WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
38

Foreningen Folkemødet

Vil du have ansvar for den daglige økonomidrift i Foreningen Folkemødet?

Bornholm

Vi søger en økonomimedarbejder med ansvar for vores løn- og bogholderi.

Folkemødet er Danmarks demokratifestival. Her mødes beslutningstagere, organisationer, civilsamfund, medier og borgere i Allinge for at deltage i samtalen om de spørgsmål, der former vores samfund.

Bag de tre dage i juni står et lille, ambitiøst sekretariat, der arbejder året rundt for at udvikle Folkemødet. I forlængelse heraf vil vi gerne styrke og professionalisere vores økonomifunktion. Derfor søger vi nu en selvstændig og struktureret økonomimedarbejder, der kan varetage den daglige drift af bogholderi og lønadministration.

Din rolle

Du får det primære ansvar for den daglige økonomiadministration og bliver en central person i at sikre, at Folkemødets økonomi fungerer stabilt, korrekt og rettidigt.

Vi er i gang med at hjemtage opgaven fra en ekstern leverandør, og du bliver ansvarlig for at sikre en god overgang.

Du vil arbejde tæt sammen med ledelsen og de projektansvarlige i organisationen.

Dine opgaver omfatter blandt andet:

  • Bogføring, fakturering og løbende afstemninger
  • Lønadministration
  • Momsindberetning og forberedelse af materiale til revision
  • Løbende økonomiopfølgning i samarbejde med ledelsen
  • Ankerperson i budgetlægningen og budgetopfølgningen
  • Kontakt til leverandører, betalinger og afregninger
  • Ad hoc økonomiske driftsopgaver

Når de daglige driftsopgaver er godt forankret, vil der være mulighed for at bidrage til forbedring og optimering af økonomiske arbejdsgange og systemer.

Det kan fx være i form af mere effektive processer, bedre struktur eller digitalisering af arbejdsgange.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har solid erfaring med bogholderi og lønadministration.

Du arbejder selvstændigt, struktureret og har en naturlig præference for systemer og orden. Du trives med faste driftsopgaver og tager ansvar for, at tingene bliver gjort korrekt og til tiden.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har indgående erfaring med bogholderi og lønadministration
  • har kendskab til e-conomic, Danløn, Dynamics CRM eller lignende systemer
  • arbejder systematisk og tager ansvar for dine opgaver
  • trives i en mindre organisation med stor fleksibilitet og tillid
  • finder glæde i at strukturere og effektivisere
Om stillingen

Arbejdssted: Folkemødehuset i Allinge, Bornholm.

Stillingen kan tilrettelægges fleksibelt og kan være både deltid eller fuldtid afhængigt af kandidatens profil og organisationens behov.

Vi tilbyder en høj grad af fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdstid og opgaver.

Stillingen er omfattet af HK-overenskomst, og løn aftales efter kvalifikationer og erfaring.

Derfor skal du vælge Folkemødet

Hos Folkemødet bliver du en del af en organisation med en stærk samfundsmæssig betydning og et tydeligt formål.

Du bliver en del af et lille sekretariat med korte beslutningsveje, stor fleksibilitet og en uformel og tillidsfuld arbejdskultur, hvor vi hjælper hinanden og løfter i fællesskab.

Vi lægger vægt på ordentlighed, transparens og fællesskab og på at skabe en arbejdsplads, hvor man har lyst til at blive.

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Signe Saabye Ottosen på tlf. 6012 1803.

Ansøgninger modtages senest søndag den 2. august 2026, og vi inviterer til samtaler i løbet af august.

Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

Se job

Rigsrevisionen

Økonomikonsulent til Rigsrevisionens økonomienhed

København

Motiveres du af at arbejde med hele værdikæden inden for statslig økonomistyring – fra klassiske regnskabs- og budgetopgaver til udvikling af styringsgrundlag, governance og datadrevet ledelsesinformation? Vil du i samarbejde med gode kolleger være med til at sikre, at vores økonomistyring, regnskab og indkøbsprocesser drives sikkert, effektivt og med høj kvalitet? Og trives du i samarbejdet med andre fagligheder og kan bidrage aktivt til et miljø, hvor vi hjælper hinanden og udvikler løsninger i fællesskab?

I Rigsrevisionens kontor for økonomi og it søger vi en økonomikonsulent, der har erfaring med statslig økonomistyring og kendskab til statens fælles digitale løsninger. Du bliver en del af økonomienheden, hvor du får en central rolle i arbejdet med budgetlægning, regnskab og økonomiopfølgning. Derudover vil du skulle bidrage til udviklingen af vores styringsværktøjer og ledelsesinformation og deltage i implementeringen af nye digitale løsninger.

Økonomienheden er et lille team, der selv håndterer Rigsrevisionens løn- og regnskabsopgaver. Vi hjælper hinanden med at løse opgaverne og med at få gode idéer til, hvordan det kan gøres smartere. Sammen med kontorets chef tilrettelægger vi med afsæt i din erfaring og faglige nysgerrighed vores opgaver.

Du vil i det daglige få en bred kontaktflade på tværs af Rigsrevisionen. Det er derfor vigtigt, at du trives i tværgående samarbejder, har mod på at lære nyt og motiveres af at dele din viden.

Om Rigsrevisionen

Vi prioriterer kompetenceudvikling højt og udbygger løbende dine kompetencer. Du kommer bl.a. til at indgå i vores interne kompetenceudviklingsforløb, der giver dig et solidt kendskab til Rigsrevisionens opgaver og til de værktøjer, vi løser dem med.

Gennemsnitligt har vi en 37-timers arbejdsuge (inkl. frokost), men der vil være perioder med ekstra travlhed. Vi har flekstid, så du har gode muligheder for at skabe balance mellem karriere og fritid.

Dine løn- og ansættelsesvilkår er efter overenskomst og kvalifikationer.

Ved ansættelse skal du sikkerhedsgodkendes, kunne opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse og fremvise en straffeattest.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Dorte Jensen på tlf. 33 92 86 40. Du kan også læse mere om Rigsrevisionens arbejde, og hvordan det er at arbejde i Rigsrevisionen, på www.rigsrevisionen.dk.

Send din ansøgning, så vi har den senest tirsdag den 11. august 2026. Hvis du ikke modtager en bekræftelse på din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 92 83 76.

Vi afholder jobsamtaler den 17. august 2026 og anvender referencer.

Rigsrevisionen opfordrer alle uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund til at søge.



Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

Se job

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

Økonomisupporter til jernbaneprojekter

København

Motiveres du af at arbejde med økonomistyring af komplekse projekter og gøre Danmarks infrastruktur mere bæredygtig? Så læs med her!

Vi søger lige nu en erfaren og ambitiøs økonomipartner til vores anlægsprojekter. Som økonomipartner i Banedanmark, får du mulighed for at være med til den historiske modernisering af hele Danmarks tognet.

Vi arbejder hver dag på at bygge fremtidens klimavenlige jernbane. Det drejer sig om alt, lige fra elektrificering af banenettet til nye digitale signalsystemer og bæredygtige transportkorridorer til Europa. Vi har en samlet portefølje på ca. 4 mia. kr. årligt fordelt på 400 store og små projekter.

Så at være økonomipartner er en opgave, der både kræver grundig økonomisk indsigt og evnen til at se sammenhænge mellem økonomi og faglig fremdrift. Du får en nøglerolle i økonomistyringen af de komplekse spor- og broprojekter, og skal være en tæt sparringspartner for projektledere og anlægschefer i en organisation, hvor samarbejde og teamwork er afgørende.

Du er ikke alene – du har 12 dygtige kollegaer, der også arbejder med at understøtte økonomistyringen af alle projekter, heraf er de tre kollegaer i Fredericia.

Hvad kommer du mere konkret til at lave?

Som erfaren økonomipartner hos os får du:

  • Ansvar for økonomistyringen af komplekse projekter. Du skaber overblik over økonomien og sikrer sammenhæng til projekternes fremdrift og planlægning.
  • Tæt samarbejde med projektledere og anlægschefer. Du analyserer, reviderer og kvalitetssikrer budgetter og prognoser og afholder løbende økonomimøder.
  • Rapportering til ledelsen. Du leverer detaljerede analyser til Banedanmarks direktion og anlægsledelse – en vigtig del af vores beslutningsgrundlag.
  • Ansvar for at bidrage til udviklingen. Du får ansvaret for at udarbejde tværgående analyser af vores projektportefølje, optimere økonomistyringsprocesser og forbedre vores interne arbejdsredskaber.
Hvad tilbyder vi?

Vi tilbyder et arbejdsmiljø, hvor du får stor frihed til at forme din hverdag. Hos os kan du:

  • Arbejde i et godt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og deler viden på tværs.
  • Udnytte fleksible arbejdsforhold – vi har både flextid og mulighed for hjemmearbejde op til to dage om ugen.
  • Udvikle dig fagligt og personligt med spændende opgaver og høj grad af indflydelse.
Derudover vil du blive en del af en arbejdsplads, hvor der er plads til kreative ideer og tid til at drøfte andet end økonomi over en kop kaffe.

Hvem er du?

Du har en økonomisk baggrund, fx cand.merc., cand.oecon., HD eller lignende. Du har flere års erfaring med økonomistyring af projekter. Derudover ser vi, at du:

  • Har gode analytiske evner og nemt ved at forstå tal.
  • Har erfaring med at formidle økonomiske data på en overskuelig og værdiskabende måde.
  • Motiveres af at arbejde i krydsfeltet mellem økonomi og teknik.
  • Driver og tager ansvar for tværgående opgaver samt bidrager til udviklingen af sektionen.
  • Arbejder struktureret og selvstændigt, identificerer behov for forbedringer og sikrer fremdrift fra idé til implementering.
Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten.

Du indplaceres på baggrund af akademisk anciennitet og erfaring som specialkonsulent eller chefkonsulent jf. gældende overenskomst, som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder her.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 18,07 %.

Ansøgning og kontakt

Vil du være med til bidrage til udviklingen af Danmarks infrastruktur? Så send os din ansøgning og dit CV senest tirsdag d. 11. august 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Ida Lundby (IMLU@bane.dk) eller på telefon 21697812.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte vores personalekonsulenter på mail banedanmarkpersonale@BANE.dk.

Vi ser frem til at høre fra dig!

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference

Forskellige perspektiver gør os stærkere. Derfor værdsætter Banedanmark mangfoldighed og opfordrer alle interesserede kandidater, uanset personlig baggrund, til at søge.

Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

Se job

Københavns Kommune

Financial Controller til regnskabskontoret i Center for Finans og Indkøb

København

Bliv en del af Center for Finans og Indkøb – her kan du forme din fremtid inden for regnskab.

Er du nyuddannet eller har du et par års erfaring og ambitioner om at arbejde med drift, controlling og komplekse regnskabsopgaver i en af Danmarks største og mest dynamiske organisationer? Så er Center for Finans og Indkøb i Københavns Kommune måske din næste arbejdsplads.

Vi tilbyder en spændende mulighed for at opbygge solid praktisk erfaring inden for regnskab og samtidig bidrage til udviklingen af en moderne regnskabsfunktion.

En moderne regnskabsfunktion med fokus på fremtiden
Du bliver en del af Team Bank og Lønafstemning i Regnskabskontoret, Center for Finans og Indkøb. Teamet har ansvaret for en række centrale regnskabs- og driftsopgaver på bankområdet og spiller en vigtig rolle med at sikre, at Københavns Kommunes betalings- og bankprocesser fungerer sikkert, effektivt og korrekt.

Vi har en klar ambition om at være førende inden for regnskabsområdet. Derfor arbejder vi aktivt med moderne teknologi, herunder AI, robotics og automatisering af regnskabsprocesser. Som en central del af vores arbejde anvender vi SAP ERP-systemet, og vi har den nyeste version, SAP S/4HANA.

Vi prioriterer tværfaglige arbejdsfællesskaber, hvor forskellige kompetencer bringes i spil, og du bliver en del af et aktivitetsbaseret kontormiljø med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Din rolle som Financial Controller
Som Financial Controller bliver du en del af den daglige drift på bankområdet, hvor du sammen med teamet får ansvar for en bred vifte af spændende opgaver:

  • Afstemning og controlling af bank- og balancekonti.
  • Håndtering af kommunens bankdrift og betalingsprocesser.
  • Behandling af sager i kommunens sagsstyringssystem ServiceNow.
  • Samarbejde med kommunens forvaltninger, banker og øvrige interne samarbejdspartnere.
  • Deltagelse i udvikling, optimering og automatisering af arbejdsgange.
  • Sikring af en stabil drift og høj kvalitet i opgaveløsningen.
Du bliver en del af et team med en stærk kultur for hjælpsomhed, sparring og videndeling, hvor flere er startet direkte efter endt uddannelse. Vi forventer, at du er nysgerrig og engageret i at lære opgaverne at kende, og til gengæld kan du forvente en grundig oplæring og stor faglig støtte fra dine kolleger.

Hvem er du?

  • Du er regnskabsuddannet.
  • Du er nyuddannet eller har et par års relevant erfaring.
  • Du har en god IT-forståelse, indblik i ServiceNow og udvidet kendskab til Excel.
  • Du har gode kundskaber i SAP ERP-systemet.
  • Du kan formidle dit budskab skriftligt og har mod på også at gøre det mundtligt.
  • Du tager ansvar, arbejder struktureret og bidrager aktivt til samarbejdet i teamet.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til kommunale processer.

Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af en moderne arbejdsplads med lyse og indbydende lokaler, der understøtter aktivitetsbaseret arbejde. Vi tilbyder flextid og mulighed for faste ugentlige hjemmearbejdsdage. Derudover har vi et stærkt socialt fællesskab med forskellige medarbejderforeninger og sociale arrangementer.

Vi har stort fokus på kompetenceudvikling, og du får gode muligheder for at udvikle dig gennem interne og eksterne kurser, deltagelse i arbejdsfællesskaber og udviklingsprojekter. Afhængigt af din uddannelsesmæssige baggrund kan der også være mulighed for videreuddannelse.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst mellem Københavns Kommune og den relevante faglige organisation.

Ansættelsesområdet er Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune, og tjenestestedet er Koncernservice på Borups Allé 177.

Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Kevin Aabrink på 21 59 24 13 eller teamleder Tim Høpfner Christensen på 51 84 62 12.

Søg via linket senest mandag den 3. august 2026

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

Se job

Københavns Kommune

Erfaren konsulent til tværgående økonomistyring med nøglerolle i Byggeri København

København

Synes du, at økonomistyring og udvikling af opgaveløsningen er spændende – og har du samtidig en stærk talforståelse og flair for at samarbejde med forskellige ledelsesniveauer? Så kan du blive en del af Center for Økonomistyring i Økonomiforvaltningen i Danmarks største kommune. Du får en delt rolle med både tværgående perspektiver og et særligt fokus på økonomistyringen i Byggeri København.

En stilling med stor indflydelse
Stillingen spænder over en bred portefølje af opgaver med mange samarbejdsflader. Du bliver en central sparringspartner i Center for Økonomistyring og for Byggeri København. Du kommer til at arbejde tæt på direktion og ledelse med alt fra budget- og regnskabsprocesser til analyser, beslutningsoplæg og udvikling af økonomistyringen.

Samtidig får du en unik mulighed for at arbejde med økonomien bag nogle af Københavns Kommunes største bygge- og anlægsprojekter. Anlægsområdet er kendetegnet ved sammenhænge mellem bevillinger, projektøkonomi og fremdrift, som kræver stærk økonomisk forståelse og blik for detaljen. Derfor får du en central rolle i at sikre et solidt grundlag for ledelsens beslutninger.

Om stillingen
En væsentlig del af jobbet er at omsætte økonomiske data og input fra mange samarbejdspartnere til beslutningsgrundlag og ledelsesinformation, der skaber overblik og understøtter gode beslutninger. Du arbejder både strategisk, udviklingsorienteret og driftsnært og kommer dagligt til at anvende Excel og kommunens økonomisystem Kvantum.

Dine opgaver
Dine opgaver bliver blandt andet at

  • være økonomisk sparringspartner for Byggeri København
  • udarbejde økonomiske analyser samt notater og økonomirapportering til direktion og politisk niveau
  • bidrage til korrektionsindlæsning i kommunens økonomisystem Kvantum samt kvalitetssikre bevillingsmæssige ændringer på tværs af forvaltningen
  • planlægge og koordinere Økonomiforvaltningens samlede regnskabsproces samt bidrage til at udarbejde anlægsregnskaber for Byggeri København
  • udarbejde ledelsesinformation og nøgletal
  • bidrage til udviklingen af økonomistyringen og nye arbejdsprocesser
Vi tilbyder
Vi tilbyder et job med stor variation og betydelig indflydelse. Du kommer til at arbejde tæt på ledelsen med både strategisk økonomistyring, analyser og udvikling af processer samtidig med, at du får mulighed for at fordybe dig i de særlige økonomiske mekanismer, der kendetegner anlægsområdet.

Vi giver dig en høj grad af selvstændighed og mulighed for at tilpasse opgaveporteføljen efter dine kompetencer og interesser. Til gengæld forventer vi engagement, samarbejde og lyst til at tage ansvar.

Vi søger
Vi søger en analytisk og relationsstærk kollega, der trives med at skabe overblik i komplekse problemstillinger og omsætte dem til solide beslutningsgrundlag. Du motiveres af at arbejde tæt sammen med både ledelse og fagområder, og du er lige så nysgerrig på de overordnede sammenhænge, som du er på de tekniske mekanismer bag økonomien.

Du vil trives i stillingen, hvis du

  • kan drive processer og skabe fremdrift på tværs af organisationen
  • har stærke analytiske kompetencer og arbejder databaseret
  • har lyst til at sætte dig ind i tekniske økonomiske problemstillinger – også inden for anlægsområdet
  • formidler økonomiske problemstillinger klart og præcist – både mundtligt og skriftligt
  • opbygger gode relationer og skaber tillid i samarbejdet med både kolleger og ledere
  • har en god forståelse for organisatoriske kontekster og komplekse beslutningsprocesser
Om arbejdspladsen
Center for Økonomistyring har ansvaret for den interne økonomistyring i Økonomiforvaltningen og understøtter direktion og ledelse med beslutningsgrundlag, budget- og regnskabsprocesser samt videreudvikling af økonomistyringen. Vi understøtter Økonomiforvaltningens fire enheder – Rådhuset, Koncern IT, Koncernservice og Byggeri København – og arbejder for at skabe gennemsigtighed, høj kvalitet og et stærkt økonomisk beslutningsgrundlag på tværs af organisationen.

Det giver dig mulighed for både at arbejde med den tværgående økonomistyring i Økonomiforvaltningen og være tæt på økonomien i en af kommunens største drifts- og anlægsorganisationer.

Vi er et fagligt stærkt center med engagerede kolleger og høje ambitioner. Vi arbejder tæt sammen på tværs af teams og kombinerer høj faglighed med en uformel kultur præget af tillid, sparring og ansvar. Hos os får du stor frihed til at tage ansvar, udvikle dine kompetencer og sætte dit præg på både opgaveløsningen og udviklingen af økonomistyringen i Danmarks største kommune.

Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat snarest muligt og gerne senest den 1. oktober 2026. Stillingen besættes ud fra en vurdering af kandidatens faglige- og erfaringsmæssige tyngde.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og med mulighed for forhandling af individuelle tillæg. Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt inklusive en halv times frokost, flekstidsordning samt mulighed for hjemmearbejde. Din arbejdsplads vil være på Borups Allé 177, København NV.

Mere information
Du kan få supplerende oplysninger om stillingen ved at kontakte teamleder Daniel Mekonnen på 29 39 87 03 eller teamleder Therese Arent Overgaard på 21 56 22 28. Henvendelse kan tidligst ske fra den 5. august 2026 grundet sommerferie.

Vi forventer, at den motiverede ansøgning vedlægges CV og eksamensbeviser inkl. karakterer.

Søg via linket senest onsdag den 12. august 2026
Vi forventer at afholde første samtalerunde den 18.-19. august og anden samtalerunde den 24.-25. august 2026. Du kan herudover forvente at skulle sætte tid af til besvarelse af en case i forbindelse med anden samtalerunde.

Om Økonomiforvaltningen
Økonomiforvaltningen er en af Københavns Kommunes syv forvaltninger. Vi arbejder for overborgmesteren, Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget og understøtter derved kommunale beslutningsorganer på højeste niveau. Sideløbende varetager vi de overordnede, koordinerende opgaver vedrørende kommunens økonomi, personale, fysiske planlægning, administration, beredskab, kommunikation og den generelle udvikling af byen. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Du kan læse mere om Økonomiforvaltningen | Københavns Kommune

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

Se job

Københavns Professionshøjskole

Faglig koordinator til regnskabsenheden på Københavns Professionshøjskole

København

Har du lyst til at bruge din regnskabsfaglighed i en rolle med fokus på optimering af regnskabsprocesser og gode samarbejdsrelationer? Vil du stå i spidsen for at koordinere og udvikle effektive regnskabsprocesser? Så er du måske vores faglige koordinator i regnskabsenheden på Københavns Professionshøjskole (KP)?

Hos os bliver du en del af en regnskabsenhed, hvor vi hjælper hinanden, deler vores viden og arbejder tæt sammen om at finde de bedste løsninger. Vi sætter en ære i at spille hinanden gode. Vores omgangstone er uformel, og enheden har et godt fagligt fællesskab, hvor der er plads til både fordybelse, udvikling og sparring.

Din rolle
Vi søger en struktureret og processtærk faglig koordinator til regnskabsenheden. Som faglig koordinator bliver du en vigtig faglig sparringspartner for kollegerne i regnskabsenheden, og samtidig en drivkraft i at opbygge relationer på tværs af organisationen. Du får mulighed for at sætte retning på det faglige arbejde, koordinere centrale opgaver og være med til at udvikle vores arbejdsgange og processer.

Du bliver en del af et team på 15 engagerede kolleger, og du arbejder tæt sammen med regnskabschefen om at sikre, at KP fortsat leverer et regnskab med høj kvalitet og en stærk økonomistyring.

Hverdagen i jobbet vil være varieret og rumme både faglig koordinering, planlægning på tværs af enheden, og du vil samtidig have egne ansvarsområder og udviklingsopgaver. 

Om jobbet
Din primære opgave bliver i samarbejde med regnskabschefen og resten af regnskabsenheden at sikre en stabil, effektiv og kvalitetssikret økonomi- og regnskabsstyring, der understøtter KP’s strategiske mål. Du refererer direkte til regnskabschefen.

Dine opgaver vil spænde bredt inden for regnskab, og der vil være en hovedvægt på faglig koordinering/ledelse, men også egne drifts- og udviklingsopgaver. Du kommer særligt til at arbejde med at:

  • Drive den overordnede årsregnskabsproces samt udvikle den løbende finansielle controlling og bogføring
  • Bidrage i arbejdet med kvalitetssikring ved at implementere og vedligeholde effektive interne kontroller, der minimerer risici og sikrer høj datakvalitet
  • Aktivt opbygge og styrke samarbejdet med KP’s uddannelser og tværgående områder, så regnskabsfunktionen indgår som en værdiskabende forretningspartner
  • Udvikle forskningsunderstøttelsen med fokus på primært at konsolidere og modne området for eksternt finansierede projekter (post-award), men også processer og rammer for projektopstart og compliance
  • Bidrage til helhedsforståelsen af den overordnede økonomistyring på KP med blik for statslige regler, bevillingsmodeller og effektive interne arbejdsgange

Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse inden for økonomi eller regnskab og erfaring fra en stilling, hvor regnskab og økonomistyring har været en central del af dit arbejde. Måske har du erfaring fra staten, uddannelsesverdenen eller en større organisation.   

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har dybdegående kendskab til statslige regnskabsregler og erfaring med komplekse årsregnskabsprocesser
  • Har erfaring med eller indsigt i økonomistyring af eksternt finansierede projekter (f.eks. EU-midler, ministerielle puljer og private fonde)
  • Kan rådgive om komplekse økonomiske data og formidle dem i et klart sprog til ikke-økonomer og samarbejdspartnere i organisationen
  • Er procesorienteret og motiveres af at optimere arbejdsgange, digitale værktøjer og kontrolmiljøer
  • Har gode samarbejdsevner og formår at skabe følgeskab på tværs af organisationen
  • Kan dit regnskabsmæssige håndværk og er stærk i Excel og økonomisystemer, f.eks. Navision Stat eller Business Central
  • Er fleksibel i forhold til arbejdet, særligt i forbindelse med aflæggelse af årsregnskab og revision
  • Bevarer roen, overblikket og ikke mindst det gode humør, også når det går stærkt

Din kommende arbejdsplads
Du vil blive en del af regnskabsenhedens 15 dedikerede medarbejdere, der både arbejder med egne ansvarsområder, indgår i teams og driver udviklingsprojekter på tværs af enheden.

Regnskabsenheden har ansvaret for aflæggelse af KP’s regnskab med en årlig omsætning på 1,7 mia. kr. Vi arbejder kontinuerligt på at optimere processer og udarbejde procesbeskrivelser og vejledninger samt fortsat forbedre vores registreringsramme.

Regnskab er en del af økonomiafdelingen, der består af 35 medarbejdere, som sammen skaber et stærkt fundament for en sammenhængende økonomistyring, effektivt indkøb og et retvisende regnskab. Afdelingen fungerer som strategisk sparringspartner for ledelse og uddannelser på KP. 

Du vil have din daglige gang på Campus Carlsberg, som er en moderne arbejdsplads med pulserende stemning og mange studerende, som skaber liv og glæde. Udover et spændende miljø i uddannelsesverdenen har vi fleksible arbejdsvilkår, sociale arrangementer og meget mere.  

Løn- og ansættelsesvilkår 
Du bliver ansat som faglig koordinator med start d. 1. oktober 2026. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen. 

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation. For den rette kandidat er der afhængigt af kvalifikation og erfaring mulighed for ansættelse som special- eller chefkonsulent. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. 

Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799 København V. Mødeaktivitet på KP's øvrige lokationer kan forekomme.

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis. 

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte regnskabschef Anita Andersen på tlf.: +4520477049. I ferieperioden er vi tilgængelige i begrænset omfang. Du er velkommen til at sende en sms til Anita og aftale et tidspunkt at tales ved.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 16-08-2026.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 34 og 35. Der vil være en case til 2. samtale.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.
 
_________________________________________________________________________________________
 

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. 

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

Se job

Budget

Økonomikonsulent til Team Budget i Center for Økonomi og Indkøb

Fredensborg

Økonomikonsulent til Team Budget i Center for Økonomi og Indkøb

Er du skarp til økonomi, og motiveres du af at gøre en forskel for ældre borgere, så er det nu, du skal bringe dine kompetencer i spil hos os.
Vil du gerne arbejde i et fagligt ambitiøst team, hvor humøret og arbejdsmiljøet er i top? Og trives du med at skabe struktur, overblik og værdi gennem økonomi? Så er det måske dig, vi søger til Team Budget i Fredensborg Kommune.

Du bliver en del af Team Budget
I Team Budget er vi 13 økonomikonsulenter. Vi er en del af Center for Økonomi og Indkøb, som samlet udgør 42 ansatte og dækker økonomien på hele det kommunale opgaveområde.
Vi spiller en central rolle i kommunens økonomistyring og er et velfungerende center med stærke samarbejdsrelationer på tværs af organisationen. Samtidig prioriterer vi trivsel højt med fleksible arbejdsforhold, mulighed for hjemmearbejde og en hverdag præget af både faglighed og godt humør.
Som økonomikonsulent vil du i tæt samarbejde med fagområderne være med til at videreudvikle organisationens økonomistyring – med fokus på digitale løsninger og værdiskabende samarbejde.

Stillingens indhold
Du får en central rolle i økonomiunderstøttelsen af Center for Ældre og Forebyggelse, hvor opgaverne varetages af to økonomikonsulenter fra Team Budget. Du får således en kollega at sparre med om opgaverne på ældreområdet.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
  • skabe økonomisk overblik og bidrage til månedsopfølgninger og budgetstyring – bl.a. i understøttelsen af plejehjemmene
  • udarbejde beslutningsoplæg til direktion og politisk niveau
  • gennemføre takstberegninger på ældreområdet
  • udarbejde prognoser og analyser af den økonomiske udvikling
  • bidrage til udvikling af økonomistyringen
Du vil både arbejde med drift og udvikling og får mulighed for at sætte dit præg på opgaverne. Vi har fokus på at udvikle smartere arbejdsgange, hvor automatisering, dataunderstøttelse og digitale løsninger i endnu højere grad understøtter økonomistyringen og frigiver tid til faglig sparring og analyse.

Din profil, fagligt og personligt
Vi søger dig, der:
  • kan analysere økonomiske problemstillinger og skabe overblik
  • har erfaring med økonomistyring – gerne i en politisk styret organisation
  • tager ansvar og følger opgaverne, til de er løst
  • formår at omsætte tal til klare og præcise budskaber
  • er stærk i Excel og arbejder struktureret
  • trives i samarbejde og kan udfordre konstruktivt
  • har blik for kvalitet og er fleksibel i opgaveløsningen
Du har en relevant uddannelse inden for økonomi.
Er du nyuddannet, er du også velkommen til at søge – det vigtigste er, at du har et solidt fagligt fundament og motivation for at udvikle dig.

Om os
Fredensborg Kommune er en arbejdsplads, hvor faglig udvikling og samarbejde går hånd i hånd – og hvor du får en hverdag tæt på både ledelse, fagområder og politikere.
Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og samtidig har plads til både grin og fleksibilitet i hverdagen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen inkl. frokost.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansættelsessted er Fredensborg Kommunes Rådhus, Egevangen 3B, 2980 Kokkedal.
Ansøgningsfrist: Torsdag den 13. august kl. 23:59
Samtaler forventes afholdt i uge 34 og 35.

Har du lyst til at være med?
Send os din ansøgning – vi glæder os til at høre, hvordan du kan bidrage til den fortsatte udvikling af økonomistyringen i Fredensborg Kommune.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte souschef Marianne Rønnstad på 24 99 37 73.

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

Se job

Herfølge Kleinsmedie A/S

Regnskabsansvarlig, Seniorbogholder med projektcontrolleransvar

Køge

Regnskabsansvarlig / Seniorbogholder med projektcontrolleransvar
Herfølge Kleinsmedie søger en erfaren regnskabsansvarlig/seniorbogholder, der
kan tage ansvar for regnskabs-, controller- og bogholderiopgaver samt den
økonomiske opfølgning på vores projekter.

Vi søger en struktureret og driftsnær regnskabsprofil, der trives med både regnskab,
bogholderi og projektøkonomi. Rollen bliver et vigtigt bindeled mellem bogholderiet,
projektlederne og ledelsen.

Du får en central rolle i økonomifunktionen og bliver ansvarlig for at sikre overblik, kvalitet
og rettidig opfølgning på både månedsafslutning og projektøkonomi.

Om stillingen
Som regnskabsansvarlig/seniorbogholder får du ansvar for de mere krævende
regnskabsopgaver og for at sikre en stærk økonomisk styring af vores projekter. Du
kommer til at arbejde tæt sammen med vores bogholder, produktion, projektlederne og
ledelsen.
Stillingen kræver en person, der både har solid regnskabsfaglighed og kan kommunikere
tydeligt med projektledere om økonomi, fremdrift, fakturering og afvigelser samt udarbejde
økonomiske analyser.

Dine primære opgaver
 Ansvar for månedsafslutning
 Afstemninger og kvalitetssikring af bogholderiet
 Periodiseringer og regnskabsmæssige vurderinger
 Opfølgning på igangværende arbejder og projektøkonomi
 Løbende controllerfunktion over for projektlederne
 Opfølgning på timer, materialeforbrug, indkøb, fakturering og dækningsgrad
 Sikre at tillægsarbejder og ændringer bliver registreret og faktureret korrekt
 Udarbejdelse af rapportering til ledelsen
 Klargøring og dialog med revisor
 Moms, afgifter og øvrige regnskabsmæssige kontroller
 Bidrage til forbedring af økonomiprocesser, rutiner og rapportering (AI)
 Samarbejde med Bogholderen om den daglige økonomifunktion
 Administrative opgaver

Din profil
Vi forestiller os, at du har flere års erfaring som seniorbogholder, regnskabsansvarlig,
regnskabsmedarbejder eller controller — gerne fra en produktions-, håndværks-, byggeeller
smedevirksomhed.
Du er fagligt stærk nok til at tage ansvar for månedsafslutning og komplekse
bogholderiopgaver, men samtidig praktisk og jordnær i din tilgang. Du kan skabe struktur,
følge op og sikre, at økonomien bliver brugt aktivt i driften.
Det er vigtigt, at du kan tage dialogen med projektlederne og følge op på indsamling af
bilag, sager der skal faktureres samt eventuelle overskridelser og afvigelser.
Du arbejder struktureret, er vedholdende og analytisk, imødekomne og er en teamplayer.

Vi lægger vægt på, at du
 Har solid erfaring med bogholderi, regnskab og månedsafslutning
 Har forståelse for projektøkonomi og ordrebaseret drift
 Kan følge op på projektledere på en konstruktiv og vedholdende måde
 Har erfaring med afstemninger, periodiseringer og rapportering
 Er stærk i Excel og vant til økonomisystemer
 Arbejder struktureret, selvstændigt og detaljeorienteret
 Er god til at skabe overblik og faste rutiner
 Kommunikerer klart og direkte
 Trives i en praktisk, uformel og professional ledet virksomhed

Vi tilbyder
 En central rolle i en solid og praktisk orienteret virksomhed
 Mulighed for at præge økonomifunktionen og skabe bedre struktur
 Tæt samarbejde med ledelse, projektledere og bogholderi
 En hverdag med både regnskab, projektopfølgning og driftsnær økonomistyring
 Gode muligheder for faglig indflydelse
 Et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje

Om Herfølge Kleinsmedie
Herfølge Kleinsmedie er en smede- og produktionsvirksomhed med fokus på kvalitet,
ordentlighed og praktiske løsninger. Vi arbejder med projekter, hvor økonomisk overblik,
korrekt fakturering og tæt opfølgning er afgørende for en sund drift.

Kontakt os nu:
Send din ansøgning og CV direkte til info@hekl.dk eller ring eller skriv til Adm. Direktør
Brian Bodal på bb@hekl.dk eller 93 63 10 50 (begrænset i uge 29-31) for en uformel snak
om stillingen. Vi glæder os til at høre fra dig.
Vi behandler ansøgninger løbende.

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/09/2026

Se job

Herfølge Kleinsmedie A/S

Regnskabsansvarlig, Seniorbogholder med projektcontrolleransvar

Køge

Regnskabsansvarlig / Seniorbogholder med projektcontrolleransvar
Herfølge Kleinsmedie søger en erfaren regnskabsansvarlig/seniorbogholder, der
kan tage ansvar for regnskabs-, controller- og bogholderiopgaver samt den
økonomiske opfølgning på vores projekter.
Vi søger en struktureret og driftsnær regnskabsprofil, der trives med både regnskab,
bogholderi og projektøkonomi. Rollen bliver et vigtigt bindeled mellem bogholderiet,
projektlederne og ledelsen.
Du får en central rolle i økonomifunktionen og bliver ansvarlig for at sikre overblik, kvalitet
og rettidig opfølgning på både månedsafslutning og projektøkonomi.
Om stillingen
Som regnskabsansvarlig/seniorbogholder får du ansvar for de mere krævende
regnskabsopgaver og for at sikre en stærk økonomisk styring af vores projekter. Du
kommer til at arbejde tæt sammen med vores bogholder, produktion, projektlederne og
ledelsen.
Stillingen kræver en person, der både har solid regnskabsfaglighed og kan kommunikere
tydeligt med projektledere om økonomi, fremdrift, fakturering og afvigelser samt udarbejde
økonomiske analyser.
Dine primære opgaver
 Ansvar for månedsafslutning
 Afstemninger og kvalitetssikring af bogholderiet
 Periodiseringer og regnskabsmæssige vurderinger
 Opfølgning på igangværende arbejder og projektøkonomi
 Løbende controllerfunktion over for projektlederne
 Opfølgning på timer, materialeforbrug, indkøb, fakturering og dækningsgrad
 Sikre at tillægsarbejder og ændringer bliver registreret og faktureret korrekt
 Udarbejdelse af rapportering til ledelsen
 Klargøring og dialog med revisor
 Moms, afgifter og øvrige regnskabsmæssige kontroller
 Bidrage til forbedring af økonomiprocesser, rutiner og rapportering (AI)
 Samarbejde med Bogholderen om den daglige økonomifunktion
 Administrative opgaver
Din profil
Vi forestiller os, at du har flere års erfaring som seniorbogholder, regnskabsansvarlig,
regnskabsmedarbejder eller controller — gerne fra en produktions-, håndværks-, byggeeller
smedevirksomhed.
Du er fagligt stærk nok til at tage ansvar for månedsafslutning og komplekse
bogholderiopgaver, men samtidig praktisk og jordnær i din tilgang. Du kan skabe struktur,
følge op og sikre, at økonomien bliver brugt aktivt i driften.
Det er vigtigt, at du kan tage dialogen med projektlederne og følge op på indsamling af
bilag, sager der skal faktureres samt eventuelle overskridelser og afvigelser.
Du arbejder struktureret, er vedholdende og analytisk, imødekomne og er en teamplayer.
Vi lægger vægt på, at du
 Har solid erfaring med bogholderi, regnskab og månedsafslutning
 Har forståelse for projektøkonomi og ordrebaseret drift
 Kan følge op på projektledere på en konstruktiv og vedholdende måde
 Har erfaring med afstemninger, periodiseringer og rapportering
 Er stærk i Excel og vant til økonomisystemer
 Arbejder struktureret, selvstændigt og detaljeorienteret
 Er god til at skabe overblik og faste rutiner
 Kommunikerer klart og direkte
 Trives i en praktisk, uformel og professional ledet virksomhed
Vi tilbyder
 En central rolle i en solid og praktisk orienteret virksomhed
 Mulighed for at præge økonomifunktionen og skabe bedre struktur
 Tæt samarbejde med ledelse, projektledere og bogholderi
 En hverdag med både regnskab, projektopfølgning og driftsnær økonomistyring
 Gode muligheder for faglig indflydelse
 Et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje
Om Herfølge Kleinsmedie
Herfølge Kleinsmedie er en smede- og produktionsvirksomhed med fokus på kvalitet,
ordentlighed og praktiske løsninger. Vi arbejder med projekter, hvor økonomisk overblik,
korrekt fakturering og tæt opfølgning er afgørende for en sund drift.
Kontakt os nu:
Send din ansøgning og CV direkte til info@hekl.dk eller ring eller skriv til Adm. Direktør
Brian Bodal på bb@hekl.dk eller 93 63 10 50 (begrænset i uge 29-31) for en uformel snak
om stillingen. Vi glæder os til at høre fra dig.
Vi behandler ansøgninger løbende.

Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/09/2026

Se job

Københavns Kommune

Økonomikonsulent til Center for Økonomi i Danmarks største socialforvaltning

København

Vil du være med til at sikre, at der skabes mest mulig værdi for socialt udsatte københavnere? Og har du lyst til at arbejde for, at Danmarks største socialforvaltning bliver endnu stærkere på regnskabsområdet?

Så er du måske den, vi har brug for i enheden Økonomidrift i Center for Økonomi.

Hvem er vi?
I Økonomidrift er vi 75 dygtige og engagerede kolleger fordelt på fire teams, der arbejder med forskellige opgaver inden for regnskabsområdet.

Vi beskæftiger os med alt fra fakturabehandling og udarbejdelse af vejledninger til implementering af nye regnskabskoncepter og optimering af arbejdsgange.

Den brede vifte af opgaver giver gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

På tværs af fagligheder er vi bundet sammen af et fælles ønske om at skabe bedre rammer for de mest udsatte københavnere.

Vi arrangerer løbende faglige og sociale aktiviteter på tværs af teams, som bidrager til et stærkt kollegialt fællesskab.

Arbejdsopgaverne i Økonomidrift omfatter bl.a.

  • fakturabehandling og udbetalinger til leverandører, samarbejdspartnere og borgere
  • intern afregning mellem Socialforvaltningens tilbud
  • opkrævninger af eksterne leverandører, samarbejdspartnere og borgere samt opfølgning på opkrævninger og indbetalinger
  • omposteringer samt afstemning af bankkonti og regnskab
  • understøttelse af betalingsløsninger i driften (firmakort, medarbejderudlæg, kontantkasser)
Som ansat hos os tilbyder vi

  • fokus på din faglige udvikling, hvor der er rum til læring
  • ansvaret for dit eget område
  • en fleksibel arbejdsplads
  • et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor der er plads til grin, sparring og vidensdeling
Vi lægger vægt på, at du

  • har en relevant uddannelse fx kontoruddannet
  • har gode IT-kundskaber
  • har grundlæggende Excel-kundskaber
  • gerne har erfaring med økonomisystemet SAP, som vi kalder Kvantum i Københavns Kommune
  • er serviceminded, initiativrig, fleksibel og har en positiv tilgang
  • kan arbejde både selvstændigt samt indgå i teamsamarbejde og tager et aktivt medansvar for løsning af teamets opgaver
Om SOF
På økonomiområdet håndteres opgaverne i ét samlet administrativt center i Center for Økonomi – ligesom de øvrige administrative opgaver inden for bl.a. digitalisering, HR, faglig udvikling og organisation er samlet i administrative centre.

I Center for Økonomi varetager vi en bred vifte af opgaver inden for budgetopfølgning, dataanalyser, retningslinjer for økonomistyring, politisk budgetproces og byggeri af sociale tilbud m.v.

Center for Økonomi består af fire enheder med i alt ca. 180 medarbejdere.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og HK Kommunal. Vi indhenter reference ifm. en evt. ansættelse.

Der er tale om fast stilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2026.

Mere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Camilla Liljegren Vestergaard på 51 73 25 92 (kan kontaktes fra uge 31) eller teamleder Janni Faber på 30 47 66 32 (kan kontaktes i uge 29 og igen fra den 10. august 2026).

Her kan du læse mere info om Socialforvaltningen | Københavns Kommune.

Søg via linket senest søndag den 2. august 2026
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag og tirsdag i uge 33.

Indrykket:13/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

Se job

Pages

Valgt stilling