WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
4

Entreprise-Gruppen ApS

🏗️ Vil du arbejde sammen med nogle af branchens dygtigste? Stilladsmontører søges i Frederiksberg 🔩

Frederiksberg

Vi søger flere dygtige stilladsmontører til spændende byggeprojekter på Sjælland.

Som stilladsmontør er du en vigtig del af ethvert byggeprojekt. Derfor søger vi medarbejdere, der tager ansvar, arbejder sikkert og sætter en ære i at levere et stykke arbejde, som både kollegaer og samarbejdspartnere kan regne med.

Du bliver en del af et professionelt stilladssjak, hvor samarbejdet med andre faggrupper er en naturlig del af hverdagen. Her arbejder dygtige håndværkere sammen om at skabe gode løsninger, og alle bidrager til, at projekterne kommer sikkert og effektivt i mål.

Har du systemstilladskursus, er det en stor fordel, men vigtigst er din erfaring, din indstilling og lysten til at være en del af et stærkt hold.

Vi håber, at du:

▪ Har erfaring som stilladsmontør

▪ Har systemstilladskursus eller erfaring med systemstillads

▪ Arbejder sikkert og kvalitetsbevidst

▪ Er mødestabil og ansvarsbevidst

▪ Trives med samarbejde på tværs af faggrupper

▪ Har kørekort B (en fordel)

😄 Kort fortalt

Det her er til dig, der motiveres af at arbejde sammen med dygtige håndværkere og være en del af byggeprojekter, hvor kvalitet og samarbejde er afgørende.

Du bliver en del af et professionelt team med ordnede forhold, spændende projekter på Sjælland og kollegaer, der deler din faglige stolthed.

Lyder det spændende, så tøv ikke med at sende dit CV på mail eller ringe på telefon – vi glæder os til at høre fra dig.

📞 +45 93 96 03 42

✉️ simon@entreprisegruppen.com

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Frederiksberg Forsyning A/S

Medarbejder til drift og vedligehold af spildevandsanlæg hos Frederiksberg Forsyning

Frederiksberg

Kan du lide at arbejde udendørs, tage ansvar for dine opgaver og være en del af et stærkt team? Trives du med en fast arbejdsplads og faste arbejdstider - og en hverdag med varierede opgaver? Så er du måske vores nye kollega i Frederiksberg Forsynings spildevandsteam.

Du bliver en del af et lille men meget erfarent team, der hver dag arbejder for at sikre, at Frederiksbergs spildevandsanlæg fungerer sikkert og effektivt. Du får en vigtig rolle i driften og vedligeholdelsen af kloaknettet, bassiner og øvrige anlæg, som er afgørende for byens infrastruktur.

Hos os får du en hverdag med stor frihed under ansvar, moderne udstyr og kolleger, der hjælper hinanden. Vi er en stabil arbejdsplads med fokus på sikkerhed, faglighed og trivsel.

Vi tilbyder

  • Stillingen er på 37 timer ekskl. frokost om ugen.
  • Attraktiv lønpakke, du bliver ansat på funktionærlignende vilkår iht. Industriens Overenskomst.
  • Up-to date værktøj, biler, maskiner og arbejdstøj.
  • Sundheds-, heltidsulykkes- og gruppelivsforsikring. 
  • 7 ugers fri, bestående af 5 ugers ferie, 5 feriefridage samt 5 årlige lukkedage.
  • Mulighed for efteruddannelse og faglig udvikling.

Du får adgang til en række goder, bl.a. en aktiv personaleforening, sociale arrangementer og sportsfaciliteter, med dame- og herreomklædningsfaciliteter, vask af arbejdstøj, motionsrum m.m. 

Fast mødetid:

  • mandag-torsdag kl. 06:45-15:00
  • fredag kl. 06:45-13:15

Du møder fast på Frederiksberg Forsynings adresse.

Jobbet
Du bliver en del af entrepriseafdelingen med mere end 20 kolleger, som sammen drifter og vedligeholder Frederiksbergs vand-, spildevands-, fjernvarme- og bygasanlæg.

I spildevandsteamet arbejder vi blandt andet med:

  • Drift og vedligeholdelse af kloaknettet
  • Rensning af sandfang og bassiner samt vedligeholdelse af klimaanlæg
  • Spuling og inspektion af ledningsnet og bygværker
  • Reparation af mindre skader på stikledninger og anlæg samt udskiftning af dæksler, karme og pakninger
  • Samarbejde med kolleger, formænd og projektledere om den daglige drift

Arbejdet foregår primært udendørs og byder på en afvekslende hverdag, hvor ingen dage er helt ens.

Om dig
Du har gerne baggrund fra kloak-, anlægs-, entreprenør- eller driftsarbejde og trives med praktiske opgaver.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Har teknisk forståelse og praktisk sans
  • Trives med fysisk arbejde udendørs
  • Bidrager positivt til samarbejdet
  • Har fokus på sikkerhed og kvalitet

Det er en fordel, hvis du har kendskab til kloak- eller ledningsarbejde, tekniske anlæg, gravearbejde eller spuling.

Kvalifikationskrav:

  • Du taler og læser dansk
  • Du har kørekort B
  • Du har gyldig opholds- og arbejdstilladelse

Sådan ansøger du:
Send dit CV plus et par linjer om, hvorfor du søger online senest fredag den 14. august 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte, Aut. kloakmester, Michael Garro Throksø på +45 30 76 65 43.

Vi vil indhente referencer som led i ansættelsesprocessen.

Mød nogle af vores gode og dedikerede ansatte, der fortæller om deres opgaver og deres bidrag til en bæredygtig by på vores hjemmeside: https://www.frb-forsyning.dk/job
 
Du kan læse vores privatlivspolitik for ansøgere på vores hjemmeside: https://www.frb-forsyning.dk/Default.aspx?ID=3097

Frederiksberg Forsyning sikrer byens borgere stabil adgang til drikkevand, fjernvarme, bygas og fjernkøling samt håndtering af regn- og spildevand. Vi spiller en aktiv rolle i Frederiksbergs klimasikring og byudvikling, hvor vi, med den tredobbelte bundlinje, har et særligt fokus på de miljømæssige, sociale og økonomiske forhold som følger af vores leverancer.

Vi er et selvstændigt aktieselskab, 100 % ejet af Frederiksberg Kommune, med cirka 160 medarbejdere og en årlig nettoomsætning på omkring 750 mio. kr. Vi investerer løbende i grøn omstilling, digitalisering og moderne faciliteter for at sikre fremtidens forsyning.

Medarbejdertrivsel, udvikling og diversitet er en vigtig del af vores kultur. Vores medarbejdere bidrager hver dag til at gøre Frederiksberg til en fremtidssikret by, hvor forsyningssikkerhed, innovation og samfundsansvar går hånd i hånd.

Du kan læse mere om Frederiksberg Forsyning på www.frb-forsyning.dk

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Entreprise-Gruppen ApS

🪚 Kan du finde skæve vægge med lukkede øjne? Så mangler vi dig!

Frederiksberg

Vi leder efter en servicetømrer, der ved, at et "det tager lige fem minutter" sjældent tager fem minutter... og som alligevel møder op med et smil. 😄

Hvis du kan lide frihed, varierede opgaver og kunder, der bliver glade, når du kører igen, så læs videre.

Hvad kommer du til at lave?

Ingen dage er ens. Den ene dag redder du en dør, der har levet sit eget liv. Den næste monterer du et nyt vindue eller løser en større opgave.

Kort sagt:

🪵 Service

🔨 Spjæld

🏠 Små og store tømreropgaver

Hvem er vi?

Vi er et tømrerfirma med rødder tilbage til 1957.

I dag er vi mere end 30 dygtige tømrere og snedkere, som hver dag hjælper kunder med alt fra serviceopgaver til hovedentrepriser og totalrenoveringer.

Vi tror på, at godt håndværk, ordentlighed og en god omgangstone aldrig går af mode.

Vi håber, du

✔ Er udlært tømrer

✔ Har kørekort B

✔ Kan møde til tiden, også mandag morgen 😉

✔ Er en holdspiller

✔ Kan tale med kunder uden at gemme dig bag firmabilen

✔ Er stolt af dit håndværk

Det får du hos os

🚐 Firmabil

💰 Løn efter kvalifikationer

🤝 Gode kollegaer med begge ben på jorden

🔑 Frihed under ansvar

📋 Gode arbejdsforhold

📅 Fast arbejde og masser af varierede opgaver

Klar til at komme med på holdet?

Så send en mail til olga@entreprisegruppen.com eller ring på 60 59 74 29.

Vi glæder os til at høre fra dig!📞

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Entreprise-Gruppen ApS

🎨 Malersvend søges – er du klar til at give hverdagen lidt mere farve?

Frederiksberg

Vi leder efter en dygtig malersvend til vores hold i Albertslund. En, der ved, at godt håndværk ikke bare handler om maling på væggen, men også om kvalitet, stolthed og tilfredse kunder.

Vi har været en del af håndværksbranchen siden 2016 og arbejder hver dag for at levere solide løsninger til både private og erhvervskunder. Nu mangler vi dig til at hjælpe med at gøre gode resultater endnu bedre.

🖌️ Dine opgaver

Ingen dage er helt ens hos os.

Du kommer til at arbejde med:

• Klassisk indendørs og udendørs malerarbejde

• Renoveringsprojekter

• Opgaver hos både private og erhvervskunder

• Projekter hvor kvalitet vægtes højere end hurtige genveje

💪 Hvem er du?

Du er måske den kollega, vi leder efter, hvis du:

• Er uddannet maler eller har solid erfaring fra faget

• Møder til tiden og holder dine aftaler

• Arbejder selvstændigt og tager ansvar

• Har øje for detaljerne

• Er venlig og professionel over for kunder og kollegaer

• Har kørekort B (ikke et krav, men bestemt et plus)

🎁 Hvad får du hos os?

• Et lille team med stærkt sammenhold

• Kollegaer der hjælper hinanden og har det sjovt på jobbet

• Mulighed for videreuddannelse og faglig udvikling

• Sociale arrangementer flere gange om året

• Fuldtidsstilling med fast base i Albertslund

• Løn efter kvalifikationer

• Mulighed for både timeløn og akkord

• Mulighed for firmabil

• En arbejdsplads hvor ordentlighed og respekt ikke bare er fine ord

😊 Vi lover ikke gratis pizza hver fredag eller bordfodbold på kontoret. Til gengæld lover vi ordentlige forhold, godt kollegaskab og spændende opgaver.


Lyder det som noget for dig?

Så ring eller skriv til os allerede i dag:

📞 Tlf: 60 59 74 29

📧Mail: olga@entreprisegruppen.com

Vi ser frem til at høre fra dig!

Indrykket:18/06/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling