WorkWithUs
close-button

Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen søger en student med interesse for selskabsret

København

Har du lyst til at få praktisk erfaring med selskabsret? Så er du måske vores nye studentermedhjælper. Som student i Erhvervsstyrelsens Selskabskontrol får du et spændende og udfordrende studiejob i et stærkt fagligt miljø, hvor du kan få erfaring med at bruge din teoretiske viden i praksis.

I Erhvervsstyrelsens Selskabskontrol arbejder vi som myndighedernes first-line-of-defence, hvor vi gennem målrettet og risikobaseret selskabsretlig kontrol forebygger og bekæmper over- og underverdenens udnyttelse af det danske selskabssystem til økonomisk kriminalitet.

Det er et område, der står højt på den politiske dagsorden, og hvor nye digitale muligheder skaber løbende udvikling af området.


At være studentermedhjælper i Erhvervsstyrelsens Selskabskontrol Formålet med Erhvervsstyrelsens selskabskontrol er at understøtte det danske selskabssystem ved at kontrollere overholdelse af de selskabsretlige regler, men en af vores vigtigste opgaver er at forebygge og bekæmpe, at danske selskaber anvendes til hvidvask og økonomisk kriminalitet.

Som studentermedhjælper hos os, får du mulighed for at prøve kræfter med en bred portefølje af opgaver inden for selskabsret og forvaltningsret. Du vil både få selvstændige opgaver, samt have opgaver der skal løses i samarbejde med områdets anden student og med de øvrige medarbejdere i Selskabskontrollen.

Vi tilbyder et varieret og udfordrende studiejob i et socialt og knivskarpt fagligt fællesskab. Der er rig mulighed for sparring med kollegaer og tonen er uhøjtidelig. Du vil løbende få feedback på din opgaveløsning, da vi har fokus på din personlige og faglige udvikling.

Du vil som studentermedhjælper bl.a. skulle arbejde med:

  • Lettere sagsbehandling inden for selskabskontrol, fx sagsoprettelse, kontrol med virksomhedsdeltagere og registreringer i CVR samt behandling af stiftelser af virksomheder.
  • Besvarelse af konkrete henvendelser og generel vejledning inden for det selskabsretlige regelsæt.
  • Behandling af anmodninger om aktindsigt.
  • Udarbejde og opdatere vejledninger på styrelsens hjemmeside inden for selskabsretten.


Engageret og struktureret student med juridisk forståelse Vi søger en talentfuld student med godt humør, der vil udvikle sig fagligt, og som ønsker at tilegne sig praktisk erfaring inden for selskabsret og offentlig forvaltning. Du skal være i gang med en juridisk relevant uddannelse (stud.jur., stud.HA(jur.) eller stud.merc.jur), have styr på den juridiske metode og gerne have et par år tilbage af studiet.

Det forventes, at du:

  • er kendetegnet ved at være imødekommende, struktureret og have en høj faglighed,
  • har interesse for og kendskab til det selskabsretlige regelsæt, og med fordel også har kendskab til offentlig forvaltning,
  • lærer hurtigt og tager initiativ,
  • kan arbejde selvstændigt og i samarbejde med andre
  • har sans for kvalitet og er en god formidler - både skriftligt og mundtligt, og
  • har en ansvarsbevidst og resultatorienteret tilgang til opgaveløsningen.
Hvem er dine nye kollegaer Dine nye kollegaer er 30 engagerede medarbejdere, der spænder bredt i alder, erfaring og uddannelsesbaggrund. Der er én anden student i Selskabskontrollen. Vi deler en fælles passion for høj faglighed og kan hurtigt blive nørdede i vores snakke om selskabsret, økonomisk kriminalitet og data, digitalisering og machine learning.

Vi værdsætter et stærkt socialt fællesskab, og vi deltager aktivt i mange af de sociale arrangementer som Erhvervsstyrelsen tilbyder. Vi griner sammen og har en uformel omgangstone, fordi vi synes det skal være sjovt at gå på arbejde.

Om os Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og er placeret på flere forskellige lokationer i landet. Denne stilling er placeret på Langelinie i København.

Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed. Vi lægger vægt på at skabe resultater af høj kvalitet, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier, digitale løsninger og data til at effektivisere vores drift og skabe værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder.

Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen her.



Om ansættelsen Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem HK/STAT og Finansministeriet. Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen. Vi er fleksible mht. eksamensperioder og planlægning af din arbejdstid, men forventer til gengæld, at du er frisk på at arbejde igennem i travle perioder.

Tiltrædelse forventes at være snarest muligt og senest 1. oktober 2026.



Interesseret? For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” i annoncen og følger instruktionerne. Din ansøgning, CV og dokumentation for studieaktivitet skal være modtaget senest mandag den 24. august 2026.

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte fuldmægtig i selskabskontrollen Amalie Compen Skakun på telefon 35291847, eller chefkonsulent Anders Bentzen på 35291295. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Diana O. Birch på 91 33 71 39.
Bemærk at tilgængeligheden vil være begrænset i juli.

Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristen.



Læs mere om Erhvervsstyrelsen som arbejdsplads samt rekrutteringsprocessen her.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 24/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
82
Få flere jobtilbud
Array

DANMARKS RADIO DR-Byen

Studentermedhjælp til DRs Nodearkiv

København

DRs Nodearkiv søger en studentermedhjælp til at assistere nodeskrivere og nodearkivarer pr. 1. september 2026 12 timer ugentligt.

Nodearkivet betjener alle DRs Kor & Orkestre med nodemateriale og har derfor konstant mange og meget forskelligartede opgaver i gang på samme tid.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte praktisk forberedelse og returnering af arkivmateriale, kopiering, scanning samt andre forefaldende opgaver.

Dine opgaver vil blive anvist og prioriteret af nodeskrivere og nodearkivarer, da vi ofte arbejder under stort tidspres og er afhængige af hurtig og glidende ekspedition. Visse opgaver vil dog have længere tid til rådighed og her prioriterer du selvfølgelig selv din rækkefølge. Vi forventer, at du arbejder selvstændigt med opgaverne og at du er forberedt på, at der vil forekomme en del rutineprægede opgaver.

Vi vil sammen udarbejde et vagtskema med faste arbejdstider i kontortiden 09-16, men visse opgaver vil også kunne placeres udenfor dette tidsrum.

Stillingsmæssige forudsætninger
  • Musikalsk baggrund:
    • Kan læse noder på et forståelsesniveau (ikke nødvendigvis bladsang)
    • Har kendskab til orkesterinstrumenter og klassiske komponister
  • Er IT-vant og indstillet på at lære nye administrationsprogrammer
  • Har sans for systematik
Derudover er det en fordel (men ikke et krav) hvis du har kendskab til:

  • Adobe Acrobat
  • Adobe PhotoShop
Fordele Jobbet har stor fleksibilitet og er især studierelevant for studerende på musikvidenskab/musikkonservatoriet, men evt. også for humanistiske/kulturorienterede uddannelser. Du bliver en del af en lille gruppe arkivarer og nodeskrivere, og får mulighed for at arbejde i Danmarks største medieorganisation, der er direkte knyttet til DRs Kor & Orkestre.

Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte Stine Reffelt, sref@dr.dk

DR ønsker at afspejle samfundet.
Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge

Du kommer til at arbejde i DR Byen, som har metro lige til døren.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer.
Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på 'Søg stillingen' i højre side

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25

Studentermedhjælpere til to kontorer i Økonomi

København

Der er højt til loftet, en uformel tone og mulighed for at få en masse ansvar og faglige udfordringer her hos os. Hvis du kan se dig selv i det, og er klar til at få praktisk erfaring i en af Danmarks største styrelser, så er du måske en af vores nye studentermedhjælpere i enten Revisionsopfølgning og Regnskab § 9 eller Økonomisk Sekretariat i fagområdet Økonomi i Skattestyrelsen.

I fagområdet Økonomi lægger vi vægt på høj faglighed, fokus på dialog og et godt kollegaskab.

Vi forventer af vores studentermedhjælpere, at de involverer sig i kontorernes opgaver, tager selvstændigt ansvar og er gode til at samarbejde og finde løsninger sammen med kontorernes faste medarbejdere.

Om vores kontorer
I Revisionsopfølgning og Regnskab § 9 arbejder vi med skabe overblik over og følge op på revisioner, aflægge regnskab for styrelsens driftsregnskab, og gennemføre intern kvalitetssikring mhp. at imødegå besvigelsesrisici. Kontoret består af 11 medarbejdere, herunder en kontorchef.

I Økonomisk Sekretariat sikrer vi styring og koordination på tværs af hele fagområdet Økonomi. Vi betjener den øverste ledelse i fagområdet, og varetager lovkoordinationen på tværs af hele Skattestyrelsen.

Du kan som medarbejder i Økonomi se frem til at arbejde i en rummelig, ambitiøs og uformel arbejdsplads. Her kan vi tilbyde varierende, alsidige opgaver sammen med et godt kollegaskab –på tværs af kontorerne i fagområdet Økonomi og resten af Skattestyrelsen. Vi tror nemlig på, at gode kollegarelationer skaber bedre faglige resultater.

Varierende arbejdsopgaver med udviklingsmuligheder
Som studentermedhjælper hos os bliver du tilknyttet et af de nævnte kontorer afhængigt af dine kompetencer og interesser. Du får mulighed for at omsætte teori til praksis i et spændende og fagligt miljø. Du opbygger kompetencer inden for ledelsesbetjening og processtyring, økonomiske systemer og processer og får indblik i revisions- og regnskabsopfølgning i en af Danmarks største styrelser.

Dine opgaver vil variere efter kontor, men eksempler på opgaver er:

  • At sikre overblik og opfølgning på revisionshandleplaner
  • At følge op på indhentelse af godkendelser ifm. intern afregning
  • At følge op på stikprøver ifm. intern kvalitetssikring
  • At vedligeholde og kvalitetssikre vores regneark
  • At koordinere aktindsigter, kontrol- og adgangsstyring, bidrage til lovhøringer og til oplæg til øverste ledelse
  • At vedligeholde og sikre struktur i vores ledelsesinformation i bl.a. Power BI og vores økonomi- og regnskabssystemer
  • At bistå medarbejderne med diverse økonomi-, regnskabs- og revisionsfaglige ad hoc-opgaver
  • At bistå med administrative opgaver i kontoret, eksempelvis diverse bestillinger, mødebookinger mv.
Vi inddrager vores studentermedhjælpere i kontorernes arbejde, hvor studentermedhjælperne er en stor del af den samlede indsats. Vi har fokus på sparring, så du lærer og udvikler dig hos os, hvilket vi har haft stor succes med for tidligere studentermedhjælpere. Det gør, at du på sigt vil få mulighed for at få mere selvstændigt ansvar og nye udfordrende opgaver.

Struktureret studentermedhjælper
Vi forestiller os, at du er i begyndelsen af en lang videregående uddannelse inden for økonomi, revision, HA, statskundskab eller lign. Men kandidater med en anden uddannelsesmæssig baggrund kan også sagtens komme i betragtning.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er talstærk og kan bearbejde og omsætte data til overskuelige tabeller og grafer i Excel og Power BI
  • kan formulere dig klart på skrift og i tale
  • udviser nysgerrighed, er detaljeorienteret og ansvarsbevidst
  • trives i et dynamisk miljø, hvor opgaverne kan ændre sig, og tempoet indimellem er højt
  • tager ansvar for egne opgaver og følger dem til dørs
  • bidrager aktivt til samarbejdet i kontoret og søger sparring, når det er relevant
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning inkl. CV og karakterudskrift via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 9. august 2026.

Samtaler afholdes løbende. Vi forestiller os, at vores nye studentermedhjælper vil have første arbejdsdag primo september 2026, alternativt efter nærmere aftale.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Thomas Wendel på 30 27 15 95 i Revisionsopfølgning og Regnskab § 9 eller specialkonsulent Astrid Find i Økonomisk Sekretariat på tlf. 72 37 08 24.

Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest.

Stillingen er med en gennemsnitlig arbejdstid på 15 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet under eksamensperioder.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for kontorfunktioanærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).

Hvis du går videre til ansættelse i rekrutteringsforløbet, skal du være opmærksom
på, at vi foretager en undersøgelse af, om du har gæld, der er sendt til inddrivelse
hos det offentlige. Vi undersøger ligeledes, om du har afgjorte kontrol-/og eller
straffesager på skatte- og afgiftsområdet. Din ansættelse sker under forudsætning
af, at vi ikke finder oplysninger om dig, der er uforenelige med en ansættelse i
Skatte- og Vækstministeriets koncern

Ansættelsesområdet er Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Dit fysiske arbejdssted er Copenhagen Towers 1, Hannemanns Allé 25, 2300 København S.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Studentermedhjælper (stud.jur.) til GDPR-funktionen i Børne- og Ungdomsforvaltningen

København

En stud.jur.-stilling i krydsfeltet mellem databeskyttelsesret, offentlig forvaltning og digitalisering i Danmarks største børne- og ungdomsforvaltning.

Vi søger en jurastuderende, der er juridisk nysgerrig, struktureret, skriftligt stærk og motiveret for at arbejde med offentlig ret og databeskyttelse i et praksisnært tværfagligt miljø.

I Børne- og Ungdomsforvaltningen behandler vi personoplysninger i en kontekst, hvor både børns, forældres og medarbejderes rettigheder skal håndteres forsvarligt.

Som stud.jur. i GDPR-funktionen får du mulighed for at arbejde med databeskyttelsesret tæt på den kommunale virkelighed. Du vil blandt andet få erfaring med indsigtssager, databehandleraftaler, sikkerhedsbrud, GDPR-dokumentation og juridisk bistand i digitaliseringsprojekter.

Om stillingen
GDPR-funktionen varetager en bred opgaveportefølje inden for databeskyttelse, digitalisering og organisatorisk compliance. Teamet består aktuelt af to jurister og elleve andre medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. Du bliver derfor en del af et tværfagligt miljø, hvor juridiske vurderinger ofte skal omsættes til praktiske løsninger, arbejdsgange og dokumentation.

Dine opgaver vil primært omfatte

  • sagsbehandling af anmodninger efter forvaltningslovens § 9, offentlighedslovens § 8 og databeskyttelsesforordningens artikel 15
  • juridisk og administrativ bistand i forbindelse med databehandleraftaler, herunder indgåelse, opfølgning, overblik og dokumentation
  • bistand i forbindelse med håndtering af brud på persondatasikkerheden, herunder dokumentation og koordinering
Du vil også kunne bidrage til

  • digitaliseringsprojekter, hvor der er behov for databeskyttelsesretlig opmærksomhed
  • opgaver i forbindelse med GDPR-årshjulet, fx fortegnelser, slettefrister, opfølgninger og kvalitetssikring
  • udarbejdelse og vedligeholdelse af vejledninger samt juridisk og praktisk dokumentation
Stillingen indeholder både juridiske, administrative og koordinerende opgaver. Du skal derfor både have lyst til at arbejde med konkrete sager og til at skabe orden i den dokumentation, der får GDPR-arbejdet til at fungere i praksis.

Om dig
Du behøver ikke have et dybdegående kendskab til databeskyttelsesretten – det får du hos os. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og har lyst til at lære. Vi forventer dog, at du har solid juridisk metodeforståelse og kan arbejde analytisk med retskilder.

Vi forestiller os, at du

  • er jurastuderende og har interesse for offentlig forvaltning
  • har juridisk metodeforståelse og lyst til at arbejde med konkrete sager
  • kan formulere dig klart og præcist på skrift
  • arbejder struktureret og kan skabe overblik i opgaver med mange detaljer
  • har sans for frister, dokumentation og kvalitet
  • er nysgerrig på databeskyttelse, digitalisering og eventuelt AI
  • kan samarbejde på tværs af fagligheder og har blik for den praksis, som juraen skal fungere i
  • tager ansvar for dine opgaver, følger op og siger til, når der er brug for afklaring eller sparring
Vi forestiller os typisk en studerende fra 3. år og frem med mindst et par år tilbage af studiet, men har du relevant erfaring fra studie, arbejde eller frivilligt arbejde, hører vi gerne fra dig.

Om os
Børne- og Ungdomsforvaltningen er Danmarks største forvaltning og arbejder blandt andet med skoler, dagtilbud og tilbud til børn og unge i København.

Du bliver en del af forvaltningens GDPR-funktion, som er placeret i digitaliseringsafdelingen, og du vil samtidig indgå i et naturligt samarbejde med kolleger i resten af afdelingen.

Som en del af digitaliseringsafdelingen arbejder GDPR-funktionen tæt på de systemer, arbejdsgange og udviklingsprojekter, der understøtter forvaltningens opgaver. Vi er med til at sikre, at databeskyttelse tænkes ind i både drift, dokumentation og udvikling af digitale løsninger. Det giver dig mulighed for at arbejde med databeskyttelsesret dér, hvor jura, forvaltning og digitalisering mødes i praksis.

Det tværfaglige samarbejde er en central del af hverdagen. Vi sparrer med kolleger på tværs af forvaltningen og lægger vægt på løsninger, der både er juridisk holdbare og kan fungere i praksis i en stor kommunal organisation.

Du bliver ikke alene med opgaverne. Der vil være oplæring, sparring og mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Samtidig vil du kunne få ansvar for egne opgaver i takt med, at du lærer området og organisationen at kende.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi tilbyder en studentermedhjælperstilling, hvor du får praktisk erfaring med databeskyttelsesret og offentlig forvaltning i en af landets største kommunale organisationer.

Du kommer tæt på både konkrete sager og de processer, der får GDPR-arbejdet til at fungere i praksis – fra indsigtssager og databehandleraftaler til compliancearbejde og digitaliseringsprojekter. Samtidig får du indblik i, hvordan juridiske vurderinger omsættes til løsninger, arbejdsgange og dokumentation i en kompleks organisation med mange forskellige fagligheder.

Du får blandt andet

  • erfaring med databeskyttelsesret i praksis
  • indsigt i offentlig forvaltning og kommunal myndighedsudøvelse
  • mulighed for at arbejde med sager, aftaler, dokumentation og projekter
  • faglig sparring med jurister og andre kolleger i et tværfagligt team
  • selvstændige opgaver med mulighed for gradvist større ansvar
  • fleksibel tilrettelæggelse med hensyn til studiet
Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer om ugen med mulighed for fleksibel tilrettelæggelse og hensyn til studiet.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt.

Yderligere information
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte GDPR-koordinator Bjørn Bagge på 40 23 61 43 eller PS7V@kk.dk eller GDPR-jurist Oscar Ring på 29 26 22 03 eller RU8K@kk.dk.

Vedlæg karakterudskrift og evt. referencer fra relevant beskæftigelse til din ansøgning.

Søg via linket senest mandag den 10. august 2026
Samtaler forventes afholdt i uge 34.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarsministeriet, Departementet

Studentermedhjælper, Forsvarsministeriet, HK9

København

Går du op i placeringen af knapper og links, visuelle symboler og brugeroplevelse? Og vil du arbejde med hjemmeside og digital kommunikation i en stor organisation, der arbejder for Danmarks sikkerhed?

Så har du mulighed for at blive studentermedhjælper i Forsvarsministeriets departement, der lige nu søger en engageret og digitalorienteret studerende til vores kontor for kommunikation.

Om stillingen

Som studentermedhjælper i Forsvarsministeriets departement bliver du en del af centraladministrationens maskinrum, hvor vi er med til at omsætte politiske ambitioner til konkrete resultater inden for forsvars- og sikkerhedspolitik. Medarbejderne har både civile og militære baggrunde og en bred vifte af fagligheder.

Ministerområdet står aktuelt i en historisk opbygningsopgave, som også giver større forventninger til formidling og dokumentation af Forsvarsministeriets arbejde. Det har vi et særligt fokus på.

Med dine web-færdigheder og flair for digital design og brugeroplevelse vil du bidrage til formidlingen på ministeriets hjemmeside. Dine arbejdsopgaver kan blandt andet omfatte at:

  • Drifte og udvikle hjemmesiden fmn.dk
  • Bidrage til intuitiv visuelt og indholdsmæssigt hierarki
  • Sikre webtilgængelighed og styrke SEO
  • Koordinere indhold med øvrige kommunikationsfolk og de faglige eksperter
  • Løse ad-hoc grafiske opgaver som tilpasning af Power Point-præsentationer, udarbejdelse af infografik til SoMe og nyhedsbreve.
Om dig

Vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse inden for digital medieproduktion, multimediedesign eller en anden relevant digital designuddannelse.

Vi ser også gerne, at du:

  • Arbejder i CMS og Adobe CC-pakken – særligt Photoshop
  • Har et stærkt visuelt blik for detaljer
  • Er ansvarlig og engageret i dine opgaver
  • Trives i et samarbejdsorienteret miljø og bidrager positivt til arbejdsfællesskabet
  • Trives kreativt inden for rammerne af Forsvarsministeriets grafiske og kommunikative identitet.
Om os

Du bliver en del af Minister- og Ledelsessekretariatets kontor for Kommunikation, som bistår forsvarsministeren og Forsvarsministeriet i forhold til dag til dag kommunikation, indsatser omkring det politiske arbejde, intern kommunikation samt strategisk styring og koordinering på tværs af Forsvarsministeriets myndigheder.

Kontoret består af tre kommunikatører og en grafiker. Vi er topmotiverede, vi hjælper hinanden med at komme godt i mål med opgaverne og sætter en ære i at levere produkter af høj kvalitet. Vi har en uformel omgangstone og griner sammen.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Din ansættelse som studentermedhjælper er betinget af, at du er aktivt studerende.

Stillingen er på ca. 15-20 timer ugentligt og bliver tilrettelagt efter aftale mellem kontorchefen og dig.

Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.

Dit daglige tjenestested er Forsvarsministeriet, Holmens Kanal 9 i København K.

Ansøgning

Du søger en stilling ved at sende CV, motiveret ansøgning, indskrivningsbevis samt eventuelle øvrige relevante dokumenter eller eksempler på projekter, du tidligere har lavet, via ansøgningslinket.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed udvikler opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge.

Vi ser frem til at høre fra dig

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Astrid Date på tlf. 23 24 45 88.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent K. Anton Nyholm ved Forsvarets Personelkommando på tlf. 61 40 74 92.

Ansøgningsfristen er mandag d. 17. august.

Læs mere om Forsvarsministeriet som arbejdsplads på www.fmn.dk.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nationalmuseet

To studentermedhjælpere søges til Nationalmuseets Kirkekonsulentfunktion

København

I Nationalmuseets Kirkekonsulentfunktion er der to konservatorer, der arbejder med henholdsvis kalkmalerier og det historiske inventar ude i alle landets kirker. Vi søger derfor to studentermedhjælpere, der skal hjælpe os med at forberede det konserveringsfaglige arbejde.

Arbejdsområder

Arbejdet, der foregår på Nationalmuseet, København, består primært i at forberede kladder til besigtigelsesrapporter ved at undersøge data og arkivmateriale i bl.a. Antikvarisk Topografisk Arkiv, gennemgå bogværket Danmarks Kirker og databasen Kirkeudsmykninger i Danske Kirker. Derudover kan det blive aktuelt at skrive udkast til notater vedrørende indvendig kalkning, skimmelsanering og bekæmpelse af borebilleangreb, samt takkeskrivelser for modtagelse af afsluttende konserveringsrapporter. Du vil blive oplært af vores nuværende studentermedhjælper, og arbejde tæt sammen med de to konservatorer, der har ansvar for kalkmalerier og det historiske inventar.

Kvalifikationer

Vi forventer, at du er i gang med en uddannelse som konservator eller tilsvarende og gerne på første del af studiet. Du skal have interesse for det konserveringsfaglige arbejde indenfor væg- og kalkmalerier samt maleri på træ og lærred. Vi forventer, at du har ordenssans, og er i stand til at arbejde selvstændigt. Derudover er det en fordel, hvis du har interesse for kirkernes antikvariske værdier, kirkehistorie og bevaring af kirkebygninger.

Løn- og ansættelsesforhold

Du bliver ansat som timelønnet studentermedhjælper. Arbejdstiden er gennemsnitlig 8 timer ugentligt, men den kan varieres og tilpasses løbende i henhold til undervisningsskema og eksaminer.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til den til enhver tid gældende OAO-S-fællesoverenskomst samt Organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK.

Stillingerne ønskes besat pr. 14. september 2026 eller snarest derefter.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34.

Ansøgning

Nationalmuseets ambition er at skabe en arbejdsplads, hvor forskellighed ikke blot tolereres, men aktivt fremmes og værdsættes. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.

Vi arbejder aktivt på at reducere bias i ansættelsesprocessen for at sikre en mangfoldig arbejdsstyrke og for at sikre, at vi ansætter de bedst egnede kandidater på baggrund af faglige og personlige kvalifikationer. Vi beder dig derfor om at undlade at tilføje et foto i dit CV.
Hvis dette er noget for dig, så send en ansøgning via vores elektroniske rekrutteringssystem på vores hjemmeside www.natmus.dk/job Den skal være museet i hænde senest fredag den 7. august 2026.

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til Kirkekonsulent/konservator Mia Østerlund Sterregård på mail: msg@natmus.dk eller telefon 4120 6081 frem til og med uge 31, og konservator Anna Katrine Hansen på mail akh@natmus.dk eller tlf. 41206574 i uge 32.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bygningsstyrelsen

Studentermedhjælper søges til udvikling af bygningsmodeller og bygningsdata i Bygningsstyrelsen

København

Er du typen, der synes, det er fedt, når bygningsmodeller ikke bare ser godt ud – men faktisk skaber værdi for driften på tværs af en statslig styrelse? Og har du lyst til at bruge din faglighed og kompetencer indenfor BIM til at løfte Bygningsstyrelsens ejendomsportefølje fra 2D til 3D? Så har vi studiejobbet til dig!



Velkommen indenfor i Bygningsstyrelsen og Team Tegninger og Ejendomsdata

Har du aldrig hørt om Bygningsstyrelsen før? Hvis ikke, kan vi fortælle dig, at vores kerneopgave som ejendomsvirksomhed er at tilbyde attraktive og velfungerende arbejdspladser for Statens institutioner. Vi arbejder hver dag med en blandet og dynamisk ejendomsportefølje, og vi søger en studentermedhjælper, der vil være med til at udvikle fremtidens digitale ejendoms- og bygningsdata for at sikre en effektiv drift og forvaltning af statens ejendomme.

Hvis vi får fornøjelsen af at byde dig velkommen indenfor i Team Tegninger og Ejendomsdata, vil du først og fremmest møde din nye teamleder, Signe, og seks kolleger med forskellige faglige baggrunde. Sammen er vi med til at udvikle teamet fra at være en driftsunderstøttende funktion til at spille en central rolle i arbejdet med at professionalisere datagrundlaget for huslejeadministration og porteføljeanalyser. Samtidig bidrager teamet til både drift og projekter på vores ejendomme.

Udover at kvalitetssikre og overtage bygningsmodeller fra vores Center for Byggeri, udvikler vi også vores egne bygningsmodeller ved at udføre scanninger og projekteringer i Revit – et arbejde, der er under udvikling i takt med styrelsens behov.



Hvordan ser din hverdag ud?

Som vores nye studentermedhjælper og kollega vil arbejdet med bygningsmodeller i Revit være omdrejningspunktet. Bygningsmodellerne i Revit er vores autoritative datakilde for både ejendoms- og bygningsdata, som hhv. bruges til huslejeadministration og daglig drift. Dertil kommer behovet for at ajourføre bygningsmodellerne, så geometrien afspejler de faktisk-fysiske forhold, og data er opdateret og er korrekt, så det kan bruges aktivt andre steder i virksomheden.

Du vil hovedsageligt komme til at supportere med driftsopgaver, der omfatter forespørgsler internt i styrelsen og fra vores kunder. Derudover er en stor del af arbejdet at løfte bygningsmodellerne fra enten 2D til 3D eller indfase nyindkøbte ejendomme i porteføljen, f.eks. ved 3D-scanning og projektering på baggrund af punktskyer.

Har du et skarpt øje for automatisering af arbejdsgange i og/eller omkring bygningsmodeller, kan vi tilbyde små udviklingsopgaver, der kan bringe dine kompetencer i spil.

Du får samtidig mulighed for at prøve kræfter med at udvikle dine kompetencer i Revit indenfor opbygning og modellering af parametriske familier, som kan bruges i alt fra simple bygningsmodeller til mere geometrisk komplicerede bygningsmodeller.

Da diversiteten af vores arbejdsopgaver er stor, er det vigtigt, at du kan se dig selv i en stabil, driftsunderstøttende funktion, men samtidig have mod på at udvikle dine kompetencer ved at udfordre arbejdsgange og praksisser indenfor BIM i Bygningsstyrelsen.



Hvem er du?

Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse, som f.eks. bygningsingeniør, bygningskonstruktør eller lign., og at du som minimum har gennemført det første år af studiet.

Vi forventer stor gavn af dine kompetencer i Revit – især indenfor modellering af Parametric Families, som du har tilegnet dig enten via din uddannelse eller tidligere ansættelser. Da øvrige Autodesk-programmer, som f.eks. AutoCAD og Recap, også indgår i vores daglige arbejde, vil kendskab til disse være en fordel.

I tillæg til ovenstående vil vi i vores udvælgelse lægge vægt på:

  • Erfaring eller kendskab til datastrukturering i Revit
  • Erfaring eller kendskab til Dynamo, NTI for Revit, pyRevit og R
  • Er i stand til at kommunikere klart og tydeligt om status på sine opgaver
  • Tager ansvar for dine arbejdsopgaver og motiveres af at komme med nye løsningsforslag – som vi glædeligt hører om!


Ansættelsesvilkår

Bygningsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet, og dit ansættelsesområde vil derfor være ministeriet med til enhver tid tilhørende styrelser. Dit arbejdssted vil være Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V.

Generelt tilstræber vi en gennemsnitlig arbejdstid på 15 timer om ugen – med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder, ligesom vi håber på fleksibilitet den anden vej i travle perioder. Hvis du ønsker at lægge flere timer end det foreslåede, kan der også være mulighed for det.

I Bygningsstyrelsen arbejder vi aktivitetsbaseret. Vi har valgt den aktivitetsbaserede indretning og en positiv tilgang til delvis hjemmearbejde, fordi vi ønsker at styrke vores samarbejde og videndeling, skabe bedre mulighed for fordybelse samt understøtte et godt arbejdsmiljø med høj trivsel og fleksibilitet i hverdagen. Du kan læse mere om det HER.



Ansøgning, kontakt og videre proces

Vi ved, at stillingen også skal være det rette match for dig. Hvis du sidder inde med spørgsmål eller bare vil vide mere om stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte kollega, Tobias Michelsen, på tlf. 41 70 13 97 fra uge 27-32 og teamleder, Signe Holm, på tlf. 41 70 10 96 fra uge 32.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så tøv ikke med at sende din ansøgning, CV og eksamenspapirer til os senest onsdag den 5. august.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 33. I forbindelse med 2. samtale kan du blive bedt om at løse en mindre opgave, som fremsendes inden samtalen.

Du søger stillingen via linket på denne side. Når du har sendt din ansøgning, vil du modtage en kvittering på, at vi har modtaget din ansøgning. Vi håber at kunne byde dig velkommen indenfor pr. 1. september eller hurtigst muligt derefter.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Dygtig studentermedhjælper til enheden Vejviden

København

Vejviden i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen søger en engageret studentermedhjælper til en fleksibel stilling på 7,5-15 timer om ugen.

Som studentermedhjælper i Vejviden bliver du en del af en fagligt stærk enhed, hvor du kommer til at arbejde med både myndighedsopgaver og en bred vifte af administrative og udviklingsorienterede opgaver.

Du vil indgå i et team bestående af 10 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. Teamet er travlt, velfungerende og præget af et uformelt samarbejdsmiljø. Vi lægger vægt på videndeling, grundig oplæring og faglig udvikling, så du hurtigt opnår de nødvendige kompetencer til selvstændigt at kunne løse dine opgaver.

Din hovedopgave bliver at bidrage til myndighedsbehandlingen i forbindelse med kommunens tilsyn med de offentlige veje og private fællesveje. Derudover vil du indgå aktivt i teamets øvrige opgaveløsning.

Stillingen indebærer en bred kontaktflade både internt og eksternt. Du vil blandt andet have løbende dialog med enhedens tilsynsførende, som registrerer manglerne på byens veje.

Dine hovedopgaver bliver at

  • bidrage til sagsbehandling i forbindelse med vedligeholdelse af private fællesveje, herunder henvendelser til og dialog med grundejere
  • behandle skriftlige borgerhenvendelser og henvendelser fra andre interessenter
  • sikre en effektiv håndtering af teamets fællespostkasse
  • bidrage til enhedens øvrige opgaveløsning, fx digitale eller udviklingsorienterede opgaver
Om dig
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse og har interesse for administrative processer, myndighedsopgaver og skriftlig kommunikation.

Derudover lægger vi vægt på, at du

  • har en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver og kan bevare overblikket
  • er løsningsorienteret, kan arbejde selvstændigt og er god til at kommunikere på skrift
  • er omhyggelig og pligtopfyldende og forstår vigtigheden af at agere professionelt og serviceorienteret
  • trives i en stor organisation, er samarbejdsorienteret og har lyst til at få tingene til at lykkes i fællesskab
Det er en fordel, hvis du har interesse for eller kendskab til vejområdet, offentlig forvaltning eller kommunale myndighedsopgaver. Erfaring med QGIS, GIS-værktøjer eller andre digitale platforme vil ligeledes være en fordel, men ikke et krav.

Om os
Enheden Vejviden er en del af Afdeling for Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold og forvalter vejinfrastruktur, herunder udvælgelse af veje til rettidig renovering og vedligehold. Enheden består af ca. 30 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde inden for blandt andet planlægning, anlæg, projektstyring, byggeledelse samt trafik- og vejområdet.

Fælles for os er et stærkt fokus på tværfagligt samarbejde og en ambition om at finde de bedste løsninger på vores opgaver. Vi er engagerede i vores arbejde og stolte af at bidrage til den positive udvikling af København.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst for administration og IT mv. Overenskomsten er aftalt mellem Kommunernes Landsforening (KL) og HK.

Vi tilbyder en fleksibel 7,5-15 timers arbejdsuge, der tager hensyn til dit studie, eksaminer m.m. Som ansat i Københavns Kommune har du arbejdsforhold, der gør det muligt for dig at balancere arbejdsliv og privatliv.

Forventet ansættelsesstart er september 2026 eller snarest muligt.

Arbejdspladsen er beliggende på Islands Brygge, og det vil være muligt med hjemmearbejde.

Mere information
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte fagkoordinator Lisbet Steensen på 21 35 56 43 eller enhedschef Niels Peter Fredslund på 41 95 30 03.

Du kan læse mere om Klima-, Miljø og Teknikforvaltningen og Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold her: Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen | Københavns Kommune

Søg via linket senest søndag den 2. august 2026
Vi forventer at holde samtaler i uge 32.

Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, København

Studentermedhjælper søges til Center for Ungdomsuddannelser (stud.jur.)

København

Har du lyst til at afprøve dine akademiske og juridiske evner i praksis, og drømmer du om et studiejob, hvor du får ansvar, udfordringer og mulighed for at bruge din uddannelse? Så er du måske en vores nye studentermedhjælper i Center for Ungdomsuddannelser i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet? Du vil få et indgående kendskab til nogle af styrelsens juridiske arbejdsopgaver og et indblik i arbejdet i centraladministrationen, samtidig med at du kan afprøve dine teoretiske færdigheder fra studiet i praksis.



Dine arbejdsopgaver

Som studentermedhjælper vil du indgå i et tæt samarbejde med centrets øvrige medarbejdere, særligt juristerne, som arbejder tæt sammen og sparrer om juridiske spørgsmål, henvendelser, klagesager mv. Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • at bistå centrets medarbejdere med forberedelse og afgørelse af klagesager
  • behandle dispensationsansøgninger
  • at bistå med diverse ad hoc-opgaver i centret, herunder aktindsigtsanmodninger og svar på henvendelser
Som studentermedhjælper i Center for Ungdomsuddannelser vil du endvidere indgå i et bredt juridisk fagligt miljø på tværs af hele Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, hvor der bl.a. løbende afholdes forskellige netværksaktiviteter med udgangspunkt i aktuelle juridiske problemstillinger.



Om dig

Vi forestiller os, at du er jurastuderende gerne med nogle år tilbage på uddannelsen. Vi lægger vægt på, at du har interesse for uddannelsespolitiske spørgsmål, og at du er grundig og griber opgaverne an med stor selvstændighed og engagement.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er analytisk tænkende og systematisk i din tilgang
  • har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
  • har gode samarbejdsevner
  • har et godt humør og kan bevare overblikket, også når der er travlt.


Om centret

Center for Ungdomsuddannelser har ansvaret for en række centrale opgaver relateret til udvikling og administration af uddannelserne og fagene på det gymnasiale område og erhvervsuddannelsesområdet, herunder regelgrundlag i form af bekendtgørelser, læreplaner og vejledninger, udgående og understøttende indsatser i form af kurser for lærere og ledere på ungdomsuddannelsesinstitutioner. Center for Ungdomsuddannelser fører desuden tilsyn med de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne og varetager de fleste af Undervisningsministeriets institutions- og borgerrettede opgaver på disse områder.

Centret består af ca. 80 medarbejdere, heraf 45 faste medarbejdere, tre studenter og 35 fagkonsulenter. Centrets medarbejdere er organiseret og arbejder i fire teams, hvortil der er knyttet personaleansvarlige teamledere.



Løn- og ansættelsesvilkår

Som udgangspunkt bliver du ansat til 15 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder. Du bliver ansat som studentermedhjælper med løn og ansættelsesvilkår der følger relevant overenskomstaftale i staten. Vi stiller krav om studieaktivitet under ansættelsen som studentermedhjælper. Vi ønsker at besætte stillingen snarest muligt.

Forventet tiltrædelse 15. september eller efter aftale.

Ansættelsessted: Kalvebod Brygge 47, 1560 København V



Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning, cv og adgangsgivende eksamensbevis elektronisk senest søndag d. 16. august 2026. Du søger stillingen via på www.uvm.dk/job

Vi forventer at holde samtaler i uge 34/35. Du får flere oplysninger, hvis du indkaldes til samtale, hvor der muligvis også vil indgå besvarelse af en mindre case.

Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets, og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.



Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte teamleder Susanne Torp på tlf. 6188 4714. Du kan også læse mere om Undervisningsministeriet på vores hjemmeside uvm.dk. Du kan også læse mere om enheden her: https://www.stukuvm.dk.



Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Betjeningssted Kastellet - Forsvarsakademiet

Studentermedhjælper med viden om rummet til Center for Luft- og Rumoperationer ved Forsvarsakademiet

København

Studentermedhjælper med viden om rummet til Center for Luft- og Rumoperationer ved Forsvarsakademiet

Er du teknisk eller naturvidenskabelig kandidatstuderende og ønsker at være med til, at bidrage til undervisning i Forsvarets militære anvendelse af rummet, så mangler vi dig!

Som studentermedhjælper bliver du en del af et hold med dedikerede og motiverede eksperter, som har stor motivation for at formidle viden om rummet ud i Forsvaret.

Om os

Center for Luft- og Rumoperationer er et af fire elementer i Institut for Militære Operationer, og er Forsvarsakademiets videnscenter for luft- og rumoperationer. Vores fornemmeste opgave er, at undervise på en række af Forsvarets forskellige uddannelser.

Derudover støtter vi med ekspertviden i forskellige fora i Forsvaret, udvikler doktrin for Forsvaret og NATO, og bidrager med formidling i en bredere kontekst.

I Center for Luft- og Rumoperationer er vi to elementer, men arbejder som ét hold. Vi støtter, hjælper og sparrer med hinanden så vi kan finde den bedste løsning på vores opgaver.

Om jobbet

Vi søger en kollega, der kan styrke Forsvarsakademiets opgaveløsning på rumområdet.

Arbejdsopgaverne vil primært bestå i at undervise i emner som rummet som fysisk miljø. opbygning af satellitter, rumvejr, kredsløbsmekanik og lignende emner, som skaber et grundlæggende kendskab til rummet.

Dine primære opgave bliver at arbejde med og undervise i rummet, som en del af militære operationer og styrkelse af Forsvarets kampkraft. Vi forventer dermed, at du er til rådighed når vi gennemfører den undervisning, som knytter sig til stillingen.

Du bliver en central del af rumoperationselementet og har derfor muligheden for at få indflydelse på forståelsen af rummet i en militær kontekst.

Om dig

Vi leder efter dig, som har færdiggjort en relevant teknisk eller naturvidenskabelig bachelor (fx ingeniør), og som enten har eller skal til at påbegynde sin kandidat.

Derudover forventer vi, at du:

  • Gode evner inden for formidling.
  • Kan kommunikere på både dansk og engelsk
  • Er rutineret bruger af Office-pakken
  • Både fungerer selvstændigt og i teams
  • Har mulighed for at komme med rundt i landet til rumuddannelsesdage
  • Har viden om og interesse indenfor de beskrevne undervisningsemner
Det er en fordel, hvis du har kendskab til Forsvaret, men ikke krav, da vi vægter den naturvidenskabelige kompetence højere. Vi hjælper selvfølgelig med den militærfaglige forståelse.

Hvorfor skal du søge?

Du får en stilling i et område i hurtig udvikling, hvor du kan sætte et tydeligt aftryk på, hvordan Forsvaret uddanner og tænker militære rumoperationer fremadrettet. Du får stor mulighed for at forme indhold og formater, og du bliver en del af et stærkt miljø, hvor undervisning, faglig udvikling og operativ relevans hænger tæt sammen, og du får mulighed for at få indsigt i hvordan Forsvaret tænker rummet ind i militære operationer.

Ansættelsesvilkår

Som kandidatstuderende sker ansættelsen i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Din ansættelse som kandidatstuderende på AC-overenskomsten er betinget af, at du er aktivt studerende og kan dokumentere at du er indskrevet ved en højere læreanstalt.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Din arbejdstid er i gennemsnit op til 15 timer om ugen over en normperiode på én måned og med mulighed for stor fleksibilitet i forbindelse med eksamener, ferier mv. Det aftales så det passer bedst muligt ind i dit skema og vores perioder med spidsbelastning.

Arbejdsstedet er i København.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Jakob C. Asmund, elementleder for Rumoperationer på telefon 7281 7347 eller major Karsten Marrup, chef for Center for Luft- og Rumoperationer på tlf.: 728 17349

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Aldijana Henic på telefon 3266 5299.

Ansøgningsfristen er den 2. august 2026. Samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf.

Stillingen er til besættelse den 24. august 2026.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Forsvarsakademiet

Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer. FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Slagelse, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren. FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk.

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Studentermedhjælper til Center for Økonomi i Danmarks største socialforvaltning

København

Vil du være med til at sikre, at der skabes mest mulig værdi for socialt udsatte københavnere?

Er du struktureret, nysgerrig og god til at skabe overblik? Og har du lyst til at lære mere om projektledelse og være med til at understøtte udviklingen af arbejdsgange, der gør en forskel for medarbejdere og ledere i Socialforvaltningen?

Så er du måske den studentermedhjælper, vi har brug for i arbejdet med udvikling af driftsøkonomi på socialområdet i Københavns Kommune.

Om Center for Økonomi
Socialforvaltningen gennemførte en større organisationsændring i 2025, der omfattede alle dele af organisationen. Vi er derfor i gang med at udvikle og standardisere vores arbejdsgange, og du vil få en vigtig rolle i denne udvikling i samarbejde med dine nærmeste kolleger.

Center for Økonomi (CFØ) er en del af Socialforvaltningen i Københavns Kommune og består af fire enheder: Økonomistyring, Budget og Byggeri, Økonomidrift samt Compliance, Indkøb og Kontrakt. I fællesskab – og i tæt samarbejde med den øvrige administration – understøtter vi Socialforvaltningens drift.

Du vil blive en del af Økonomidrift, som består af ca. 75 medarbejdere. Vi arbejder blandt andet med regnskabsprocesser og retningslinjer, refusion, revision, facilitering af kontroller, standardiserings- og udviklingsprojekter samt understøttelse af organisationen i økonomiske processer.

Om stillingen
I stillingen vil du få indsigt i socialområdet, der er et spændende, vigtigt og komplekst område. Som studentermedhjælper i Økonomidrift bliver du en del af vores udviklingsprojekter, der skal gøre arbejdsgange mere ensartede og effektive i vores nye organisering, samtidig med at de skal fungere i den virkelighed, som ledere og medarbejdere i Socialforvaltningen arbejder i.

Du kommer især til at understøtte projektarbejdet med at skabe struktur og overblik. Og så vil du have en rolle med at sikre fremdrift i større udviklingsprojekter og være med til at omsætte analyser og ideer til konkrete løsninger, der fungerer i praksis.

Opgaverne vil indebære

  • Projektdeltagelse i udviklings- og standardiseringsprojekter på økonomiområdet
  • Understøttelse af projektledere i planlægning og koordinering af projekter
  • Planlægge møder, udarbejde dagsordner og referater samt sikre opfølgning
  • Indsamling og behandling af data til brug for udviklingsprojekter
  • Udarbejdelse af ledelses- og projektmateriale
  • Bidrage til udarbejdelse, implementering og forankring af nye arbejdsgange, vejledninger og retningslinjer på økonomiområdet
  • ad hoc-opgaver i forbindelse med projektstyring, administration og økonomi.
Er det dig, vi leder efter?
Vi forestiller os, at du er en studerende, som har lyst til at udvikle dine kompetencer inden for projektledelse, analyse og organisationsudvikling. Du tør tage ansvar, følger dine opgaver til dørs og sikrer en høj kvalitet i dit arbejde, mens du navigerer i en politisk styret organisation, hvor hverdagen kan være alsidig og omskiftelig. Du kan lide at skabe orden i komplekse problemstillinger og er fleksibel i din måde at løse opgaverne på. Du skal være nysgerrig på organisationen omkring dig og have lyst til at samarbejde med mange forskellige fagligheder.

Derudover forestiller vi os, at du

  • Er i gang med en relevant akademisk uddannelse
  • Kan arbejde selvstændigt og systematisk med opgaver og projekter med fokus på fremdrift
  • Har sans for detaljer og kvalitet
  • Arbejder struktureret og er god til at tage initiativ
  • Har gode samarbejdsevner og kommunikerer klart på skrift.
Vi tilbyder
I Center for Økonomi bliver du en del af en arbejdsplads med høj faglighed, hvor vi arbejder med komplekse og meningsfulde problemstillinger.

Du får

  • Praktisk erfaring med projektarbejde i en stor offentlig organisation
  • Mulighed for at arbejde tæt sammen med erfarne projektledere og specialister
  • Indblik i økonomi, styring og udvikling på socialområdet
  • En fleksibel arbejdsplads, hvor der både er plads til studie og udvikling.
Center for Økonomi er placeret få minutters gang fra Københavns Hovedbanegård.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til HK-overenskomst for administration og IT.

Arbejdstiden udgør ca. 15 timer ugentligt.

Vi ønsker stillingen besat den 1. oktober og gerne tidligere.

Vi tager referencer i forbindelse med ansættelse.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Christiane Ramsgaard Johansen på 29 17 63 21 (27. juli-2. august) eller projektleder Maria Kolding Jensen på 20 27 23 19 (indtil 24. Juli). Se yderligere oplysninger om Socialforvaltningen her

Sammen med en motiveret ansøgning beder vi dig uploade CV og eksamensbeviser.

Søg via linket senest søndag den 2. august 2026
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i starten af uge 33.

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland

Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig.

Dine opgaver bliver blandt andet:
Montering og afbalancering af dæk, reparation af dæk og fælge, klargøring og opbevaring af hjul samt almindelig orden og struktur på værkstedet.

favourite-job-icon Gem

Erhvervsstyrelsen søger en student med interesse for selskabsret

Har du lyst til at få praktisk erfaring med selskabsret? Så er du måske vores nye studentermedhjælper. Som student i Erhvervsstyrelsens Selskabskontrol får du et spændende og udfordrende studiejob i et stærkt fagligt miljø, hvor du kan få erfaring med at bruge din teoretiske viden i praksis.

I Erhvervsstyrelsens Selskabskontrol arbejder vi som myndighedernes first-line-of-defence, hvor vi gennem målrettet og risikobaseret selskabsretlig kontrol forebygger og bekæmper over- og underverdenens udnyttelse af det danske selskabssystem til økonomisk kriminalitet.

Det er et område, der står højt på den politiske dagsorden, og hvor nye digitale muligheder skaber løbende udvikling af området.


At være studentermedhjælper i Erhvervsstyrelsens Selskabskontrol Formålet med Erhvervsstyrelsens selskabskontrol er at understøtte det danske selskabssystem ved at kontrollere overholdelse af de selskabsretlige regler, men en af vores vigtigste opgaver er at forebygge og bekæmpe, at danske selskaber anvendes til hvidvask og økonomisk kriminalitet.

Som studentermedhjælper hos os, får du mulighed for at prøve kræfter med en bred portefølje af opgaver inden for selskabsret og forvaltningsret. Du vil både få selvstændige opgaver, samt have opgaver der skal løses i samarbejde med områdets anden student og med de øvrige medarbejdere i Selskabskontrollen.

Vi tilbyder et varieret og udfordrende studiejob i et socialt og knivskarpt fagligt fællesskab. Der er rig mulighed for sparring med kollegaer og tonen er uhøjtidelig. Du vil løbende få feedback på din opgaveløsning, da vi har fokus på din personlige og faglige udvikling.

Du vil som studentermedhjælper bl.a. skulle arbejde med:

  • Lettere sagsbehandling inden for selskabskontrol, fx sagsoprettelse, kontrol med virksomhedsdeltagere og registreringer i CVR samt behandling af stiftelser af virksomheder.
  • Besvarelse af konkrete henvendelser og generel vejledning inden for det selskabsretlige regelsæt.
  • Behandling af anmodninger om aktindsigt.
  • Udarbejde og opdatere vejledninger på styrelsens hjemmeside inden for selskabsretten.


Engageret og struktureret student med juridisk forståelse Vi søger en talentfuld student med godt humør, der vil udvikle sig fagligt, og som ønsker at tilegne sig praktisk erfaring inden for selskabsret og offentlig forvaltning. Du skal være i gang med en juridisk relevant uddannelse (stud.jur., stud.HA(jur.) eller stud.merc.jur), have styr på den juridiske metode og gerne have et par år tilbage af studiet.

Det forventes, at du:

  • er kendetegnet ved at være imødekommende, struktureret og have en høj faglighed,
  • har interesse for og kendskab til det selskabsretlige regelsæt, og med fordel også har kendskab til offentlig forvaltning,
  • lærer hurtigt og tager initiativ,
  • kan arbejde selvstændigt og i samarbejde med andre
  • har sans for kvalitet og er en god formidler - både skriftligt og mundtligt, og
  • har en ansvarsbevidst og resultatorienteret tilgang til opgaveløsningen.
Hvem er dine nye kollegaer Dine nye kollegaer er 30 engagerede medarbejdere, der spænder bredt i alder, erfaring og uddannelsesbaggrund. Der er én anden student i Selskabskontrollen. Vi deler en fælles passion for høj faglighed og kan hurtigt blive nørdede i vores snakke om selskabsret, økonomisk kriminalitet og data, digitalisering og machine learning.

Vi værdsætter et stærkt socialt fællesskab, og vi deltager aktivt i mange af de sociale arrangementer som Erhvervsstyrelsen tilbyder. Vi griner sammen og har en uformel omgangstone, fordi vi synes det skal være sjovt at gå på arbejde.

Om os Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og er placeret på flere forskellige lokationer i landet. Denne stilling er placeret på Langelinie i København.

Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed. Vi lægger vægt på at skabe resultater af høj kvalitet, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier, digitale løsninger og data til at effektivisere vores drift og skabe værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder.

Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen her.



Om ansættelsen Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem HK/STAT og Finansministeriet. Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen. Vi er fleksible mht. eksamensperioder og planlægning af din arbejdstid, men forventer til gengæld, at du er frisk på at arbejde igennem i travle perioder.

Tiltrædelse forventes at være snarest muligt og senest 1. oktober 2026.



Interesseret? For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” i annoncen og følger instruktionerne. Din ansøgning, CV og dokumentation for studieaktivitet skal være modtaget senest mandag den 24. august 2026.

Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte fuldmægtig i selskabskontrollen Amalie Compen Skakun på telefon 35291847, eller chefkonsulent Anders Bentzen på 35291295. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Diana O. Birch på 91 33 71 39.
Bemærk at tilgængeligheden vil være begrænset i juli.

Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristen.



Læs mere om Erhvervsstyrelsen som arbejdsplads samt rekrutteringsprocessen her.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Erhvervsstyrelsen

Langelinie Allé 2100

Vigtige datoer

Indrykket: 7 July 2026

Ansøgningsfrist: 24 August 2026

Kontaktperson

Diana O. Birch

913371391

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling