarbejde med kommuner, pårørende og andre samarbejdspartnere

• Understøtte udvikling af metoder, dokumentation og arbejdsgange

• Understøtte et sundt arbejdsmiljø

• Repræsentere Agerbækhuse i tværgående fora internt og eksternt

Vi forventer, at du

• Har en relevant socialfaglig faglig baggrund

• Har ledelseserfaring fra socialområdet, gerne med specialiserede målgrupper

• Har erfaring med ledelse gennem ledere

• Gerne har erfaring med og indsigt i målgruppens komplekse fysiske og psykiske problemstillinger

• Er tydelig, rolig, struktureret og beslutningsstærk

• Kan sætte tydelig retning og samtidig skabe følgeskab i en organisation med flere fagligheder

• Kan balancere økonomi og sikker drift

• Har fokus på samarbejde på tværs i organisationen og i Køge Kommune

Vi tilbyder

• En central ledelsesrolle i et højt specialiseret tilbud

• Samarbejde med en engageret og fagligt stærk leder- og medarbejdergruppe

• Tæt samarbejde med øvrig ledelse og faglige miljøer

• Et tydeligt ledelsesmæssigt mandat og mulighed for at sætte retning i et komplekst tilbud

• En arbejdsplads med fokus på faglighed, refleksion og trivsel

• En arbejdsplads, hvor tværfaglighed er en forudsætning og en styrke

• En arbejdsplads præget af stærkt sammenhold, engagement og faglig stolthed, hvor vi sammen bruger vores forskelligheder som en styrke i arbejdet med borgerne.


Vi afholder 1. samtale den 2. september og 2. samtale den 16. september.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 28/08/2026

Se job

Tønder Kommune

Daglig pædagogisk leder til Bedsted Børnecenter

Tønder

Vil du stå i spidsen for et lille børnecenter med stort hjerte, høj faglighed og tætte relationer? Brænder du for ledelse tæt på praksis, og motiveres du af at skabe udvikling sammen med medarbejdere, børn og forældre? Og kan du sætte en tydelig retning og samtidig bevare nærværet i hverdagen? Så er det måske dig, vi søger som ny daglig pædagogisk leder i Bedsted Børnecenter.

Vi søger en engageret og visionær leder pr. 1. oktober 2026. 

Et lederjob med både hjerte og retning

Som daglig pædagogisk leder får du ansvaret for den faglige, personalemæssige og driftsmæssige ledelse af Bedsted Børnecenter. Du bliver en central drivkraft i den fortsatte udvikling af vores pædagogiske praksis og skal være med til at sikre høj kvalitet, stærke relationer og en tryg hverdag for børn, medarbejdere og forældre.

Hos os tror vi på, at god ledelse skabes tæt på praksis. Derfor kombinerer stillingen strategiske ledelsesopgaver med pædagogiske timer blandt børnene, så du bevarer indblik i hverdagen og er synlig i huset.

Du bliver en del af et stærkt ledelsesfællesskab bestående af otte daglige pædagogiske ledere og én områdeleder, hvor sparring, samarbejde og fælles udvikling er vigtige værdier.

Dine vigtigste opgaver

Du skal blandt andet

  • sætte en tydelig pædagogisk retning og omsætte fælles mål til lokal praksis
  • understøtte høj faglig kvalitet gennem sparring, refleksion og opfølgning
  • lede professionelle læringsfællesskaber og styrke en systematisk evalueringskultur
  • udøve relationel ledelse med fokus på medarbejdernes trivsel og faglige udvikling
  • sikre struktur, organisering og tydelig kommunikation
  • være en synlig og nærværende leder i hverdagen
  • skabe tryghed, engagement og fællesskab for børn, medarbejdere og forældre
  • bidrage aktivt til udviklingen af hele området i tæt samarbejde med lederkolleger og områdeleder.

Vi søger dig, som

  • brænder for ledelse og udvikling af mennesker og organisationer
  • er fagligt velfunderet og kan skabe følgeskab gennem tydelighed og retning
  • trives med både strategiske opgaver og praktisk ledelse tæt på hverdagen
  • ser værdien i at være tæt på praksis og træde til, når behovet opstår
  • kan skabe stabilitet, overblik og gode samarbejdsrelationer
  • prioriterer forældresamarbejdet som en vigtig del af kerneopgaven
  • har fokus på et stærkt arbejdsmiljø og medarbejdernes trivsel
  • har diplomuddannelse i ledelse – eller er motiveret for at gennemføre den.

Derfor skal du vælge Bedsted Børnecenter

Hos os får du mulighed for at gøre en reel forskel i et mindre børnecenter, hvor relationerne er tætte, beslutningsvejene korte, og hvor der er højt til loftet.

Vi tilbyder

  • 8 engagerede og dygtige medarbejdere
  • 20 børnehavebørn og 3 småbørn
  • en institution med stort fokus på høj faglig kvalitet
  • et stærkt fagligt fundament og en fælles pædagogisk kultur
  • tæt sparring med områdeleder og lederkolleger
  • mulighed for at sætte dit eget præg på den fortsatte udvikling
  • en hverdag med både ledelsesansvar og nærvær blandt børn og medarbejdere.

Område Løgumkloster og Toftlund

Bedsted Børnecenter er en del af Område Løgumkloster og Toftlund, som består af områdeinstitutionen Markledets Børnehus i Løgumkloster samt otte filialer fordelt i Løgumkloster, Ballum, Bedsted, Bredebro, Visby, Øster Højst og Toftlund.

Området omfatter også de kommunale dagplejere, hvilket giver gode muligheder for tværgående samarbejde og fælles faglig udvikling.

Indplacering i lønramme afhænger af erfaring, kompetence og relevant uddannelse.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

Se job

Odense Kommune

Assisterende rehabiliteringsleder til Botilbuddet Fangelvej Forløb Sindslidelse

Odense

Vil du være med til at lede et sted hvor høj faglighed, arbejdsglæde og troen på menneskers muligheder går hånd i hånd?
Kan du sikre sammenhæng mellem beslutninger, praksis og fælles mål i tæt samarbejde med rehabiliteringslederen?
Brænder du for arbejdet med personaleledelse , trivsel og et stærkt arbejdsmiljø? Så læs videre her...


På Botilbuddet Fangelvej søger vi en assisterende rehabiliteringsleder, som sammen med rehabiliteringslederen vil stå i spidsen for den fortsatte udvikling af vores socialpsykiatriske botilbud.
Vi leder efter dig, der kan skabe retning og følgeskab. Dig der trives tæt på både medarbejdere og borgere. Og dig der ved, at de bedste resultater skabes gennem relationer, faglighed og samarbejde.
Du bliver en del af et velfungerende tilbud med en stærk kultur, engagerede medarbejdere og et solidt fagligt fundament.
Derfor får du de bedste muligheder for at være med til at styrke det, der allerede virker godt og implementere nye tiltag, som er en del af den virkelighed, der er i en politisk styret organisation.

Dit ledelsesansvar
Som assisterende rehabiliteringsleder bliver du en central del af ledelsen på Botilbuddet Fangelvej.

Du får blandt andet ansvar for at:

  • understøtte faglig kvalitet, udvikling og implementering af nye initiativer
  • bidrage til personaleledelse, trivsel og et stærkt arbejdsmiljø
  • sikre sammenhæng mellem beslutninger, praksis og fælles mål
  • understøtte drift og koordinering i en kompleks hverdag
  • bidrage til engagement, ejerskab og følgeskab blandt medarbejderne
  • bidrage aktivt til samarbejdet på tværs af Forløb Sindslidelse
Du kommer til at arbejde tæt sammen med rehabiliteringslederen, og vi forventer, at I sammen skaber en tydelig, nærværende og tillidsfuld ledelse.

Om Fangelvej
Botilbuddet Fangelvej er et socialpsykiatrisk botilbud for voksne mennesker med psykiske vanskeligheder. Vi har 22 boliger på matriklen og løser desuden bostøtteopgaver for enkelte borgere i egen bolig.
Vi arbejder recoveryorienteret og rehabiliterende med fokus på den enkelte borgers håb, ønsker og drømme.
Hos os møder du medarbejdere med høj faglighed, stor erfaring og et stærkt engagement i kerneopgaven. Samarbejde, refleksion, humor og hjælpsomhed er naturlige dele af hverdagen. Vi er ambitiøse på borgernes vegne og tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.
Borgerne bor her typisk i 5-7 år, men der kan være nogle, som har brug for tilbuddet i en kortere eller længere periode, inden de er klar til at komme videre.
Udover den individuelle støtte vægter vi højt, at der skabes rum for fællesskaber borgerne imellem. Vi tilbereder f. eks. selv måltiderne, og der er planlagte fælles aktiviteter i løbet af ugen.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant socialfaglig baggrund eller andre relevante uddannelser
  • har erfaring fra socialpsykiatrien.
  • har ledererfaring eller er godt på vej i din lederudvikling
  • er indstillet på at tage en lederuddannelse på diplomniveau, hvis du ikke allerede har det
  • er tydelig i din kommunikation og god til at skabe relationer
  • kan balancere drift, udvikling og personaleledelse
  • har mod til at træffe beslutninger og stå ved dem
  • ser værdien i tværfaglige perspektiver og fælles løsninger
Du motiveres af

  • at gøre en reel forskel for mennesker med psykiske vanskeligheder
  • at udvikle medarbejdere og stærke faglige fællesskaber
  • at skabe kvalitet i mødet mellem borger og medarbejde
  • Kan se værdien i at lægge en vagtplan som både tilgodeser driften og privatlivet
  • at indgå i et stærkt lederfællesskab
  • at indgå i et socialt fællesskab med hele medarbejdergruppen
  • at omsætte ambitioner til handling

Vi tilbyder

  • en spændende lederstilling med stor mulighed for indflydelse og faglig udvikling
  • tæt samarbejde med rehabiliteringslederen
  • mulighed for både faglig og ledelsesmæssig udvikling
  • et stærkt lederfællesskab i Forløb Sindslidelse
  • en medarbejdergruppe som er indstillet på at udvikle deres kompetencer og arbejde med sig selv
  • en arbejdsplads med opmærksomhed på, at man ikke skal stå alene i et arbejde, hvor der stilles høje følelsesmæssige krav.
  • en arbejdsplads præget af tillid, samarbejde og arbejdsglæde
  • stor opbakning til årlige arrangementer udenfor arbejdstiden
Vil du være med?
Vi arbejder ud fra en læringskultur. Vi er ikke perfekte. og der skal være plads til at prøve nye ting af selv hvis vi fejler undervejs. Vi lærer af erfaringerne og finder nye veje sammen. Derfor er Fangelvej en arbejdsplads i positiv udvikling, hvor det aldrig er kedeligt at være en del af.
Kan du kan se dig selv som en del af ledelsen på Fangelvej, og har du lyst til at bidrage til vores fortsatte udvikling, glæder vi os til at høre fra dig.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer


Vil du vide mere?
Du kan læse mere om Botilbuddet Fangelvej på Odense Kommunes hjemmeside.
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte
rehabiliteringsleder Monica Refskou på 20 41 88 31. I uge 31-32 kan Tine Møller Rønn kontaktes på 61 55 67 86

Det praktiske
Ansøgningsfrist: 11. august 2026
Vi forventer at afholde første samtale mandag den 17. august 2026.
Anden samtale forventes afholdt tirsdag den 25. august 2026.
Du skal forvente at arbejde med en case i forbindelse med samtalerne, og mellem første og anden samtale vil der også indgå en personprofilanalyse.

Indrykket:05/07/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

Se job

Silkeborg Kommune

Daglig leder søges til Funder Børnehus specialafdeling ”Brombærhuset”.

Silkeborg

Vil du være leder i en velfungerende daginstitution med et stærkt fokus på det gode arbejdsmiljø? 

Du træder ind i en ambitiøs ledergruppe, der hver dag arbejder for at skabe de bedste betingelser for børnenes trivsel og udvikling - i tæt samarbejde med husets dygtige og dedikerede medarbejdere. 

Om Daginstitutionen Funder og Brombærhuset: 

Daginstitutionen Funder er en af 15 daginstitutioner i Silkeborg Kommune. Vi har ca. 110 medarbejdere, fordelt på 3 børnehuse: Funder Børnehus med tilhørende special pladser, Funder Alle Børnehus og Børnehuset Damgårdsvej. Læs mere her. 

Brombærhuset er en del af Funder Børnehus, et nystartet børnehus med 20 særlige pædagogiske indsatspladser og 16 almen pladser.

Den specialpædagogiske indsats skal være en integreret del af hele huset. Nogle børn har behov for særligt strukturerede lærings- og omsorgsmiljøer i en SPI-gruppe på grund af fysiske, kommunikative eller kognitive udfordringer. Disse behov stiller krav til de fysiske rammer, som også kan opleves, når man besøger vores hus. Men uanset hvor barnet har sin base, er det den fælles faglighed i huset, der sikrer inklusion. 

I Silkeborg Kommune bygger vi vores dagtilbud på en grundlæggende vision om, at alle børn skal være en ligeværdig del af stærke og udviklende fællesskaber. Stærke børnefællesskaber - det er selve fundamentet for vores menneskesyn og for den måde, vi organiserer, indretter og driver vores børnehuse. 

Alle børn har ret til at høre til, deltage og opleve sig betydningsfulde i hverdagen - alle skal blive til både nogen og noget.

Lederteamet i Daginstitutionen Funder: 

I vores ledelsesteam samarbejder vi om det overordnede pædagogiske grundlag og pædagogiske udvikling - herunder de styrkede pædagogiske læreplaner, stærke børnefællesskaber og forældresamarbejde. Derudover mener vi, at et godt arbejdsmiljø er afgørende for netop kvaliteten af vores arbejde og vi har derfor som ledergruppe et særligt fokus på dette. 

Vi arbejder tæt sammen med dagplejen og den lokale skole omkring trygge overgange, børnenes trivsel og forældresamarbejde - alt sammen elementer, der understøtter kerneopgaven – trivsel og udvikling for alle børn.

Ledelsesteamet består af en institutionsleder og fire daglige ledere. Som daglig leder får du ansvar for den daglige drift af ”Brombærhuset”, herunder faglig ledelse, personaleledelse samt børnetimer, som er en del af stillingen. 

Din nærmeste leder, institutionslederen, har det overordnede ansvar for at skabe faglig udvikling og sammenhæng i det pædagogiske dagtilbud samt en daglig lederfunktion i en af Institutionens børnehaver.

 
Det forventer vi af dig: 

Som daglig leder lægger vi vægt på faglige kompetencer, som:

  • har en erfaring og kendskab til specialområdet og gerne 0-18 års området
  • har ledelsesmæssig erfaring og erfaring med at lede et dagtilbud – har du diplom i ledelse vil det være en fordel, men ingen betingelse
  • varetage faglig ledelse med fokus på kvalitet i kerneopgaven, herunder systematisk arbejde med evaluering, læring og udvikling af den pædagogiske praksis 
  • sikre en ensartet og høj kvalitet i det pædagogiske arbejde gennem sparring, feedback og opfølgning
  • evnen til sammen med personalet at arbejde målbevidst, skabe udvikling og kommunikere tydeligt
  • at planlægge, lede og gennemføre processer i tæt samarbejde med personalet
  • synlighed – overfor børn, personale, forældre samt øvrige samarbejdspartnere 
Vi leder efter en person, der: 
  • formår at lytte, reflektere og være nysgerrig på sine omgivelser
  • er motiverende og inspirerende i samarbejdet og vægter dialogen, som et vigtigt værktøj
  • som kan se sig selv ind i et forpligtende arbejdsfællesskab
  • vil være en del af en organisation, hvor fællesskabet er det stærkeste

På Silkeborg Kommunes hjemmeside kan du læse mere om kommunens strategiplan, ledelsesgrundlag samt job og personprofil m.v.: "Bliv leder hos os".

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Jf. forhåndsaftalen for ledere mellem BUPL og Silkeborg Kommune, aflønnes stillingen i afdeling Brombærhuset på løntrin 43 + 9.750 kr. årligt (31.3.2000 niveau)

Yderligere oplysninger:
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt institutionsleder Maj-Britt Refslund på tlf. 23 44 79 23 eller sektionsleder Mette Ruggaard på tlf. 23 61 01 23

Ansøgningsfrist søndag den 9. august 2026. 
Første ansættelsessamtale forventes afholdt torsdag den 20. august 2026, hvorfra to kandidater vil blive udvalgt til en anden samtalerunde torsdag den 27. august 2026. Går du videre til 2. samtale skal du udfylde et personprofil og får en tilbagemelding på denne inden 2. samtale. 

Tiltrædelse forventes 1. oktober 2026 

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. 
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag. 

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

Se job

Www.aalborg.dk

Pædagogisk leder til Børnehaven Rosengården, Dagtilbud Østerådalen

Aalborg

Står du på et fundament af høj faglighed og samarbejde til gavn for alle børn? 

Så er denne stilling måske lige noget for dig!

Børn og Unge, Dagtilbud Østerådalen, søger en pædagogisk leder til Børnehaven Rosengården i en fast stilling på fuld tid med tiltrædelse senest d. 1. oktober 2026. 

Lidt om lederjobbet:

Børnehaven Rosengården udgør sammen med 10 andre daginstitutioner Dagtilbud Østerådalen, som hører under Børn og Unge område 7, der inkluderer institutioner, skoler, specialtilbud m.m. 

Som pædagogisk leder indgår du i et ledelsesteam med 10 andre pædagogiske ledere samt dagtilbudslederen. Her er du med til at sikre drift og udvikling af hele dagtilbuddet og har mulighed for at præge udviklingen af dagtilbudsområdet i Aalborg Kommune. Vi kan i fællesskab og derfor prioriterer vi, at der er tid til ledelsessparring med dagtilbudsleder og med dine kollegaer i både formelle og uformelle netværksgrupper. 

Vi tilbyder:

En spændende lederstilling med mulighed for at præge den daglige pædagogik og arbejdsmiljøet til gavn for børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. Du får en god on-boarding med pædagogisk lederkollega som mentor, mulighed for lederuddannelse på diplomniveau og så indgår du som en del af et professionelt, engageret og støttende ledelsesteam med plads til faglig sparring og personlig udvikling. 

Lidt om dig:

Du er uddannet pædagog, gerne med ledelseserfaring indenfor vores fagområde. Vi forventer, at du er et samarbejdende menneske, der naturligt og transparent kan sætte retning og stå i spidsen for den pædagogiske udvikling. Vi tænker, at du sætter pris på det værdifulde i at forstå, involvere og sikre et godt samarbejde, hvad enten det er med forældre, medarbejdere, ledelse eller andre samarbejdspartnere, hvor psykologisk tryghed kræver dit kontinuerlige fokus.  Du ser muligheder frem for begrænsninger og motiveres af at engagere og motivere pædagogisk personale, altid med øje for helhedens sammenhængskraft og høj kvalitet i løsningen af kerneopgaven. 

Om Børnehaven Rosengården:

Rosengården, der er normeret til 42 børn, ligger i Skalborg nær grønne områder med let adgang til bus og tog. Vores legeplads er en hyggelig oase med mange kroge der skaber differentierede læringsmiljøer til leg og læring. Uderummet benyttes året rundt: Både til at gå på opdagelse i dyrelivet, styrke grovmotorikken, bruge sanserne, forstå naturens gang eller til at danse og lege. 

Hos os er omsorg, tryghed, faglighed og tilgængelige voksne i ”børnehøjde” fundamentet for børns trivsel og udvikling. Vi har en pædagogisk organisering, der tager udgangspunkt i både det enkelte barn og hele børnegruppen. Organiseringen understøttes af visuelle støttesystemer, hvorfor vi gør brug af piktogrammer og dagstavler. Vi har kontinuerligt fokus på værdien af en tilgang og organisering, der tager udgangspunkt i det pædagogiske grundlag, hvor børnesyn og perspektiver er højt prioriteret. Vi er i øjeblikket i gang med en udviklingsproces, hvor vi i et fagfællesskab undersøger og skaber endnu flere udviklende læringsmiljøer. Vi forventer, at du deltager heri, og at du er medskabende af rammer og retning for denne proces fremadrettet. 

Vi vægter et fokus på det pædagogiske sprogarbejde, hvilket blandt andet tager afsæt i en børnegruppe med mange forskellige nationaliteter. I dagtilbuddet har vi desuden et sprognetværk faciliteret af fagcentret. Her mødes sprogpædagoger på tværs af dagtilbuddet flere gange årligt til oplæg, deling af prøvehandlinger og nye konkret sproglige handleværktøjer. Her har du som pædagogisk leder en vigtig rolle i omsætning og implementering lokalt. 

Som pædagogisk leder i Børnehaven Rosengården spænder dine opgaver bredt: Lige fra det nærværende samspil med børnene til både formelt og uformelt forældresamarbejde, personalemøder, administrative/driftsmæssige opgaver og samarbejde med eksterne fagpersoner. 

Pædagogisk leder har ansvaret for personaleledelsen i Rosengården og er dermed nærmeste leder for 7 engagerede og stabile medarbejdere, som rummer både erfaring, fagligt fundament og forskellige personligheder. Vi ønsker, at der i Rosengården skal være plads til sammen at undersøge og udforske et trygt fagligt miljø med plads til hinandens perspektiver, så du må meget gerne kunne støtte op om en kultur, hvor vi både udfordrer og støtter hinanden. 

Børnehaven har et velfungerende forældreråd og en engageret forældregruppe, som bakker op om, planlægger og afholder institutionens tilbagevendende traditioner. 

Vi glæder os til at byde en ny pædagogisk leder velkommen, som kan se sig selv i vores værdier, og som har lyst til at udvikle Rosengården sammen med os. 

Yderligere information om børnehaven kan du finde her: Børnehaven Rosengården

Løn mm:

Lederstillingen er omfattet af forhåndsaftale if. lokal løn med udgangspunkt i løntrin 44. Øvrige ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL.

Ansættelsesproces:

Er du interesseret i stillingen eller har yderligere spørgsmål, kan du kontakte dagtilbudsleder Tina Riis Thomsen via en sms på tlf. 3199 0973. Grundet ferie, vil du herefter blive kontaktet af dagtilbudsleder når det er muligt. 

Ansøgningsfrist 05.08.2026

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 17.08.2026

Der indhentes reference samt straffe- og børneattest inden endelig ansættelse.

Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen ”søg jobbet” og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning, cv og bilag i begrænset omfang. 

Aalborg kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

Se job

Pages

Valgt stilling