WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
9

ERHR Rekruttering

Salgsingeniør i StruSoft A/S

Aarhus

Til StruSoft A/S, som er en af Danmarks førende softwareleverandører til bygningsingeniører og byggeindustrien, søger vi en salgsingeniør med flair for statik og med lyst til at sælge og rådgive om nogle af de mest anerkendte software- og beregningsprogrammer i branchen.
  • Er du træt af deadlines, rapportskrivning og mange gentagne opgaver?
  • Kribler det i fingrene når du eks. hører programnavne som DIMENSION og FEM-design?
  • Er du uddannet konstruktionsingeniør og er fortrolig i brugen af FEM-Design?
  • Vil du bruge din faglige viden indenfor konstruktionsberegninger på en ny og værdigivende måde?

Så læs endelig videre for så er det lige dig vi søger...

Jobbeskrivelse

Her er muligheden for at få et spændende job hos en af Danmarks førende softwareleverandører til ingeniørrådgivere og betonelementfabrikker. Vi søger en ingeniør til at gå forrest i rollen som Salgsingeniør. Her skal du skabe kunderelationer og dermed fortsætte med at bygge på den gode relation StruSoft allerede har til kunderne i Danmark ved at rådgive dem til at vælge de rigtige softwareløsninger. Din arbejdsplads bliver hos StruSoft teamet i Aarhus, der har kontor på Navitas.

Om StruSoft

Du kender garanteret StruSoft allerede, hvor du bruger deres programmer i dit daglige arbejde. StruSoft udvikler og sælger nemlig statikprogrammer til både små og store opgaver, samt programmer til en række andre fag indenfor byggebranchen. StruSoft tror på, at den gode kundeoplevelse er vejen til succes og med mere end 240 ansatte på verdensplan er StruSoft stærk repræsenteret i branchen. StruSoft søger nu en ny dygtig konstruktionsingeniør til stillingen som Salgsingeniør.

Om stillingen

Som salgsingeniør hos StruSoft, vil du få kontakt til og opretholde det gode forhold til kunderne i Danmark. Dit fokus vil være at forstå kundernes behov og tilbyde kunderne de bedste softwareløsninger der passer til deres behov. Jobbet vil blandt andet indebære:

  • At kontakte, følge op på og besøge StruSofts kunder i Danmark.
  • Indgå i tæt samarbejde med StruSoft-teamet bestående af salg, coach, support og marketing.
  • At lave tilbud og lukke aftaler om softwareløsninger.
  • Udtænke lokal markedsføring, eks. igennem digitale medier mm., i samarbejde med marketingafdelingen.
Om den ideelle kandidat

Du skal trives med en udadvendt rolle hvor du kommer til at snakke med kunder samt hjælpe og byde ind med råd- og vejledning. Du finder motivation i at rådgive og du trives også i en rolle, hvor du kan få lov til at være proaktiv og tænke salg og kommercielt. Det er ligeledes et stort plus, at du kan genkende dig selv i følgende:

  • Er glad og smilende.
  • Er uddannet bygningsingeniør med minimum 3 års erfaring fra rådgiverbranchen.
  • Er dygtig til statik.
  • Får energi af at hjælpe andre til at gøre deres arbejde smartere.
  • Kender til- og er vant til at bruge FEM-Design og evt. Dimension og er fortrolig med IT generelt.
  • Taler og forstår dansk og kan begå dig på engelsk.
  • Har kørekort og egen bil.
Hvad tilbyder StruSoft

StruSoft er en international softwarevirksomhed i vækst. De tilbyder et meget socialt job i et godt stabilt arbejdsmiljø. Her er der tillid til medarbejderne og du vil opleve en fri og humoristisk tone samt gode muligheder for at avancere i organisationen. Hos StruSoft er der hverken deadlines eller rapportskrivning, og til gengæld tilbyder de både madordning og sundhedssikring.

Som Salgsingeniørhos StruSoft får du en unik mulighed for at:

  • Udvide dit faglige netværk.
  • Få dybdegående viden om nogle af de mest anvendte statikprogrammer i landet.
  • Dygtiggøre dig indenfor statik generelt gennem faglig sparring med både kunder og kollegaer.
  • Udvikle dine præsentationsevner.
  • Være blandt de første til at arbejde med 2. generation af Eurocodes.
Tiltrædelse

Hurtigst muligt

Sådan søger du stillingen

ERHR Rekruttering forestår denne rekruttering, hvorfor al henvendelse skal ske til os. Ansøgning og CV uploades via vores hjemmeside.

Har du spørgsmål eller ønsker du noget uddybet, er du velkommen til at kontakte Headhunter Tim Lykke Jensen, ERHR Rekruttering på telefon 5455 2200. Alle henvendelser behandles fortroligt og under diskretion.

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt. Vi screener og evaluerer løbende ansøgninger, så send din ansøgning med det samme. Samtaler afholdes løbende og stillingen afsluttes når den rette kandidat er fundet.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 22/09/2026

Se job

Vejdirektoratet - Fløng

Bygværksansvarlig med interesse for projektledelse til Vejdirektoratet

Høje-Taastrup

Kunne du tænke dig at arbejde med prioritering, planlægning og projektledelse af vedligeholdsprojekter – og samtidig bidrage til udviklingen af asset management på Vejdirektoratets bygværker i Østdanmark? Så har vi måske jobbet til dig.

Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sammenhæng for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje. Vejdirektoratet er en spændende matrixorganisation, der lægger vægt på faglig udvikling og fleksibelt arbejdsliv.

Som bygværksansvarlig bliver du en del af det team, der er har ansvaret for drift og vedligeholdelse af Vejdirektoratets specielle og almindelige bygværker. Du vil få ansvar for en række almindelige bygværker, og du vil få tildelt dine egne vedligeholdsprojekter, som du sammen med Vejdirektoratets øvrige afdelinger og samarbejdspartnere skal sørge for.

Om stillingen

Hos Vejdirektoratet får du rig mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen. Der er mulighed for at forme og sammensætte arbejdsopgaverne ud fra dine kompetencer og erfaring.

Som bygværksansvarlig for almindelige bygværker i Vejdirektoratet vil dine opgaver eks. være at:

  • sørge for den daglige drift på bygværkerne i tæt samarbejde med driftsentreprenører
  • planlægge og udføre rutine- og generaleftersyn
  • deltage i prioriteringen af projekter og vedligehold i tæt samarbejde med de øvrige bygværksansvarlige
  • planlægge og gennemføre vedligeholdelsesprojekter
  • deltage i den konstante udvikling af Vejdirektoratets Asset Management på bygværker
  • behandle skadevoldersager, fremmed bygherresager og borgerhenvendelser vedrørende dine bygværker og at være i dialog med kommuner og andre myndigheder
Som bygværksansvarlig vil du typisk indgå i et projektteam sammen med øvrige fagligheder fra Vejdirektoratet i tæt samarbejde med bygværksrådgivere. Du vil få gode kolleger med erfaring inden for drift og vedligehold af broer, som du kan sparre med.

Din profil

Vi forestiller os, at du er ingeniør inden for byggeri- og anlægskonstruktioner med erfaring inden for drift og vedligehold, projektledelse samt eftersyn på bygværker.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • kan lide at følge projekterne helt fra den spæde planlægning til vedligeholdsprojektet på bygværket står færdigt
  • brænder for asset management og den fortsatte udvikling inden for feltet
  • trives i projekter med mange grænseflader
  • har gode samarbejdsevner
  • kan kommunikere tydeligt både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk
  • kan arbejde selvstændigt, har overblik og er struktureret
Uanset baggrund vil du få en grundig introduktion til organisationen og arbejdsopgaverne.

Velkommen til Bygværksforvaltning

"I Vejdirektoratet møder du en stærk fællesskabsånd, hvor vi hjælper hinanden, og har en uformel tone, der skaber energi, godt humør og en hverdag, hvor det er sjovt at gå på arbejde,” fortæller afdelingsleder for Bygværksforvaltning Tine Gotthardsen.

Du kommer til at arbejde i afdelingen Bygværksforvaltning, som er kompetencecenter for alt arbejde relateret til eksisterende bygværker i Vejdirektoratet. Vi har ansvaret for drift og forvaltning af bygværkerne inkl. mekaniske og elektriske installationer. Bygværksforvaltning består af ca. 25 medarbejdere, fordelt på flere af Vejdirektoratets lokationer.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende statslig overenskomst.

Som akademiker ansættes du efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten. Du indplaceres på baggrund af akademisk anciennitet (basistrin 1-8) jf. gældende AC-overenskomst.

Afhængig af din anciennitet og faglige kvalifikationer kan du ansættes som specialkonsulent eller chefkonsulent jf. AC-overenskomstens bilag 4. Du vil i så fald blive indplaceret som specialkonsulent eller chefkonsulent, nedre trin.

Du kan se lønforløb på AC-skalaens basistrin på side 31-32 i Statens lønoversigt.

Udover basislønnen er der mulighed for at forhandle et individuelt kvalifikationstillæg afhængigt af erfaring og kvalifikationer. Der vil være tilknyttet en pensionsordning på 18,07 %.

Kontakt HR på rekruttering@vd.dk, hvis du har spørgsmål til lønindplacering. Vi gør opmærksom på, at vi kun oplyser startløn/basisløn for stillingen, og at eventuelle tillæg først forhandles i forbindelse med et konkret løntilbud.

Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet, kompetenceudvikling og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Der vil være mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Vejdirektoratet i Fløng, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, hvor du bliver du en del af Drift og Teknik divisionen i området Befæstelser, Bygværker og Geoteknik.

Ansættelsen er betinget af gyldigt kørekort (kategori B).

Læs mere

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere på www.vejdirektoratet.dk.

Du er også velkommen til at kontakte afdelingsleder Lene Højris, der er ansvarlig for søsterafdelingen Bygværker, på tlf. 7244 7053 efter den 28. juli for at høre mere om stillingen.

Er du interesseret?

Send en kort ansøgning og dit CV senest d. 23. august 2026. Vi holder samtaler i uge 36.

Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Ansøg” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv og andre relevante dokumenter.

Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap, politisk anskuelse eller etnisk tilhørsforhold.

Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

Se job

SSI

Projektingeniør med speciale i HVAC til laboratorie- og GMP-projekter på Sta-tens Serum Institut

København

Vil du bidrage med din specialviden inden for HVAC-installationer til teknisk krævende byggeprojekter i en kompleks offentlig bygningsmasse? Så er du måske vores nye kollega i Campus Service på Statens Serum Institut.

Campus Service på Statens Serum Institut søger en erfaren projektingeniør til en tidsbegrænset deltidsstilling på 14,8 timer om ugen fordelt på to dage. Du bliver en del af sektionen Bygninger, Projekter og Planer, hvor vi arbejder med teknisk komplekse bygge- og installationsprojekter i laboratorier, renrum og GMP-regulerede faciliteter.

Dine opgaver

  • Projektering og teknisk rådgivning inden for HVAC-installationer til laboratorier, renrum og GMP-regulerede områder.
  • Omsætte brugernes behov til tekniske løsninger og sikre, at projekterne lever op til gældende myndighedskrav, brugerkrav og GMP-krav.
  • Teknisk projektledelse og koordinering med brugere, rådgivere, entreprenører og interne specialister gennem projektets faser.
  • Udarbejdelse og kvalitetssikring af tekniske krav og dokumentation, herunder User Requirement Specifications (URS), i GMP-regulerede projekter.
  • Teknisk sparring om laboratorieventilation, renrum og øvrige installationstekniske forhold samt faglig vurdering af tekniske løsningsforslag.
  • Bidrage til planlægning, gennemførelse og idriftsættelse af teknisk komplekse byggeprojekter.
Din profil

  • Du er uddannet ingeniør med speciale inden for HVAC, ventilation eller bygningstekniske installationer.
  • Du har solid erfaring med projektering af HVAC-installationer til laboratorier, renrum og GMP-regulerede faciliteter.
  • Du har indgående kendskab til laboratorieventilation, renrum, laboratorieinstallationer og tekniske løsninger til komplekse laboratoriemiljøer.
  • Du har dokumenteret erfaring med GMP, herunder teknisk dokumentation og udarbejdelse af User Requirement Specifications (URS).
  • Du har erfaring med at arbejde i tværfaglige byggeprojekter og formår at skabe fremdrift og gode løsninger i samarbejde med brugere, rådgivere, entreprenører og interne interessenter.
  • Du arbejder struktureret, har stærk teknisk dømmekraft og trives med at omsætte specialiseret viden til praktiske løsninger.
Vi tilbyder
Dine evner og dit engagement bidrager til at løse vores fælles kerneopgave.

SSI er en arbejdsplads, der er internationalt anerkendt for at løse nationale og globale sundhedsopgaver. Du bliver en del af en organisation med 900 medarbejdere, der løfter meningsfulde opgaver, som styrker menneskers og dyrs sundhed gennem forskning og beredskab.

Vores hverdag er præget af mange forskelligartede opgaver, åbne døre og et bredt samarbejde med engagerede og dygtige kollegaer. Du får mulighed for en fleksibel hverdag med en god balance mellem arbejde og fritid, da SSI er en arbejdsplads med en 37-timers arbejdsuge inkl. frokostpause, flekstidsaftale.

På SSI har vi en aktiv personale- og idrætsforening (IK-SERA) med holdtræning og motionslokaler, fredagsbar og forskellige sociale arrangementer – og vores Campus rummer endda både tennisbaner og egen børneinstitution. SSI er placeret centralt beliggende i København med grønne arealer og gode offentlige transportmuligheder (bus og metro) og har fri parkering på området.

Dit kommende team
Du bliver en del af et lille, erfarent team med høj faglighed, stærke relationer og stort ejerskab for bygningernes værdi og funktion. Vi arbejder tæt sammen, hjælper hinanden og matcher ofte op to og to om opgaverne. Projekterne spænder bredt og omfatter både ombygninger i eksisterende laboratoriemiljøer og nyetablering af laboratorier og GMP-regulerede faciliteter. Fælles for projekterne er, at de stiller høje krav til teknisk forståelse af HVAC-installationer, laboratorieventilation og koordinering i komplekse miljøer. Som en del af en organisation med høj faglighed og stor samfundsmæssig betydning er det afgørende, at vi løfter i fællesskab og sikrer fremdrift i projekter, der sjældent er standard. Du får et alsidigt og meningsfuldt arbejde i en organisation med stor samfundsmæssig betydning. I din hverdag vil du følge projekterne fra de første tekniske overvejelser og behovsafklaring til aflevering og idriftsættelse.

Arbejdet udføres som udgangspunkt med fysisk fremmøde på Statens Serum Institut, da stillingen indebærer tæt samarbejde med brugere, kolleger og øvrige interessenter samt løbende tilstedeværelse i de laboratorier og tekniske områder, hvor projekterne gennemføres.

Stillingen er tidsbegrænset til perioden 1. oktober 2026 til 30. september 2027.

Dine ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat som efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Den rette kandidat kan, afhængigt af kvalifikationer og erfaring, blive indplaceret som chefkonsulent.

Kontakt os gerne
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte sektionsleder for Campus Support, Jan Findsen tlf. 2228 8779 – læg gerne besked eller send en sms.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 33 og 34.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

Se job

Projektering

Erfaren bygherrerådgiver til Projekteringsteamet i Ejendomsservice

Randers

Vil du være med til at skabe mest mulig værdi i kommunens bygninger? Vi søger en erfaren bygherrerådgiver, der kan indgå i vores team og tage ansvar for både byggeprogram, funktionskrav og budgetter.

Vil du være med til at skabe mest mulig værdi i kommunens bygninger? Vi søger en erfaren bygherrerådgiver, der kan indgå i vores team og tage ansvar for både byggeprogram, funktionskrav og budgetter.

Hvem er Ejendomsservice
Ejendomsservice er Randers Kommunes kommunale ejendomscenter, etableret i 2015, med ansvar for drift og udvikling af kommunens bygninger. Vores opgaver spænder bredt – fra vedligehold og daglig drift af kommunens samlede bygningsmasse til projektering, renovering, energistyring, rengøring og kantinedrift.

Vi arbejder ud fra ambitionen om at levere høj faglig kvalitet og god service gennem tæt dialog med brugere og samarbejdspartnere.

Om stillingen
Du bliver en del af Projekteringsteamet, som hovedsageligt består af bygningskonstruktører og arkitekter. Her varetager vi bygherrerådgivning, skitsering, projektering, udbud, byggeledelse og tilsyn på kommunale byggeprojekter – både nybyggeri og om- og tilbygning. Derudover arbejder vi også med brandsikring, driftsaftaler og arealforvaltning i tæt samarbejde med kolleger og fagforvaltninger.

Samarbejdet på tværs er en vigtig del af jobbet – både med kolleger i Ejendomsservice og med eksterne interessenter som brugere, fagforvaltninger, rådgivere og politikere. Derfor har vi brug for dig, der både kan arbejde selvstændigt og trives i tværfaglige samarbejder.

Dine opgaver vil bl.a. være:
  • Rådgivning i forbindelse med program- og projektudvikling
  • Udarbejdelse af udbudsstrategier og bistand ved valg af entrepriseform
  • Gennemførelse af udbud og kontraktforhandlinger
  • Tids-, økonomi- og risikostyring
  • Koordinering mellem bygherre, rådgivere, entreprenører og brugere
  • Kvalitetssikring og opfølgning gennem hele processen
  • Bidrag til udvikling af strategier gennem tværfagligt samarbejde

Vi forestiller os, at du:
  • Har en byggeteknisk baggrund som ingeniør, arkitekt eller lignende
  • Har erfaring med bygherrerådgivning, projektledelse eller entreprisestyring
  • Er analytisk, struktureret og god til at kommunikere klart med mange interessenter
  • Trives med at tage ansvar og sikre fremdrift i komplekse projekter
  • Har erfaring med at arbejde med bæredygtige løsninger inden for byggeri.

Vi tilbyder:
  • Spændende og varierende projekter inden for kommunalt byggeri
  • Et fagligt stærkt arbejdsmiljø
  • Gode muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse
  • Fleksibel arbejdstid med plads til familieliv

Har du lyst til at være med til at gøre Randers Kommunes bygninger endnu bedre, så glæder vi os til at høre fra dig!
  • Ansøgningsfrist: den 31. juli 2026
  • Samtaler forventes afholdt tirsdag den 18. august 2026
  • Tiltrædelse: 1. oktober 2026 eller snarest muligt herefter

Har du spørgsmål, er du fra uge 30 velkommen til at kontakte arkitekt Kåre Kjartan Søstrøm på telefon 30 10 56 05.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

Se job

Ikast-Brande Kommune

Projektleder i Kommunens Ejendomsafdeling – Vil du være med til at skabe fremtidens bygninger?

Ikast-Brande

Kickstart din karriere hos os

Vil du arbejde med projekter, der gør en reel forskel for borgere, brugere og lokalsamfundet? Som projektleder i vores ejendomsafdeling får du mulighed for at sætte dit præg på kommunens bygninger – fra skoler og daginstitutioner til kultur- og idrætsfaciliteter.

Du bliver en del af et mindre team, hvor der er plads til både faglig udvikling, sparring og nye idéer. Her får du ansvar, indflydelse og mulighed for at vokse i rollen.

Du kommer bl.a. til at arbejde med:

  • Byggeprojekter som bygherrerepræsentant
  • Sikre gennemførelse af projekter i forhold til aftalt tid, omfang og økonomi
  • Mindre- og mellemstore projekter
  • Proaktiv planlægning i forhold til deadlines og delafleveringer
  • Kommunikations- og samarbejdsevner
  • Løbende afrapportering til ledelsen
  • Energiforbedringer og grøn omstilling

Du får ansvar for hele projektforløbet – fra idé til aflevering – og du arbejder tæt sammen med brugerne af vores bygninger. Derudover får du mulighed for at bidrage i tværgående udviklingsprojekter på tværs af kommunen.

Hvem er du?

Du behøver ikke have 20 års erfaring – det vigtigste er, at du har drive, nysgerrighed og lyst til at tage ansvar. Vi forestiller os, at du:

Har lyst til at lede projekter og skabe fremdrift

  • Har et stærkt servicegen og skaber tryghed i dine projekter
  • Har erfaring fra kommune, rådgiverbranchen eller entreprenørleddet – eller er klar til at lære
  • Kender til eller er klar til at lære AB, ABR, ABT og bygningsreglementet
  • Er en holdspiller, der bidrager til fællesskab og god stemning
  • Kan navigere i en politisk styret organisation
  • Er udadvendt, nysgerrig og vant til at arbejde med deadlines
  • Er god til at kommunikere – både skriftligt og mundtligt – og vant til digitale værktøjer som MS Office, AutoCAD eller Revit
  • Har kørekort og en relevant byggefaglig uddannelse

Det får du hos os 
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du kan udvikle dig – både fagligt og personligt. Hos os får du:

  • En varieret hverdag med spændende projekter og ansvar fra dag ét
  • Et stærkt fagligt miljø og tæt samarbejde på tværs af kommunen
  • En kultur baseret på dialog, tillid og ansvarlighed
  • Korte beslutningsveje og stor indflydelse på dine opgaver
  • Et sundt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og balance
  • En aktiv personaleforening og et uformelt fællesskab med humor og gode kolleger 

Om os

Afdelingen Affald, Trafik og Ejendomme er etableret primo 2026 og tæller i alt ca. 70 medarbejdere. Vi arbejder med anlæg, udvikling og drift af kommunens bygninger, veje og grønne områder, samt Affald og Genbrug. I Kommunale Ejendomme arbejder vi meget tæt sammen med øvrige afdelinger i Ikast-Brande kommune.

Vi har et tæt fagligt samarbejde med en uformel omgangstone og sætter en ære i at hjælpe hinanden. Vores hverdag bygger på kommunens DNA om, at vi sammen gør en forskel. Vi udfordrer vanetænkning, finder løsninger og udøver myndighed med et servicegen. Vi lægger vægt på også, at have det rart og sjovt i en travl hverdag.

Det praktiske 

Løn og ansættelsesvilkår 
Stillingen er en fuldtidsstilling. 
Løn og ansættelsesvilkår sker ifølge gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og din faglige organisation.

Ansøgningsfrist:
Den 30. juli 2026

Samtaler:
Vi forventer første samtalerunde afholdes den 11. august 2026 og anden samtalerunde den 18. august 2026.

Tiltrædelse:
1. oktober 2026 eller snarest muligt 

Arbejdssted:
Teknik og Miljø, Ikast-Brande Kommune, MuligHEDEN, Sjællandsgade 6, 7430 Ikast

For yderligere information om stillingen kontakt:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til 
Afdelingschef Karina Vincents Lohmann på telefon +45 3067 0452.

Send ansøgning
Send din ansøgning via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem ved at trykke på knappen 'Ansøg". 
Det er også muligt, at vedhæfte relevante bilag som CV, anbefaling m.m.
Alle ansøgninger læses og behandles via rekrutteringssystemet. 
Ansøgninger sendt på anden vis vil ikke blive behandlet pga. GDPR-reglerne.   

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 30/07/2026

Se job

Ikast-Brande Kommune

Teknisk ansvarlig til drift og anlæg – Kommunale Ejendomme

Ikast-Brande

Vil du være med til at sikre drift og udvikling af de bygninger, mange borgere bruger hver dag? Trives du med både teknisk ansvar, energioptimering og tæt samarbejde? Så er det måske dig, vi søger i Ikast-Brande Kommune.

Som teknisk ansvarlig får du en central rolle i den daglige drift og vedligeholdelse af vores bygninger. Du følger opgaverne hele vejen – lige fra akutte tekniske problemer til planlægning af vedligehold og energioptimeringsprojekter.

Bliv en del af et stærkt fagligt fællesskab 

Du bliver en del af et engageret team på ca. 11 kolleger i Kommunale Ejendomme. Vi lægger vægt på høj faglighed, en uformel og humoristisk tone samt viljen til at hjælpe hinanden. Vi er en del af Teknik og Miljø, hvor der er kort vej fra tanke til handling og fokus på at løse opgaverne med et stærkt servicegen.

Dine opgaver og ansvarsområder 
Du får ansvar for den tekniske drift og vedligeholdelse af kommunens bygninger. 
Dine opgaver vil blandt andet være at:

Sikre stabil drift af tekniske anlæg (både planlagt vedligehold og akutte opgaver). 
Koordinere installationer inden for ventilation, VVS, varme, el, brand og CTS. 
Rekvirere og følge op på håndværkere og eksterne entreprenører. 
Styre mindre anlægsprojekter og energibesparende tiltag fra idé til aflevering. 
Rådgive brugere om tekniske løsninger og registrere opgaver i vores FM-system.

Vores forventninger til dig 
Vi søger en person, der er imødekommende, samarbejdsvillig og har et stærkt personligt engagement.

Vi forestiller os, at du: 
Er uddannet maskinmester, ingeniør, energiteknolog eller har anden stærk teknisk baggrund. 
Har erfaring med teknisk drift og vedligeholdelse af bygninger. 
Kan håndtere flere opgaver samtidigt uden at miste overblikket. 
Er god til at samarbejde på tværs og kommunikere med mange forskellige brugere. 
God til det skriftlige, gerne med erfaring inden for udarbejdelse af udbudsmateriale samt være velformuleret, herunder fortrolig med digitale systemer som MS Office pakke og gerne et FM-system 
Har kørekort (B), hvilket er en nødvendighed for at besøge ejendommene i kommunen.

Hvad tilbyder vi dig? 
Stor fleksibilitet: Fuldtid på 37 timer med fleksibel arbejdstid og mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag.  
Selvstændighed: En varieret hverdag med stor indflydelse på dine egne opgaver. 
Godt arbejdsmiljø: Fokus på trivsel, ordentlighed og en aktiv personaleforening.    

Det praktiske 

Løn og ansættelsesvilkår 
Stillingen er en fuldtidsstilling. 
Løn og ansættelsesvilkår sker ifølge gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og din faglige organisation.

Ansøgningsfrist:
Den 9. august kl.12.00

Samtaler:
Vi forventer første samtalerunde afholdes d. 14. august 2026 og anden samtalerunde d. 21. august 2026

Tiltrædelse:
1. oktober 2026 eller snarest muligt 

Arbejdssted:
Teknik og Miljø, Ikast-Brande Kommune, MuligHEDEN, Sjællandsgade 6, 7430 Ikast

For yderligere information om stillingen kontakt:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til 
Afdelingschef Karina Vincents Lohmann på telefon +453067 0452.

Send ansøgning
Send din ansøgning via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem ved at trykke på knappen 'Ansøg". 
Det er også muligt, at vedhæfte relevante bilag som CV, anbefaling m.m.
Alle ansøgninger læses og behandles via rekrutteringssystemet. 
Ansøgninger sendt på anden vis vil ikke blive behandlet pga. GDPR-reglerne.  

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

Se job

INGENIØRFIRMAET J&P A/S

Ingeniørfirmaet J&P søger VVS ingeniør

Holbæk

Er du VVS-/HVAC-ingeniør? Vi søger den helt rette til vores team.

Hos J&P søger vi en VVS-ingeniør, der vil være med til at sikre høj kvalitet i vores projekter fra første skitse til færdig løsning.

Om J&P

Vi er et familieejet rådgivende ingeniørfirma med base i Holbæk.

Hos J&P bliver du en del af et fagligt fællesskab, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder, fra konstruktioner og brand til bæredygtighed, miljø og HVAC. Det betyder, at du ikke sidder alene med dine løsninger, men altid har kolleger at sparre med.

Vi arbejder med både mindre opgaver for private og komplekse projekter inden for etagebyggeri, erhverv og industri. Fælles for dem alle er, at vi tager ansvar for hele processen, fra de første idéer til den færdige løsning.

Om stillingen  

Som VVS-ingeniør hos J&P vil du spille en central rolle i vores projekter. Du arbejder både selvstændigt og i tæt dialog med resten af teamet og på tværs af fagligheder.

Dine opgaver vil blandt andet være:  

  • Projektering og dimensionering af VVS-installationer  

  • Samarbejde med bygherrer, entreprenører og arkitekter  

  • Deltagelse i projektmøder og tværfagligt samarbejde  

  • Kvalitetssikring og optimering af tekniske løsninger  

  • Eventuel deltagelse i tilsyn og byggeledelse  

Din profil  

Du trives i et miljø, hvor faglighed og samarbejde går hånd i hånd. Du arbejder struktureret, tager ansvar for dine opgaver og bidrager positivt til fællesskabet.

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet ingeniør

  • Har erfaring med projektering og teknisk rådgivning, gerne inden for VVS og kloak

  • Har interesse for bæredygtigt byggeri

  • Trives i tværfagligt samarbejde

  • Arbejder struktureret og har fokus på kvalitet i alle projektets faser

  • Er nysgerrig og motiveret for faglig udvikling

Hvad kan du forvente hos os? 

Som en familieejet virksomhed værner vi om et godt arbejdsmiljø, hvor der er kort vej til beslutninger, og hvor vi kender hinanden godt. Vi tror på, at stærke relationer skaber de bedste resultater.  

Hos os får du:

  • Et stærkt fagligt miljø med tæt samarbejde og en uformel tone

  • Konkurrencedygtige vilkår og sundhedsforsikring 

  • Frokostordning med morgenmad og frokost 

  • Moderne og hyggelige kontorfaciliteter

  • Sociale arrangementer som sommerfest, fredagsbar, julefrokost og firmarejse til en ny destination i Europa hvert andet år 

Praktisk information

  • Fuldtid med opstart snarest muligt

  • Lokation: Holbæk med nem adgang til motorvej og gode parkeringsmuligheder

  • Stillingen forudsætter fysisk fremmøde på vores kontor i Holbæk, da vi prioriterer det tætte samarbejde i hverdagen. Det er derfor ikke muligt at arbejde hjemmefra.

Er du klar til at blive en del af J&P? 

Send din ansøgning og CV til maria@jogp.dk senest den 2. august 2026. Vi indkalder til løbende til samtaler.

Opfylder du ikke alle kravene til stillingen? Vi vil rigtig gerne høre fra dig alligevel. Hvis du har den rette indstilling, nysgerrighed og lysten til at udvikle dig, så er du måske den, vi leder efter.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:23/06/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

Se job

RAMBØLL DANMARK A/S

BIM consultant and international BIM coordinator

København

We are looking for a BIM consultant to support the delivery of innovative and high-quality Electrical Engineering projects. This is an excellent opportunity for a BIM professional, who is passionate about digital construction, collaboration, and technology-driven project delivery.

As part of our team, you will play a key role in developing and coordinating BIM models, supporting project teams, and driving best practices across our electrical design projects. In addition you will have a distinct focus on improving our collaboration with our design centre in India, and a central part of your responsibilities will be to enhance our cross-border collaboration.
 
Your new role 

As our new BIM consultant, you will be part of our Project Management department in our global service line – Commercial & Residential Buildings. By combining local experience and insights with our global knowledge base, we provide our clients with the most qualified expertise to deliver the best solutions. You will contribute to a wide range of projects, such as apartment complexes, office buildings, hotels, retail developments, and other commercial and residential schemes. We offer a complete service by acting as trusted advisers to our clients at every stage of the project life: from strategy development and planning to detailed design and execution. 

Your primary responsibilities:

·         Supporting the modelling of electrical building systems using BIM tools.

·         Preparation and coordination of technical drawings and models as part of project delivery.

·         Carry out model reviews and quality assurance checks.

·         Provide technical BIM support to electrical design engineers and project teams.

·         Assist in improving digital processes and BIM best practices across projects.

·         Participate in project meetings and contribute to successful project delivery. 

·         Drive effective collaboration between local project teams and the Engineering Centre in India.

·         Facilitate clear communication and knowledge sharing between teams to support efficient project execution.

About you 

·         Experience working with BIM in Electrical Engineering or Building Services projects.

·         Fluent English and a basic level of Danish.

·         Proficiency in Autodesk Revit.

·         Experience with Solibri and BIM coordination processes.

·         Understanding of BIM standards, workflows, and multidisciplinary coordination.

·         Strong communication and stakeholder management skills.

·         Ability to coordinate activities across multiple teams and locations – in Denmark and aboard.

·         Strong attention to detail and a collaborative mindset.

·         Ability to work independently while contributing effectively to project teams.

·         A proactive approach to your work, with a willingness to contribute ideas and take ownership of your deliverables.

What we can offer you

 

·         Commitment to your development.

·         Leaders guided by our Leadership Principles.

·         A culture that welcomes you as the unique person you are.

·         Inspiration from colleagues, clients, and projects.

·         The long-term thinking of a foundation-owned company.

·         Flexible work environment with the possibility of working from home a few days a week.

·         Pension scheme via PFA including health insurance.

·         Technical excursions and social events.

·         24 weeks of paid parental leave for fathers, mothers, and LGBTQ+ families.

·         Projects that are technically intensive and that enable you to make a real difference.

 

Ready to join us?

Please submit your application and CV online. We invite diversity in all its forms and encourage applicants from all groups to apply.

Deadline: 28th of June 2026. 

Work at the heart of sustainable change with Ramboll

 

​Ramboll is a global architecture, engineering, and consultancy company. As a foundation-owned people company, founded in Denmark, we believe that the purpose of sustainable change is to create a thriving world for both nature and people. So, that’s where we start – and how we work. Our history is rooted in a clear vision of how a responsible company should act and being open and curious is a cornerstone of our culture. Ramboll employs more than 18,000 people globally across 35 countries. Ramboll experts deliver innovative solutions across Buildings, Transport, Water, Environment & Health, Energy, Management Consulting, and Architecture & Landscape. Combining local experience with global knowledge, we help shape the societies of tomorrow.

Equality, Diversity, and Inclusion

 

Equality, diversity, and inclusion are at the heart of what we do. At Ramboll, we believe that diversity is a strength and that different experiences and perspectives are essential to creating truly sustainable societies. We are committed to providing an inclusive and supportive work environment where everyone is able to flourish and reach their potential. We also know how important it is to achieve the right balance of where, when, and how much you work. At Ramboll, we offer flexibility as part of our positive and inclusive approach to work. We invite applications from candidates of all backgrounds and characteristics. Please let us know if there are any changes we could make to the application process to make it more comfortable for you. You can contact us at job.advert.accessibility@ramboll.com with such requests.

Indrykket:12/06/2026

Ansøgningsfrist: 28/08/2026

Se job

Artelia A/S

El-ingeniør til projekter i Byggeri

Aalborg

Er du vores nye stærke rådgiver inden for design og projektering af el-installationer?

Vi søger en el-ingeniør eller el-installatør til at indgå i håndteringen af vores portefølje af spændende projekter.

Vi søger dig, der har mindst 3 års erfaring inden for elinstallationer – gerne fra rådgiverbranchen med projektering af elinstallationer inden for byggeri.

Projekterne spænder lige fra erhvervsbyggerier til skoler, laboratorier, sygehuse og industri mv., hvor opgaverne breder sig ud over design og projektering af såvel traditionelle som mere komplekse installationer. Vi vil være en del af fremtidens byggeri og har derfor også fokus på den digitale udvikling.

Du får selvstændigt ansvar for dine opgaver og gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Du vil blive en del af afdelingen ”Bygningsinstallationer” i Aalborg, som består af 15 medarbejdere. Vi er en del af forretningsenheden Byggeri, hvor vi favner alle de store ingeniørfag som konstruktioner, VVS, ventilation, el, renovering, bæredygtighed, energi & indeklima. Vi arbejder ofte i et tværfagligt team med disse fagligheder, ligesom vi arbejder tæt sammen med samarbejdspartnere og kunder som arkitekter, entreprenører og bygherrer.

Din daglige gang vil være på vores kontor i Aalborg. Vi er lige flyttet i et nybygget kontorfællesskab på Eternitten med lyse, indbydende lokaler, udsigt over byen og lækker kantine.

Kulturen hos Artelia er bygget op omkring, at man hjælper hinanden, og vi kan tilbyde en attraktiv arbejdsplads med gode kollegaer, faglig udvikling, videndeling, et godt arbejdsmiljø og sociale tilbud. Det er vigtigt for os, at det skal være rart at gå på arbejde, og der skal være balance mellem arbejde og fritid.

Du bliver en del af en virksomhed med over 1.500 medarbejdere, hvor samarbejdet går på tværs af både fag og regioner – ikke mindst når komplicerede problemstillinger skal løses. Du vil derfor få rig mulighed for faglig sparring med både dine kolleger i Aalborg og på andre kontorer rundt om i landet.

Vil du vide mere, så tøv ikke med at kontakte os.

Din profil
Uddannelse:

  • El-ingeniør/El-installatør

Egenskaber:

  • Du har minimum 3 års erfaring som el-ingeniør/el-installatør
  • Du skal have et bredt kendskab til digitale værktøjer, herunder bl.a. FEB DOC, Revit, Microsoft Word, Excel, Bluebeam
  • Du skriver, taler og forstår dansk
  • Du arbejder struktureret og har et godt overblik
  • Du har en positiv indstilling, gåpåmod og er ansvarsbevidst
  • Du har en proaktiv tilgang til dit arbejde og til samarbejdet med kollegaerne – vi hjælper hinanden og løfter i flok
  • Du evner at tænke tværfagligt
  • Du har ambitioner for dit arbejde og din karriere.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Projektering af el-installationer
  • El-forsyningsforhold
  • Målerstrategi
  • Stærkstrømsinstallationer
  • Svagstrøminstallationer
  • Belysningsanlæg og lysstyring
  • Kabeldimensionering
  • Føringsvejsdimensioner
  • Koordinering med andre fag
  • Deltage i projekterings- og arbejdsmøder samt koordineringsmøder
  • Planlægning af eget arbejde
  • Udarbejde fagledertidsplan
  • Udarbejde skøn for egen indsats på projekterne
  • Projektering it. YBLs faser
  • Kvalitetssikring.
Vi tilbyder
  • Mange spændende og udfordrende projekter
  • Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
  • En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
  • Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
  • En arbejdsplads, hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
  • Gode karrieremuligheder, som understøttes af interne uddannelsesforløb i Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM og andre faglige områder
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.


I Artelia er der plads til forskellighed, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Indrykket:12/06/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

Se job
Valgt stilling