WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
7

Dansk Miljørådgivning A/S (DMR Geoteknik, DMR Skimmel & DMR Arbejdsmiljø)

DMR søger projektchef/-leder til afdelingen for miljøvurdering, industrimiljø og natur i Jylland

Brønderslev

Dansk Miljørådgivning A/S (DMR) er fortsat inde i en særdeles positiv udvikling, og søger derfor endnu en projektchef/-leder til vores afdeling for Miljøvurdering, Industrimiljø og Natur.

DMR er et rådgivende ingeniørfirma, drevet af høj faglighed og fokus på opgaveløsning frem for systemer og bureaukrati. Vi er ca. 300 medarbejdere fordelt på 16 kontorer i Danmark. Vi arbejder tillidsbaseret med stort ansvar og frihed for den enkelte medarbejder. Du har fx medbestemmelse på fordeling af arbejdstid hjemme og på kontorerne, og vi regulerer gerne din arbejdstid efter dine ønsker og behov.

DMR Miljøvurdering, Industrimiljø og Natur er en tværgående national afdeling, der arbejder fra de forskellige kontorer tæt på egen bopæl, men med et tæt, tillidsfuldt og velfungerende samarbejde både internt i afdelingen og med de øvrige afdelinger i DMR.

Dit ansættelsessted kan være på et hvilket som helst af DMRs kontorer i Jylland, for det vigtigste for os er at finde den helt rigtige profil. Du bedes anføre hvilket/hvilke kontorer, der foretrækkes som ansættelsessted. Der sidder på nuværende tidspunkt medarbejdere fra afdelingen på kontorerne i Silkeborg, Randers og Kolding.

Vi søger mere end en fagspecialist:

Du behøver ikke at mestre alle vores fagområder fra første arbejdsdag. Hos DMR arbejder vi tæt sammen på tværs af fagligheder, og vi prioriterer videndeling og faglig sparring højt. Derfor forventer vi ikke, at du kan alt fra starten – men at du har lyst til at udvikle dig og gradvist opbygge en bred faglig profil. 

Det er til gengæld afgørende, at du har erfaring med at udarbejde konkret miljøfaglig rådgivning, og vi forestiller os, at dine primære arbejdsopgaver bliver miljøvurderinger af planer, miljøkonsekvensvurderinger (miljøkonsekvensrapporter) og VVM-screeninger.

Vi forventer derfor, at du:

  • har solid erfaring med at udarbejde miljøvurderinger, miljøkonsekvensrapporter og/eller VVM-screeninger.

  • kan drive projekter fra opstart til aflevering med ansvar for kvalitet, økonomi og tidsplan.

  • trives med projektledelse og er kundens primære kontaktperson gennem hele projektforløbet.

  • arbejder struktureret og har overblik over både egne projekter og tværfaglige samarbejder.

  • har flair for købmandsskab og motiveres af at skabe værdi for kunderne gennem professionel rådgivning og langvarige kunderelationer.

  • evner at koordinere relevante fagkompetencer på tværs af DMR, så kunden oplever én samlet og professionel rådgiver.

Erfaring med de øvrige fagområder i afdelingen er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har den rette faglige ballast, motiveres af projektledelse og kundekontakt og har lyst til at udvikle dig i en rådgiverrolle med stort ansvar og stor indflydelse.

Det er altså ikke et krav, at du skal kunne bestride alle typer arbejdsopgaver fra start, men vi sætter en ære i, at vi kan hjælpe og spare fagligt med hinanden, hvorfor du vil få kendskab til de fleste områder over tid. Vi forestiller os, at dine primære arbejdsopgaver vil være inden for miljøvurderinger af planer, miljøkonsekvensvurderinger af projekter/miljøkonsekvensrapporter og VVM-screeninger, hvorfor det vil er afgørende for os, at du har erfaring med nogle af disse opgaver.

Da den primære del af dine arbejdsopgaver er projektledelse og løsning af konkrete rådgivningsopgaver indenfor arbejdsområdet, er det dog en forudsætning, at du har mindst 5 års relevant erhvervserfaring – altså konkret erfaring med det arbejdsområde, og især de tidligere arbejdsopgaver, og det er en klar fordel, hvis du har arbejdet som rådgiver. Det er altså fagligheden indenfor arbejdsområdet, der er afgørende, og der er ikke personaleansvar i jobbet, da alle medarbejdere i afdelingen refererer til afdelingslederen.

Vi forventer desuden, at du:

  • er selvstændig og har blik for kundens behov.

  • tager ansvar for opgaveløsning og kundeopfølgning.

  • er kvalitetsbevidst og har gode formuleringsevner i skrift og tale (på dansk).

  • har gode samarbejdsevner.

Du kommer til at indgå i et særdeles stærkt fagligt team sammen med nogle af firmaets øvrige specialister inden for industrimiljø, støj og akustik m.v. Det forventes, at du vil få selvstændigt projektlederansvar på en række af DMRs opgaver inden for dette arbejdsfelt.

DMR tilbyder:

  • et udfordrende og spændende job i et ambitiøst firma med en uformel omgangstone, hvor du har mulighed for at påvirke dine egne arbejdsopgaver.

  • gode muligheder for faglige og personlige udfordringer i et firma, der sætter kvalitet og faglig udvikling i højsædet.

  • fleksible arbejdsforhold med fokus på trivsel og balance mellem arbejdsliv og fritid.

  • løn og ansættelsesforhold i forhold til dine kvalifikationer.

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Emilie Just Nielsen på 40 76 06 27 eller ejn@dmr.dk.

Ansøgning bedes sendt til job@dmr.dk.

Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt, så ansøgninger behandles løbende.

Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.

Du kan læse mere om vores firma, og hvordan det er at være medarbejder i DMR her.

Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Dansk Miljørådgivning A/S (DMR Geoteknik, DMR Skimmel & DMR Arbejdsmiljø)

DMR søger projektchef/-leder til vores jord- og grundvandsafdeling

Brønderslev

DMR får stadigt flere store og komplicerede forureningssager og risikovurderinger i forbindelse med f.eks. projektudvikling, akutte forureninger og køb/salg af ejendomme.

Vi mangler derfor en handlekraftig projektchef/-leder til vores jord og grundvandsafdeling. Ansættelsesstedet kan være et hvilket som helst af vores 16 kontorer i Danmark, det vigtigste for os er at finde den helt rigtige medarbejder.

DMR er et rådgivende ingeniørfirma, drevet af høj faglighed og fokus på opgaveløsning frem for systemer og bureaukrati. Vi er ca. 300 medarbejdere fordelt på 16 kontorer i Danmark. Vi arbejder tillidsbaseret med stort ansvar og frihed for den enkelte medarbejder. Du har fx medbestemmelse på fordeling af arbejdstid hjemme og på kontorerne, og vi regulerer gerne din arbejdstid efter dine ønsker og behov.

Vi er en tværgående national afdeling med medarbejdere, der arbejder fra de forskellige kontorer tæt på egen bopæl, men med et tæt, tillidsfuldt og velfungerende samarbejde både internt i afdelingen og med de øvrige afdelinger i DMR.

Arbejdsopgaverne vil omfatte projektledelse af DMRs rådgivning på større byggeprojekter, hvor vi i samarbejde med projektets aktører skal optimere, koordinere miljø, geoteknik, støj og diverse tilladelser i projektprocessen. Den tværfaglige projektstyring involverer intern koordinering med fagansvarlige kolleger, inkl. opfølgning og styring af økonomi og tidsplaner samt kommunikation.

Desuden forventes opgaver som kundekontakt, myndighedskontakt, udarbejdelse af forureningsundersøgelser og risikovurderinger, §8-ansøgninger, oplæg til og gennemførelse af afværgeprojekter, herunder indeklimasikring, udarbejdelse af udbudsmateriale samt indhentning af entreprenørtilbud og relevante tilladelser.    

Det vigtigste for os er at finde medarbejderen med den rigtige vægtning af faglige kvalifikationer, ambitioner og evne til at få tingene gjort. Det du ikke allerede kan, skal du have lyst og vilje til at lære.

Arbejdet vil i relevant omfang komme til at indeholde projektarbejde/-ledelse på videregående forureningsundersøgelser (indeklima og grundvand), §8 sager samt samarbejde og faglig sparring med vores allerede stærke team på dette område.

Du kommer til at indgå i en særdeles stærk faglig gruppe, som er under stadig udvikling og har en ambition om at blive førende på området. Du vil opleve et tæt samarbejde på tværs af DMR’s mange kontorer og en stærk virksomhedskultur med fokus på kundeservice, faglighed og medarbejdertrivsel.

Vi forventer, at du:

  • har en relevant uddannelse som ingeniør, geolog eller tilsvarende.

  • har minimum 3 års relevant erhvervserfaring med jordforureningsopgaver, herunder erfaring som projektleder.

  • det er en klar fordel, hvis du har erfaring fra rådgiverbranchen.

  • er handlekraftig, effektiv og trives med ansvar og selvstændig opgaveløsning.

  • er praktisk orienteret og trives med at være den, der får tingene til at ske.

  • er dygtig til at kommunikere både skriftligt og mundtligt (på dansk).

  • brænder for at levere god rådgivning og kundeværdi.

Vi tilbyder:

  • et spændende job i et ambitiøst firma, der sætter kvalitet og faglig udvikling i højsædet.

  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

  • mulighed for at påvirke dine egne arbejdsopgaver.

  • mulighed for at blive en af DMR’s nøglemedarbejdere.

  • deltagelse i et stærkt og udviklingsorienteret team med en uformel omgangstone.

  • løn og ansættelsesforhold i forhold til dine kvalifikationer.

Ansøgningerne sendes til job@dmr.dk. Ansøgningerne behandles løbende.

Har du spørgsmål kan du kontakte ejerleder, civilingeniør Claus Larsen på 20 95 06 55 eller cl@dmr.dk.

Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.

Du kan læse mere om vores firma, og hvordan det er at være medarbejder i DMR her.

Indrykket:14/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Brønderslev

Natur- og miljørådgiver med fokus på landbrug og grøn omstilling (barselsvikariat)

Brønderslev

Natur- og miljørådgiver med fokus på landbrug og grøn omstilling

Barselsvikariat med mulighed for fastansættelse

Har du interesse for natur, miljø og landbrug, og motiveres du af at omsætte lovgivning og faglig viden til værdiskabende rådgivning for kunder? Så er du måske vores nye kollega i Miljø, Natur & Skov i Agillix.

Vi søger en natur- og miljørådgiver til et barselsvikariat på cirka ét år. Samtidig står vi midt i en spændende udvikling med stigende efterspørgsel på rådgivning inden for natur, miljø, vand og den grønne omstilling, og derfor kan der være mulighed for fastansættelse efter vikariatet.

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi hver dag hjælper landmænd, virksomheder og lodsejere med at navigere i komplekse regler og skabe løsninger, der både tilgodeser naturen, miljøet og den enkelte virksomheds drift og udvikling.

Bliv en del af Miljø, Natur & Skov

I afdelingen arbejder vi med en bred vifte af opgaver inden for natur, miljø, vand og klima. Vi rådgiver blandt andet om miljøgodkendelser, naturbeskyttelse, vandindvinding, klimaindsatser, naturprojekter og grøn omstilling.

Dine opgaver vil blive tilpasset dine kompetencer og erfaring, men kan blandt andet omfatte opgaver inden for:

  • Rådgivning om natur-, miljø- og vandforhold

  • Vandløb, vandløbsregulativer, drikkevand, spildevand og udledningstilladelser

  • Vandindvinding og myndighedsprocesser

  • Naturvurderinger og vurdering af beskyttet natur

  • Sager efter Naturbeskyttelsesloven og Miljøvurderingsloven

  • Flagermusundersøgelser

  • Risikovurdering i forhold til Bilag IV-reglerne

  • Naturkortlægning og naturpleje

  • Lavbundsprojekter og projekter relateret til den grønne trepart

  • Miljøgodkendelser til landbrug

  • Rådgivning om natur- og miljølovgivning

  • Dialog med lodsejere, myndigheder og øvrige samarbejdspartnere

  • Bidrage til mersalg og tværfagligt samarbejde med kolleger på tværs af Agillix

Hvad kommer du med?

Der kan være flere indgangsvinkler til jobbet. Måske er du uddannet landmand, agronom, biolog, jordbrugsteknolog, skov- og landskabsingeniør eller en anden miljørelaterede uddannelse og har erfaring med opgaver fra en lignende stilling.

Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende stilling – enten fra rådgiverbranchen, landbruget, en kommune eller anden offentlig forvaltning. Måske har du allerede arbejdet med områder som naturbeskyttelse, miljøgodkendelser, vandløb, vandindvinding, den grønne trepart eller lignende. Det vigtigste for os er dog, at du har lyst til at skabe værdi for kunderne gennem faglig og professionel rådgivning. Samtidig er du opsøgende af natur, tager ansvar for dine opgaver og har blik for både kundernes behov og forretningens muligheder.

Hvorfor skal du vælge os?

Hos os bliver du en del af en rådgivningsvirksomhed i vækst med høje faglige ambitioner og stærke relationer til vores kunder. Du får blandt andet:

  • Stor frihed og fleksibilitet i opgaveløsningen

  • Mulighed for faglig og personlig udvikling

  • Dygtige kolleger og sparringspartnere på tværs af fagområder

  • Et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje

  • Gode sociale arrangementer og et stærkt kollegaskab

  • Attraktive ansættelsesvilkår

Interesseret?

Så vil vi glæde os til at høre fra dig. Vi behandler ansøgningerne i august og indkalder til samtale derefter. Jobopslaget nedtages, når vi har fundet den rette kandidat.

Ønsker du mere information om stillingen, så er du velkommen til at kontakte:

  • Miljøchef Søren Hoff Brøndum på 21212710

  • Head of Talent Acquisition Karoline K. Thomsen på 21212677

Vi gør opmærksom på, at du i forbindelse med en ansættelse vil blive bedt om at fremvise straffeattest.

Om Agillix

Agillix-koncernen er en af Nordjyllands største virksomheder med knap 500 medarbejdere fordelt på seks kontorer i Aalborg, Brønderslev, Fjerritslev, Hobro, Randers og Aars. I vores rådgivningsforretning har vi mere end 9000 kunder, hvor vi tilbyder faglig sparring og et full-line servicekoncept, der dækker vores kunders behov - uanset branche. Vi har specialister, der rådgiver om alt lige fra økonomi, skatteforhold, regnskaber, grøn omstilling, digitale løsninger, specialiseret fagrådgivning samt meget mere. Læs mere på agillix.dk.

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Brønderslev Kommune

Konsulent til HR i Brønderslev Kommune

Brønderslev

Har du fingeren på pulsen inden for HR-området, og kan du kombinere en udviklingsorienteret tilgang til opgaveløsningen med administrative kompetencer? Har du erfaring med at tilrettelægge og sikre fremdrift i projekter og processer?  Så er denne stilling helt sikkert noget for dig.


Jobbet

HR’s væsentligste opgave er at hjælpe organisationen med at lykkes. Vi arbejder derfor tæt sammen med vores direktion, ledere, ledergrupper og MED-organisationen omkring løsning af deres opgaver og udvikling af vores ydelser.
 
Som konsulent i HR vil dine primære arbejdsopgaver blive at
  • planlægge, lede og drifte projekter og processer inden for en bred HR-opgaveportefølje, herunder fungere som kontaktpersoner ift. leverandører (rekruttering, onboarding, APV, MUS)
  • udarbejde analyser, oplæg og sagsfremstillinger til Direktionen, Hoved MED og det politiske niveau
  • fungere som procesfacilitator og -understøttelse for diverse arbejdsgrupper ifm. udarbejdelse af personalepolitiske tiltag og retningslinjer
  • medvirke til udvikling af datadrevet HR-processer og optimering af HR-arbejdsprocesser
  • understøtte, sparre og vejlede ledere inden for HR-området, fx i forbindelse med rekrutteringsprocesser (vi bruger pt. Garudas profilværktøj), 
  • understøtte ledere ifm. organisations- og udviklingsprocesser (både på individ-, gruppe- og teamniveau) – enten i form af sparring eller som proceskonsulent

Opgaverne varetages enten selvstændigt eller i tæt samarbejde med nærmeste kollega. 

Opgaverne vil variere over tid og vil udvikle sig i takt med organisationens behov. Alt afhængig af dine kompetencer, vil du blive koblet på øvrige opgaver i HR’s opgaveportefølje.

Om dig
Vi søger en kollega, der har en relevant videregående uddannelse og gerne praksiserfaring med rollen som konsulent fra en større offentlig virksomhed.
 
Du har en solid ”værktøjskasse” i form af metoder og redskaber til at understøtte organisationens ledere -  og du har en bred erfaring med procesfacilitering og sparring til ledere på alle niveauer.
 
Vi mangler en kollega, der har en struktureret og løsningsfokuseret tilgang til opgaverne; en kollega, der har blik for optimering af processer, og som kan sikre fremdrift i opgaverne. Du er er god til at kommunikere og formidle både på skrift og i tale. Det er samtidigt vigtigt, at du har gode relationskompetencer, og du kan begå dig på alle niveauer i organisationen og inden for de forskellige driftsområder i Brønderslev Kommune.
 
Vi forventer, at du er selvkørende, uden at køre på egen bane. Det er vigtigt for os, at du har en åben og nysgerrig tilgang til opgaver, kollegaer og samarbejdspartnere, og at du forstår vigtigheden af at samarbejde om kerneopgaven i afdelingen.
 
Om os
HR er en del af Staben i Brønderslev Kommune. Afdelingen har 12 medarbejdere, der varetager en bred vifte af opgaver og emner inden for HR, som fx løn- og personaleadministration, personalejura, arbejdsmiljø og organisationsudvikling.
 
Du bliver således en del af en arbejdsplads, hvor dine kolleger repræsenterer en mangfoldighed af fagligheder og kompetenceområder. Vi har stort fokus på høj faglighed, sparring og tværfagligt samarbejde i løsning af opgaverne.
 
Du kan læse mere om Brønderslev Kommunes værdigrundlag og forventninger til medarbejdere og ledere i kommunen i de indsatte links. 
 
Løn og ansættelsesvilkår 

Stillingen er på fuld tid (37 t. ugentlig) og ønskes besat pr. 1. oktober 2026 eller snarest muligt. 
 
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den relevante faglige organisation.
 
Lønnen aftales konkret ud fra baggrund og kompetencer.
 
Yderligere information
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte chef for HR og Sekretariatet Dorte Dewitz på tlf. 9945 5990/e-mail: dord@99454545.dk (bemærk, at der kan være længere svartid i ferieperiode).  
 
Ansøgningsfrist 16. august 2026.
 
Første samtale afholdes onsdag d. 19. august og anden samtale afholdes fredag 21.  august 2026.


Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte:
Dorte Dewitz
Chef, HR og Sekretariat
99455990, DORD@99454545.dk 


Brønderslev Kommunes medarbejdersyn bygger på følgende: 

  • Vi er "I samspil med borgerne”, hvilket vi støtter op gennem vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig. 
  • I Brønderslev Kommune og på den enkelte arbejdsplads, er det både naturligt, legitimt og velset, at medarbejdere viser interesse for og debatterer arbejdspladsens forhold gennem dialog og samarbejde.
  • Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune. 

Indrykket:30/06/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Brønderslev Kommune

Tandlæge

Brønderslev

Tandlæge søges til Brønderslev Kommunale Tandpleje

Brænder du for tandpleje og ønsker du et job med faglige udfordringer, gode kolleger og moderne faciliteter? Så er det måske dig, vi søger til vores tandpleje.

Vi er en tandpleje med 28 medarbejdere fordelt på to klinikker i Brønderslev og Hjallerup. Hos os får du mulighed for at arbejde med en bred patientgruppe, herunder: 

-Børn, og unge 

-Special – og socialpatienter

-Omsorgspatienter

Du vil får et tæt patientforløb og gode muligheder for at opbygge relationer og følge patienterne gennem behandlingsforløb.

Vi søger en tandlæge, som:

- Er uddannet tandlæge

- Trives med at behandle alle patientgrupper - også patienter med særlige udfordringer.

-Bidrager positivt til samarbejde med patienter, forældre og kollegaer

- Har lyst til faglig udvikling og sparring med kolleger

Vi tilbyder:

-Fleksibilitet

-Et godt arbejdsmiljø med faglighed, sparring og udviklingsmuligheder

-Gode kolleger og en uformel arbejdsplads

Der vil blive afholdt løbene samtaler.

Ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere?

 Kontakt overtandlæge Jesper Hohwy på tlf. 99454735 eller mail : Jesper.hohwy@99454545.dk 

Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelse søger dyrlæge til Nordjyllands Dyreinternat

Brønderslev

Er du dyrlæge, og brænder du for dyrenes sundhed og velfærd? Så bliv en del af Dyrenes Beskyttelse Dyreklinik i Nordjylland.


Om os
Dyrenes Beskyttelse har en ny dyreklinik på 150 m2 ved Nordjyllands Internat i Hjallerup. 
Klinikken skal benyttes af tilskadekomne, herreløse og nødstedte dyr som indleveres af Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812, samt organisationens mange frivillige som kører ud til dyreværnssager. 
Nordjyllands Internat modtager også private dyr, som af forskellige årsager ikke længere kan være hos deres familie, desuden vil klinikken også være åbent for privat ejede kæledyr. 


Dine ansvarsopgaver
Som dyrlæge på dyreklinikken i Hjallerup, vil du blive en vigtig del af hverdagen, og driften af klinikken. 
Klinikken er indrettet Cat Frindly, med de nyeste faciliteter til laboratorium, røntgen, operation og tand rum. 

Du vil være den ene af internatets to dyrlæger, som tilser alle dyrene som kommer ind på internatet. Derudover vil klinikken hen over ugen være offentligt åbent for private kæledyrsejere. Udover to dyrlæger, vil der også være en receptionist og en af internatets 5 veterinærsygeplejersker på klinikken dagligt. 

På internatet er der ansat andet veterinæruddannet personale og ekspertise indenfor alle dyrearter. 


Om dig
Du er uddannet dyrlæge. Det vil være en fordel at du har praktisk erfaring, men størst betydning har det, at du er motiveret for at arbejde i en organisation som vores. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er god til at kommunikere og opsøger fagligt fællesskab
  • fremstår troværdig og myndig 
  • har god energi
  • besidder stort gå-på-mod
  • har humor og hjertet på det rette sted
  • er omstillingsparat 
  • (har mod på) håndtering af alle dyrearter.

Du trives i en travl hverdag og i et beredskab, hvor ingen kender dagen før den er omme. Du evner at have mange bolde i luften og bevare overblikket, også selvom dagen er travl. Du er teamplayer og tror på at sammen er vi bedst.


Vi tilbyder
Nordjyllands Internat, hvor klinikken har sin beliggenhed, er formidlingssted for adoptionsdyr – og desuden besidder internatet både hunde -og kattepension. 
Internatet modtager alle former for kæle- og hobbydyr. Vi sørger for at de tilses af dyrlæge, bliver trænet, plejet og kommer ud i nye blivende hjem. 

Nordjyllands Internat er et stærkt team på ca. 20 medarbejdere, som består af veterinærsygeplejersker, dyrepassere, biolog, timelønnede og hundeadfærdsinstruktører. 

Desuden er der knap 100 frivillige tilknyttet internatet, som hjælper med daglige praktiske gøremål samt socialisering af dyrene. 
Alle enheder arbejder efter egenskaber som faglighed, engagement, loyalitet, åbenhed og respekt.    
Nordjyllands Internat fungerer som et beredskab, og man skal derfor være indstillet på at travlhed pludseligt kan opstå. 

Dyrenes Beskyttelse, som ejer Nordjyllands Internat, er Danmarks ældste dyreværnsorganisation. 
Organisationen er landsdækkende, og en frivillig forening, som har til vision at hjælpe dyr i nød, stoppe overgreb mod dyr og kæmpe for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.


Om ansættelsen
Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Arbejdstiden er 30-37 timer inkl. frokost, i ugens 5 hverdage.

Arbejdssted er på Dyrenes Beskyttelses Internat i Hjallerup. 

Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. juni 2026.


Kontakt os gerne
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte internatsleder, Nicoline Kolind, på tlf. 8188 0338. 


Er du interesseret?
Ansøgning og CV sendes senest den 2. august 2026. Vi holder ansættelsessamtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rigtige kandidat. 

Bemærk, vi tager ikke imod ansøgninger sendt via mail eller via personligt fremmøde.

Vi benytter et rekrutteringssystem til at modtage og behandle din ansøgning. Læs mere om hvordan vi behandler dine data i forbindelse med rekruttering her.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Indrykket:11/06/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Brønderslev

Revisortrainee i Agillix 2027 - Skab din karriere inden for regnskab og skat

Brønderslev

Revisortrainee til Agillix

En lærerig hverdag og et solidt uddannelsesforløb

Som revisortrainee i Agillix får du et toårigt uddannelsesforløb, der giver dig et stærkt fundament for din fremtidige karriere. Traineeuddannelsen kombinerer praktisk erfaring i Agillix med faglig udvikling gennem kurser og akademifag, hvor du begynder sammen med andre trainees i september 2027. Du bliver hurtigt en del af hverdagen med egne opgaver og kunder med et forløb, der er tilrettelagt, så du gradvist får mere ansvar, samtidig med, at vi hjælper dig med at finde præcis den retning, der matcher dine ambitioner.

Propfyldt rygsæk og vilde karrieremuligheder

Du bliver en sand mester i detaljer og lært op i områder som regnskab, revision, skat og rådgivning, og du bliver en del af en stor organisation, hvor karriere-og uddannelsesmulighederne er mange. Vi ønsker at skabe de bedste rammer for din udvikling og hjælpe dig med at indfri dine drømme.

Derudover tilbyder vi dig:

  • Karrieresparring, udviklingsplan og tilknyttede mentorer, der sikrer den bedste start i dit nye job

  • Gode relationer og et stærkt fællesskab med andre trainees og på tværs af Agillix

  • Faglig og personlig udvikling med “on the job training”, hvor du arbejder med revisionsopgaver fra dag et

  • Et arbejdsmiljø, hvor den digitale udvikling er en naturlig del af din hverdag

  • Efterfølgende mulighed for fastansættelse i den rolle, der passer dig og dine ambitioner

  • Mulighed for efter- og videreuddannelse som HD 2, cand.merc.aud eller andet – efter dit traineeforløb

En spændende hverdag i vente

Fra dag ét arbejder du med spændende opgaver og udvikler dig inden for regnskab, revision, skat og rådgivning. Vi sørger for, at du får en rygsæk fyldt med kompetencer og ikke mindst et netværk på tværs af Agillix.

Dine opgaver det første år vil tage udgangspunkt i revisionsbranchens årscyklus, hvor du vil bevæge dig inden for opgaver som bogføring, moms, udarbejdelse af årsrapporter og regnskaber, kundehåndtering og rådgivning - samt bidrage til implementeringen af digitale løsninger ved vores kunder. 

Målet med første år er at opbygge en solid faglig base, som videreudvikles i andet år af traineeforløbet. Derudover skræddersyes forløbet også til netop dine interesser og ambitioner, hvilket gør forløbet unikt og tilpasset den enkelte. Det kan være, at du hurtigt finder ud af, at selve kundekontakten er, hvad der driver dig - eller måske det er selve håndarbejdet i at udarbejde et korrekt regnskab og føre det til dørs - Uanset hvad hjælper vi dig med at indfri dine ambitioner i lige præcis det tempo, der passer til dig. 

Dit CV behøves ikke indeholde meget på forhånd, men...

Det vigtigste er, at du er nysgerrig, ansvarsfuld og har lyst til at lære. Du er i gang med en Financial Controller, Finansøkonom, HA Almen, Agro Business Economist eller lignende videregående uddannelse (min. niveau 5/BA) - Du kan også allerede have færdiggjort din uddannelse med et ønske om nu at gå økonomivejen. 

Vil du skabe karriere som en del af Agillix?

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV - Vi behandler ansøgningerne løbende og inviterer til online screening, hvor vi starter med at få en fornemmelse af hinanden. Går man videre i processen inviteres man til fysisk samtale, som vi forventer at afholde i Q1 og Q2 2027.

Har du spørgsmål, så kontakt gerne People & Culture Business Coordinator, Amalie Falk Byrgesen på 21738560.

Om Agillix

Agillix er en moderne rådgivningsvirksomhed med dybe rødder og et klart blik mod fremtiden. Vi er en af Nordjyllands største rådgivningsvirksomheder med cirka 500 medarbejdere fordelt på seks kontorer i Aalborg, Brønderslev, Fjerritslev, Hobro, Randers og Aars. Vores rådgivningsforretning betjener mere end 9.000 kunder på tværs af brancher, og vi tilbyder et full-line servicekoncept, der dækker alt fra økonomi og regnskab til planteavl, husdyrproduktion, miljø, skatteforhold, grøn omstilling og digitale løsninger.

Læs mere på agillix.dk

Indrykket:15/01/2026

Ansøgningsfrist: 01/02/2027

favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling