WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
2

Brønderslev Kommune

Psykolog søges til fast i stilling PPR

Brønderslev

Har du erfaring med lettere behandling og er du uddannet i STIME, så er det måske dig, vi søger! ... og måske har du talent for at arbejde med børnefællesskaber og inkluderende læringsmiljøer? Vi kan tilbyde et job i en afdeling med høje ambitioner på børnenes vegne, med et stærkt kollegialt fællesskab og med stærke samarbejdskompetencer.

Vi søger en psykolog til fast stilling pr. 1. februar 2026.

PPR består af en chef, en afdelingsleder, 12 psykologer, 6 logopæder, 5 pædagogisk/psykologiske konsulenter, 1 specialpædagogisk konsulent, 12 støttepædagoger samt 1 administrativ medarbejder. PPR er en del af børne- og familieområdet, som også består af familiehuset Hegely, sundhedsplejen og myndighedsgruppen.  PPR betjener hele 0-18 års området både på almen- og det specialiserede område. 

PPR Brønderslev er i rivende udvikling. Vi er optaget af at styrke læringsmiljøerne i dagtilbud og på skoler, så alle børn bliver en del af meningsfulde børnefælleskaber og vi tror på, at løsninger på barnets udfordringer, skal findes i samspillet mellem barn og omgivelser. Du skal have erfaring med eller lyst til at arbejde med almindelige PPR-opgaver som omhandler undersøgelse, vejledning og sparring til de voksne omkring barnet både på individniveau og på fællesskabsniveau. Vi forventer, at du kan forholde dig undersøgende på andres perspektiver, så det samlede billede af barnets behov, fremstår nuanceret med henblik på at finde frem til rette indsats.

PPR har et tæt og konstruktivt samarbejde med de øvrige afdelinger på børne- og familieområdet samt med skoler og dagtilbud, hvor vi sammen bidrager til at finde løsninger, der sikrer børn og unge i sårbare og udsatte positioner en tidlig og helhedsorienteret indsats. PPR spiller en stor og vigtig rolle ift. en igangværende proces omkring omorganisering af folkeskolen i Brønderslev kommune. Dette inkluderer større fokus på forebyggende, konsultativt arbejde særligt i læringsmiljøerne omkring børnene. PPR har ligeledes fokus på implementeringen af et let tilgængeligt behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel.

Vi forventer, at du kan sætte X ved flere af følgende:

  • du har relevant uddannelse som psykolog, gerne med autorisation
  • du brænder for at blive en del af det team, der arbejder med lettere behandling, gerne med uddannelse i STIME
  • du har erfaring med traditionelle PPR-opgaver - herunder udarbejdelse af pædagogiske/psykologiske vurderinger, rådgivning og vejledning til forældre og samarbejdsparter
  • du ser værdien i at arbejde med at styrke børnefællesskaber, og skabe deltagelses mulighed for alle børn
  • du er motiveret for at arbejde med børn og familier i komplekse problemstillinger
  • du forstår værdien af tværfagligt samarbejde og er bevidst om din egen rolle heri
  • du kan reflektere over egen praksis
  • du kan arbejde selvstændigt og har et godt overblik
  • du har kørekort og egen bil til rådighed

Vi kan tilbyde:

  • en afdeling i rivende udvikling
  • en afdeling med fokus på den forebyggende og konsultative indsats
  • en afdeling der spiller en afgørende rolle i omorganiseringen af folkeskoleområdet i Brønderslev kommune
  • en arbejdsplads med fokus på tværgående løsninger
  • en arbejdsplads med klare rammer og tydelig retning
  • en arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling

Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter aftale og gældende overenskomst.
Er du interesseret i stillingen, og har du spørgsmål kan du kontakte Afdelingsleder Betina Skøttrup Holm på tlf. 99455151 eller faglig koordinator Sara Kjærgaard Frandsen på tlf. 99455188
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest d. 28. november 2025 kl. 12.00, og forventer at holde ansættelsessamtaler d. 8. december 2025.

Brønderslev Kommunes medarbejdersyn bygger på følgende: 

  • Vi er "I samspil med borgerne”, hvilket vi støtter op gennem vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig. 
  • I Brønderslev Kommune og på den enkelte arbejdsplads, er det både naturligt, legitimt og velset, at medarbejdere viser interesse for og debatterer arbejdspladsens forhold gennem dialog og samarbejde.
  • Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune. 


 

Indrykket:06/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Dansk Miljørådgivning A/S (DMR Geoteknik, DMR Skimmel & DMR Arbejdsmiljø)

DMR søger projektleder til afdeling for miljøscreening/miljøkortlægning af bygninger i Jylland

Brønderslev

Vil du være en del af DMRs afdeling for miljøscreening af bygninger med ca. 30 medarbejdere, hvor der derfor er et godt fagligt miljø med gode muligheder for faglig sparring om opgaveløsningen?

Og vil du også være en del af en af Danmarks hurtigst voksende og stærkeste rådgivningsvirksomheder inden for miljøområdet, og kan du bidrage til at videreudvikle DMR og skabe resultater sammen med 270 engagerede og kompetente kolleger, så er det dig vi søger.

Ansættelsesstedet kan være et hvilket som helst af vores kontorer i Jylland.

Jobbet vil omfatte projektledelse, herunder tilbudsgivning, rådgivning omkring miljøfarlige stoffer i byggematerialer, planlægning og gennemførelse af prøvetagning og efterfølgende afrapportering af bygningsgennemgange/-screeninger i forbindelse med bygningsundersøgelser/miljøkortlægning (PCB, asbest m.v.) samt udarbejdelse af udbudsmaterialer i tæt samarbejde med vores andre erfarne projektledere.

Det vigtigste for os er at finde medarbejderen med den rigtige vægtning af faglige kvalifikationer, ambitioner og evne til at få tingene gjort. Det du ikke allerede kan, skal du have lyst og vilje til at lære.

Du kommer til at indgå i en særdeles stærk faglig gruppe inden for miljøscreening af bygninger, hvor du vil opleve et tæt samarbejde med kollegaer og specialister på tværs af DMR’s mange kontorer og en stærk virksomhedskultur med fokus på faglighed, kundeservice og medarbejdertrivsel.

DMR er et rådgivende ingeniørfirma, drevet af høj faglighed og fokus på opgaveløsning frem for systemer og bureaukrati. Vi er ca. 270 medarbejdere fordelt på 15 kontorer i Danmark. Vi arbejder tillidsbaseret med stort ansvar og frihed for den enkelte medarbejder. Du har fx medbestemmelse på fordeling af arbejdstid hjemme og på kontorerne, og vi regulerer gerne din arbejdstid efter dine ønsker og behov.

Vi er en tværgående national afdeling med medarbejdere, der arbejder fra de forskellige kontorer tæt på egen bopæl, men med et tæt, tillidsfuldt og velfungerende samarbejde både internt i afdelingen og med de øvrige afdelinger i DMR.

Vi forventer, at du:

  • har en relevant uddannelse og mindst 3 års erfaring indenfor undersøgelse af og rådgivning om miljøfarlige stoffer i bygninger

  • har kørekort, og selv kan stille bil til rådighed for jobbet

  • brænder for at levere gode resultater til vores kunder

  • har faglige amtitioner på egne og DMRs vegne

  • er kvalitetsbevidst og omhyggelig

  • det er en fordel, hvis du har erfaring med udbudsmaterialer.

Vi tilbyder dig:

  • et spændende job med faglige udfordringer

  • mulighed for selv at præge arbejdsopgaverne

  • gode kolleger i en flad organisation med frihed under ansvar

  • gode muligheder for faglige udfordringer i et firma, der lægger vægt på kvalitet og faglig udvikling

  • en ambitiøs virksomhed, der fortsat vil være blandt de bedste i branchen

  • løn og ansættelsesforhold i forhold til dine kvalifikationer.

Hvis du har spørgsmål ved­rørende stillingen, er du vel­kommen til at kontakte afdelingsleder Lorenz Volz på 40 76 06 61 eller lv@dmr.dk.

Ansøgning bedes sendt til job@dmr.dk 

Ansøgninger vurderes løbende.

Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.

Du kan læse mere om hvordan det er at være medarbejder i DMR på denne side.

Indrykket:27/10/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling