WorkWithUs
close-button

Intern Service fællesopgaver

Horsens Kommune søger en husassistent

Horsens

Vi søger en husassistent til at hjælpe med overordnet servicering på Horsens Rådhus.

Dine opgaver:
Overordnet ansvar for vores tekøkkener.
Rengøring og servicering af kaffemaskiner.
Løbende ad hoc-opgaver.

Kvalifikationer:
Vi forventer, at du er serviceminded, fleksibel og smilende. Du skal have evnen til at strukturere arbejdsopgaver effektivt, kunne arbejde selvstændigt og er proaktiv i opgavehåndtering.

Din afdeling:
Du vil blive en del af Intern Service, som er en afdeling med 31 medarbejdere. Intern Service dækker over rådhusbetjente, teknisk servicemedarbejdere, husassistenter og kantinemedarbejdere.

Fælles for opgaverne i Intern Service er, at vi servicerer, og vi hjælper til, hvor der er
brug for det. Vi hjælper hinanden og løfter i flok. Vi arbejder målrettet på at yde god
service og sikre god kvalitet, men har også et stort fokus på at være gode kolleger for
hinanden.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den
relevante faglige organisation. Lønnen fastsættes efter principperne for Ny Løn.
Der er tale om 1 stilling på 14 timer.

Ansøgning:
Ansøgningsfrist er onsdag den 31. juli 2026.
Vi forventer at afholde samtalerne i uge 33.

Spørgsmål:
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Joanna Beck, der er afdelingsleder for
Intern Service, på tlf. 21 39 91 13

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Indrykket:17/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
195
Få flere jobtilbud
Array

Region Midtjylland

HR-konsulent til Regionshospitalet Horsens

Horsens

Har du stærk organisationsforståelse og motiveres du af samarbejdet mellem ledelse, medarbejdere og tillidsvalgte? Trives du med at omsætte personalepolitiske ambitioner til praksis og fungere som en vigtig sparringspartner for ledere i en kompleks organisation? Så er du måske vores nye HR-konsulent på Regionshospitalet Horsens. 

Vi søger en HR-konsulent til tiltræden snarest muligt. 

Om stillingen 
Et vigtigt omdrejningspunkt i stillingen er sekretærbetjeningen af hospitalets Hoved-MEDudvalg (HMU). Her får du, i tæt samarbejde med formandskabet, mulighed for at bidrage til personalepolitiske og arbejdsmiljømæssige indsatser, der har stor betydning for hospitalets medarbejdere og ledere. 

Derudover vil du få en central rolle i rådgivning og sagsbehandling vedrørende sygefravær. I tæt samarbejde med HR-afdelingens personalejurist understøtter du ledere i arbejdet med sygefraværssamtaler og bidrager til indsatser, der understøtter trivsel, tilknytning og en bæredygtig arbejdsplads.  

Stillingen kræver derfor både stærke relationelle kompetencer, organisatorisk forståelse og evnen til at balancere personalepolitiske, organisatoriske og juridiske hensyn.  

Dine primære arbejdsopgaver 
Opgaverne spænder bredt og omfatter primært driftsopgaver, men også udviklingsopgaver: 

  • Sekretær for Hoved-MEDudvalget, herunder forberedelse, afvikling og opfølgning på de seks årlige møder 
  • Personalepolitiske opgaver inden for blandt andet sygefraværsforebyggelse, arbejdsmiljø, trivsel, tiltrækning og tilknytning 
  • Rådgivning og sagsbehandling i sygefraværssager 
  • Fortolkning og implementering af overenskomster, aftaler og personalepolitiske tiltag 

Mange af opgaverne løses i tæt samarbejde med hospitalets lederkreds, herunder sundheds- og hospitalsledelsen, tillidsvalgte medarbejdere samt kolleger i både regionens centrale HR-afdeling og HR-afdelingen på hospitalet.

Hvem er du? 
Du har stærk organisationsforståelse og trives i krydsfeltet mellem ledelse, medarbejdere og tillidsvalgte. Du forstår samspillet mellem organisationens struktur, kultur og relationer og evner at skabe tillidsfulde samarbejder på tværs af organisationen – også i de svære samtaler. 

Du har blik for ledelsesopgaven og kan sætte dig ind i de dilemmaer og hensyn, som ledere navigerer i. Samtidig formår du at skabe konstruktive løsninger i samarbejde med medarbejdere og tillidsvalgte og finder motivation i praksisnære opgaver.  

Derudover forestiller vi os, at du: 

  • har en relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, fx cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand.jur., cand.soc. HRM eller lignende 
  • har erfaring fra en politisk styret organisation, gerne fra region, kommune eller anden offentlig virksomhed 
  • har stærke skriftlige og mundtlige formidlingsevner 
  • arbejder analytisk, struktureret og systematisk 
  • kan omsætte regler, aftaler og politikker til praksis 
  • trives med både selvstændigt ansvar og tæt samarbejde med andre 
  • udviser personlig robusthed og god dømmekraft i komplekse sager 

Hvem er vi? 
Du bliver en del af et HR-afdelingen bestående af 15 medarbejdere, som arbejder med HR-opgaver af både drifts- og udviklingsmæssig karakter samt lønadministration. Kendetegnende for afdelingen er fleksibilitet, hjælpsomhed og høj faglighed. Vi har et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, en uformel omgangstone og et stærkt kollegialt fællesskab. Vi prioriterer både personlig og faglig udvikling højt og har plads til humor i hverdagen. 

HR-afdelingen har en central rolle i arbejdet med at nå hospitalets strategiske mål, hvor trivsel, arbejdsmiljø, fastholdelse og personalemæssig bæredygtighed er højt prioriterede indsatsområder. Sammen med den øvrige administration understøtter vi ledelsesopgaven på alle niveauer af organisationen. Vi er kendt for at være en uhøjtidelig og samarbejdsorienteret organisation med høj medarbejdertrivsel, stærkt kollegaskab og fokus på kvalitet i både service, sagsbehandling og strategisk understøttelse. 

Yderligere oplysninger 
Er det dig, vi søger? Så send din ansøgning elektronisk og fortæl, hvordan du matcher profilen.  

Ansøgningsfristen er søndag den 23. august 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 27. August 2026.  

Yderligere information kan fås hos HR-chef Lene Krag på telefon 2933 7743, Personalejurist Rikke Lykke Ravn på telefon 5141 4725 (ferie uge 34) eller HR-konsulent Marie Kjær Sørensen på telefon 7842 5086 (ferie uge 33-34). 

Stillingen aflønnes efter overenskomst mellem Danske Regioner og den forhandlingsberettigede organisation og er omfattet af lokal løn. Stillingen er en fuldtidsstilling.  

Om Regionshospitalet Horsens  
Regionshospitalet i Horsens er et af de mindre hospitaler i Region Midtjylland, og det, synes vi selv, er en af vores styrker. Med hospitalets størrelse har vi en nærhed og et fællesskab, som større arbejdspladser kan have svært ved at hamle op med. Det får det daglige samarbejde til at glide lettere, fordi vi kender hinanden og ved, at vi har hinandens ryg – både når vi lykkes, og når vi en gang imellem begår en fejl. Så lærer vi af det sammen.  

Vores vision er "Regionshospitalet Horsens som attraktiv arbejdsplads, uddannelses- og behandlingssted samt samarbejdspartner" med fokus på både medarbejderne og patienterne. Der venter dig knap 2.500 kolleger på hospitalet. På tværs af afdelinger og specialer møder vi hinanden som mennesker samtidig med, at vi har hver vores fagprofil. Det gælder også, når vi byder nye kolleger velkommen. 


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Sygeplejersker – jordemødre se her! Brænder du for at hjælpe nybagte familier godt på vej?

Horsens

Så er det lige netop dig, vi søger til vores Afsnit for Mor og Barn, Regionshospitalet Horsens
Vi har et ledigt barselsvikariat med start 1. oktober 2026
Stillingen er på fuld tid

Hvis vi selv skal sige det, så er vores afsnit, vores kultur og ikke mindst specialet noget helt særligt – har vi vakt din interesse, så læs endelig videre

Du vil blive en del af en mindre personalegruppe på 23 medarbejdere (sygeplejersker, jordemødre, social- og sundhedsassistenter). Vi har ry for at være en let, positiv og dejlig gruppe at blive en del af. Vi interesserer os for hinanden og passer på hinanden. Det samme kan også siges om vores ledelse. 

Oversygeplejerske Lene Ørnsholt er din nærmeste daglige leder. Du vil dog komme til at kende det tværfaglige ledelsesteam og afdelingsledelsen i "Kvindesygdomme og Fødsler" godt, da vi har fokus på at arbejde på tværs i afdelingen, og vi har en lav hierarkisk struktur. 

Afdelingens strategi har særligt fokus på ”Faglig udvikling i balance” – og et bevidst fokus på at vægte medarbejders trivsel i et bæredygtigt sundhedsvæsen. Dette indebærer en høj grad af medarbejder involvering, og fokus på at dygtiggøre os ift. at samarbejde i teams og på tværs af faglige og organisatoriske grænser.

Vi adskiller os fra de øvrige fødesteder ved, at vi ingen fysisk Pædiatrisk afdeling har på matriklen. Til at løse den opgave har vi et stærkt set-up af kompetente personaler, et tæt samarbejde med pædiaterne og THO-teamet på AUH, Skejby.

Vi ser det ikke som en ulempe – tværtimod. Det giver os mulighed for at have større pædiatrisk indsigt, og arbejde udviklende med vores pædiatriske kompetencer i forhold til observation og behandling af det nyfødte barn. 

Vi arbejder med ønskeplan, og har via dette indflydelse på vagtplanlægningen.

Gennemsnitligt skal du forvente at arbejde 4-5 weekender på 12 uger, og gennemsnitligt 8 aften- eller nattevagter på 4 uger. De fleste arbejder i 2-vagttyper efter eget ønske, ligesom der er mulighed for at arbejde i flere aften- og nattevagter, hvis man trives i det. 

Vi er meget bevidste om, at der skal være en sund balance mellem arbejds- og fritidsliv, hvilket har stor betydning for, at vi kan bibeholde vores trivsel, gejst og motivation. 

Vi ønsker kollegaer, der ligesom os værdsætter plads til grin, kollegiale relationer og lysten til at styrke & udvikle fagligheden.

Har du lyst til at læse mere om Afsnit for Mor og barn, kan vi henvise til vores hjemmesider: 

www.regionshospitalet-horsens.dk/afdelinger/kvindesygdomme-og-fodsler/afsnit-for-mor-og-barn/

www. horsensbaby.dk  

Du er meget velkommen til at kontakte Lene Ørnsholt på tlf. 29 21 18 95 eller e-mail: leneoern@rm.dk for yderligere oplysninger (har ferie i uge 31, 32 og 33).

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist den 31. august 2026. Samtaler forventes afholdt den 14. september 2026

Ansøgningen ønskes sendt via Emply. 

Aflønning sker efter gældende overenskomst. Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

VIKARRINGEN ApS

Fødevareproduktion - Tæt på Klovborg

Horsens

🌙 3 vikarer søges til nathold – opstart med det samme! 📦

Vi søger 3 stabile vikarer til en virksomhed tæt på Nørre Snede, hvor du skal arbejde med pakning af fødevarer.

Der er tale om et 3-dages vikariat med mulighed for flere vagter for de rette.

Arbejdstid:
🕚 Kl. 23.00 – 06.00 (nathold)

Løn:
💰 Kl. 23.00 – 03.00: 279 kr./time
💰 Kl. 03.00 – 06.00: 268 kr./time

Derudover får du naturligvis pension, feriepenge og fritvalgskonto.

Arbejdsopgaver:

  • Pakning af fødevarer

  • Kvalitetskontrol

  • Lettere produktionsopgaver

  • Overholdelse af hygiejne- og kvalitetskrav

Vi forventer, at du:

  • Kan arbejde på nathold

  • Er mødestabil og ansvarsbevidst

  • Trives med natarbejde

  • Kan arbejde i et godt tempo

Vi tilbyder:

  • Hurtig opstart

  • Arbejdstøj og sikkerhedssko udleveres på arbejdspladsen

  • Mulighed for flere vagter efterfølgende

📩 Send dit CV til mail@vikarringen.dk

Husk at skrive 8765 i emnefeltet, så vi hurtigt kan behandle din ansøgning.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

VIKARRINGEN ApS

Fødevareproduktion - Tæt på Klovborg

Horsens

Produktionsmedarbejder søges til fødevareproduktion nær Klovborg – mødetid kl. 06.00

Er du på udkig efter et stabilt job inden for fødevareproduktion, og trives du med en aktiv arbejdsdag, hvor kvalitet, effektivitet og godt samarbejde er i fokus? Så kan det være dig, vi søger.

Vi søger lige nu en engageret og ansvarsbevidst produktionsmedarbejder til en fødevarevirksomhed i Klovborg. Du bliver en del af den daglige produktion og kommer til at arbejde sammen med gode kolleger i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor alle bidrager til, at dagens opgaver bliver løst effektivt og i den rette kvalitet.

Der er tale om et længerevarende vikariat. Du får naturligvis en god oplæring, så det vigtigste er, at du har den rette indstilling, er mødestabil og har lyst til at lære.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:

  • Pakning og håndtering af fødevarer

  • Produktionsarbejde i et dynamisk og effektivt arbejdsmiljø

  • Kvalitetskontrol i forbindelse med produktionen

  • At følge gældende instruktioner og procedurer

  • Sikring af orden og hygiejne omkring arbejdsområdet

Arbejdstid:

Der er tale om dagarbejde med mødetid kl. 06.00.

Løn:

190 kr. i timen plus eventuelle tillæg efter gældende overenskomst.

Vi forventer, at du:

  • Kan møde stabilt kl. 06.00

  • Er mødestabil og ansvarsbevidst

  • Arbejder godt både selvstændigt og sammen med andre

  • Har en positiv indstilling og tager initiativ, når det er nødvendigt

  • Gerne har erfaring fra produktion eller fødevarebranchen – men det er ikke et krav

Vi tilbyder:

  • Et længerevarende vikariat

  • En attraktiv timeløn på 190 kr.

  • Grundig oplæring

  • Et aktivt job i en spændende fødevarevirksomhed

  • Gode kolleger og et dynamisk arbejdsmiljø

Hvis du søger et stabilt arbejde, hvor du bliver en vigtig del af den daglige produktion, vil vi meget gerne høre fra dig. Vi leder efter en medarbejder, der har lyst til at tage fat og som sætter en ære i at møde til tiden og levere et godt stykke arbejde.

Send dit CV til mail@vikarringen.dk og husk at skrive KLOVBORG i emnefeltet.

Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne dit CV allerede i dag.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Arrangementer Forum

Teknisk service- og eventmedarbejder til Forum Horsens

Horsens

Teknisk service- og eventmedarbejder til Forum Horsens

Vil du være med dér, hvor det sker?

I Forum Horsens summer huset af liv – fra intense sportskampe til store koncerter og arrangementer. Nu har du muligheden for at blive en del af maskinrummet bag det hele.

Vi søger en teknisk servicemedarbejder/eventmedarbejder til vores team på 7 personer. Stillingen er først og fremmest en praktisk rolle i den daglige drift af hallen – du er den, der får tingene til at fungere i praksis.

Samtidig får du – efter oplæring – en vigtig rolle i samarbejdet med arrangører, hvor du hjælper med at sikre, at både små og store events bliver afviklet professionelt og gnidningsfrit.

Din hverdag
Din hverdag bliver aktiv, varieret og hands-on. Du vil bruge størstedelen af din tid på praktiske opgaver i huset, hvor du klargør, omstiller og sørger for, at alt fungerer – før, under og efter arrangementer.
Du kommer tæt på det hele: fra opsætning til afvikling – og du ser resultaterne af dit arbejde med det samme.

Dine opgaver:
  • Daglig drift af huset– din vigtigste opgave
  • Opstilling og nedtagning til sport, koncerter og events
  • Praktisk afvikling af arrangementer
  • Kontakt med brugere, foreninger og gæster
  • Bidrag til planlægning og koordinering af arrangementer
  • Varebestilling og overblik over udstyr
  • Orden og struktur i lokaler og depoter

Hvem er du?
Du er typen, der trives bedst, når du er i gang. Du tager fat, ser hvad der mangler – og gør noget ved det.
  • Du kan holde hovedet koldt, når tempoet er højt
  • Du er praktisk anlagt og tager ansvar
  • Du er fleksibel og klar på skiftende arbejdstider (dag, aften, weekend)
  • Du er serviceminded og god til mennesker
  • Du har almindeligt IT-kendskab
  • Du går til både små og store opgaver med samme seriøsitet

Hvad får du hos os?
  • Et job med masser af variation og synlige resultater
  • En arbejdsplads med liv, aktivitet og gode kolleger
  • En hverdag hvor du både bruger hænderne og hovedet
  • Fleksible arbejdstider
  • Mulighed for at få indflydelse og udvikle dig i rollen

Du bliver ansat som teknisk servicemedarbejder efter gældende overenskomst.
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse d. 01.10.2026.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte driftsleder Camilla Ege Brogaard på mail ceha@horsens.dk

Ansøgningsfrist: Søndag d. 16. august 2026
Samtaler forventes afholdt d. 20.08 og 21.08

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Dagtilbud Dagnæs

Ressourcepædagog til Dagtilbud Dagnæs Horsens

Horsens

Vil du være med til at styrke den pædagogiske kvalitet og gøre en forskel for børn, medarbejdere og fællesskaber?
Dagtilbud Dagnæs søger en fagligt stærk pædagog til en nyoprettet stilling som ressourcepædagog på 37 (minimum 32 )timer ugentligt med tiltrædelse 1. oktober 2026 eller snarest derefter. Vi venter gerne på den rette kandidat.
Vi søger dig, som brænder for faglig udvikling, stærke børnefællesskaber og udvikling af pædagogisk kvalitet tæt på børn og medarbejdere.
Dette er ikke en traditionel pædagogstilling. Det er en unik mulighed for at sætte dine faglige kompetencer i spil på tværs af stuer og teams i hele dagtilbuddet.
Hvem er vi?
Dagtilbud Dagnæs er ét stort børnehus med 5 vuggestuegrupper og 7 børnehavegrupper. Vi består af engagerede medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe trygge læringsmiljøer, stærke børnefællesskaber og udviklende relationer. Vi er optaget af at omsætte vores værdier til handling og skabe høj kvalitet i hverdagen.
Vi tror på, at børn udvikler sig bedst i stærke fællesskaber med engagerede voksne, der tager ansvar for at skabe deltagelsesmuligheder, positive relationer og udviklende læringsmiljøer. Vi ønsker at styrke vores faglige arbejde yderligere og søger derfor en ressourcepædagog, som kan være med til at kvalificere vores praksis og understøtte os i vores vigtige arbejde med børnene.
Din rolle
Som ressourcepædagog, bliver du en vigtig faglig ressource, og du får en særlig rolle i at understøtte den pædagogiske kvalitet helt tæt på praksis.
Du skal være med til at omsætte bekymringer til handling og være med til at sikre, at vi arbejder systematisk, målrettet og med blik for barnets perspektiv. Som ressourcepædagog er du med til at skabe sammenhæng mellem faglig viden, refleksion og handling, samt bidrage til, at vores pædagogiske indsatser bliver omsat til konkret praksis omkring børnene.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
  • Understøtte udviklingen af inkluderende fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn.
  • Praksisnær vejledning, pædagogisk sparring og kvalificering af faglige drøftelser.
  • Bidrage til tidlig indsats omkring børnegrupper, der kalder på særlig opmærksomhed samt at bidrage til udarbejdelse og kvalificering af handleplaner.
  • Understøtte faglig refleksion, handling i praksis, evaluering samt opfølgning på indsatser.
Vi søger dig, som
  • Har et solidt pædagogisk fundament på dagtilbudsområdet og stærke faglige kompetencer, som omsættes til praksis.
  • Trives med at arbejde tæt på praksis og motiveres af at vejlede, rådgive kollegaer og skabe udvikling og læring i det pædagogiske fællesskab.
  • Har gode samarbejds- og kommunikationskompetencer, kan lytte aktivt og møder andre med rummelighed og respekt.
  • Prioriterer et tæt og tillidsfuldt samarbejde med medarbejdere, ledelse og tværfaglige samarbejdspartnere
Derfor skal du vælge os
  • Du bliver en del af et engageret dagtilbud hvor faglighed, udvikling og samarbejde vægtes højt.
  • Du får engagerede kolleger, et tæt samarbejde med ledelsen og mulighed for at bringe dine kompetencer i spil på en måde, der gør en reel forskel.
  • Du får mulighed for at arbejde tæt på praksis, påvirke den faglige retning og være med til at skabe de bedste betingelser for børn, medarbejdere og fællesskaber.
Lyder det som noget for dig? Så hører vi meget gerne fra dig.
Har du lyst til at høre mere om stillingen eller ønsker en rundvisning (efter d. 10. august), er du meget velkommen til at kontakte dagtilbudsleder, Camilla Wisler, caw@horsens.dk, tlf: 24478439
Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist er d. 24. august 2025 kl. 12:00
Ansættelse pr. 1. oktober 2026 eller snarest der efter
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt d. 28. august
Du kan læse mere om Dagtilbud Dagnæs her: Dagtilbud Dagnæs

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 24/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Entreprise-Gruppen ApS

Kan du lægge fliser, så selv laseren bliver misundelig? Vi søger flisemurer🧱

Horsens

Vi søger flere flisemurere, der ved, at godt håndværk ikke handler om at blive hurtigt færdig – men om at blive ordentligt færdig.

Hos os bliver du en del af en virksomhed, der har været i branchen siden 1969. Vi er omkring 60 medarbejdere, råder over en stor maskinpark og arbejder på alt fra boligbyggeri til store erhvervs- og offentlige projekter. Mange af vores kollegaer har været her i 10-25 år, fordi de trives med ordentlige forhold, godt sammenhold og spændende opgaver.

🧱 Dine arbejdsopgaver

  • Flisearbejde på nybyggeri og renoveringsprojekter

  • Opsætning af væg- og gulvfliser

  • Sikring af høj kvalitet og flotte detaljer

  • Samarbejde med resten af murer- og entreprenørteamet

👷 Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet murer

  • Har erfaring med flisearbejde

  • Har kørekort B

  • Møder til tiden og tager ansvar

  • Er en holdspiller, som bidrager til den gode stemning

💪 Til gengæld får du:

  • Firmabil

  • Fast arbejde året rundt

  • Timeløn kombineret med akkord

  • Gode kollegaer, der hjælper hinanden

  • Ordentlige arbejdsforhold og en virksomhed med styr på tingene

  • Mulighed for at blive en del af en arbejdsplads, hvor mange bliver hængende i mange år

Lyder det spændende, så tøv ikke med at sende dit CV på mail eller ringe på telefon – vi glæder os til at høre fra dig.

✉️Mail: olga@entreprisegruppen.com

📞Tlf: 60 59 74 29

Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 18/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Entreprise-Gruppen ApS

🧱 Er dine fliser lige? Så læser vi allerede dit CV. 😉

Horsens

Vi søger flere dygtige flisemurere, der kan deres håndværk og har øje for detaljen. For lad os være ærlige – ingen gider skæve fuger, fliser der "næsten" passer eller et vaterpas, der kun er til pynt. 😄

Hos os bliver du en del af en virksomhed med mere end 50 års erfaring, hvor kvalitet og godt håndværk stadig er det vigtigste. Vi er omkring 60 kollegaer, arbejder på spændende projekter inden for bolig-, erhvervs- og offentligt byggeri, og vi tror på, at glade medarbejdere leverer det bedste arbejde.

🔨 Dine arbejdsopgaver

  • Flisemurerarbejde på store og små byggeprojekter

  • Opsætning af væg- og gulvfliser

  • Arbejde med fokus på kvalitet og flotte finish

  • Samarbejde med dygtige kollegaer på byggepladserne

✅ Vi forventer, at du:

  • Er uddannet murer

  • Har erfaring med flisearbejde

  • Har kørekort B

  • Er mødestabil og tager ansvar

  • Er en god kollega med godt humør

🚐 Det kan du se frem til:

  • Firmabil

  • Fast arbejde

  • Timeløn kombineret med akkord

  • Gode kollegaer og en uformel omgangstone

  • Ordentlige forhold og en virksomhed med styr på tingene

  • Spændende projekter og en arbejdsplads, hvor kvalitet altid kommer først

📣 Lyder det spændende, så tøv ikke med at sende dit CV på mail eller ringe på telefon:

📞Telefon: 60 59 74 29

✉️Mail: olga@entreprisegruppen.com

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 18/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Dansk Miljørådgivning A/S (DMR Geoteknik, DMR Skimmel & DMR Arbejdsmiljø)

DMR søger projektchef/-leder til afdelingen for miljøvurdering, industrimiljø og natur i Jylland

Horsens

Dansk Miljørådgivning A/S (DMR) er fortsat inde i en særdeles positiv udvikling, og søger derfor endnu en projektchef/-leder til vores afdeling for Miljøvurdering, Industrimiljø og Natur.

DMR er et rådgivende ingeniørfirma, drevet af høj faglighed og fokus på opgaveløsning frem for systemer og bureaukrati. Vi er ca. 300 medarbejdere fordelt på 16 kontorer i Danmark. Vi arbejder tillidsbaseret med stort ansvar og frihed for den enkelte medarbejder. Du har fx medbestemmelse på fordeling af arbejdstid hjemme og på kontorerne, og vi regulerer gerne din arbejdstid efter dine ønsker og behov.

DMR Miljøvurdering, Industrimiljø og Natur er en tværgående national afdeling, der arbejder fra de forskellige kontorer tæt på egen bopæl, men med et tæt, tillidsfuldt og velfungerende samarbejde både internt i afdelingen og med de øvrige afdelinger i DMR.

Dit ansættelsessted kan være på et hvilket som helst af DMRs kontorer i Jylland, for det vigtigste for os er at finde den helt rigtige profil. Du bedes anføre hvilket/hvilke kontorer, der foretrækkes som ansættelsessted. Der sidder på nuværende tidspunkt medarbejdere fra afdelingen på kontorerne i Silkeborg, Randers og Kolding.

Vi søger mere end en fagspecialist:

Du behøver ikke at mestre alle vores fagområder fra første arbejdsdag. Hos DMR arbejder vi tæt sammen på tværs af fagligheder, og vi prioriterer videndeling og faglig sparring højt. Derfor forventer vi ikke, at du kan alt fra starten – men at du har lyst til at udvikle dig og gradvist opbygge en bred faglig profil. 

Det er til gengæld afgørende, at du har erfaring med at udarbejde konkret miljøfaglig rådgivning, og vi forestiller os, at dine primære arbejdsopgaver bliver miljøvurderinger af planer, miljøkonsekvensvurderinger (miljøkonsekvensrapporter) og VVM-screeninger.

Vi forventer derfor, at du:

  • har solid erfaring med at udarbejde miljøvurderinger, miljøkonsekvensrapporter og/eller VVM-screeninger.

  • kan drive projekter fra opstart til aflevering med ansvar for kvalitet, økonomi og tidsplan.

  • trives med projektledelse og er kundens primære kontaktperson gennem hele projektforløbet.

  • arbejder struktureret og har overblik over både egne projekter og tværfaglige samarbejder.

  • har flair for købmandsskab og motiveres af at skabe værdi for kunderne gennem professionel rådgivning og langvarige kunderelationer.

  • evner at koordinere relevante fagkompetencer på tværs af DMR, så kunden oplever én samlet og professionel rådgiver.

Erfaring med de øvrige fagområder i afdelingen er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har den rette faglige ballast, motiveres af projektledelse og kundekontakt og har lyst til at udvikle dig i en rådgiverrolle med stort ansvar og stor indflydelse.

Det er altså ikke et krav, at du skal kunne bestride alle typer arbejdsopgaver fra start, men vi sætter en ære i, at vi kan hjælpe og spare fagligt med hinanden, hvorfor du vil få kendskab til de fleste områder over tid. Vi forestiller os, at dine primære arbejdsopgaver vil være inden for miljøvurderinger af planer, miljøkonsekvensvurderinger af projekter/miljøkonsekvensrapporter og VVM-screeninger, hvorfor det vil er afgørende for os, at du har erfaring med nogle af disse opgaver.

Da den primære del af dine arbejdsopgaver er projektledelse og løsning af konkrete rådgivningsopgaver indenfor arbejdsområdet, er det dog en forudsætning, at du har mindst 5 års relevant erhvervserfaring – altså konkret erfaring med det arbejdsområde, og især de tidligere arbejdsopgaver, og det er en klar fordel, hvis du har arbejdet som rådgiver. Det er altså fagligheden indenfor arbejdsområdet, der er afgørende, og der er ikke personaleansvar i jobbet, da alle medarbejdere i afdelingen refererer til afdelingslederen.

Vi forventer desuden, at du:

  • er selvstændig og har blik for kundens behov.

  • tager ansvar for opgaveløsning og kundeopfølgning.

  • er kvalitetsbevidst og har gode formuleringsevner i skrift og tale (på dansk).

  • har gode samarbejdsevner.

Du kommer til at indgå i et særdeles stærkt fagligt team sammen med nogle af firmaets øvrige specialister inden for industrimiljø, støj og akustik m.v. Det forventes, at du vil få selvstændigt projektlederansvar på en række af DMRs opgaver inden for dette arbejdsfelt.

DMR tilbyder:

  • et udfordrende og spændende job i et ambitiøst firma med en uformel omgangstone, hvor du har mulighed for at påvirke dine egne arbejdsopgaver.

  • gode muligheder for faglige og personlige udfordringer i et firma, der sætter kvalitet og faglig udvikling i højsædet.

  • fleksible arbejdsforhold med fokus på trivsel og balance mellem arbejdsliv og fritid.

  • løn og ansættelsesforhold i forhold til dine kvalifikationer.

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Emilie Just Nielsen på 40 76 06 27 eller ejn@dmr.dk.

Ansøgning bedes sendt til job@dmr.dk.

Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt, så ansøgninger behandles løbende.

Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.

Du kan læse mere om vores firma, og hvordan det er at være medarbejder i DMR her.

Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Horsens Provstiudvalg

Kirketjener ved Vor Frelser kirke i Horsens

Horsens

Vor Frelser kirke i Horsens søger en kirketjener i 32 ugentlige timer fra 1. oktober 2026 eller snarest herefter.

Vores nye medarbejder skal arbejde sammen med vores 2 nuværende kirketjener, og der vil i udvælgelsen blive lagt særlig vægt på samarbejdsevner, stabilitet, selvstændighed og overblik.

Arbejdsstedet er Vor Frelser kirke og Sognehuset beliggende i Horsens Provsti. Du skal samarbejde i team med to andre.

 

Vor Frelser sogn er en stor bykirke med gudstjenester og forskellige former for aktiviteter og fællesskaber.

Vores fysiske rammer er optimale med rummelige lokaler til arrangementer og gode kontorer til alle ansatte.

Der er tre fuldtidsansatte præster ved kirken. Derudover er der en kordegn, to kirkekultur-medarbejder, to organister, to kirkesangere og kirketjenere og tre kirketjenere.

Du kan læse mere om os på Forside | Vor Frelsers Horsens

 

Kirketjeneren er ofte den første man møder i kirke og sognehus og er derfor med til at tegne kirken udadtil. Du har ansvar for rengøring, så kirke og sognegård fremstår præsentabelt. Du har kirketjeneste ved gudstjenester, vielser, bisættelser og begravelser. Du klargør kaffe og servering til forskellige arrangementer.

Kirketjeneste indebærer, at man klargør kirken ved bl.a. at sætte salmenumre op, blomster på alter m.v. Kirketjeneren er til stede ved gudstjenesten i sort tøj. Man tager imod kirkegængerne og deler salmebøger ud. Kirketjenesten indebærer i denne stilling ikke at man læser indgangsbøn eller på anden måde har en aktiv udførende rolle.

 

Vi søger en kirketjener, der vil indgå i et arbejdsfællesskab med kirkens øvrige personale så vi sammen løser opgaverne ved kirkerne. Vi forventer fleksible og stabile medarbejdere, der tager ansvar for eget arbejde og er imødekommende over for kirkens brugere. Det er ikke afgørende for os om du har erfaring fra kirken blot du har lyst til selvstændigt at tage ansvar for dine opgaver.

Som kirketjener skal du være indstillet på skiftende arbejdstider og du skal forvente både aftenarbejde og arbejde på søn- og helligdage.

Stillingen som kirketjener indebærer blandt andet:

  • at medvirke ved kirkelige handlinger

  • at udføre praktiske opgaver i forbindelse med arrangementer, møder, koncerter, undervisning m.v.

  • at udføre rengøringsopgaver i kirken og sognehuset

  • at passe og føre tilsyn med kirkens bygninger

  • at foretage indkøb af diverse forbrugsvarer

Hvis du vil vide mere om jobbet som kirketjener, kan du læse en god, generel beskrivelse her: Jobbeskrivelse (kirketjener.dk).

Vi forventer, at du:

  • er imødekommende, serviceminded og selvstændig

  • har overblik og kan tilrettelægge din arbejdsdag

  • har syn for rengøringsbehov og -standard og kan lide at gøre rent

  • er arbejdsom med praktisk sans og med hænderne skruet rigtigt på

  • er en holdspiller, som har lyst og evne til samarbejde og samspil med kirkens præster, medarbejdere, menighedsråd og

  • kan finde dig tilpas i et kirkeliv, hvor vi har respekt for traditionen og samtidig opsøger fornyelsen

Vi kan tilbyde:

  • et spændende job med mange forskelligartede opgaver – primært af praktisk karakter både ude og inde.

  • dygtige og engagerede kolleger

  • Fleksible arbejdstider med plads til selvstændig prioritering og planlægning

  • en arbejdsplads i forandring, der lægger vægt på både tradition og fornyelse

Ansøgere med kendskab til kirketjenerjobbet herunder kirketjeneste vil blive foretrukket.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 322.597,- kr. – 406.234,- kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 33.018,- kr. (nutidskroner).

OK tillæg på 1.391,- kr. (nutidskroner) pr. år.

Menighedsrådets forslag til lønniveau er 25.750 kr. ved ansættelse på 32 timer (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.

Løn OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening.

Der er 3 måneders prøvetid. Der indhentes børneattest,.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte personaleansvarlig Alf Jensen på tlf. 30495263

Vi skal have din ansøgning senest 15. august 2026

Ansøgning med relevante bilag sendes til: 8053fortrolig@sogn.dk

Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 15/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Pædagogmedhjælper søges

Fribørnehaven Sneglehuset

Holstebro

Engageret og erfaren pædagogmedhjælper, der brænder for det gode børnefællesska

favourite-job-icon Gem

Horsens Kommune søger en husassistent

Vi søger en husassistent til at hjælpe med overordnet servicering på Horsens Rådhus.

Dine opgaver:
Overordnet ansvar for vores tekøkkener.
Rengøring og servicering af kaffemaskiner.
Løbende ad hoc-opgaver.

Kvalifikationer:
Vi forventer, at du er serviceminded, fleksibel og smilende. Du skal have evnen til at strukturere arbejdsopgaver effektivt, kunne arbejde selvstændigt og er proaktiv i opgavehåndtering.

Din afdeling:
Du vil blive en del af Intern Service, som er en afdeling med 31 medarbejdere. Intern Service dækker over rådhusbetjente, teknisk servicemedarbejdere, husassistenter og kantinemedarbejdere.

Fælles for opgaverne i Intern Service er, at vi servicerer, og vi hjælper til, hvor der er
brug for det. Vi hjælper hinanden og løfter i flok. Vi arbejder målrettet på at yde god
service og sikre god kvalitet, men har også et stort fokus på at være gode kolleger for
hinanden.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den
relevante faglige organisation. Lønnen fastsættes efter principperne for Ny Løn.
Der er tale om 1 stilling på 14 timer.

Ansøgning:
Ansøgningsfrist er onsdag den 31. juli 2026.
Vi forventer at afholde samtalerne i uge 33.

Spørgsmål:
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Joanna Beck, der er afdelingsleder for
Intern Service, på tlf. 21 39 91 13

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.
Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Intern Service fællesopgaver

Chr M Østergaards Vej 8700

Vigtige datoer

Indrykket: 17 July 2026

Ansøgningsfrist: 31 July 2026

Kontaktperson

Joanna Beck

jobec@horsens.dk

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling