WorkWithUs
close-button

Forsvarets Efterretningstjeneste

IT-hardware supporter til Forsvarets Efterretningstjeneste

København

Brænder du for at arbejde med IT-hardware, installation og drift, vil du være med til at bringe Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) ind i fremtiden, og sætter du en ære i at sikre pæn, ordentlig og sikker installation af HW?

Så er du muligvis vores nye kollega i vores hardware support team, hvor du vil få en unik mulighed for at blive en del af en operativ verden, hvor du har fingeren på pulsen og er med, hvor tingene sker.

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Som vores nye kollega vil dine primære opgaver være at:
• opsætte, nedtage og flytte IT-udstyr
• Løse incidents og service requests vedrørende IT-hardware.

Du får mulighed for at udvikle dig både personligt og fagligt i samarbejde med dygtige kollegaer i FE. Opgaverne vil foregå på FE’s lokationer i Storkøbenhavn, og FE stiller firmabil til rådighed til transport af udstyret.

Der kan forekomme tjenesterejser, og også til andre lokationer end dem i Københavnsområdet.

Du og din erfaring er vigtig
Din uddannelse er ikke det vigtigste, men det er din personlighed og fremtoning. Vi skal nok lære dig det, du endnu ikke ved. Du har erfaring med IT-hardware support og kendskab til kabelinfrastruktur, og så motiveres du af at yde en god support til FE’s medarbejdere. Vi har travlt, og der vil være mange forskelligartede opgaver, og du skal derfor også trives med at holde mange bolde i luften.

Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.
Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden, og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.
Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister, og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.
Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 9. august 2026.
Vi stiler mod en ansættelse fra 1. november 2026. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 23266@ddis.dk hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores beretning ”INDBLIK”, hvor du bl.a. kan få oplysninger om FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige forhold.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
1.604
Få flere jobtilbud
Array

Københavns Kommune

Socialrådgivere til HUF 2 og UPA 2 på voksenområdet i Din Sociale Indgang

København

Vil du arbejde med helhedsorienteret myndighedssagsbehandling og koordinere indsatser, der understøtter borgernes udvikling og selvstændighed?

Vi søger tre socialrådgivere til HUF 2 og UPA 2 på voksenområdet i Din Sociale Indgang. Der er tale om en fast stilling og to barselsvikariater.

I HUF 2 og UPA 2 arbejder vi med voksne i alderen 30+. Afdelingerne har forskellige målgrupper, men arbejder begge med helhedsorienteret sagsbehandling. Vi behandler nye ansøgninger og følger op på eksisterende indsatser i tæt dialog med borgerne og deres netværk.

Om HUF 2
I HUF 2 arbejder vi målrettet med voksne på 30+ med

  • fysiske funktionsnedsættelser
  • erhvervet hjerneskade
  • udviklingshæmning
HUF er en forkortelse for hjerneskade, udviklingshæmning og fysiske funktionsnedsættelser.

Vi arbejder blandt andet med støtte efter servicelovens §§ 82, 85, 96, 97, 98, 100, 103, 104, 105, 107, 108, 117a og 118.

På ansøgningsområdet har vi fokus på rettidighed, hjemmelsgrundlag og sikring af borgerens rettigheder. Vi følger med i nye principafgørelser og lærer af vores afgørelser, når de hjemvises fra Ankestyrelsen.

Vi lytter til borgerne og til, hvad den enkelte borger ønsker for sit liv og søger efter løsninger, der tilgodeser dette.

Om UPA 2
I UPA 2 arbejder vi målrettet med voksne på 30+ med

  • psykiske vanskeligheder
  • udsathed
  • autismespektrumforstyrrelser
UPA er en forkortelse for udsathed, psykiske vanskeligheder og autismespektrumforstyrrelser.

Vi arbejder blandt andet med støtte efter servicelovens §§ 82, 84, 85, 97, 103, 104, 105, 107 og 108.

Vi lytter til, hvad den enkelte borger ønsker for sit liv og forsøger sammen med borgeren at finde løsninger, der tilgodeser dette.

Din rolle som sagsbehandler
Som sagsbehandler kommer du til at arbejde med helhedsorienteret sagsbehandling og koordinering af indsatser, der understøtter borgernes udvikling og selvstændighed.

Dine primære arbejdsopgaver bliver

  • at rådgive og vejlede borgere og deres pårørende
  • at gennemføre voksenudredninger
  • at behandle ansøgninger og træffe afgørelser om støtte efter serviceloven
  • at udrede og vurdere borgerens behov, blandt andet ved brug af Voksenudredningsmetoden (VUM)
  • at udarbejde borgerens plan i samarbejde med borgeren og relevante aktører
  • at følge op på eksisterende indsatser
  • at koordinere det tværgående samarbejde og henvise til relevante tilbud
Vi søger dig, der

  • er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • kan omsætte lovgivning og faglige vurderinger til tydelige og begrundede afgørelser
  • møder borgere og pårørende respektfuldt, empatisk og professionelt
  • arbejder struktureret og kan bevare overblikket over forskellige sager, frister og samarbejdsflader
  • har blik for borgerens samlede livssituation og kan koordinere indsatser på tværs
  • kommunikerer klart og forståeligt både mundtligt og skriftligt
Derfor skal du vælge os
Hos os bliver du en del af et fagligt engageret arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at løse komplekse sager og skabe gode løsninger for borgerne.

Vi tilbyder

  • løbende sparring med faglige koordinatorer og kolleger
  • mulighed for faglig udvikling og fordybelse
  • et tværfagligt samarbejde med interne og eksterne aktører
  • en arbejdsplads, hvor vi prioriterer faglig refleksion, kvalitet og borgerinddragelse
  • introduktion til arbejdsopgaverne og målgruppen
  • kolleger, der lægger vægt på både faglighed, samarbejde og en god arbejdsdag
Vi arbejder for at følge Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal med sagsstammer på cirka 65 borgere pr. sagsbehandler.

Ansættelsesvilkår
Vi søger tre socialrådgivere med tiltrædelse den 1. september 2026:

  • én socialrådgiver til en fast stilling i Voksen HUF 2
  • én socialrådgiver til et barselsvikariat i Voksen UPA 2 med forventet varighed til den 11. juni 2027
  • én socialrådgiver til et barselsvikariat i Voksen UPA 2 med forventet varighed til den 8. november 2027
Alle tre stillinger er på 37 timer om ugen.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere og/eller HK- overenskomst for administration og IT og inden for rammerne af lokal løndannelse.

Arbejdsstedet er Telehuset, Borups Allé 43, 2200 København N. Arbejdspladsen ligger tæt på metro ved Nuuks Plads, S-tog ved Fuglebakken Station og gode cykelforbindelser.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer og straffeattest.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte leder Cathrine Gerdes Madsen på 24 79 49 38 fra den 29. juli 2026.

Søg via linket senest tirsdag den 4. august 2026

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 04/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagog til vuggestuen i Vanløse Børnegård – kom og leg med os

København

Har du lyst til at være med til at udvikle børns nysgerrighed ift. leg og læring?
Er du en pædagog på jagt efter et veldrevet dagtilbud (evt. nyuddannet eller uddannet indenfor få år siden) og på jagt efter et godt sted at arbejde?

Så kunne Vanløse Børnegård godt være stedet for dig.

Om Vanløse Børnegård
Vanløse Børnegård er en integreret 0-6-års institution med 100 børn fordelt på tre børnehavegrupper og tre vuggestuegrupper. Vi har til huse i et stort toetagers hus, har gode legepladser og bålhytte samt en indendørs sal. I vores baghave ligger Damhusengen og Damhussøen, som vi bruger året rundt.

Vanløse Børnegård er kendetegnet ved at være et dagtilbud af høj kvalitet, der arbejder efter samme mål i en legende tilgang til læring. Sammen lægger vi grundstenene til et børneliv, hvor børn trives, dannes og udvikler sig i tæt samarbejde med børnenes forældre.

Se mere i denne video om at være ansat i Vanløse Børnegård.

Vi tilbyder dig

  • en arbejdsplads, hvor vi arbejder struktureret med vores pædagogik og målrettet med den styrkede læreplan – vores ugeplan og læringsmål tager afsæt i læreplanstemaerne
  • et arbejdsmiljø, hvor vi gør meget ud af, at her skal være godt at være og hvor personalets trivsel har høj prioritet – vores trivselsundersøgelse fra 2025 viser stor trivsel på vores arbejdsplads
  • et aktivt arbejdsliv, hvor udeliv, vandpytter og opdagelse af kriblekrabledyr er højt prioriteret
  • et stærkt teamsamarbejde med stuemøder, feedbackkultur, afdelings- og personalemøder samt forberedelsestid, som giver os de bedste forudsætninger for at skabe gode læringsmiljøer og høj pædagogisk kvalitet i børnehøjde
  • en arbejdsplads med mulighed for mentorordning samt udvikling og sparring i samarbejde med dygtige kolleger og ledelse tæt på
Vi forventer, at du

  • vil være med til at planlægge aktiviteter, der fordrer børns læring, udvikling og trivsel
  • er uddannet pædagog
  • er aktivt deltagende og nærværende med både børn, forældre og kolleger
  • besidder empati og omsorg og formår at skabe sammenhæng og mening gennem hele dagen
  • er bevidst om at kommunikere klart og tydeligt og kan indgå i arbejdsfællesskab med flere faggrupper
  • både indendørs og udendørs vil eksperimentere og nysgerrigt undersøge verden sammen med børnene
  • griner og skaber stemninger, som giver anledning til leg og læring
  • er begejstret for pædagogik og vil være med til at udvikle og evaluere vores pædagogiske læringsmiljøer
Her har du mulighed for at indgå i et forpligtende arbejdsfællesskab, hvor der er plads til at være ny, så hold dig ikke tilbage med at søge.

Vanløse Børnegård er en del af Nord Klynge K, hvor Rødkilde Børnehus, Landsbyen og Grøndalen er vores tætte samarbejdspartnere. Vores mål er høj kvalitet i vores enheder, så alle børn har et trygt og sikkert udviklingsmiljø med fokus på leg, trivsel, dannelse og læring.

Praktisk information
Vanløse Børnegårds åbningstid er kl. 06-17.00. Du skal kunne møde i dette tidsrum, men vi er mange om at dække åbningstiden. Vi har til huse i det skønneste område i Vanløse, tæt på det grønne og væk fra de store veje. Vi har fri parkering af bil og cykel.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt (vi er også interesseret, hvis du ønsker et lavere timetal). Vi håber, at du kan starte den 1. oktober 2026 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere information
Kontakt pædagogisk leder Hanne Grønbech på 30 50 46 12/hagroe@kk.dk, hvis du har spørgsmål eller vil komme på besøg, inden du søger. Vi henviser også til vores læreplan på vores hjemmeside. Hvis du ønsker en rundvisning, kan du ringe til os efter den 3. august pga. sommerferie.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi ser meget frem til at høre fra dig.

Søg via linket senest tirsdag den 15. september 2026
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 15/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Papa Ramen

kitchen assistant

København

Kitchen Assistant (Part-time)

Papa Ramen is looking for a friendly and reliable Kitchen Assistant to join our team.

Main tasks:

  • Cleaning public areas and washing dishes

  • Assisting with food preparation

  • Helping prepare and cook simple dishes

  • Other kitchen and restaurant duties as needed

We offer:

  • A friendly and welcoming work environment

  • Thorough training – experience is not required

  • Flexible working hours that fit around your studies

  • Opportunities to learn and develop

  • A workplace in central Copenhagen

We are looking for someone who:

  • Is hardworking, responsible, and reliable

  • Has a positive attitude and enjoys working as part of a team

  • Speaks English or Danish

  • Is available to work evenings and weekends

  • Can work at least 12 hours per week

Students are very welcome to apply.

The position is available as soon as possible.

Applications are reviewed on an ongoing basis, so please send your application as soon as possible.

 Application or CV should be send to info@paparamen.dk.

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 30/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

7-Eleven Butik 21

Salgsassistent med ledelse - Faste Aften

København

Faste Sælgere til fuldtidsaften søges til velbesøgt 7-Eleven på Gothersgade - Festen og turisternes midtpunkt.

  • Har du bentøjet i orden - eller er der måske gemt en tidligere eller nuværende marathon løber i dig?

  • Kan du jonglere med mange bolde og er vant til at holde hovedet koldt, når køen vokser og bare fortsætter med at vokse?

  • Trives du i en tempofyldt hverdag, hvor du skal beside et utal af kasketter på en og samme tid?

  • Er du vild med at sælge- og særligt i den gode service tjeneste?

  • Har du en fantastisk udstråling og den rette energi - I sådan en mængde, at kunderne bemærker det straks de indtræder i butikken?

  • Er du en fantastisk kollega som vægter det sociale og kollegiale sammenspil og sætter en ære I at overlevere Danmarks flotteste butik til det næstkommende hold?

... Så er det LIGE netop dig, som vi leder efter.

Jobbet er ikke for enhver - Tempoet er højt, opgaverne er mange og forventningerne er høje. Kunderne er vores øverste chefer og de skal bemærkes, forkæles og charmeres og det forpligtiger.

Foruden fantastiske salgsrige kundemøder, opfyldning, rengøring og dialog byder jobbet på en særledes spændende uforudsigelighed, som ofte giver følelsen af at tiden går vanvittig stærkt. Derudover skal du naturligvis trives med en alsidig hverdag, som sjældent er ens, men som i den grad byder på produktion af mad.

.. Lyder det fortsat spændende, så har du nu muligheden for at blive en del af et fantastisk Team på en vidunderlig lokation, hvor højt humør, udvikling og ansvar vil fylde og hvor du har muligheden for at udvikle dig - og muligvis ser du en fremtid foran dig, hvor drift og ledelse kan fylde endnu mere i en virksomhed, hvor udvikling- og uddannelse naturligvis også er blot en af mange muligheder.

Stillingen er en fuldtidsstilling og vagterne vil primært blive placeret i aftentimerne i et 5-2 rul (5 arbejdsdage, 5 fridage, 2 arbejdsdage, 2 fridage) samt hver anden eller 3 weekend.

Stillingen kræver ikke ledelsesansvar, blot at du tager ansvar og ser værdien I at løfte i samlet flok i rejsen mod at blive Danmarks foretrukne 7-Eleven.

Ansøgningsfrist: 10/08-2026
Antal Stillinger: 4
Tiltrædelse: Når de rette kandidater er fundet
Kontaktperson: Købmand Benjamin Mølgaard Jørgensen
Kontaktinformationer: Benjamin.joergensen@7-eleven.dk

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Ristorante Sole D Italia

Pizzabager og kok søges til Ristorante Sole D'Italia i hjertet af København / Pizzaiolo and Chef Wanted

København

Ristorante Sole D'Italia på Gråbrødretorv i København søger en dygtig pizzabager (pizzaiolo) og en kok til vores italienske køkken – begge stillinger er på fuld tid.

Vi er en klassisk italiensk restaurant med god stemning, faste gæster og travlhed hele året – især om sommeren på vores udeservering.

Vi søger dig, der har erfaring som pizzabager eller kok i et italiensk køkken, kan arbejde stabilt og holde hovedet koldt, når der er travlt, er fleksibel med aften- og weekendvagter, og taler dansk, engelsk eller italiensk.

Vi tilbyder: fast fuldtidsstilling, løn efter kvalifikationer og et godt italiensk arbejdsmiljø midt i København.

Send din ansøgning og CV til mail@soleditalia.dk – vi holder samtaler og prøvevagter løbende, så send gerne hurtigt.

ENGLISH:

Ristorante Sole D'Italia at Gråbrødretorv in central Copenhagen is looking for an experienced pizzaiolo (pizza maker) and a chef/cook for our Italian kitchen. Both positions are full-time.

We are looking for someone who has experience as a pizzaiolo or cook (preferably in an Italian kitchen), works well under pressure in a busy restaurant, is flexible with evening and weekend shifts, and speaks Danish, English or Italian.

We offer: a permanent full-time position, salary according to qualifications, and a friendly Italian team in the heart of Copenhagen.

Send your application and CV to mail@soleditalia.dk – we invite candidates for interviews and trial shifts on an ongoing basis.

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 15/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Fysio- eller ergoterapeut til Træningsteamet i Din Sociale Indgang (barselsvikariat)

København

Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge med funktionsnedsættelser og deres familier? Trives du med at kombinere din terapeutiske faglighed med myndighedsarbejde, tværfagligt samarbejde og dialog med familier? Så er det måske dig, vi søger til et barselsvikariat i vores Træningsteam.

Du bliver en del af et engageret team bestående af fem fysioterapeuter samt en teamleder. Vi prioriterer høj faglighed, sparring i hverdagen og et arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og deler vores viden. Hos os er der plads til både faglige drøftelser, humor og et godt kollegaskab.

Om stillingen
Som visiterende terapeut bliver du en del af myndighedsområdet på børnehandicapområdet. Du får en central rolle i at sikre, at børn og unge med funktionsnedsættelser modtager den rette træningsindsats.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at

  • visitere til træning efter Barnets Lov § 81, stk. 1 og § 90, jf. servicelovens § 86, stk. 2
  • følge op på bevilgede træningsforløb
  • afholde visitations- og opfølgningssamtaler, primært med forældre
  • deltage i observationer i skoler, børneterapier m.m.
  • indhente relevante oplysninger og sikre et fyldestgørende oplysningsgrundlag til afgørelser
  • samarbejde tæt med udførende terapeuter og øvrige samarbejdspartnere
  • yde råd og vejledning til familier og samarbejdspartnere i mindre omfang.
Stillingen er præget af koordinering, dialog og administrativ sagsbehandling, hvor du skal kunne skabe overblik og omsætte din faglige viden til myndighedsarbejde.

Hvem er du?
Du er uddannet fysioterapeut eller ergoterapeut og har lyst til at bringe din faglighed i spil på en ny måde.

Måske arbejder du i dag som udførende terapeut og er nysgerrig på myndighedsområdet. Måske har du allerede erfaring med visitation eller sagsbehandling.

Vi forestiller os, at du

  • arbejder struktureret og har blik for både detaljen og helheden
  • trives med administrativt arbejde og koordinering
  • har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • kan skabe tillidsfulde relationer til børn, unge og deres familier
  • har lyst til at udvikle dig fagligt inden for myndighedsområdet.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med børn og unge med sansemæssige udfordringer eller sanseintegration, men det er ikke et krav.

Kendskab til Barnets Lov er heller ikke et krav – vi sørger for en grundig introduktion.

Vi tilbyder
Hos os får du

  • en meningsfuld hverdag, hvor du gør en forskel for børn og unge med funktionsnedsættelser
  • et stærkt tværfagligt fællesskab med høj faglighed og stor hjælpsomhed
  • en nærværende leder, der prioriterer trivsel, sparring og faglig udvikling
  • stor fleksibilitet og mulighed for selv at planlægge din arbejdsdag
  • et spændende job med mulighed for både faglig og personlig udvikling
  • en arbejdsplads med humor, engagement og gode kolleger.
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst for fysioterapeuter og ergoterapeuter samt principperne om lokal løndannelse. Stillingen er et barselsvikariat med en arbejdstid på 37 timer om ugen med flextid.

Vi ønsker stillingen ønskes besat pr. 1. september 2026 eller snarest derefter. Inden ansættelse indhenter vi reference samt udvidet børne- og straffeattest.

Træningsteamet er en del af Din Sociale Indgang og har arbejdsplads i Autismehuset på Høffdingsvej 34 i Valby.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

  • fysioterapeut Malene Skade-Madsen på 2173 2531 frem til uge 31
  • teamleder Brian Hansen på 2372 4072 fra uge 32
Når du sender din ansøgning, vil vi meget gerne høre, hvad der motiverer dig ved at arbejde med børn og unge med funktionsnedsættelser og inden for handicapområdet.

Søg via linket senest søndag den 9. august 2026
Vi holder samtaler i uge 34.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigshospitalet

Analysekemiker/biokemiker el.lign. med praktisk erfaring indenfor LC-MS/MS, kvalitetssikring og analysevalidering til Laboratorium for Medfødte Stofskiftesygdomme, Afdeling for Klinisk Biokemi, Rigshospitalet

København

Vil du være en del af et dynamisk laboratorium og være med til at sikre hurtig og præcis diagnostik af børn og voksne med sjældne medfødte stofskiftesygdomme? Så er du måske vores nye kollega.

Laboratoriet

Laboratorium for Medfødte Stofskiftesygdomme er en enhed under Afdeling for Klinisk Biokemi på Rigshospitalet. Laboratoriet har landsfunktion for biokemisk diagnostik af sjældne medfødte stofskiftesygdomme og udfører en række biokemiske analyser til bestemmelse af en bred vifte af metabolitter og enzymaktiviteter i forskellige prøvematerialer. Analyserne er i flere tilfælde målrettede metabolom-undersøgelser. Resultaterne anvendes til diagnostik, bl.a. til opfølgning i det neonatale screeningsprogram for medfødte sygdomme, samt som opfølgning på behandling af allerede diagnosticerede patienter. Laboratoriet beskæftiger aktuelt 7 bioanalytikere og 3 kemikere/biokemikere – og har dagligt tæt kontakt og sparring med børnelæger specialiseret indenfor området. Laboratoriet er akkrediteret efter ISO 15189.

Arbejdsopgaver

Du vil blive fagligt (med)ansvarlig for opretholdelse og videreudvikling af laboratoriets kvalitetssikring, og det forventes at du har praktisk erfaring med laboratoriets analyseprincipper, der primært er baseret på massespektrometri. Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Daglig problemløsning, fejlfinding og vedligehold af apparatur (primært UPLC-UV-MS, UPLC-MS/MS)
  • Løbende kvalitetssikring af analyser (primær kontaktperson til kvalitetsledelsen)
  • Planlægning af udbygning og vedligehold af laboratoriets IT-infrastruktur (primær kontaktperson til Rigshospitalets IT-sektion)
  • Metodeudvikling
  • Validering af eksisterende og nye analyser mhp. akkreditering, inkl. udfærdigelse af valideringsrapporter
Ovenstående arbejdsopgaver varetages i tæt samarbejde med laboratoriets andre akademikere og bioanalytikere.

Laboratoriets analysekemikere/biokemikere varetager fortolkning af resultater og svarafgivelse til rekvirenter nationalt og i enkelte tilfælde internationalt. Der kan derfor på sigt forventes oplæring i datafortolkning og svarafgivelse.

Kvalifikationer

  • Uddannet cand.scient., cand.polyt., cand.pharm. eller lignende
  • Solidt teoretisk kendskab og praktisk erfaring med LC-MS/MS
  • Gerne erfaring med spektrofotometri, fluorometri og/eller GC-MS
  • Erfaring med metodevalidering og akkreditering efter ISO 15189 eller lignende
  • Godt kendskab til grundlæggende statistik og statistisk kvalitetskontrol
  • Flair for IT og gerne erfaring med programmering
  • Gode samarbejdsevner og god til at arbejde selvstændigt
Laboratoriet har på sigt ønske om udvidelse med HR-MS, hvorfor praktisk erfaring med HR-MS kan være en fordel. Kendskab til arbejdsgange i sundhedssektoren er ikke et krav, men vil ligeledes ses som en fordel.

Ansættelsesvilkår

Vi kan tilbyde en fast stilling på 37 timer/uge fra 01.10.26 eller efter aftale.

Da laboratoriet analyserer hasteprøver, kan der af og til være arbejdsopgaver uden for normal arbejdstid.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Startløn: Akademikere (AC).

Ansøgningsprocedure

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Christensen (tlf. 35451753 Mette.Christensen.03@regionh.dk) eller Flemming Wibrand (tlf. 35454617, flemming.wibrand@regionh.dk).

Ansøgningsfristen er 01.09.26.

Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser online via linket her på siden.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

NEXT Uddannelse København

Ledelseskonsulent til uddannelsesdirektør hos NEXT Industri, Medie og Skønhed

København

Nyuddannede med relevant uddannelsesbaggrund og interesse for offentlig forvaltning og erhvervsuddannelser opfordres til at søge.
 
Vil du spille en central rolle i ledelsesunderstøttelsen af en af Danmarks største erhvervsskoler? Trives du i krydsfeltet mellem forvaltning, koordinering og strategisk ledelsesstøtte – og motiveres du af at skabe overblik og fremdrift i en travl hverdag? Så er du måske den ledelseskonsulent, vi søger til et barselsvikariat hos NEXT Industri, Medie og Skønhed.
 
Hvem er vi?
NEXT – Uddannelse København har en klar vision om at være det bedste sted at være og lære. Vi arbejder målrettet på at skabe uddannelser og læringsmiljøer, der gør en reel forskel for elever, medarbejdere og samfund.

 
Uddannelsessektoren er i hastig forandring, og NEXT er ingen undtagelse. Det stiller høje krav til ledelsesunderstøttelse, forvaltningsmæssig kvalitet og evnen til at navigere sikkert i komplekse organisatoriske sammenhænge.
 

Om stillingen og din rolle
Som ledelseskonsulent bliver du en central del af ledelsesunderstøttelsen i NEXT Industri, Medie og Skønhed. Du kommer til at arbejde tæt sammen med uddannelsesdirektøren og områdets ledergruppe og får en bred rolle med stor indsigt i ledelse, forvaltning og uddannelsesdrift.


Du bliver en vigtig sparringspartner i hverdagen og bidrager til at skabe overblik, fremdrift og kvalitet i både strategiske og driftsnære opgaver. Samtidig får du mulighed for at opbygge erfaring med offentlig forvaltning, ledelsesbetjening og uddannelsesområdet i praksis.


Rollen kombinerer strategisk ledelsesunderstøttelse, forvaltningsopgaver og koordinerende funktioner. Du har ikke formelt personaleansvar, men vil have ansvar for den daglige koordinering og opgavefordeling i relation til vores studentermedhjælpere.


Stillingen er et barselsvikariat frem til 30. juni 2027, med fokus på kontinuitet, driftssikkerhed og overblik i en eksisterende portefølje af sager og opgaver. Den kræver en høj grad af selvstændighed, struktur og dømmekraft – samt evnen til hurtigt at sætte sig ind i igangværende arbejdsgange.

Du får blandt andet ansvar for at:

  • understøtte uddannelsesdirektøren med forberedelse af beslutningsoplæg, notater og analyser
  • planlægge, koordinere og følge op på møder, beslutninger og strategiske initiativer
  • varetage klagesagsbehandling og anden forvaltningsmæssig sagsbehandling med fokus på korrekt proces, dokumentation og kvalitet
  • sikre overblik over deadlines, årshjul og opfølgning på tværgående sager
  • bidrage til ledelseskommunikation og kvalitetssikring af skriftligt materiale
  • koordinere og instruere studentermedhjælpere i det daglige arbejde
  • løse ad hoc-opgaver tæt på ledelsen i en hverdag, hvor prioriteringer kan skifte hurtigt
Hvem er du?
Du er måske nyuddannet eller tidligt i din karriere og har lyst til at få et unikt indblik i ledelse, forvaltning og uddannelsesdrift på en af Danmarks største erhvervsskoler.
 
Du arbejder struktureret, er nysgerrig af natur og trives med at sætte dig ind i nye problemstillinger. Du kan skabe overblik, følge op på opgaver og har mod på at tage ansvar – også når du ikke kender alle svarene på forhånd.
 
Du har interesse for offentlig forvaltning og for de regler og rammer, der gælder i en politisk styret organisation. Samtidig har du lyst til at lære erhvervsuddannelsesområdet bedre at kende eller har allerede opnået kendskab til området gennem studie, praktik, studiejob eller tidligere ansættelse.
 
Vi forestiller os, at du:
  • har en relevant videregående uddannelse, fx cand.scient.adm., cand.soc., cand.scient.pol., eller lignende
  • har grundlæggende kendskab til forvaltningsloven og offentlig administration
  • har interesse for ledelsesbetjening, organisatoriske processer og sagsbehandling
  • har kendskab til erhvervsuddannelsesområdet eller lyst til hurtigt at sætte dig ind i det
  • er stærk skriftligt og kan formulere dig klart og præcist
  • arbejder sikkert i Office-pakken og er fortrolig med digitale arbejdsredskaber herunder brug af generativ AI i opgaveløsningen
Det er ikke afgørende, at du har mange års erfaring. Det vigtigste er, at du er lærenem, selvstændig og motiveret for at udvikle dig i rollen.

Som person er du samarbejdsorienteret, ansvarsbevidst og diskret. Du kan håndtere fortrolige oplysninger professionelt og trives i en hverdag, hvor opgaver og prioriteringer kan ændre sig hurtigt.


Ansøgning og kontakt

Send cv, ansøgning og andre relevante dokumenter til os, hvis stillingen er noget for dig.

Vi håber, at du kan starte den 1. september 2026 eller hurtigst muligt.


Vi afholder samtaler tirsdag d. 11. august. Inviteres du til samtale, skal du forinden sætte tid

af til udfyldelse af test.

Du er velkommen til at kontakte Sara Berg Lückow på tlf. 60211921 (uge 31) eller

uddannelsesdirektør Martin Samsing på tlf. 20955210 (uge 32) eller mail masa@nextkbh.dk,
hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuldtid frem til 30. juni 2027. Din primære placering vil være på NEXTs adresse
i Emdrup, men du skal påregne skiftende arbejdssteder.

Løn, pension og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Finansministeriet

og Akademikere i Staten, med pensionsordning på 18,07 pct.

Vi opfordrer alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.


Om NEXT

NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i
fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt,
skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle
fremtidens samfund. I det kommende skoleår har vi AI som vores indsatsområde. Vores
institution rummer over 30 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieuddannelser,
17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.

NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Det betyder, at hverken elever, medarbejdere

eller kursister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter i skole- og
arbejdstiden – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen.

Læs mere om NEXT som arbejdsplads her.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

ARC

Driftskoordinator til ARC Parkstien – Indsamling København

København

Har du sans for planlægning, kan du bevare overblikket i en travl hverdag, og motiveres du af at få mennesker, materiel og drift til at spille sammen? Så er du måske vores nye driftskoordinator på ARC Parkstien.
Vi søger en fastansat driftskoordinator, der skal planlægge og koordinere mandskab og materiel for vores flakbiler, som servicerer Københavns Genbrugspladser. Dit faste mødested bliver Parkstien 6 i Valby.

En central rolle i den daglige drift
Du bliver en del af et engageret team, som hver dag sikrer, at driften fungerer effektivt. Fra vores moderne faciliteter på Parkstien – taget i brug i 2023 – understøtter vi den daglige drift for mere end 200 renovationsmedarbejdere.
Som driftskoordinator er du med til at sikre, at opgaverne bliver løst sikkert, effektivt og med høj kvalitet. Du får en hverdag med stor variation, hvor samarbejde, overblik og hurtige beslutninger er afgørende.

Dine primære opgaver
• Planlægning og disponering af ruter, mandskab og materiel.
• Håndtering af den daglige bemanding, herunder sygdom og akutte ændringer.
• Registrering af ferie, sygdom og øvrige fravær i tidsregistreringssystemet.
• Tæt samarbejde med driftsledere, feriekoordinatorer og kolleger om den daglige drift.
• Løbende dialog med genbrugspladser og øvrige samarbejdspartnere for at sikre en smidig drift.

Vi forestiller os, at du
• har erfaring med disponering, planlægning eller koordinering af drift, transport eller logistik.
• gerne har erfaring fra affalds-, transport- eller entreprenørbranchen – men det er ikke et krav.
• arbejder struktureret og trives med mange bolde i luften.
• kan bevare overblikket og finde løsninger, når planer ændrer sig.
• kommunikerer tydeligt og samarbejder godt med både ledere, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere.
• har erfaring med administrative opgaver og IT-systemer.
Din uddannelsesmæssige baggrund er mindre vigtig end din erfaring og din evne til at skabe struktur og sikre en effektiv drift.

Vi tilbyder
Hos ARC får du et selvstændigt og ansvarsfuldt job med stor indflydelse på den daglige drift. Du bliver en del af en arbejdsplads med en uformel omgangstone, hjælpsomme kolleger og fokus på samarbejde, udvikling og arbejdsglæde.
Vi tilbyder blandt andet:
• En alsidig hverdag med stort ansvar.
• Et stærkt kollegialt fællesskab.
• Moderne arbejdsfaciliteter på Parkstien.
• Mulighed for at præge den daglige drift og udvikle arbejdsgange.

Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer om ugen. Driften er i gang alle ugens dage, og du skal derfor være indstillet på at indgå i en vagtplan med weekendarbejde og arbejde på helligdage.
Dagen på Parkstien begynder tidligt. De første medarbejdere møder kl. 04.00, og de sidste afslutter arbejdsdagen omkring kl. 18.00. Vagtplanen tilrettelægges, så der samtidig tages hensyn til en god balance mellem arbejde og privatliv.

Løn og vilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og aftaler på ARC.

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Eva Svenningsen på telefon 21 53 66 14.

Ansøgning
Send din ansøgning via linket i annoncen – vi modtager ikke ansøgninger på mail eller papir på grund af persondatareglerne.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Studentermedhjælper til Ungdommens Uddannelsesvejledning og Erhvervssamarbejde

København

Til vores reception i Ungdommens Uddannelsesvejledning og Erhvervssamarbejde (uue) søger vi en udadvendt og glad studentermedhjælper, der forstår at have flere bolde i luften samt at være venlig og serviceminded.

Jobbet
Receptionen er indgangen for både unge og vejledere samt et modtagelsesområde for husets mange gæster. Opgaverne vil være afvekslende, men du vil primært skulle arbejde med klassiske receptionsopgaver i samarbejde med vores receptionist. De klassiske opgaver består hovedsagelig af telefonbetjening, modtagelse af gæster og håndtering af vores indkomne digitale post m.m.

For tiden er vi ved at udvikle opgavesammensætningen i receptionen således, at flere opgaver håndteres af eller i samarbejde med vores studentermedhjælpere.

Dine opgaver kan fx være

  • administrative opgaver fx koordinering og support til afvikling af aktiviteter
  • kommunikere med samarbejdspartnere
  • Håndtering af mødeservicering
  • understøtte vejledere med praktiske administrative opgaver
  • håndtering af diverse administrative opgaver i vores vejledningssystem
  • Kompetencer og personlige egenskaber
Vores studentermedhjælpere i receptionen består af et lille team på fem medarbejdere, der tilsammen kan løfte de daglige opgaver. Der er ikke krav om, at du læser på en bestemt uddannelse eller længden af din uddannelse. Du skal dog være studerende på en videregående uddannelse og have minimum et år tilbage af dit studie.

Vi forventer, at du

  • er grundig og struktureret og altid følger dine opgaver helt til dørs
  • har stærke mundtlige og skriftlige formidlingsevner
  • er god til at skabe overblik, administrere, koordinere og planlægge – både små og store opgaver
  • trives med at arbejde både selvstændigt og i samarbejde med andre
  • er imødekommende og er positivt indstillet samt klar til at give en hjælpende hånd, hvor der er behov
  • er mødestabil og fleksibel ift. arbejdstider og vagtplaner
  • generelt arbejder hjemmevant i hele Office-pakken (Outlook, Excel, Word, PowerPoint m.v.) og har gode it- og systemkompetencer
  • kan arbejde ca. 4-8 timer om ugen
  • kan skabe en god atmosfære i receptionen.
Om os
UU København vejleder unge i Københavns Kommune om ungdomsuddannelser. Vi hører til under Børne- og Ungdomsforvaltningen og har ca. 90 ansatte. Du vil blive tilknyttet afdelingen Erhvervssamarbejde Vejledningsindsatser og Support (EViS), som har fast base i Korsgade på Nørrebro.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Ansøgning
Stillingen ønskes besat fra den 1. september 2026.

Vedhæft CV og dokumentation for uddannelse som pdf.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte receptionist Camilla Philistin på 24 44 19 06 eller afdelingsleder Claus Fog Stokbæk 26 37 12 73.

Du kan læse mere om Københavns Kommune og uue på www.kk.dk og www.uu.kk.dk

Søg via linket senest torsdag den 6. august 2026
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 33.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland

Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig.

Dine opgaver bliver blandt andet:
Montering og afbalancering af dæk, reparation af dæk og fælge, klargøring og opbevaring af hjul samt almindelig orden og struktur på værkstedet.

favourite-job-icon Gem

IT-hardware supporter til Forsvarets Efterretningstjeneste

Brænder du for at arbejde med IT-hardware, installation og drift, vil du være med til at bringe Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) ind i fremtiden, og sætter du en ære i at sikre pæn, ordentlig og sikker installation af HW?

Så er du muligvis vores nye kollega i vores hardware support team, hvor du vil få en unik mulighed for at blive en del af en operativ verden, hvor du har fingeren på pulsen og er med, hvor tingene sker.

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Som vores nye kollega vil dine primære opgaver være at:
• opsætte, nedtage og flytte IT-udstyr
• Løse incidents og service requests vedrørende IT-hardware.

Du får mulighed for at udvikle dig både personligt og fagligt i samarbejde med dygtige kollegaer i FE. Opgaverne vil foregå på FE’s lokationer i Storkøbenhavn, og FE stiller firmabil til rådighed til transport af udstyret.

Der kan forekomme tjenesterejser, og også til andre lokationer end dem i Københavnsområdet.

Du og din erfaring er vigtig
Din uddannelse er ikke det vigtigste, men det er din personlighed og fremtoning. Vi skal nok lære dig det, du endnu ikke ved. Du har erfaring med IT-hardware support og kendskab til kabelinfrastruktur, og så motiveres du af at yde en god support til FE’s medarbejdere. Vi har travlt, og der vil være mange forskelligartede opgaver, og du skal derfor også trives med at holde mange bolde i luften.

Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.
Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden, og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.
Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister, og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.
Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 9. august 2026.
Vi stiler mod en ansættelse fra 1. november 2026. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 23266@ddis.dk hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores beretning ”INDBLIK”, hvor du bl.a. kan få oplysninger om FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige forhold.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Forsvarets Efterretningstjeneste

Kastellet 2100

Vigtige datoer

Indrykket: 6 July 2026

Ansøgningsfrist: 9 August 2026

Kontaktperson

HR Partner

333255661

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling