WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
7

Skatteforvaltningen, Taastrup, Engelholm Alle 1

Personalejurister til HR Jura i Skatte- og Vækstministeriets koncern

Høje-Taastrup

Har du lyst til at rådgive Skatte- og Vækstministeriets ledere i personale- og sygefraværssager? Brænder du for den individuelle arbejdsret, og vil du være en del af et fagligt stærkt kontor? Så er du forhåbentlig vores nye kollega i HR Jura.

HR Jura består pt. af 20 medarbejdere fordelt på to lokationer i Høje Taastrup og i Herning. Vi rådgiver og vejleder ledere på alle niveauer i ansættelsesretlige og overenskomstmæssige spørgsmål samt forestår sagsbehandlingen i alle former for personalesager. Derudover løser vi en række tværgående opgaver for Skatte- og Vækstministeriets koncern, bl.a. sikkerhedsgodkendelser, HR-rettede aktindsigter og whistleblowerordningen.

Dine arbejdsopgaver
Du bliver en del af et team af dygtige personalejurister, der arbejder med individuel arbejdsret og rådgiver ledere i hele Skatte- og Vækstministeriets koncern. Nogle af os har mange års erfaring inden for personalejura – andre er næsten nyuddannede og stadig i gang med at lære.

Dine arbejdsopgaver kan være nogle af følgende:

  • Personalejuridiske sager
  • Rådgivning af ledere i personale- og sygefraværssager
  • Deltage i tjenstlige samtaler og sygefraværssamtaler
  • Deltage i faglige forhandlinger med fagforbund
  • Udarbejde og implementere koncernfælles retningslinjer
  • Fortolkning af overenskomster og lovgivning
  • Bistå styrelserne på deres fysiske lokation med personalejuridiske spørgsmål og sager
  • Rekrutteringsjura
  • Undervise i sygefravær, personalejura mm.
  • Opgaver i forbindelse med sikkerhedsgodkendelser, whistleblowerordning, aktindsigter, GDPR, krænkelsessager og anmeldelsessager.
Dine kompetencer
Du har en uddannelse som cand.jur. eller cand.merc.jur. Du må gerne være nyuddannet eller have flere års erfaring. Vi søger flere profiler.

Vi lægger vægt på, at du

  • Er en dygtig jurist, som arbejder grundigt og struktureret
  • Har gode samarbejdsevner – da du får mange sparringspartnere bl.a. ledere, HR-partnere, ledelsessekretariater og tillidsrepræsentanter på tværs af hele Skatte- og Vækstministeriets koncern
  • Er indstillet på at arbejde i et miljø, hvor arbejdsdagene er fyldt med varierende opgaver, og hvor der kan komme sager med kort varsel
  • Vægter sparring og læring højt – og hele tiden er klar på at fagligt dygtiggøre dig inden for området
  • Kendskab til personalejura er en fordel.
Vi tilbyder
Du bliver en del af HR Jura i Administrations- og Servicestyrelsen. Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor personalejura er det, vi brænder for. Vi vægter faglig udvikling højt, hvor vi løbende efteruddanner os – både på fælles kontordage og individuelt. Kulturen i kontoret er båret af en uformel omgangstone og et stærkt sparringsmiljø med et fokus på at finde løsninger i fællesskab.

Skatte- og Vækstministeriet lægger vægt på at understøtte fleksible arbejdsvilkår, og rammerne for arbejdstilrettelæggelsen drøftes mellem leder og medarbejder med udgangspunkt i den samlede opgaveløsning.

Vi søger jurister til begge lokationer.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning, CV og eksamenspapirer sender du via linket ”Søg jobbet” senest søndag den 23. august 2026. Der vil indgå en personlighedsanalyse, en logisk test og en case uden hjælpemidler i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt kontorchef Julie Krag-Juel-Vind-Frijs på telefon 72 37 31 95 eller chefkonsulent Johannes Reiter på telefon 72 37 82 51. Vi forventer ansættelse pr. 1. november eller efter aftale. Inden ansættelse indhenter vi straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i

staten (AC). Der vil være mulighed for individuel forhandling og indplacering alt efter kvalifikationer og erfaring.

Ansættelse vil være i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet vil være enten Engelholm Alle 1, 2630 Taastrup eller Brændgårdvej 10, 7400 Herning.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Skatteforvaltningen, Taastrup, Engelholm Alle 1

Jurist med god politisk forståelse til udbyttesagskomplekset

Høje-Taastrup

Kan du holde hovedet koldt i en kompleks juridisk virkelighed? Arbejder du struktureret, og er du god til at formidle kompliceret stof? Vil du være med til at løse de mange forskellige opgaver, der er i forbindelse med det civilretlige spor af udbyttesagen? Så er det måske dig, vi søger.

Bliv en del af Særlig Kontrol i Skattestyrelsen
Fagområdet Særlig Kontrol bekæmper organiseret, systematisk og kompleks skatteøkonomisk kriminalitet og arbejder konkret med en bred vifte af svigstyper, herunder moms- og kædesvig, rocker- og banderelateret skatteøkonomisk kriminalitet og hvidvask. Derudover har Særlig Kontrol ansvaret for størstedelen af det civilretlige spor i udbyttesagskomplekset.

Vores kontor, IT-udvikling og Styring, er en del af afdelingen Kontrol og Forretningsudvikling, som pt. tæller ca. 100 medarbejdere fordelt på i alt fem enheder. Afdelingen har det overordnede ansvar for at understøtte fagområdets interne processer samt udvikle og implementere strategiske mål for fagområdet.

I vores kontor har vi blandt andet ansvaret for udvikling af IT-løsninger og fagområdets løn og driftsbudgetter, herunder styrer vi det samlede budget for udgifter til det civilretlige spor af udbyttesagen. Stillingen er forankret i et samarbejde med økonomistyringen og indeholder dels den daglige juridiske opgavevaretagelse i forbindelse med udbyttesagskomplekset, dels en tilrettelæggelse af de kommende års opgaver i den forbindelse. Der er i praksis tale om en stilling med direkte reference til den ansvarlige underdirektør.

Som vores nye kollega får du ansvaret for de mangeartede opgaver inden for det civilretlige spor af udbyttesagskomplekset, herunder at:

  • håndtere myndighedssager relateret til udbyttesagskomplekset
  • indgå i dialog med relevante interessenter
  • sikre rettidig, relevant og løbende orientering af departement, minister og Folketing
  • tilrettelægge de kommende års opgaver på området.
Juridisk fundament og skarp til skriftlig formidling
Vi forestiller os, at du har en uddannelsesmæssig baggrund som cand.jur. Derudover forestiller vi os, at du har et par års erfaring med ministerbetjening og gerne erfaring med større sagskomplekser, som er under konstant politisk og offentlig bevågenhed. Har du allerede kendskab til udbyttesagskomplekset, vil det være en stor fordel.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er skarp til skriftlig formidling og evner at formidle kompliceret stof, så det bliver oversat til et lettilgængeligt produkt
  • har blik for detaljen og helheden på samme tid
  • trives i en udadvendt rolle og kender til vigtigheden af at inddrage relevante interessenter – på rette tid
  • får energi af at arbejde med korte deadlines og er fleksibel
  • arbejder struktureret, tager ansvar og følger opgaverne til dørs.
IT-udvikling og Styring – Særlig Kontrol – Din nye arbejdsplads
Vores kontor består af 24 kolleger med forskellige fagligheder og specialistområder, og vi er alle drevet af vores fælles opgave med at understøtte og udvikle Særlig Kontrol og bistå ledelsen i fagområdet med rettidige produkter af høj kvalitet. Vi kan tilbyde et spændende job med stor samfundsmæssig betydning, hvor vi naturligvis sørger for en god oplæring, og du får mulighed for løbende at udvikle dig fagligt.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV, uddannelsespapirer samt yderligere relevant materiale via linket ”Søg stillingen” senest mandag den 10. august 2026.

Har du spørgsmål med hensyn til stillingen, er du velkommen til at kontakte underdirektør Katrine Krone på telefon 72 37 49 91.

Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 33. Ved en eventuel 2. samtale kan der indgå en logik- og personanalyse i ansættelsesforløbet.

Forud for ansættelsen indhenter vi referencer og straffeattest.

Hvis du går videre til ansættelse i rekrutteringsforløbet, skal du være opmærksom på, at vi foretager en undersøgelse af, om du har gæld, der er sendt til inddrivelse hos det offentlige. Vi undersøger ligeledes, om du har afgjorte kontrol- og/eller straffesager på skatte- og afgiftsområdet. Din ansættelse sker under forudsætning af, at vi ikke finder oplysninger om dig, der er uforenelige med en ansættelse i Skatte- og Vækstministeriets koncern.

Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i stillingen. Hvis du allerede er sikkerhedsgodkendt i en anden offentlig myndighed og bliver tilbudt stillingen, ønsker vi at overtage din sikkerhedsgodkendelse fra din nuværende arbejdsplads, hvis forudsætningerne for det er opfyldt.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC). Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Engelholm Allé 1, 2630 Taastrup.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Vejdirektoratet - Fløng

Bygværksansvarlig med interesse for projektledelse til Vejdirektoratet

Høje-Taastrup

Kunne du tænke dig at arbejde med prioritering, planlægning og projektledelse af vedligeholdsprojekter – og samtidig bidrage til udviklingen af asset management på Vejdirektoratets bygværker i Østdanmark? Så har vi måske jobbet til dig.

Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sammenhæng for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje. Vejdirektoratet er en spændende matrixorganisation, der lægger vægt på faglig udvikling og fleksibelt arbejdsliv.

Som bygværksansvarlig bliver du en del af det team, der er har ansvaret for drift og vedligeholdelse af Vejdirektoratets specielle og almindelige bygværker. Du vil få ansvar for en række almindelige bygværker, og du vil få tildelt dine egne vedligeholdsprojekter, som du sammen med Vejdirektoratets øvrige afdelinger og samarbejdspartnere skal sørge for.

Om stillingen

Hos Vejdirektoratet får du rig mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen. Der er mulighed for at forme og sammensætte arbejdsopgaverne ud fra dine kompetencer og erfaring.

Som bygværksansvarlig for almindelige bygværker i Vejdirektoratet vil dine opgaver eks. være at:

  • sørge for den daglige drift på bygværkerne i tæt samarbejde med driftsentreprenører
  • planlægge og udføre rutine- og generaleftersyn
  • deltage i prioriteringen af projekter og vedligehold i tæt samarbejde med de øvrige bygværksansvarlige
  • planlægge og gennemføre vedligeholdelsesprojekter
  • deltage i den konstante udvikling af Vejdirektoratets Asset Management på bygværker
  • behandle skadevoldersager, fremmed bygherresager og borgerhenvendelser vedrørende dine bygværker og at være i dialog med kommuner og andre myndigheder
Som bygværksansvarlig vil du typisk indgå i et projektteam sammen med øvrige fagligheder fra Vejdirektoratet i tæt samarbejde med bygværksrådgivere. Du vil få gode kolleger med erfaring inden for drift og vedligehold af broer, som du kan sparre med.

Din profil

Vi forestiller os, at du er ingeniør inden for byggeri- og anlægskonstruktioner med erfaring inden for drift og vedligehold, projektledelse samt eftersyn på bygværker.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • kan lide at følge projekterne helt fra den spæde planlægning til vedligeholdsprojektet på bygværket står færdigt
  • brænder for asset management og den fortsatte udvikling inden for feltet
  • trives i projekter med mange grænseflader
  • har gode samarbejdsevner
  • kan kommunikere tydeligt både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk
  • kan arbejde selvstændigt, har overblik og er struktureret
Uanset baggrund vil du få en grundig introduktion til organisationen og arbejdsopgaverne.

Velkommen til Bygværksforvaltning

"I Vejdirektoratet møder du en stærk fællesskabsånd, hvor vi hjælper hinanden, og har en uformel tone, der skaber energi, godt humør og en hverdag, hvor det er sjovt at gå på arbejde,” fortæller afdelingsleder for Bygværksforvaltning Tine Gotthardsen.

Du kommer til at arbejde i afdelingen Bygværksforvaltning, som er kompetencecenter for alt arbejde relateret til eksisterende bygværker i Vejdirektoratet. Vi har ansvaret for drift og forvaltning af bygværkerne inkl. mekaniske og elektriske installationer. Bygværksforvaltning består af ca. 25 medarbejdere, fordelt på flere af Vejdirektoratets lokationer.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende statslig overenskomst.

Som akademiker ansættes du efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten. Du indplaceres på baggrund af akademisk anciennitet (basistrin 1-8) jf. gældende AC-overenskomst.

Afhængig af din anciennitet og faglige kvalifikationer kan du ansættes som specialkonsulent eller chefkonsulent jf. AC-overenskomstens bilag 4. Du vil i så fald blive indplaceret som specialkonsulent eller chefkonsulent, nedre trin.

Du kan se lønforløb på AC-skalaens basistrin på side 31-32 i Statens lønoversigt.

Udover basislønnen er der mulighed for at forhandle et individuelt kvalifikationstillæg afhængigt af erfaring og kvalifikationer. Der vil være tilknyttet en pensionsordning på 18,07 %.

Kontakt HR på rekruttering@vd.dk, hvis du har spørgsmål til lønindplacering. Vi gør opmærksom på, at vi kun oplyser startløn/basisløn for stillingen, og at eventuelle tillæg først forhandles i forbindelse med et konkret løntilbud.

Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet, kompetenceudvikling og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Der vil være mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Vejdirektoratet i Fløng, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, hvor du bliver du en del af Drift og Teknik divisionen i området Befæstelser, Bygværker og Geoteknik.

Ansættelsen er betinget af gyldigt kørekort (kategori B).

Læs mere

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere på www.vejdirektoratet.dk.

Du er også velkommen til at kontakte afdelingsleder Lene Højris, der er ansvarlig for søsterafdelingen Bygværker, på tlf. 7244 7053 efter den 28. juli for at høre mere om stillingen.

Er du interesseret?

Send en kort ansøgning og dit CV senest d. 23. august 2026. Vi holder samtaler i uge 36.

Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Ansøg” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv og andre relevante dokumenter.

Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap, politisk anskuelse eller etnisk tilhørsforhold.

Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Høje-Taastrup Kommune

Community Manager til Bydelsforeningen Nærheden

Høje-Taastrup

Vil du være drivkraften bag fællesskab, aktiviteter og trivsel i et attraktivt byområde under udvikling?

Bydelsforeningen Nærheden søger en engageret og relationsstærk Community Manager, der kan understøtte foreningens arbejde med byliv, fællesskaber og aktiviteter på tværs af områdets mange beboere. 

Om Bydelsforeningen Nærheden

Nærheden er en ny grøn bydel i Hedehusene i Høje-Taastrup Kommune. Nærheden har i dag 6.300 beboere i alle aldre, men flest børnefamilier. Boligerne består af både etageejendomme og rækkehuse. 

Området rummer store grønne fællesarealer, plantehaver, udekøkken og to kvarterhuse, som kan lånes af beboere til fællesskabende aktiviteter, møder og hobbyer.

Bydelsforeningen Nærheden er fælles forening for alle grundejere i Nærheden, og det er Bydelsforeningen som ejer og drifter kvarterhusene, bydelens fælles grønne arealer, parkeringshuse mv. Foreningen understøtter også indsatser for byliv i Nærheden blandt andet via Community Manager.

Din rolle

Som Community Manager bidrager du til fremme af byliv og frivillig aktivitet i Nærheden. Du er Bydelsforeningens ansigt udadtil, og arbejder med udvikling, koordinering og kommunikation. Din opgave vil desuden være at videreudvikle funktionen og rollen som Community Manager, hvorfor du vil have stor indflydelse på dit eget arbejde.

Du får til opgave at arbejde for, at flere beboere bliver bekendt med og bruger de to kvarterhuse og andre fælles faciliteter, så nuværende som nye beboere føler sig velkomne og oplever fællesskabet i Nærheden.

Arbejdsopgaver

Som vores nye Community Manager vil du have 4 fokusområder:

1. Fællesskabsudvikling og aktiviteter

  • Understøtte frivillighed og beboerdrevne initiativer i samspil med Bylivsgruppen såvel som andre frivillige beboere
  • Skabe traditioner og aktiviteter, der styrker områdets identitet i de store og små fællesskaber

2. Udvikle brugen af Bydelsforeningens kvarterhuse og fælles områder

  • Udvide kendskabet til udendørs og indendørs faciliteter
  • Udvikle på brugen af udendørs og indendørs fælles faciliteter

3. Kommunikation

  • Udarbejde nyhedsbreve og opslag til sociale medier og digitale opslagstavler
  • Udarbejde statussager til bestyrelsen og videreformidle relevant info om byliv besluttet i bestyrelsen 
  • Deltage i velkomst-/informationsmøder evt. med rundvisning

4. Relationelt arbejde

  • Skabe stærke relationer til og imellem beboere 
  • Indgå i tæt dialog med bestyrelsen og drift 
  • Være fast deltager i og kontaktperson for Bylivsgruppen

Kompetencer

  • Faglige:

- Erfaring med community arbejde, events, frivillighed eller bolig-/kulturområder

- Stærke kommunikationsevner

- Projektledelseserfaring (fordel, men ikke et krav)

  • Personlige:

- Relationsstærk og imødekommende

- Idérig, handlekraftig, struktureret og selvstændig

- Diplomatisk og god til at navigere i mange interesser

Praktisk

Du vil blive ansat som konsulent for Bydelsforeningen Nærheden, hvorfor du refererer til dennes bestyrelse.

Stillingen kræver, at du er selvstændigt erhvervsdrivende med eget CVR nr.

Der stilles ikke kontorplads til rådighed, men kvarterhuse kan benyttes. 

Stillingen er deltid på 15 timer pr. uge med fleksible arbejdstider. Aften- og weekendarbejde må forventes.

Ansøgning

Lyder ovenstående som noget for dig, så send os dit CV og en motiveret ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 9. august 2026 til bestyrelsesformand, Mikela Rowland på mr@fbgruppen.dk og til bestyrelsesnæstformand, Linda Sønderskov på liso@realdaniabyogbyg.dk. Vi indkalder til samtaler umiddelbart efter ansøgningsfrist og forbeholder os retten til at besætte stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mikela Rowland på tlf. 54340855 eller mail mr@fbgruppen.dk

Alle henvendelser vil naturligvis blive behandlet i fortrolighed.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Dansk Retursystem A/S

Studentermedhjælper til Markedsservice i dansk miljøvirksomhed

Høje-Taastrup

Studentermedhjælper til Markedsservice i dansk miljøvirksomhed

Drømmer du om at kickstarte din karriere i en virksomhed, der gør en reel forskel for miljøet og klimaet? Så har du chancen nu! Dansk Retursystem søger en studentermedhjælper, der er nysgerrig, struktureret og glad for at lære nyt.

Om afdelingen og opgaverne

Som studentermedhjælper får du en bred og lærerig opgaveportefølje, og du bliver en vigtig del af teamet i Markedsservice. Du vil besvare kunde- og forbrugerhenvendelser via telefon og mail og være med til at sikre, at vores kunder får den rette service. Derudover vil der være forskellige ad hoc-opgaver i teamet.

Noget du hurtigt vil bemærke hos Dansk Retursystem, er vores stærke fokus på fællesskabet, mennesker og vores fælles mission om at beskytte naturen og give indsamlede emballager nyt liv. Det samme fokus gør sig gældende i afdelingen, som du bliver en del af. Her hjælper vi hinanden på kryds og tværs, vi sætter en stor ære i at skabe resultater sammen. Det vil du også hurtigt mærke når du bliver en del af afdelingen, hvor du vil få en grundig oplæring og helt automatisk blive taget med i vores fællesskab.

Stillingen er på ca. 12-15 timer om ugen mandag til fredag med fleksible arbejdstider, der selvfølgelig tager hensyn til eksamensperioder og ferier.

Vi holder til i et moderne domicil og arbejder i åbne kontorer. Vi har en god kantine med et lækkert og varieret udvalg, morgenbrød én gang om ugen og en aktiv personaleforening med forskellige sociale arrangementer. Derudover ligger vi kun 10 minutters gang fra Høje-Taastrup Station.

Om dig

Vi forestiller os, at du er i gang med din uddannelse, eller er lige kommet ind på dit studie. Du er initiativrig, glad og har gode samarbejdsevner. Desuden kan du bevare overblikket med mange bolde i luften, og det er vigtigt, at du er velformuleret i skrift og tale.

Om Dansk Retursystem

Dansk Retursystem en non-profit miljøvirksomhed baseret på cirkulær økonomi. Vi driver det danske pant- og retursystem og indsamler hver dag over 5,8 millioner tomme flasker og dåser til genanvendelse i hele landet. Vi er ca. 350 ansatte fordelt på vores lokationer i Høje Tastrup, Fredericia og Svenstrup J.

Ansøgning

Lyder jobbet som noget for dig, så send os dit CV med en kort introduktion til hvorfor du søger stillingen. Vi holder løbende samtaler og vi ansætter, så snart vi finder den rigtige studentermedhjælper.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Teamleder Benjamin Hestbeck på bche@dansk-retursystem.dk eller tlf. 21284514.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 30/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Patent- og Varemærkestyrelsen

Jurist med interesse for immaterielle rettigheder (barselsvikariat)

Høje-Taastrup

Har du lyst til at blive del af en koncern, der udfordrer dit talent og giver gode karrieremuligheder? Er du samtidig en dygtig jurist, og vil du være med til at styrke danske virksomheders vækst gennem øget innovation og forståelse for immaterielle rettigheder? Og trives du med at arbejde i et mindre team med varierede opgaver? Så er det dig, som vi mangler på holdet.

Om jobbet

Du bliver en del af Patent- og Varemærkestyrelsens Center for politik, jura og internationalt arbejde, som består af 18 medarbejdere med høj faglighed og stærke ambitioner. Du kommer primært til at arbejde med juridiske spørgsmål i centerets Juridiske Sektion. Vi fungerer som styrelsens ”interne advokatkontor” og betjener direktionen, chefgruppen samt resten af huset med kvalificeret juridisk rådgivning, primært inden for styrelsens ressort, men også inden for tilstødende juridiske områder.

Dine primære opgaver bliver:

  • Intern juridisk rådgivning om forvaltningsretlige spørgsmål og om patent- og brugsmodellovgivningen, herunder kvalitetssikring af procedurer.
  • Behandling af aktindsigtssager.
  • Behandling af sager om genoprettelse af patent- eller brugsmodelrettigheder.
  • Intern juridisk rådgivning om databeskyttelseslovgivningen.
  • Sager om håndhævelse af EU’s internationale sanktioner mod bl.a. Rusland.
Vi koordinerer og kvalitetssikrer også styrelsens kontrakter og står for undervisning af vores kolleger i relevante juridiske emner.

Vi deltager ligeledes i betjeningen af erhvervs- og konkurrencekraftsministeren og ministeriets departement samt i politikudvikling, lovgivningsprocesser og internationale forhandlinger på EU- og internationalt plan.

Hos os vil du indgå i et stærkt fagligt miljø, hvor opgaverne er mange og forskelligartede.

Vi er en mindre sektion, der består af fire jurister og en stud.jur., men vi har et tæt samarbejde med resten af centeret og styrelsens øvrige enheder, og der vil også være muligheder for at arbejde med emner, som ligger uden for det kernejuridiske område, fx i forbindelse med deltagelse i møder i de internationale organisationer. Vi favner bredt og dækker af for hinanden, hvorfor der er gode muligheder for at prøve kræfter med forskelligartede opgaver, og vi vægter en tæt faglig sparring i stort som småt. Du vil med andre ord få en afvekslende og udfordrende dagligdag.

Om dig

Du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.(jur.) og har stærke juridiske og analytiske kompetencer. Du har måske erfaring fra centraladministrationen, en privat virksomhed eller et advokatkontor, men hvis du er nyuddannet, ser vi også gerne en ansøgning fra dig. Det vigtigste er, at du har interesse for immaterielle rettigheder, og at du har lyst til at arbejde og finde løsninger i spændingsfeltet mellem politik og jura.

Vi er i daglig kontakt med mange interessenter, både interne og eksterne, om mange forskellige juridiske og politiske emner. Det er derfor vigtigt, at du er imødekommende, serviceminded og god til at sætte dig ind i nye problemstillinger og faglige områder.

Vi forventer desuden, at du:

  • arbejder systematisk, grundigt og er god til at finde løsninger.
  • tager ansvar og er god til at holde flow i dine sager.
  • er god til at formidle din viden til styrelsens ledelse, kollegaer og eksterne interessenter.
  • har et godt humør og bidrager til et positivt kollegialt fællesskab.
Det er et krav, at du kan formulere dig klart og præcist både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk.

Om os

Patent- og Varemærkestyrelsen er en del af Erhvervsministeriet, og vi bidrager til regeringens erhvervs- og vækstpolitik ved at hjælpe virksomheder med at gøre idéer til aktiver. Det er vores vision, at vi skal have Europas bedste IP-miljø for erhvervslivet. Vi er en professionel og kundeorienteret organisation, hvor høj faglighed går hånd i hånd med udvikling og samarbejde.

Vi har en uformel omgangstone og et godt kollegialt fællesskab. Vi prioriterer trivsel og et godt arbejdsmiljø højt. Derfor spiser vi frokost og fredagsmorgenmad sammen og tilbyder også en personaleforening, sociale arrangementer, massageordning, gratis frugtordning, træningsfaciliteter, kantineordning, fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde efter aftale med nærmeste personaleleder.

Vi er i dag beliggende i Høje Taastrup, men pr. 1. januar 2027 flytter vi til nye lokaler på Langelinie Allé 17, 2100 København Ø.

Information og ansøgning

Lyder jobbet som noget for dig, så søg stillingen via knappen "søg stilling" til højre eller via vores hjemmeside www.dkpto.dk/job senest 4. august 2026. Læg venligst CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag ind i systemet sammen med din ansøgning.

Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 33 og 2. samtaler i uge 34.

Stillingen er på fuldtid i en 1-årig stilling (barselsvikariat) med tiltrædelse den 1. september 2026 eller snarest muligt derefter. Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Du skal kunne aflevere en privat straffeattest forud for ansættelsen.

Der vil blive anvendt test i rekrutteringsprocessen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Helle Borg Larsen på tlf. 2399 6778 eller e-mail: hbla@dkpto.dk.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 04/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Birch Byg Holding ApS

Bygherrerepræsentant til projekter på Sjælland

Høje-Taastrup

Birch Ejendomme er en fuldt integreret boligudvikler i vækst, hvor grundkøb, projektudvikling, projektering, byggestyring og forvaltning er samlet i én organisation. Vi styrker aktivt vores tilstedeværelse på Sjælland og arbejder målrettet mod at blive Danmarks mest effektive og industrialiserede boligudvikler – med bæredygtighed, datadrevet beslutningstagning og stærke investorrelationer.

Rollen
Som bygherrerepræsentant varetager du bygherrerollen på vegne af Birch Ejendomme i tæt samspil med de specialister, der driver projekterne fra idé til aflevering. Din primære opgave er at sikre, at vores projekter på Sjælland gennemføres og afleveres til den kvalitet og det tidspunkt, vi har forpligtet os til – over for investorer/købere, lejere og os selv.

Du varetager bygherrerollen på tværs af projektfaser og er det samlende led mellem projektteam, rådgivere, entreprenører og købere. Du holder linjen på kvalitet, dokumentation og proces og sikrer, at afvigelser håndteres rettidigt og i overensstemmelse med Birchs standarder. Du bidrager desuden aktivt til digitalisering og løbende forbedring af vores kvalitetsprocesser samt til koordinering og vidensdeling på tværs af alle funktioner i organisationen.

Hverdagen er varieret: bygherremøder og købermøder, tilsyn og kontrol på byggepladserne, tæt dialog med rådgivere og entreprenører – og herudover gennemførelse afleveringsforretninger, interne audits og kvalitetskontroller. Du sikrer desuden, at al dokumentation er fuldstændig, korrekt arkiveret og tilgængelig i vores projektportaler og systemer.

Din base er på Sjælland med et tæt og stærkt team i Silkeborg bag dig. Din leder vil ofte være fysisk til stede på Sjælland, ligesom det forventes, at du selv tager turen til vores hovedkontor i Silkeborg 1–2 gange om måneden – for faglig sparring, videndeling og fællesskab.

 
Det er dig, vi leder efter

Den rigtige kandidat har solid erfaring fra krydsfeltet mellem bygherre, entreprenør og køber.

Fagligt forestiller vi os, at du har:

•        Uddannelse som bygningskonstruktør, bygningsingeniør eller lignende – håndværksmæssig baggrund er en fordel

•        Min. 2–3 års erfaring med tilsyn, udførelse og/eller kvalitetssikring i byggebranchen

•        Kendskab til bygningsreglement, almen teknisk fælleseje, tolerancer og digitale kvalitetssystemer

•        Erfaring med dokumentation, kontrolplaner og afleveringsprocesser

 Personligt kendetegnes du ved:

•        At du tager ejerskab og følger opgaver til dørs

•        At du kommunikerer klart og direkte, på dansk og engelsk, skriftligt og mundtligt

•        At du er struktureret nok til at have styr på mange projekter – og fleksibel nok til at prioritere, når det kræves

•        At du trives med selvstændigt ansvar og sætter pris på et stærkt fagligt fællesskab

•        At du har høj integritet og fastholder standarden, også når det er vanskeligt

 
Vi tilbyder

Du bliver en del af en innovativ og ambitiøs organisation i vækst, hvor hele værdikæden er samlet under ét tag. Det giver dig en unik position med direkte adgang til de specialister, der har skabt projekterne – og kort vej fra observation til beslutning.

Vi har en høj trivsel og et stærkt fællesskab, som vi plejer i hverdagen og gennem fælles faglige og sociale arrangementer. Nye kolleger mødes af et omfattende og solidt onboardingprogram, der sikrer en god start og det bedste fundament for at lykkes i rollen.

Derudover tilbyder vi:

•        Varierende opgaver med plads til faglig udvikling og personligt aftryk

•        Fleksible arbejdstider og et balanceret arbejdsliv

•        Gode personalegoder: fritvalgsopsparing, pension, sociale arrangementer, sundhedsforsikring og massageordning

 
Lyder det som noget for dig?

Har du spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte teamleder, Kenni Bøgh Schmidt på tlf. +45 23 45 82 69.

Upload dit cv snarest muligt via linket. Vi holder samtaler løbende og afslutter stillingsopslaget, når den rette kandidat er fundet.

Birch Ejendomme ønsker at afspejle samfundet omkring os samt fremme mangfoldighed og ligestilling. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen.

 
Om Birch Ejendomme

Birch Ejendomme blev stiftet i 2010 og er i dag blandt Danmarks førende boligudviklere med speciale i rækkehuse og etagebyggeri i hele landet. Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang til ejendomsudvikling, hvor størstedelen af værdikæden er samlet internt – fra grundkøb og projektudvikling til byggestyring, udlejning og facility management. Vi har en stærk, analytisk tilgang til investeringer og boligudvikling, hvor bl.a. markedsdata, befolkningsudvikling og efterspørgselsanalyser spiller en central rolle i beslutningsprocessen. Vi er anerkendt for vores hurtige byggetakt og evne til at gennemføre store og komplekse transaktioner i samarbejde med førende institutionelle investorer.

Med omkring 170 dedikerede medarbejdere fordelt på vores kontorer i Silkeborg og Høje Taastrup samt på byggepladser i hele landet arbejder vi hver dag med fokus på kvalitet, innovation, digitalisering og høj professionalisme i alle projektfaser. Vi prioriterer trivsel og et stærkt fællesskab – både i hverdagen og gennem sociale arrangementer. Vores arbejdskultur er præget af ordentlighed, høj faglighed og gensidig respekt, og vi tror på, at et sundt arbejdsmiljø er en forudsætning for langsigtet succes.

Indrykket:04/06/2026

Ansøgningsfrist: 30/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling