DMR A/S
Struer
Dansk Miljørådgivning A/S (DMR) er fortsat inde i en særdeles positiv udvikling, og søger derfor endnu en projektchef/-leder til vores afdeling for Miljøvurdering, Industrimiljø og Natur.
DMR er et rådgivende ingeniørfirma, drevet af høj faglighed og fokus på opgaveløsning frem for systemer og bureaukrati. Vi er ca. 300 medarbejdere fordelt på 16 kontorer i Danmark. Vi arbejder tillidsbaseret med stort ansvar og frihed for den enkelte medarbejder. Du har fx medbestemmelse på fordeling af arbejdstid hjemme og på kontorerne, og vi regulerer gerne din arbejdstid efter dine ønsker og behov.
DMR Miljøvurdering, Industrimiljø og Natur er en tværgående national afdeling, der arbejder fra de forskellige kontorer tæt på egen bopæl, men med et tæt, tillidsfuldt og velfungerende samarbejde både internt i afdelingen og med de øvrige afdelinger i DMR.
Dit ansættelsessted kan være på et hvilket som helst af DMRs kontorer i Jylland, for det vigtigste for os er at finde den helt rigtige profil. Du bedes anføre hvilket/hvilke kontorer, der foretrækkes som ansættelsessted. Der sidder på nuværende tidspunkt medarbejdere fra afdelingen på kontorerne i Silkeborg, Randers og Kolding.
Vi søger mere end en fagspecialist:
Du behøver ikke at mestre alle vores fagområder fra første arbejdsdag. Hos DMR arbejder vi tæt sammen på tværs af fagligheder, og vi prioriterer videndeling og faglig sparring højt. Derfor forventer vi ikke, at du kan alt fra starten – men at du har lyst til at udvikle dig og gradvist opbygge en bred faglig profil.
Det er til gengæld afgørende, at du har erfaring med at udarbejde konkret miljøfaglig rådgivning, og vi forestiller os, at dine primære arbejdsopgaver bliver miljøvurderinger af planer, miljøkonsekvensvurderinger (miljøkonsekvensrapporter) og VVM-screeninger.
Vi forventer derfor, at du:
har solid erfaring med at udarbejde miljøvurderinger, miljøkonsekvensrapporter og/eller VVM-screeninger.
kan drive projekter fra opstart til aflevering med ansvar for kvalitet, økonomi og tidsplan.
trives med projektledelse og er kundens primære kontaktperson gennem hele projektforløbet.
arbejder struktureret og har overblik over både egne projekter og tværfaglige samarbejder.
har flair for købmandsskab og motiveres af at skabe værdi for kunderne gennem professionel rådgivning og langvarige kunderelationer.
evner at koordinere relevante fagkompetencer på tværs af DMR, så kunden oplever én samlet og professionel rådgiver.
Erfaring med de øvrige fagområder i afdelingen er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har den rette faglige ballast, motiveres af projektledelse og kundekontakt og har lyst til at udvikle dig i en rådgiverrolle med stort ansvar og stor indflydelse.
Det er altså ikke et krav, at du skal kunne bestride alle typer arbejdsopgaver fra start, men vi sætter en ære i, at vi kan hjælpe og spare fagligt med hinanden, hvorfor du vil få kendskab til de fleste områder over tid. Vi forestiller os, at dine primære arbejdsopgaver vil være inden for miljøvurderinger af planer, miljøkonsekvensvurderinger af projekter/miljøkonsekvensrapporter og VVM-screeninger, hvorfor det vil er afgørende for os, at du har erfaring med nogle af disse opgaver.
Da den primære del af dine arbejdsopgaver er projektledelse og løsning af konkrete rådgivningsopgaver indenfor arbejdsområdet, er det dog en forudsætning, at du har mindst 5 års relevant erhvervserfaring – altså konkret erfaring med det arbejdsområde, og især de tidligere arbejdsopgaver, og det er en klar fordel, hvis du har arbejdet som rådgiver. Det er altså fagligheden indenfor arbejdsområdet, der er afgørende, og der er ikke personaleansvar i jobbet, da alle medarbejdere i afdelingen refererer til afdelingslederen.
Vi forventer desuden, at du:
er selvstændig og har blik for kundens behov.
tager ansvar for opgaveløsning og kundeopfølgning.
er kvalitetsbevidst og har gode formuleringsevner i skrift og tale (på dansk).
har gode samarbejdsevner.
Du kommer til at indgå i et særdeles stærkt fagligt team sammen med nogle af firmaets øvrige specialister inden for industrimiljø, støj og akustik m.v. Det forventes, at du vil få selvstændigt projektlederansvar på en række af DMRs opgaver inden for dette arbejdsfelt.
DMR tilbyder:
et udfordrende og spændende job i et ambitiøst firma med en uformel omgangstone, hvor du har mulighed for at påvirke dine egne arbejdsopgaver.
gode muligheder for faglige og personlige udfordringer i et firma, der sætter kvalitet og faglig udvikling i højsædet.
fleksible arbejdsforhold med fokus på trivsel og balance mellem arbejdsliv og fritid.
løn og ansættelsesforhold i forhold til dine kvalifikationer.
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Emilie Just Nielsen på 40 76 06 27 eller ejn@dmr.dk.
Ansøgning bedes sendt til job@dmr.dk.
Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt, så ansøgninger behandles løbende.
Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.
Du kan læse mere om vores firma, og hvordan det er at være medarbejder i DMR her.
Indrykket:24/07/2026
Ansøgningsfrist: 21/08/2026
DMR A/S
Struer
DMR får stadigt flere store og komplicerede forureningssager og risikovurderinger i forbindelse med f.eks. projektudvikling, akutte forureninger og køb/salg af ejendomme.
Vi mangler derfor en handlekraftig projektchef/-leder til vores jord og grundvandsafdeling. Ansættelsesstedet kan være et hvilket som helst af vores 16 kontorer i Danmark, det vigtigste for os er at finde den helt rigtige medarbejder.
DMR er et rådgivende ingeniørfirma, drevet af høj faglighed og fokus på opgaveløsning frem for systemer og bureaukrati. Vi er ca. 300 medarbejdere fordelt på 16 kontorer i Danmark. Vi arbejder tillidsbaseret med stort ansvar og frihed for den enkelte medarbejder. Du har fx medbestemmelse på fordeling af arbejdstid hjemme og på kontorerne, og vi regulerer gerne din arbejdstid efter dine ønsker og behov.
Vi er en tværgående national afdeling med medarbejdere, der arbejder fra de forskellige kontorer tæt på egen bopæl, men med et tæt, tillidsfuldt og velfungerende samarbejde både internt i afdelingen og med de øvrige afdelinger i DMR.
Arbejdsopgaverne vil omfatte projektledelse af DMRs rådgivning på større byggeprojekter, hvor vi i samarbejde med projektets aktører skal optimere, koordinere miljø, geoteknik, støj og diverse tilladelser i projektprocessen. Den tværfaglige projektstyring involverer intern koordinering med fagansvarlige kolleger, inkl. opfølgning og styring af økonomi og tidsplaner samt kommunikation.
Desuden forventes opgaver som kundekontakt, myndighedskontakt, udarbejdelse af forureningsundersøgelser og risikovurderinger, §8-ansøgninger, oplæg til og gennemførelse af afværgeprojekter, herunder indeklimasikring, udarbejdelse af udbudsmateriale samt indhentning af entreprenørtilbud og relevante tilladelser.
Det vigtigste for os er at finde medarbejderen med den rigtige vægtning af faglige kvalifikationer, ambitioner og evne til at få tingene gjort. Det du ikke allerede kan, skal du have lyst og vilje til at lære.
Arbejdet vil i relevant omfang komme til at indeholde projektarbejde/-ledelse på videregående forureningsundersøgelser (indeklima og grundvand), §8 sager samt samarbejde og faglig sparring med vores allerede stærke team på dette område.
Du kommer til at indgå i en særdeles stærk faglig gruppe, som er under stadig udvikling og har en ambition om at blive førende på området. Du vil opleve et tæt samarbejde på tværs af DMR’s mange kontorer og en stærk virksomhedskultur med fokus på kundeservice, faglighed og medarbejdertrivsel.
Vi forventer, at du:
har en relevant uddannelse som ingeniør, geolog eller tilsvarende.
har minimum 3 års relevant erhvervserfaring med jordforureningsopgaver, herunder erfaring som projektleder.
det er en klar fordel, hvis du har erfaring fra rådgiverbranchen.
er handlekraftig, effektiv og trives med ansvar og selvstændig opgaveløsning.
er praktisk orienteret og trives med at være den, der får tingene til at ske.
er dygtig til at kommunikere både skriftligt og mundtligt (på dansk).
brænder for at levere god rådgivning og kundeværdi.
Vi tilbyder:
et spændende job i et ambitiøst firma, der sætter kvalitet og faglig udvikling i højsædet.
gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
mulighed for at påvirke dine egne arbejdsopgaver.
mulighed for at blive en af DMR’s nøglemedarbejdere.
deltagelse i et stærkt og udviklingsorienteret team med en uformel omgangstone.
løn og ansættelsesforhold i forhold til dine kvalifikationer.
Ansøgningerne sendes til job@dmr.dk. Ansøgningerne behandles løbende.
Har du spørgsmål kan du kontakte ejerleder, civilingeniør Claus Larsen på 20 95 06 55 eller cl@dmr.dk.
Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.
Du kan læse mere om vores firma, og hvordan det er at være medarbejder i DMR her.
Indrykket:14/07/2026
Ansøgningsfrist: 11/08/2026
Struer Kommune
Struer
Vil du være med til at passe på og udvikle naturen i en kommune med store naturpotentialer?
Struer Kommune rummer en mangfoldig og værdifuld natur – fra Limfjordens strandenge og rigkærene ved Kilen til hederne ved Klosterheden. Den natur arbejder vi hver dag for at beskytte, pleje og udvikle.
Nu søger vi en ny kollega til vores naturgruppe. En stilling, hvor du kommer til at arbejde med både klassiske myndighedsopgaver og udvikling af nye naturprojekter. Du bliver en vigtig del af arbejdet med at styrke biodiversiteten og sikre, at naturhensyn tænkes ind i kommunens udvikling.
Hos os handler naturforvaltning om at finde de gode løsninger i et felt, hvor naturbeskyttelse, lodsejerinteresser og lokale udviklingsønsker ofte skal balanceres.
Om jobbet
Du bliver en del af Miljøafdelingen, hvor vi arbejder med natur, vandløb, vådområder, grundvand, spildevand, landbrug, virksomheder, jordforurening, affald, skadedyr og badevand.
I naturgruppen arbejder vi med myndighedsopgaver efter naturbeskyttelsesloven, Natura 2000, artsbeskyttelse og naturprojekter. Vi bidrager desuden med naturfaglige vurderinger i en lang række af kommunens øvrige projekter.
Stillingen byder på stor variation og en hverdag med både skrivebordsarbejde, møder og feltarbejde i naturen. Du får tæt kontakt med borgere, lodsejere, rådgivere, interesseorganisationer og kolleger på tværs af kommunen.
Dine opgaver
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
Vi forestiller os, at du
Derfor skal du vælge os
Hos os får du mulighed for at gøre en reel forskel for naturen.
Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab med engagerede kolleger, høj grad af selvstændighed og en uformel omgangstone. Vi hjælper hinanden, deler viden og løfter opgaverne i fællesskab.
Vi tror på, at de bedste løsninger skabes gennem dialog, nysgerrighed og faglighed, og vi giver plads til, at du kan udvikle både dig selv og kommunens naturindsatser.
Om centret
Center for Plan og Miljø består af tre afdelinger: Planafdelingen, Byggeafdelingen og Miljøafdelingen. Samlet varetager centret en bred vifte af opgaver inden for det tekniske område, herunder planlægning, byggesagsbehandling og en række opgaver indenfor natur og miljø.
Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagområderne og er i alt 38 medarbejdere i centret.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med arbejdssted på Smedegade 7-9, 7600 Struer.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er indstillet på at anvende dit eget MitID i forbindelse med varetagelsen af jobbet. MitID bruges udelukkende til nødvendige arbejdsrelaterede godkendelser og administrative processer.
Ansøgningsfrist og tiltrædelse
Ansøgningsfristen er den 31. juli 2026, kl. 23.59.
Første samtale 13. aug., anden samtale 17. aug.
Tiltrædelse den 1. okt. 2026 eller efter aftale.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du i ugerne 27 og 28, velkommen til at kontakte afdelingsleder Dan Poulsen på telefon 96 84 84 59.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Hvem er vi?
I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarende alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet.
Læs mere om Struer Kommune
Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.
For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.
Lyd er i vores DNA.Læs mere om vores visioner og strategier.
Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på tilflytterservice@struer.dk
Indrykket:23/06/2026
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
Struer Kommune
Struer
Vil du være med til at forme fremtiden?
I Struer Kommune arbejder vi med at skabe attraktive rammer for bosætning, erhvervsudvikling, naturen, klimaet og levende lokalsamfund.
Vi søger lige nu en byplanlægger, der har lyst til at sætte sit aftryk på udviklingen af vores kommune gennem udarbejdelse af lokalplaner. Hvis du drømmer om et job, hvor du gør en reel forskel, er tæt på beslutningerne og kan se resultaterne vokse frem i by og på land, så er det nok dig, vi leder efter!
Hvad kommer du til at lave?
Vi kan tilbyde et job, hvor du som planlægger er en central drivkraft i Struer Kommunes udvikling. I planafdelingen arbejder vi med at udvikle de steder, hvor livet skal leves.
Opgaverne omfatter blandt andet:
Du får et job med ansvar for at drive planprocesser fra de første idéer til de endelige beslutninger og får på den måde mulighed for at skabe sammenhæng mellem visioner og virkelighed, mens du tager ansvar for at drive opgaven fremad. Samtidig er det et job med stor variation, med både faglig fordybelse, dialog med mennesker og opgaver med offentlig bevågenhed.
Byplanlægning ligger i spændingsfeltet mellem faglighed, udvikling og politik. Som planlægger i Struer Kommune kommer du til at arbejde i en politisk styret organisation. Du skal derfor omsætte komplekse, faglige problemstillinger til klare beslutningsoplæg og være komfortabel med, at den endelige beslutning træffes i det politiske rum.
Hvem forestiller vi os, du er?
Du har gerne en relevant uddannelse som planlægger, ingeniør, arkitekt, geograf, landskabsarkitekt eller noget tilsvarende og/eller har interesse for fysisk planlægning og -udvikling.
Erfaring kan være en fordel, men vi leder ikke nødvendigvis efter specialisten, der har skrevet lokalplaner i årevis. Du er måske nyuddannet eller har kun få års erfaring inden for planlægning eller beslægtede områder. Det er ikke et krav, at du skal kunne alt fra første dag.
Vi sørger for en god introduktion, sparring fra kollegaer og giver dig mulighed for at udvikle dine kompetencer løbende i takt med din opgaveportefølje. Til gengæld har vi en forventning om, at du har interesse for planlægning, er nysgerrig og har lyst til at udvikle dig og tage del i de mange spændende opgaver, der former fremtidens Struer Kommune.
Vigtigst af alt, søger vi en kollega, der vil bidrage til, at det skal være en fornøjelse at gå på arbejde. Vi er af den overbevisning, at gode resultater skabes af mennesker i trivsel. Derfor vægter vi en positiv indstilling til både opgaverne og dine kollegaer, en uformel omgangstone og højt humør.
Hvem er vi?
Du kommer til at arbejde sammen 7 dedikerede og venlige kollegaer, der alle glæder sig til at tage godt imod dig og klæde dig godt på til opgaven. Vi er engagerede og kommer med forskellige fagligheder og perspektiver.
I Planafdelingen har vi tillid til hinanden, frihed under ansvar og en kultur, hvor det er naturligt at forene hensynene til både arbejds- og privatliv. Derfor har vi fleksible rammer, med muligheder for at tilrettelægge arbejdet, så hverdagslivet kan hænge sammen. Der er mulighed for op til 2 ugentlige hjemmearbejdsdage.
Til dagligt arbejder vi tæt sammen med de gode folk i Byggesagsafdelingen, Miljøafdelingen og Teknisk Drift og Anlæg. Det skyldes, at god planlægning ikke skabes alene – den skabes i krydsfeltet mellem forskellige fagligheder, interesser og perspektiver fra kommunen, borgerne, virksomhederne og andre interessenter. Derfor lægger vi vægt på, at det skal være nemt at række ud til hinanden internt og eksternt, så der er kort fra spørgsmål til svar. Vi tror på, at flere perspektiver skaber bedre løsninger og giver en mere sammenhængende udvikling af kommunen.
Hvorfor Struer?
Som medarbejder i en af landets mindre kommuner, kommer du tæt på beslutningerne, projekterne og de mennesker, virksomheder og lokalsamfund, der skal bruge de løsninger, du som planlægger er med til at skabe. Som medarbejder i planafdelingen er du ikke et lille tandhjul i en stor maskine, men en krumtap i kommunens udvikling.
Selvom Struer ikke ligger midt på Danmarkskortet, er det nemmere at komme hertil, end mange måske tror.
Med gode togforbindelser og kort afstand til Holstebro, Lemvig, Skive og Herning pendler mange medarbejdere med toget til Struer hver dag. Vores arbejdsplads ligger centralt i byen få minutters gang fra stationen, fjorden og bylivet. Samtidigt synes vi, at det giver god mening i at arbejde i toget, så rejsetid ikke bliver til spildtid.
Spørgsmål?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
Yderligere oplysninger
Ansøgningsfrist er den 3. august 2026
Stillingen er på 37 timer/uge.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Tiltrædelse: 1. oktober 2026 eller efter aftale.
Vi afholder, som udgangspunkt, en samtalerunde den 10. august 2026.
Arbejdssted: Smedegade 7, 7600 Struer
Struer Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, eller etnisk tilhørsforhold at søge.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er indstillet på at anvende dit eget MitID i forbindelse med varetagelsen af jobbet. MitID bruges udelukkende til nødvendige arbejdsrelaterede godkendelser og administrative processer.
Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.
For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.
Lyd er i vores DNA.Læs mere om vores visioner og strategier.
Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på tilflytterservice@struer.dk
Indrykket:18/06/2026
Ansøgningsfrist: 03/08/2026
Tandlæge Muriel Seeger I/S
Struer
Tandlæge søges til veletableret tandklinik i Struer – 20–37 timer om ugen
Tandlæge Muriel Seeger I/S i Struer søger en engageret tandlæge til en stilling på 20–37 timer om ugen efter aftale.
Vi er en veletableret tandklinik, som med nye ejere er i god udvikling og fortsat vokser. Hos os møder du en rolig og professionel klinik med fokus på faglighed, grundighed og god patientkommunikation. Vi søger en tandlæge, som ønsker at arbejde ordentligt, udvikle sig fagligt og blive en del af et velfungerende team med korte beslutningsveje.
Om stillingen
Stillingen kan tilpasses efter aftale og passer både til en tandlæge med erfaring og til en kandidat, som er godt på vej mod at kunne arbejde selvstændigt i Danmark.
Vi lægger vægt på, at du
er tandlæge og har relevant klinisk erfaring
arbejder selvstændigt, kvalitetsbevidst og grundigt
kommunikerer roligt og professionelt med patienterne
har fokus på fair og langsigtede behandlinger
har gode danskkundskaber eller er godt i gang med at lære dansk
har dansk autorisation (jus practicandi) eller er tæt på at opnå den
Hos os får du
en veletableret klinik med stærk patienttilknytning og god travlhed
et erfarent og kollegialt team med to tandlæger, en tandplejer og stabile klinikassistenter
korte beslutningsveje, faglig sparring og gensidig støtte i hverdagen
fleksible arbejdstider og timetal efter aftale
mulighed for løbende efteruddannelse
mulighed for at præge materialer, udstyr og behandlingsmetoder i dit arbejde
en klinik i positiv udvikling med løbende modernisering
Vi overtog klinikken i september 2025 og arbejder målrettet med at videreudvikle en allerede veletableret praksis med høj faglighed, god struktur og langsigtet potentiale.
Struer er en velfungerende by i Vestjylland med korte afstande, gode hverdagsrammer og mulighed for et mere roligt og overskueligt arbejdsliv.
Læs mere om os her:
https://www.tandlaegemurielseeger.dk
Ansøgning
Tiltrædelse: efter aftale
Send en kort ansøgning og CV til: klinik@tdlseeger.dk
Kontakt: Tina Christensen, +45 97 85 12 60
Vi gennemgår ansøgninger løbende og inviterer relevante kandidater til samtale.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Indrykket:04/06/2026
Ansøgningsfrist: 30/07/2026