Dansk Miljørådgivning A/S (DMR Geoteknik, DMR Skimmel & DMR Arbejdsmiljø)
Aabenraa
Dansk Miljørådgivning A/S (DMR) er fortsat inde i en særdeles positiv udvikling, og søger derfor endnu en projektchef/-leder til vores afdeling for Miljøvurdering, Industrimiljø og Natur.
DMR er et rådgivende ingeniørfirma, drevet af høj faglighed og fokus på opgaveløsning frem for systemer og bureaukrati. Vi er ca. 300 medarbejdere fordelt på 16 kontorer i Danmark. Vi arbejder tillidsbaseret med stort ansvar og frihed for den enkelte medarbejder. Du har fx medbestemmelse på fordeling af arbejdstid hjemme og på kontorerne, og vi regulerer gerne din arbejdstid efter dine ønsker og behov.
DMR Miljøvurdering, Industrimiljø og Natur er en tværgående national afdeling, der arbejder fra de forskellige kontorer tæt på egen bopæl, men med et tæt, tillidsfuldt og velfungerende samarbejde både internt i afdelingen og med de øvrige afdelinger i DMR.
Dit ansættelsessted kan være på et hvilket som helst af DMRs kontorer i Jylland, for det vigtigste for os er at finde den helt rigtige profil. Du bedes anføre hvilket/hvilke kontorer, der foretrækkes som ansættelsessted. Der sidder på nuværende tidspunkt medarbejdere fra afdelingen på kontorerne i Silkeborg, Randers og Kolding.
Vi søger mere end en fagspecialist:
Du behøver ikke at mestre alle vores fagområder fra første arbejdsdag. Hos DMR arbejder vi tæt sammen på tværs af fagligheder, og vi prioriterer videndeling og faglig sparring højt. Derfor forventer vi ikke, at du kan alt fra starten – men at du har lyst til at udvikle dig og gradvist opbygge en bred faglig profil.
Det er til gengæld afgørende, at du har erfaring med at udarbejde konkret miljøfaglig rådgivning, og vi forestiller os, at dine primære arbejdsopgaver bliver miljøvurderinger af planer, miljøkonsekvensvurderinger (miljøkonsekvensrapporter) og VVM-screeninger.
Vi forventer derfor, at du:
har solid erfaring med at udarbejde miljøvurderinger, miljøkonsekvensrapporter og/eller VVM-screeninger.
kan drive projekter fra opstart til aflevering med ansvar for kvalitet, økonomi og tidsplan.
trives med projektledelse og er kundens primære kontaktperson gennem hele projektforløbet.
arbejder struktureret og har overblik over både egne projekter og tværfaglige samarbejder.
har flair for købmandsskab og motiveres af at skabe værdi for kunderne gennem professionel rådgivning og langvarige kunderelationer.
evner at koordinere relevante fagkompetencer på tværs af DMR, så kunden oplever én samlet og professionel rådgiver.
Erfaring med de øvrige fagområder i afdelingen er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har den rette faglige ballast, motiveres af projektledelse og kundekontakt og har lyst til at udvikle dig i en rådgiverrolle med stort ansvar og stor indflydelse.
Det er altså ikke et krav, at du skal kunne bestride alle typer arbejdsopgaver fra start, men vi sætter en ære i, at vi kan hjælpe og spare fagligt med hinanden, hvorfor du vil få kendskab til de fleste områder over tid. Vi forestiller os, at dine primære arbejdsopgaver vil være inden for miljøvurderinger af planer, miljøkonsekvensvurderinger af projekter/miljøkonsekvensrapporter og VVM-screeninger, hvorfor det vil er afgørende for os, at du har erfaring med nogle af disse opgaver.
Da den primære del af dine arbejdsopgaver er projektledelse og løsning af konkrete rådgivningsopgaver indenfor arbejdsområdet, er det dog en forudsætning, at du har mindst 5 års relevant erhvervserfaring – altså konkret erfaring med det arbejdsområde, og især de tidligere arbejdsopgaver, og det er en klar fordel, hvis du har arbejdet som rådgiver. Det er altså fagligheden indenfor arbejdsområdet, der er afgørende, og der er ikke personaleansvar i jobbet, da alle medarbejdere i afdelingen refererer til afdelingslederen.
Vi forventer desuden, at du:
er selvstændig og har blik for kundens behov.
tager ansvar for opgaveløsning og kundeopfølgning.
er kvalitetsbevidst og har gode formuleringsevner i skrift og tale (på dansk).
har gode samarbejdsevner.
Du kommer til at indgå i et særdeles stærkt fagligt team sammen med nogle af firmaets øvrige specialister inden for industrimiljø, støj og akustik m.v. Det forventes, at du vil få selvstændigt projektlederansvar på en række af DMRs opgaver inden for dette arbejdsfelt.
DMR tilbyder:
et udfordrende og spændende job i et ambitiøst firma med en uformel omgangstone, hvor du har mulighed for at påvirke dine egne arbejdsopgaver.
gode muligheder for faglige og personlige udfordringer i et firma, der sætter kvalitet og faglig udvikling i højsædet.
fleksible arbejdsforhold med fokus på trivsel og balance mellem arbejdsliv og fritid.
løn og ansættelsesforhold i forhold til dine kvalifikationer.
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Emilie Just Nielsen på 40 76 06 27 eller ejn@dmr.dk.
Ansøgning bedes sendt til job@dmr.dk.
Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt, så ansøgninger behandles løbende.
Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.
Du kan læse mere om vores firma, og hvordan det er at være medarbejder i DMR her.
Indrykket:24/07/2026
Ansøgningsfrist: 21/08/2026
Dansk Miljørådgivning A/S (DMR Geoteknik, DMR Skimmel & DMR Arbejdsmiljø)
Aabenraa
DMR får stadigt flere store og komplicerede forureningssager og risikovurderinger i forbindelse med f.eks. projektudvikling, akutte forureninger og køb/salg af ejendomme.
Vi mangler derfor en handlekraftig projektchef/-leder til vores jord og grundvandsafdeling. Ansættelsesstedet kan være et hvilket som helst af vores 16 kontorer i Danmark, det vigtigste for os er at finde den helt rigtige medarbejder.
DMR er et rådgivende ingeniørfirma, drevet af høj faglighed og fokus på opgaveløsning frem for systemer og bureaukrati. Vi er ca. 300 medarbejdere fordelt på 16 kontorer i Danmark. Vi arbejder tillidsbaseret med stort ansvar og frihed for den enkelte medarbejder. Du har fx medbestemmelse på fordeling af arbejdstid hjemme og på kontorerne, og vi regulerer gerne din arbejdstid efter dine ønsker og behov.
Vi er en tværgående national afdeling med medarbejdere, der arbejder fra de forskellige kontorer tæt på egen bopæl, men med et tæt, tillidsfuldt og velfungerende samarbejde både internt i afdelingen og med de øvrige afdelinger i DMR.
Arbejdsopgaverne vil omfatte projektledelse af DMRs rådgivning på større byggeprojekter, hvor vi i samarbejde med projektets aktører skal optimere, koordinere miljø, geoteknik, støj og diverse tilladelser i projektprocessen. Den tværfaglige projektstyring involverer intern koordinering med fagansvarlige kolleger, inkl. opfølgning og styring af økonomi og tidsplaner samt kommunikation.
Desuden forventes opgaver som kundekontakt, myndighedskontakt, udarbejdelse af forureningsundersøgelser og risikovurderinger, §8-ansøgninger, oplæg til og gennemførelse af afværgeprojekter, herunder indeklimasikring, udarbejdelse af udbudsmateriale samt indhentning af entreprenørtilbud og relevante tilladelser.
Det vigtigste for os er at finde medarbejderen med den rigtige vægtning af faglige kvalifikationer, ambitioner og evne til at få tingene gjort. Det du ikke allerede kan, skal du have lyst og vilje til at lære.
Arbejdet vil i relevant omfang komme til at indeholde projektarbejde/-ledelse på videregående forureningsundersøgelser (indeklima og grundvand), §8 sager samt samarbejde og faglig sparring med vores allerede stærke team på dette område.
Du kommer til at indgå i en særdeles stærk faglig gruppe, som er under stadig udvikling og har en ambition om at blive førende på området. Du vil opleve et tæt samarbejde på tværs af DMR’s mange kontorer og en stærk virksomhedskultur med fokus på kundeservice, faglighed og medarbejdertrivsel.
Vi forventer, at du:
har en relevant uddannelse som ingeniør, geolog eller tilsvarende.
har minimum 3 års relevant erhvervserfaring med jordforureningsopgaver, herunder erfaring som projektleder.
det er en klar fordel, hvis du har erfaring fra rådgiverbranchen.
er handlekraftig, effektiv og trives med ansvar og selvstændig opgaveløsning.
er praktisk orienteret og trives med at være den, der får tingene til at ske.
er dygtig til at kommunikere både skriftligt og mundtligt (på dansk).
brænder for at levere god rådgivning og kundeværdi.
Vi tilbyder:
et spændende job i et ambitiøst firma, der sætter kvalitet og faglig udvikling i højsædet.
gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
mulighed for at påvirke dine egne arbejdsopgaver.
mulighed for at blive en af DMR’s nøglemedarbejdere.
deltagelse i et stærkt og udviklingsorienteret team med en uformel omgangstone.
løn og ansættelsesforhold i forhold til dine kvalifikationer.
Ansøgningerne sendes til job@dmr.dk. Ansøgningerne behandles løbende.
Har du spørgsmål kan du kontakte ejerleder, civilingeniør Claus Larsen på 20 95 06 55 eller cl@dmr.dk.
Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.
Du kan læse mere om vores firma, og hvordan det er at være medarbejder i DMR her.
Indrykket:14/07/2026
Ansøgningsfrist: 11/08/2026
Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e.V.
Aabenraa
Vi har et barselsvikariat som bibliotekar ledigt fra 1. september 2026 til 1. april 2027 med mulighed for forlængelse.
Stillingen er placeret i børneafdelingen, men har tilknytning til hele biblioteket. Du bliver en del af en alsidig hverdag med vagter i både bogbusser, filialer og på hovedbiblioteket. Derudover indgår der opgaver i forbindelse med et større projekt i Den Slesvigske Samling.
Som vikar får du indblik i flere dele af bibliotekarlivet i et stort hus, hvor god service, dansk kultur og alsidige opgaver præger hverdagen. Stillingen rummer både formidling, betjening, samarbejde og praktiske biblioteksopgaver – med fokus på børn, familier, unge og voksne.
Du er
Bibliotekar D.B. eller kandidat eller bachelor i informationsvidenskab og kulturformidling eller har anden relevant bachelor/kandidatuddannelse.
opsøgende, nysgerrig og iderig
interesseret i katalogisering og systemer
ordensorienteret
Du får
et spændende og anderledes job, hvor dansk og nordisk kultur hele tiden er omdrejningspunktet Der er vagter i Flensborg, Slesvig, Husum og Egernførde og i vores to bogbusser.
en arbejdsplads med højt til loftet og mange forskellige opgaver og spændende samarbejdsprojekter både internt og eksternt
godt 50 spændende kolleger, som vil hjælpe dig godt på vej både fagligt og gerne også med at bo og agere i grænselandet samt
en grundig introduktion til opgaverne, til Sydslesvig og til mindretallet.
Hvem er vi?
Vi er meget mere end et bibliotek!
Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig er bibliotek og kulturhus for det danske mindretal i Sydslesvig, som omfatter ca. 50.000 dansksindede. Med hovedbibliotek i Flensborg, tre filialer og to bogbusser udgør vi et attraktivt omdrejningspunkt for formidling af dansk og nordisk kultur. Den historiske bevidsthed er en af grundstenene i vores arbejde. Derfor rummer Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig ud over et dansk folkebibliotek også en Forskningsafdeling med eget arkiv og forskningsbiblioteket Den Slesvigske Samling. Vi er også dem, der driver portalen www.oplev-sydslesvig.dk.
Vi har også - helt særligt - to bogbusser med en unik betydning, når det gælder formidling af dansk litteratur og sprog for børn og voksne rundt i hele Sydslesvig. Fordelt på ca. 30 forskellige ture, som betjener lånere, skoler og daginstitutioner samt deltager ved en række aktiviteter i Sydslesvig. Bogbusserne tager vi også med til store begivenheder i Danmark som f.eks. Kulturmødet Mors, Bogforum og lign., og hvor vi bl.a. benytter en indbygget scene til foredrag, musik, fortælling.
Informationer om vilkår mv.
Stillingen er på 37 timer ugentligt og med weekendvagt hver 4. fredag/lørdag. Det er et barselsvikariat fra 1. september 2026 til 1. april 2027.
Evt. reduceret tid kan aftales (deltid, men minimum 30 timer ugentligt)
Flekstidsordning.
Løn efter overenskomst med DM (Bibliotekar-overenskomsten).
Pensionsordning i Danmark samt sundhedssikring i Danmark og dermed også Tyskland.
Kørekort er nødvendigt. Transport mellem filialer m.m. foregår i tjenestebil.
Bibliotekets sprog er dansk, men kendskab til tysk er en fordel. Har du brug for en opgradering, er der mulighed for tyskkursus.
Ansættelsestidspunkt 1. september 2026 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist er senest 14. august 2026.
Ansættelsessamtaler kan finde sted den 18. og 19. august 2026.
Ansøgning og relevante bilag sendes pr. mail til Philipp Micha, phm@dcbib.dk.
Har du spørgsmål, så henvend dig gerne til souschef Johanne Pasgaard, jop@dcbib.dk, telefon +49 461 8697 185, eller bibliotekschef Jens M. Henriksen, jmh@dcbib.dk, telefon +49 461 8697 100.
Sidst, men ikke mindst:
Flensborg Bibliotek er beliggende i en af Flensborgs hyggeligste gader i den gamle bydel. Her findes et attraktivt udvalg af små caféer, restauranter, bagerier, design- og secondhandbutikker, og hele grænselandet er et spændende og mangfoldigt kulturelt og sprogligt område. Her lever vi side om side med dansk, tysk, sønderjysk, frisisk og plattysk. Grænselandet på begge sider af grænsen er vores lokalområde, og vi har det hele her. Storbyvibe, hyggelige barer og butikker og adskillige kulturelle tilbud på både dansk og tysk. Omgivet af en smuk og unik natur, med bakker, skove, og lange sandstrande i øst og det flade land med Marsken og Vadehavet i vest.
Indrykket:08/07/2026
Ansøgningsfrist: 14/08/2026