WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
2

Furesø Kommune

Visitator til hjælpemidler, kommunikationssager og boligindretning

Furesø

Barselsvikariat – tiltrædelse snarest muligt og til udgangen af 2027 

Vil du være med til at skabe sammenhængende og borgerinddragende forløb – og brænder du for sagsbehandling inden for hjælpemidler, kommunikationssager og boligindretning? Så er du måske vores nye kollega i Visitationen i Furesø Kommune. 

Om os 

I Visitationen arbejder vi med tillidsbaseret ledelse, høj faglighed og et stærkt tværfagligt fællesskab. Vi sagsbehandler ansøgninger om hjælp efter Servicelovens §§ 83–122 og har et tydeligt fælles mål: At understøtte borgernes muligheder for at leve et sundt, aktivt og selvstændigt liv – hele livet. 

Vi arbejder med en rehabiliterende tilgang, hvor borgerens egne ressourcer, mål og motivation er omdrejningspunktet for indsatsen. Den nye ældrelov understøtter netop denne retning, og hos os er arbejdet med lovens intentioner allerede en integreret del af vores faglige praksis. Det betyder, at vi i høj grad fokuserer på helhedsorienterede forløb, der styrker borgerens selvstændighed. Ud over borgere i eget hjem, hjælper vi også yngre borgere, børn og borgere på bosteder og plejehjem. 

Vores personalegruppe består af medarbejdere med terapeutisk, sygeplejefaglig og administrativ baggrund, og vi er organiseret i velfungerende teams med forpligtende samarbejde på tværs af fagligheder. Hos os er der kort vej fra idé til handling, og vi skaber resultater – også når vilkårene er komplekse. 

Din rolle 

Som visitator i hjælpemiddelteamet får du ansvar for sagsbehandling inden for primært hjælpemidler, kommunikationssager og boligindretning. Du bliver en vigtig del af helhedsvisitationen og får en hverdag, hvor både faglighed og samarbejde er i fokus. 

Vi søger dig, der: 

  • Er uddannet ergo- eller fysioterapeut og har erfaring med sagsbehandling af hjælpemidler, kommunikationssager og boligindretning 
  • Har en stærk rehabiliterende tilgang og kan omsætte lovgivningens intentioner til konkrete, meningsfulde løsninger for borgerne 
  • Brænder for kvalificeret, individuel sagsbehandling med borgeren i centrum 
  • Kan udvise imødekommende myndighed og er sikker i arbejdet med lovgivning og kvalitetsstandarder 
  • Trives med både hurtige afgørelser og længere, komplekse sagsforløb 
  • Er nysgerrig, forandringsparat og positiv i mødet med nye tiltag  
  • Har stærke samarbejdsevner og høj fleksibilitet 
  • Er struktureret, it-kyndig og gerne bekendt med Nexus 

Vi tilbyder: 

  • En selvtilrettelæggende stilling på 37 timer ugentligt 
  • Tillidsbaseret ledelse med høje, men realistiske forventninger 
  • Sparring og støtte fra erfarne kollegaer og teamkoordinator 
  • En arbejdsplads i udvikling, hvor vi værdsætter godt fællesskab og kreative løsninger 
  • Et selvstændigt og meningsfuldt job, hvor du er med til at gøre en forskel for borgerne 
  • Fremsynede kolleger med godt humør og stort engagement 
  • Rehabiliterende tilgang og rigtig godt på vej med den nye ældrelov 

Som visitator er du en central aktør i kommunens arbejde med den nye ældrelov. Loven styrker fokus på borgerens selvbestemmelse, livskvalitet og sammenhængende indsatser, og du vil være med til at omsætte lovens intentioner til praksis i mødet med borgerne. Den rehabiliterende tilgang er en naturlig del af dette arbejde – du vil derfor indgå i faglige drøftelser og konkrete sagsforløb, hvor målet er at skabe løsninger, der understøtter borgerens egne ressourcer og muligheder for et selvstændigt liv. 

Er det noget for dig? 

Hvis du er blevet nysgerrig på os, vores organisation og vores ambitioner, er du meget velkommen til at kontakte: 

Julie Søndergaard, hjælpemiddelvisitator, mobil 72163728 / jss@furesoe.dk 

Kaja Bræmer, hjælpemiddelvisitator, mobil 72162475 / kbr1@furesoe.dk 

Birgitte Werborg, leder mobil: 72 16 54 41 / brw5@furesoe.dk 

Praktisk information 

Ansøgningsfrist: 23. august 2026 kl. 23 

Samtaler: Afholdes den 26.08.2026 og evt.  28.08.2026 

Tiltrædelse: 1. oktober 2026 – gerne før 

Arbejdssted: Rådhuset, Stiager 2, Værløse (gratis parkering og S-tog lige til døren) 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

Se job

Nordværk I/S, Aalborg

Nordværk søger en konsulent til en 2-årig projektansættelse i Driftsplanlægning- og administration

Aalborg

Vil du være med til at skabe værdi for vores kunder og samarbejdspartnere? Trives du i en rolle med stor variation, hvor du både vejleder, koordinerer og samarbejder på tværs af organisationen? Motiveres du af at skabe gode løsninger gennem høj faglighed, stærkt samarbejde og god service? Så er du måske vores nye konsulent i Driftsplanlægning & -administration.



Et arbejdsliv i en virksomhed i udvikling

Nordværk er i en spændende udvikling. I takt med at opgavemængden og kompleksiteten er vokset hos de syv ejerkommuner bag Nordjyllands fælles affaldsselskab, er behovet for stærke kompetencer inden for planlægning, koordinering og drift steget.

Driftsplanlægning- og administration spiller en central rolle i at sikre en effektiv drift og en høj service over for både kunder, virksomheder og samarbejdspartnere. Derfor søger vi nu en konsulent til en 2-årig projektansættelse, som har lyst til at blive en del af vores fortsatte udvikling.



Om jobbet

Som konsulent i Driftsplanlægning- og administration får du en alsidig hverdag, hvor to dage sjældent er ens. Du bliver en vigtig sparringspartner for både kolleger og eksterne samarbejdspartnere og får en central rolle i at sikre, at vores drift fungerer effektivt og professionelt.

Dine opgaver spænder bredt. Du kommer blandt andet til at understøtte den daglige planlægning af vores indsamlingsopgaver og bidrage til udviklingen af arbejdsgange og processer, der understøtter Nordværks fortsatte udvikling.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være at:

  • Vejlede virksomheder om affaldssortering og fysiske forhold på adresser
  • Gennemføre besigtigelser samt opfølgning
  • Deltage i byggemøder og koordinere med relevante samarbejdspartnere
  • Understøtte og koordinere ruteplanlægning
  • Samarbejde med Nordværks chauffører og eksterne renovatører
  • Koordinere udsætning, flytning og vedligeholdelse af containere i ejerkommunerne
  • Udarbejde statistikker og dokumentation
  • Understøtte koordinering samt indkøb af Nordværks materiel
  • Bidrage til projektarbejde og udvikling af arbejdsprocedurer
  • Udføre kvalitetskontrol


Om dig
Du trives i en rolle med mange kontaktflader og skaber let gode relationer til både kunder, kolleger og samarbejdspartnere. Du arbejder selvstændigt, tager ansvar for dine opgaver og følger dem sikkert til dørs. Samtidig er du serviceminded, løsningsorienteret og god til at skabe en tillidsfuld og konstruktiv dialog. Du motiveres af at finde løsninger og bidrage til, at hverdagen fungerer – også når opgaverne ændrer sig undervejs.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med andre, trives i en udadvendt rolle og motiveres af at levere høj kvalitet i dit arbejde. Erfaring fra affalds- eller renovationsområdet er en fordel, men ikke et krav. Vi sørger for en grundig introduktion, så du bliver godt klædt på til opgaverne. Du arbejder struktureret, er fortrolig med IT og har kørekort til kategori B.



Vi tilbyder
Hos Nordværk bliver du en del af en organisation i udvikling, hvor du får mulighed for at præge både din egen rolle og de løsninger, vi skaber sammen. Du bliver en del af et fagligt stærkt team med engagerede kolleger, der deler viden, hjælper hinanden og løfter i fællesskab. Vi har en uformel omgangstone, højt til loftet og en kultur præget af samarbejde, humor og gensidig respekt.

Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem faglighed, stærke relationer og et godt arbejdsmiljø. Derfor prioriterer vi både faglig udvikling og det sociale fællesskab højt – fordi trivsel og gode samarbejder er en forudsætning for at lykkes sammen.



Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Der gives løn efter gældende overenskomst og kvalifikationer.

Dit arbejdssted er på Over Bækken 2, 9000 Aalborg.



Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Pernille M. Jensen på telefon 2222 6153 eller pr. mail pmj@nordvaerk.dk.

Bemærk: Pernille holder sommerferie i ugerne 29-30-31.

Ansættelse pr. 1. oktober 2026

Send din ansøgning og CV samt eventuelle bilag inden ansøgningsfristen den 11. august 2026. Vi forventer at afholde første runde af samtaler den 18. august 2026 og anden runde den 24. august 2026. Der er to samtalerunder, og kandidater til 2. samtale vil få udarbejdet en personprofil.

Nordværk ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold, til at søge stillingen.



Nordværk I/S
Nordværk er førende inden for affaldshåndtering og ressourceudnyttelse. I et stærkt fællesskab bidrager vi til den grønne omstilling med fokus på klima og miljø, til gavn for ejerkommuner, borgere og virksomheder. Med blik for ejerkommunernes behov er vores kerneopgave at løse de overdragede opgaver effektivt, innovativt og gennemsigtigt med visionen for øje. Vi leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen, med stærk fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Vi prioriterer og deltager aktivt i lokale løsninger og skaber resultater med blik for hele Nordjylland – og den øvrige omverden. Nordværk vil være hele Nordjyllands foretrukne samarbejdspartner indenfor innovative, miljørigtige og effektive løsninger på affalds- og energiområdet. I partnerskaber med virksomheder og videns institutioner vil vi bidrage med nye løsninger til gavn for miljø og klima. Med et stærkt fokus på vores fælles fremtid vil vi være klimaneutrale og pionerer i den grønne omstilling.

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

Se job
Valgt stilling