WorkWithUs
close-button

Københavns Kommune

Erfaren projektleder til Center for Digitalisering

København

Er du klar til at tage næste skridt i din karriere og motiveres du af at arbejde med digitalisering og AI i et område i hastig udvikling?
Så kan du være den projektleder/programleder vi søger til Center for Digitalisering. Her får du mulighed for at drive spændende projekter på sundheds- og omsorgsområdet og er med til at identificere og udvikle nye digitale løsninger – bl.a. med AI.

Digitaliseringen i Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsforvaltning (SUF) er i rivende udvikling. Sundheds- og omsorgsområdet er præget af en række store nationale og tværsektorielle programmer og projekter, hvor Center for Digitalisering spiller en central rolle og vi har brug for dig.

Om os
Center for Digitalisering er placeret i SUF i Københavns Kommune. Vi er ca. 80 dygtige og engagerede medarbejdere, der er fordelt på fire afdelinger. Vi servicerer SUF's ca. 10.000 medarbejdere, og samarbejder nationalt, regionalt og tværkommunalt om nye digitale løsninger til medarbejdere og borgere i Københavns Kommune. Vi er en stor organisation med mange forskellige arbejdsområder, hvor koordinering og samarbejde er nøgleordene.

Om stillingen
Du bliver ansat i Afdeling for Digitale Projekter med ca. 20 ansatte, men vil have brede samarbejdsflader både i vores center, forvaltningens andre centre samt øvrige forvaltninger i vores kommune. Vi arbejder ofte med projekter både tværkommunalt og på tværs af sektorer, så du vil ligeledes opleve at skulle samarbejde på tværs af andre kommuner og sektorer, alt efter hvilke projekter, du er involveret i.

Alt efter din baggrund, interesser og erfaring, kan du som projektleder hos os få ansvar for forskellige typer af digitaliseringsprojekter og vi forventer, at du kan drive projekter hele vejen fra udbud til implementering.

Kunstig intelligens til understøttelse af kerneopgaverne er en ambitiøs satsning i SUF og vi ser store potentialer for at værdiskabelse med AI i forvaltningen. På sigt vil du få mulighed for at være med til at identificere og modne AI-initiativer i samarbejde med kolleger og ledelse.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at

  • drive og implementere IT- og digitaliseringsprojekter, gennem alle faser fra start til slut og til aftalt tid, kvalitet og økonomi – alt efter din erfaring, kan du ligeledes varetage rollen som programleder
  • lede og styre projektdeltagere samt facilitere møder, styregrupper og workshops mv.
  • sikre gode samarbejdsrelationer og løbende interessenthåndtere og kommunikere med relevante interessenter, herunder kommunale aktører, leverandører og styregrupper
Du kommer ligeledes til at navigere i en stor og kompleks organisation med mange interessenter og er med til at sikre balance mellem innovation, drift, jura, datasikkerhed og politiske prioriteringer.

Om dig
Vi forventer, at du

  • mindst har tre års erfaring med projektledelse (IT) og gerne i en offentlig kontekst
  • har erfaring med – eller mod på – programledelse
  • har solid erfaring med projektværktøjer og gerne med agil projektledelse
  • gerne har interesse for eller faring med AI
  • motiveres af at arbejde med både tekniske og organisatoriske udfordringer
  • kan kommunikere komplekse problemstillinger klart og forståeligt og målrettet til forskellige målgrupper
  • kan samarbejde effektivt med kolleger på alle niveauer i organisationen
  • har viden og erfaring fra sundhedsområdet eller det kommunale sundheds- og omsorgsområde (er en fordel)
  • har viden om digital infrastruktur, gerne i national kontekst (er en fordel)
Vi tilbyder

  • et udfordrende job i en stor organisation med højt til loftet og fladt hierarki
  • mange eksterne samarbejdspartnere herunder kommuner og regioner
  • en dagligdag præget af højt tempo, skarpe deadlines, godt humør, engagement og en uformel omgangsform
  • kompetente og erfarne kolleger, der gerne samarbejder og deler viden
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • en sund arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, fokus på trivsel, sociale aktiviteter, flekstid, kantine- og frugtordning
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen og til besættelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og afhængig af erfaring og kvalifikationer. Ansættelsessted: Borups Allé i København N.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Rye Sørensen på 21 18 77 18.

Sammen med din ansøgning bedes du vedhæfte CV, eksamensbevis og andre relevante dokumenter.

Søg via linket senest fredag den 14. august 2026
Vi holder ansættelsessamtaler løbende og senest i uge 34.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
38
Få flere jobtilbud
Array

Københavns Kommune

Projektleder til Center for Økonomi i Danmarks største socialforvaltning

København

Vil du være med til at sikre, at der skabes mest mulig værdi for socialt udsatte københavnere?
Kan du gennemskue komplicerede problemstillinger, bevare overblikket og besidder du et kritisk blik, der kan udfordre de eksisterende løsninger?

Så er du måske den projektleder, vi har brug for i arbejdet med udvikling af driftsøkonomi på socialområdet i Københavns Kommune.

Om Center for Økonomi
Socialforvaltningen gennemførte en større organisationsændring i 2025, der omfattede alle dele af organisationen. Vi er derfor i gang med at udvikle og standardisere vores arbejdsgange, og du vil få en væsentlig rolle i denne udvikling i samarbejde med dine nærmeste kolleger.

Center for Økonomi (CFØ) er en del af Socialforvaltningen i Københavns Kommune og består af fire enheder: Økonomistyring, Budget og Byggeri, Økonomidrift samt Compliance, Indkøb og Kontrakt. I fællesskab – og i tæt samarbejde med den øvrige administration – understøtter vi Socialforvaltningens drift.

Du vil blive en del af Økonomidrift, som består af ca. 75 medarbejdere. Vi arbejder blandt andet med regnskabsprocesser og retningslinjer, refusion, revision, facilitering af kontroller, standardiserings- og udviklingsprojekter samt understøttelse af organisationen i økonomiske processer.

Om stillingen
I stillingen vil du få indsigt i socialområdet, der er et spændende, vigtigt og komplekst område. Som projektleder i Økonomidrift får du en central rolle i at drive projekter, der skal gøre arbejdsgange mere ensartede og effektive i vores nye organisering, samtidig med at de skal fungere i den virkelighed, som ledere og medarbejdere i Socialforvaltningen arbejder i.

Du kommer til at drive projekter selvstændigt, løse komplicerede problemstillinger samt sikre en tydelig kommunikation med lederne i driften (fx botilbudsledere) og vores øvrige kolleger. Opgaverne vil indebære

  • projektledelse af udviklings- og standardiseringsprojekter på økonomiområdet
  • facilitering af kontroller på økonomiområdet samt udarbejdelse af ledelsesmateriale
  • udarbejdelse, implementering og forankring af nye arbejdsgange, vejledninger og retningslinjer på økonomiområdet
Vi søger dig, der tør tage ansvar, følger dine opgaver til dørs og sikrer en høj kvalitet i dit arbejde, mens du navigerer i en politisk styret organisation, hvor hverdagen kan være alsidig og omskiftelig. Du skal have fokus på, at der skabes resultater, og at det samtidig sker i en god samarbejdsproces, hvor man ofte skal bygge bro mellem forskellige fagligheder. Du kan skabe fremdrift i projekter, hvor løsningen ikke altid er givet på forhånd, og hvor forskellige dagsordener og behov skal balanceres. Derudover forestiller vi os, at du

  • har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau (cand.polit./oecon., cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand.merc., cand.mag., cand.soc. eller lignende)
  • har erfaring med projektledelse og procesforbedringer
  • kan arbejde selvstændigt og systematisk med opgaver og projekter med fokus på fremdrift og gevinster
  • har lyst til at arbejde tæt med kolleger og fremtidige brugere om at udvikle de rigtige løsninger
  • har erfaring med økonomi eller har lyst til at lære området at kende
Vi tilbyder
I Center for Økonomi er vi bundet sammen af et ønske om at sikre bedre rammer for de mest udsatte københavnere. Her bliver du en del af en spændende arbejdsplads, fyldt med dygtige kolleger med høj faglighed og fokus på godt samarbejde, hvor man arbejder med komplekse og meningsfulde problemstillinger. Vi afholder løbende en række faglige og sociale aktiviteter på tværs af teams, som er med til at styrke det kollegiale fællesskab. Den brede vifte af opgaver i Center for Økonomi giver gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Center for Økonomi er placeret få minutters gang fra Københavns Hovedbanegård.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst med HK og eller overenskomst for akademikere ansat kommuner, og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi tager referencer i forbindelse med ansættelsen.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Christiane Ramsgaard Johansen på 29 17 63 21 (fra den 27. juli til den 2. august) eller projektleder Maria Kolding Jensen på 20 27 23 19 (indtil den 24. juli). Yderligere oplysninger om Socialforvaltningen finder du her.

Sammen med en motiveret ansøgning beder vi dig uploade CV og eksamensbeviser.

Søg via linket senest søndag den 2. august 2026
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i starten af uge 33.

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25

Forretningsprojektleder til modernisering af selskabsskatteområdet

København

Vil du arbejde i spændingsfeltet mellem it og forretning og være med til at drive moderniseringen af processer og systemer, så det bliver let for landets selskaber at indberette korrekt til Skattestyrelsen? Så er det måske dig, vi søger i Selskabsprocesser. Vi leder efter en ambitiøs og dygtig kollega, som i tæt samarbejde med forretningen og it vil drive udviklingen af TastSelv Selskabsskat (DIAS).

Dit ansvarsområde
Du vil få rollen som forretningsprojektleder. Du kommer til at få et stort ansvar og en bred kontaktflade til interessenter i og uden for Skattestyrelsen. I det daglige arbejder du tæt sammen med erfarne procesejere.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • være tværgående forretningsprojektleder på udvikling af systemet TastSelv Selskabsskat (DIAS), som modtager oplysninger fra alle selskaber og beregner selskabsskatten
  • bidrage til at drive og styre udviklingsopgaver i mål, herunder planlægning, koordinering med forretningen og leverandører, prioritering og opfølgning
  • repræsentere Skattestyrelsens forretningsbehov og sikre understøttelse af interne processer
Som forretningsprojektleder er du med til at skabe fremdrift og gøre en forskel. Du får med det samme stort ansvar, meningsfyldte opgaver og erfaring med at lede opgaverne på tværs af brugere, systemejere og leverandører. Du får gode kollegaer, der hjælper dig med at lykkes i stillingen og den nødvendige sparring fra din chef”, fortæller forretningsprojektleder Lena Nørtoft Jensen.

Din profil
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse, fx inden for statskundskab eller lignende. Du kan også have opnået tilsvarende faglighed, kvalifikationer og kompetencer gennem andre uddannelser kombineret med dit erhvervsarbejde, hvor du som fx projektleder eller Business Owner har sikret sammenhæng og fremdrift i udvikling af processer og systemer.

Det er en fordel, men ikke en forudsætning, at du har indsigt i selskabsbeskatning. Det afgørende for os er, at du er struktureret og analytisk samt kan sikre overblik og fremdrift, så projekterne kommer godt i mål.

For at lykkes i stillingen er det vigtigt, at du:

  • har en proaktiv tilgang til dine arbejdsopgaver
  • har stærke samarbejds- og kommunikationsevner
  • er løsningsorienteret
  • trives med at arbejde tæt sammen i et team, hvor I selvstændigt planlægger og når i mål med jeres opgaver
Din nye arbejdsplads - Selskabsprocesser
Du bliver en del af proceskontoret for selskabsskat i afdelingen Selskabsprocesser, som hører under fagområdet Selskab i Skattestyrelsen. Vi er et kontor med 14 gode kollegaer med vidt forskellige baggrunde og kompetencer, herunder forretningsprojektledere, IT-udviklingsprofiler, skatterevisorer, jurister og generalister. Vi har procesejerskabet for selskabsbeskatning, herunder fonds- og foreningsbeskatning. Det betyder, at vi bl.a. arbejder med at sikre, at IT-systemerne og processerne på selskabsområdet understøtter forretningen og selskaberne optimalt, samt at selskabsskatten bliver indberettet og afregnet korrekt.

I hverdagen er dine primære samarbejdspartnere de interne driftsenheder på selskabsområdet i Skattestyrelsen og IT-specialisterne i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

”Som leder går jeg meget op i, at vi har et godt og tillidsbaseret samarbejde både internt i kontoret og ud mod vores samarbejdspartnere, med fokus på at nå fælles mål. Jeg sparrer løbende med forretningsprojektlederne om, hvordan de bedst lykkes med at drive projekterne i mål” kontorchef Mads Nørgaard Fink.

Hvad kan vi tilbyde?
Vi kan tilbyde et spændende job, hvor du vil blive udfordret fagligt og få mulighed for at bidrage til en vigtig samfundsopgave. Du vil opleve, at der er mulighed for kontinuerlig udvikling og erhvervelse af ny viden inden for et komplekst fagområde. Du bliver en del af et livligt kontor, som lægger vægt på udvikling, god trivsel og en uhøjtidelig omgangstone. Vi har det godt med hinanden - også de dage, hvor tempoet er højt.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og dokumentation for uddannelse og kompetencer hurtigst muligt via linket ”Søg stillingen” senest onsdag den 5. august 2026 klokken 12:00.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Mads Nørgaard Fink på telefon 72 38 92 24. Send gerne en SMS for at aftale tidspunkt.

Vi forventer at afholde 1. samtaler løbende. For kandidater, der går videre i processen, skal der afsættes tid i uge 34 til en logik- og personanalyse og/eller faglig case samt en 2. samtale.

Tiltrædelse 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest og referencer. Hvis du går videre til ansættelse i rekrutteringsforløbet, skal du være opmærksom på, at vi foretager en undersøgelse af, om du har gæld, der er sendt til inddrivelse hos det offentlige. Vi undersøger ligeledes, om du har afgjorte kontrol- og/eller straffesager på skatte- og afgiftsområdet. Din ansættelse sker under forudsætning af, at vi ikke finder oplysninger om dig, der er uforenelige med en ansættelse i Skatte- og Vækstministeriets koncern.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.

Ansættelsesområdet vil være i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Hannemanns Allé 25, 2300 København S.

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Danske Hospitalsklovne

Projektleder med blik for udvikling i sundhedsvæsenet

København

Vil du være med til at omsætte Danske Hospitalsklovnes nye strategi til konkrete indsatser, der skaber værdi for mennesker ramt af sygdom? Vi søger en erfaren projektleder, der kan drive udviklingsprojekter og samarbejder i en organisation med høje ambitioner og et stærkt kunstnerisk fundament.

Om Danske Hospitalsklovne
Danske Hospitalsklovne er en landsdækkende velgørende forening, der styrker livsglæden og livsmodet hos mennesker, der er ramt af sygdom. Vi møder hvert enkelt menneske med humor og nærvær i en poetisk, legende og fantasifuld verden – og vi inviterer og inspirerer andre til at gøre det samme.

Vi samarbejder med børneafdelinger i hele Danmark og med mange børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger og specialinstitutioner. Vores kendskab og opbakning er stigende, og vi har et stærkt omdømme blandt danske NGO’er. Du bliver en del af en organisation med gennemslagskraft og høje ambitioner.

Din rolle
Vi har netop landet en ny ambitiøs strategi og søger derfor en erfaren projektleder til vores program- og vidensteam, der kan være med til at omsætte vores ambitioner til konkrete programmer, projekter og tværsektorielle samarbejder.

Du får en central rolle i realiseringen af strategiens første to ambitioner: at styrke indsatsen for de mest sårbare børn og unge med alvorlig eller langvarig sygdom og at skabe mere tryghed i børn og unges korte og akutte møder med sundhedsvæsenet. Sammen med klovne- og sekretariatskolleger, sundhedsfaglige samarbejdspartnere samt børn og familier skal du være med til at udvikle og implementere nye indsatser, der gør en mærkbar forskel for børn og unge i hele landet.

Stillingen refererer til Klovne- og programchefen, og du bliver en del af program- og vidensteamet, der arbejder med udvikling, viden og partnerskaber.

Dine vigtigste opgaver

  • Drive og udvikle strategiske projekter og programmer fra idé til implementering og evaluering
  • Etablere, vedligeholde og udvikle tværsektorielle partnerskaber med relevante aktører i sundhedsvæsenet, civilsamfundet og vidensinstitutioner
  • Facilitere udvikling af nye indsatser i tæt samarbejde med hospitalsklovne, andre kolleger og samarbejdspartnere
  • Sikre fremdrift, koordinering og forankring på tværs af interne og eksterne interessenter
  • Bidrage til at styrke organisationens arbejde med program- og projektledelse

Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • Har min 5 års erfaring med både projekt- og programledelse og kan navigere mellem strategiske mål, praktisk implementering og inddragende udviklingsprocesser
  • Er stærk i relationsarbejde og har erfaring med at etablere og drive tværsektorielle samarbejder
  • Har indsigt i sundhedsvæsenet og gerne erfaring fra en NGO, kommune eller anden organisation, gerne med sundheds- og trivselsindsatser for børn og unge
  • Arbejder struktureret, tager ansvar og skaber fremdrift uden at miste blik for menneskerne omkring dig
  • Er nysgerrig på, hvordan kunst, leg, relationer og kreative tilgange kan bidrage til bedre oplevelser og resultater i sundhedsvæsenet
  • Trives i en værdibåret og kreativ organisation, hvor stærk faglighed går hånd i hånd med nysgerrighed, eksperimenter og tværfagligt samarbejde

Vi tilbyder
Hos Danske Hospitalsklovne bliver du en del af en værdibaseret arbejdsplads med stor arbejdsglæde, korte beslutningsveje og et stærkt fagligt fællesskab.

Du får mulighed for at være med til at forme og realisere en ny strategi i en organisation med stor gennemslagskraft og et stærkt formål. Vi tilbyder en meningsfuld hverdag, hvor du er med til at gøre en vigtig forskel for børn, unge og mennesker med demens.

Stillingen kan have base på vores farverige kontor i København NV eller i Aarhus, afhængigt af den rette kandidats profil og geografiske placering. Der vil være mulighed for hjemmearbejde og fleksibilitet i hverdagen.

Da vores samarbejdspartnere og hospitalsklovne er fordelt over hele landet, vil stillingen indebære rejseaktivitet til møder, udviklingsforløb og arrangementer rundt omkring i Danmark 20-25 dage om året. Vi planlægger arbejdet fleksibelt, men forventer, at du trives med en hverdag, hvor du jævnligt er på farten.

Ansøgning
Deadline for at søge stillingen er d. 10. august 2026 på nedenstående link. I stedet for en traditionel ansøgning beder vi dig sende dit CV samt besvare følgende tre spørgsmål (maks. 1 side i alt):

  1. Hvilke muligheder ser du i Danske Hospitalsklovnes strategi, og hvad motiverer dig særligt ved denne stilling?
  2. Hvilke erfaringer og kompetencer mener du er vigtigst for rollen, og hvilke tre erfaringer fra dit arbejdsliv vil du især bringe i spil hos os?
  3. Hvordan skaber du fremdrift i komplekse projekter og samarbejder, hvor mange forskellige fagligheder og interesser skal mødes?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Klovne- og programchef Cecilie Dinesen senest d. 10. juli på 43143030. Herefter afholdes der ferie.

Som en del af rekrutteringsforløbet vil der mellem 1.- og 2.-samtaler være et testforløb og en case.

Forventet opstart er d. 1. oktober 2026.


Danske Hospitalsklovne ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af, og fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, etnicitet, religion mv.

Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Medarbejder til strategisk styring og udvikling i afdelingen Digitalisering og Data i Børne- og Ungdomsforvaltningen

København

Vil du være med til at skabe retning, fremdrift og overblik i digitaliserings- og dataprojekter i Danmarks største forvaltning for børn og unge?
Har du stærke kompetencer indenfor projekt- og porteføljestyring og erfaring med data- og digitaliseringsprojekter?
Og motiveres du af at få komplekse indsatser og beslutningsprocesser til at hænge sammen?

Så er du måske vores nye medarbejder i Digitalisering og Data i Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Hvem er vi?
Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) har ansvaret for at skabe de bedste betingelser for børn og unges trivsel og udvikling i København. I BUF vil vi, at alle børn skal kunne udleve deres drømme, og vi har 10 % af Danmarks fremtid i vores hænder dagligt. Det er et ambitiøst mål, men det motiverer os til at levere en ekstra indsats, når det kræves.

Digitalisering og Data er en central funktion i BUF, hvor vi arbejder med digital understøttelse, data, analyse og styring på tværs af forvaltningen. Vi understøtter både ledelse og faglige miljøer og bidrager til, at digitale løsninger og data anvendes klogt, sammenhængende og med blik for kerneopgaven omkring børn og unge.

Du bliver en del af et fagligt stærkt og ambitiøst miljø med tæt samarbejde på tværs af forvaltningen og kommunen.

Om stillingen
Som medarbejder i Digitalisering og Data får du en central rolle i at skabe struktur, fremdrift og kvalitet i vores udviklingsarbejde. Du bliver et vigtigt bindeled mellem ledelse, projektledere og samarbejdspartnere i BUF, som skal bidrage til, at business cases, risikovurderinger, leverancer og beslutningsgrundlag hænger sammen. Du vil bl.a. understøtte ledelsen tæt med at omsætte strategiske ambitioner til konkrete planer og beslutningsoplæg samt understøtte mødefora, sikre opfølgning og konkret handling.

I stillingen vil du have to ben at stå på: Dels skal du varetage en PMO-rolle i implementeringen af BUF's igangværende datastrategi, hvor du konkret skal bidrage til fremdrift og styring på tværs af en række initiativer. Samtidigskal du indgå i det bredere arbejde med strategisk udvikling af digitalisering, herunder udviklingsplaner for afdelingen og enkelte områder samt generel understøttelse af ledelsen.

Stillingen er bred og varieret og giver dig mulighed for både at arbejde tæt på ledelsen og få indflydelse på den daglige udvikling af – og strategiske retning for – digitale indsatser i Danmarks største forvaltning.

Dine opgaver vil bl.a. være at

  • understøtte implementeringen af BUF's datastrategi, herunder koordinering, opfølgning og rapportering på initiativers milepæle, leverancer, risici og afhængigheder
  • understøtte ledelsen i tværgående koordinering mellem igangværende strategier, udviklingsindsatser og projekter i BUF bl.a. indenfor AI
  • facilitere og gennemføre workshops og arbejdsmøder med brugere mhp. at sikre, at analyser og løsninger udvikles og tilpasses til børne- og ungeområdet
  • drive porteføljestyring og governance-arbejde, herunder forberedelse af styregruppemateriale og opfølgning på fremdrift og KPI'er
  • sikre struktur og kvalitet i oplæg til møde- og styringsfora
  • koordinere på tværs af projekter, enheder og samarbejdspartnere og følge selvstændigt op, hvor der er behov
  • håndtere interessenter på tværs af BUF, kommunen og eksterne samarbejdspartnere
Opgaverne vil kunne tilpasses din profil og udvikle sig over tid.

Om dig
Vi forestiller os, at du

  • har erfaring med PMO-arbejde, projekt- eller porteføljestyring samt ledelsesunderstøttelse – gerne fra en større offentlig organisation
  • har kendskab til og gerne erfaring med digitalisering, data og strategisk udviklingsarbejde
  • kan strukturere komplekst stof og levere skriftligt materiale i høj kvalitet til ledelsesniveau
  • arbejder struktureret og har blik for både detaljer, fremdrift og helhed
  • trives i en rolle, hvor du skaber overblik, følger op og får ting til at ske – også når opgaverne på tværs af afdelinger og fagligheder
  • har stærke skriftlige formidlingsevner og er tryg i mundtlig dialog med mange interessenter
  • kan samarbejde med og håndtere mange forskellige fagligheder, niveauer og interessenter i organisationen
Du har formentlig en relevant videregående uddannelse, gerne med praktisk erfaring i projekt- og programmetoder (fx PRINCE2, Scrum eller MSP), og en nysgerrig tilgang til digitalisering, data og organisatoriske sammenhænge – uden nødvendigvis selv at være teknisk specialist. Derudover er det en fordel, hvis du

  • har erfaring med tværgående samarbejder eller komplekse organisationer
  • er tryg ved at arbejde tæt på ledelse og kan håndtere mange bolde i luften
  • kombinerer faglighed med en imødekommende og uhøjtidelig tilgang
Hvad vi tilbyder
Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt og engageret miljø med høj grad af tillid, samarbejde og uformel omgangstone. Vi lægger vægt på ordentlighed, faglig sparring og et arbejdsmiljø, hvor der er plads til både ambitioner og balance. Du får

  • en central rolle tæt på vigtige beslutninger og udviklingen af digitalisering og data i BUF
  • mulighed for at arbejde med strategiske indsatser i en kompleks organisation
  • dygtige og engagerede kolleger
  • mulighed for faglig og personlig udvikling
  • fleksible rammer og fokus på trivsel
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og efter erfaring og kvalifikationer. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte digitaliseringschef Mette Enel Ugelvig på 29 28 19 85.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og relevante bilag.

Søg via linket senest søndag den 9. august 2026
Vi forventer at afholde samtaler i uge 33 og 34.

Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Projektleder til projektrække med kontinuerlig patientmonitorering

København

Vil du forebygge komplikationer hos patienter på hospitalerne og i eget hjem? Vil du være med til at koordinere forskningsprojekter med nye trådløse sensorer og AI? Er du selvstændig og ambitiøs med interesse for at gøre en forskel i et alsidigt team?

Så har vi brug for dig i vores forsknings- og innovationsprojekt, der foregår på førende hospitaler i Danmark!

Vi søger snarest muligt en kollega i rollen som klinisk projektleder i WARD-projektet (Wireless Assessment of circulatory and Respiratory Distress) udgående fra Bispebjerg hospital og Rigshospitalet med formel ansættelse på Anæstesiologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital. Projektet er blandt andet støttet af en Grand Solutions bevilling fra Innovationsfonden. Baggrund og kvalifikationer kan være som læge, projektsygeplejerske, eller indenfor lignende sundhedsprofessioner. Det er vigtigt, at du udover de projektledende opgaver, også kan tage aktivt del i selve udførelsen af kliniske forsøg (RCT’er, observationelle studier og validering), og sammen med os kan se potentiale i ny patientovervågning og samtidig er den som binder vores forskningsorganisation sammen både nationalt såvel som internationalt.

Kvalifikationer

Vi søger en selvstændig person med stærke organisatoriske evner, som kan være samlende bindeled for en forskningsorganisation i rivende udvikling på flere matrikler. Vi søger en person, som arbejder proaktivt og kan sikre at de opsatte mål for forskning og implementering bliver nået. Hertil hører naturligvis gode evner indenfor kommunikation internt og eksternt i projektet. Du skal kunne navigere i forskelligartede opgaver og kunne have mange bolde i luften. Det kræver strukturering, fleksibilitet og prioriteringen med fokus på projektet som helhed - og disse evner vægtes højt. Du kan komme med akademisk baggrund eller anden uddannelse – så længe du har erfaringer i sundhedsvæsenet og indsigt i forskningsmetoder. Som ansat i WARD-projektet skal du kunne identificere udfordringer og processer, som ikke fungerer optimalt, handle på dem, og tage ansvar for at alle projektdetaljer nås med omhu.

Generelt vil der blive lagt vægt på følgende karakteristika ved ansøgerne:

Vi tilbyder

En unik arbejdsplads med mulighed for at blive dygtigere indenfor projektledelse, innovation, sundhedsteknologi og forskning. Dertil et spændende tværfagligt miljø på tværs af mange matrikler i sundhedsvæsenet med engagerede medicinstuderende, sygeplejersker, læger, ingeniører og andre - med stort fokus på social trivsel.

Om projektet

WARD-projektet er grundlagt på Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital og DTU, og fortsættes nu i et større offentligt-privat samarbejde med opstartsvirksomheden WARD 24/7 ApS. Den akademiske medicinske udvikling koordineres fra Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet. Vi arbejder blandt andet på at definere, udvikle og implementere næste generations trådløse monitoreringssystem for risikopatienter og derved reducere mængden af komplikationer og sundhedsudgifter.

Første generation af WARDs kliniske supportsystem anvendes allerede nu på indlagte kirurgiske og medicinske patienter samt i eget hjem i signaturprojektet WARD-HOME. Systemet måler ved hjælp af trådløse sensorer over 10 forskellige modaliteter (iltmætning, hjerterytme, respirationsfrekvens mv.) kontinuerligt på risikopatienter efter større operationer og patienter med akutte medicinske sygdomme. Signalerne bearbejdes og fortolkes teknisk-videnskabeligt til et klinisk supportsystem, så klinisk forværring kan opspores automatisk og behandles tidligere. Vi skaber evidens for at WARD forebygger komplikationer og giver patienterne et bedre forløb og der alarmeres til personalet på en måde, hvor antallet af falske alarmer er minimeret.

Aktuelt videreføres projektet i en række nye forskningsprojekter men nye sensorer, nye algoritmer og nye samarbejdspartnere på KU, DTU, hospitaler i Region Østdanmark, øvrige Skandinavien og i EU.

Vores akademiske gruppe består aktuelt af 15 ansatte med sygeplejefaglig, lægefaglig eller teknisk-videnskabelig baggrund. Som ny projektleder vil du særligt have et tæt dagligt samarbejde med alle samt eksterne samarbejdspartnere.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt 37 timer ugentlig af 12 måneders varighed med mulighed for forlængelse. Tiltrædelse er pr. 1. september 2026 eller snarest derefter. Ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst for underordnede læger 33.06.1. eller ikke ledende personale på sundhedskartellets område 32.17.1. Stillingen er fuldfinansieret.

De medicinske projekter er ligeligt forankret på Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital og som ansat i stillingen vil der være fremmøde på begge hospitaler og i mindre grad også enkelte dage på andre matrikler i Danmark, som skal bruge WARD i forbindelse med projekterne. Som ansat i stillingen referer du ledelsesmæssigt til professor Christian S. Meyhoff.

Ansøgning og kontakt

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Frist for ansøgning er torsdag den 20. august 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 25. august 2026.

Link til yderligere information om WARD Projektet: www.ward247.org

Om Anæstesiologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Anæstesiologisk Afdeling er en stor tværgående enhed med ca. 300 medarbejdere. Læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter, sekretærer og farmaceuter fordelt på følgende afsnit: Anæstesi, Opvågning, Intensiv terapi, Fælles IMA, Smerteklinikken, Sekretariat og Akutlægebil. Afdelingen har en forskningsenhed med omkring 35 ansatte og forsker i en lang række emner indenfor bl.a. forebyggelse af hjerte- og lungekomplikationer, smertebehandling og intensiv terapi.

Om Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er et af hovedstadens store akuthospitaler. Hospitalet på Bispebjerg matriklen blev opført i 1913 og rummer en række historiske og fredede bygninger omgivet af prisbelønnede, parklignende udearealer kendt som de helende haver. Frem mod 2030 udbygges hospitalet som en del af Nyt Hospital Bispebjerg. Udvidelsen omfatter moderne faciliteter og medfører nye spændende arbejdsopgaver inden for blandt andet gynækologi, børneanæstesi og obstetrik. Hospitalet råder allerede nu over parkeringshus med gratis parkering døgnet rundt. Læs mere om Bispebjerg og Frederiksberg Hospital på hospitalets hjemmeside.

Anæstesiafdelingen på Rigshospitalets Center for Kræft og Organsygdomme
Afdelingen har en årelang tradition i forskning i verdensklasse indenfor optimering af kirurgiske patientforløb. Forskningsenheden består af senior forskere, ph.d.-studerende, projektsygeplejersker og medicinstuderende. Afdelingen yder anæstesi til højtspecialiseret urologisk, kar- og mave-tarm kirurgi, og er desuden ansvarlig for Rigshospitalets opvågning med mere end 7.000 årlige opvågningsforløb.









Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bygningsstyrelsen

Bygningsstyrelsen søger erfarne projektledere i København til styring og ledelse af store, længerevarende og komplekse byggerier

København

Er du en erfaren projektleder med blik for både processer, relationer og resultater? Har du lyst til at stå i spidsen for byggeprojekter, der gør en reel forskel for statslige arbejdspladser? Så har vi et spændende job til dig!

Bygningsstyrelsen er statens ejendomsvirksomhed på universitets- og kontorområdet. Vi har ansvaret for at levere attraktive og veldrevne arbejdspladser, så vores kunder kan koncentrere sig om deres kerneopgaver. Bygningsstyrelsen er inddelt i tre kerneforretninger: Byggeri, Udlejning og Facility Management. I stillingen vil du blive en del af Center for Byggeri, som består af i alt 120 medarbejdere placeret i både København og Skanderborg. Du vil indgå i et team, som er placeret i København. Alle vores byggeri-teams er i høj grad kendetegnet ved et stort engagement ift. opgaverne, en god faglig sparringskultur og et godt kollegaskab.



Din nye hverdag

Som projektleder i Bygningsstyrelsen er det din opgave at være bygherre på statens byggerier. Du kommer til at arbejde med styrelsens ejendomsportefølje omhandlende om- og nybyggeri bestilt af vores kunder.

I Center for Byggeri har vi, ud fra en stærk projektmodel, fokus på at gennemføre vores projekter til aftalt tid, kvalitet og økonomi. Derfor er det din vigtigste opgave som projektleder at lede, forventningsafstemme, samarbejde og skabe værdi for vores kunder og for Bygningsstyrelsen. I praksis betyder det, at du kommer til at kontrahere, lede og proaktivt styre processer, rådgivere og entreprenører, og at du skal involvere og koordinere med både interne og eksterne interessenter i alle projektets faser – selvfølgelig godt støttet af centerets specialistfunktioner, styrelsens øvrige enheder og løbende sparring og vidensdeling med teamet.

Mere konkret bliver dine arbejdsopgaver bl.a. at:

  • Sikre planlægning og aftaleindgåelse med eksterne parter
  • Sikre projektets fremdrift og økonomiske styring
  • Sikre, at det færdige byggeri lever op til den aftale, der er indgået
  • Have det fulde overblik over projektet og løbende følge op
  • Samle parterne og finde fælles løsninger, hvis projektet møder forhindringer
  • Løbende afdække og håndtere risici samt projektændringer
Hvilke konkrete projekter, du bliver ansvarlig for, vil være afhængig af dine kompetencer og erfaringer, samt hvad der ligger i porteføljen.

Center for Byggeri er kendetegnet ved et godt socialt miljø, som understøttes af flere årlige fællesarrangementer, f.eks. seminarer, cykelture og teamture. Vi prioriterer også at være sociale på tværs af Bygningsstyrelsen, hvor centrene skiftes til at holde fredagsbar, ligesom der er årlig julefrokost, Styrelsesdag, sommerfest og mulighed for at blive en del af styrelsens forskellige klubber.



Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en relevant byggefaglig uddannelse som ingeniør, bygningskonstruktør eller arkitekt. Du er en erfaren projektleder med forståelse for alle byggeriets faser samt interesse for at udvikle dig i rollen.

I stillingen er det vigtigt, at du tager ansvar for løbende at orientere og afstemme forventninger med kunder, rådgivere og entreprenører. Du kommer til at arbejde selvstændigt, men vil også have en bred samarbejdsflade både internt og eksternt. Derfor lægger vi vægt på, at du er en stærk kommunikator, samarbejdsorienteret og god til at bringe både egne og andres ressourcer og kompetencer i spil.

Vi forventer desuden, at du:

  • Er en konstruktiv kollega, som bidrager til fælles videndeling
  • Kan træde i karakter som mødeleder, forhandler og konfliktmægler- alt efter hvad situationen kræver
  • Har politisk forståelse og trives med at arbejde inden for rammerne af en offentlig organisation
  • Har forståelse for, hvilken rolle du som bygherre skal indtage på byggepladsen i forhold til entreprenører, rådgivere og kunder
Derudover er det vigtigt, at du har en naturlig autoritet og gennemslagskraft i forhold til at finde konstruktive løsninger i svære situationer. Du har en åben, ærlig og proaktiv tilgang og sikrer, at eventuelle udfordringer identificeres og håndteres tidligt i processen.



Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten. Du indplaceres på baggrund af anciennitet og erfaring som fuldmægtig på basistrin eller som special- eller chefkonsulent jf. gældende overenskomst, som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder her. Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 18,07 pct.

Kontakt tillidsrepræsentant, Morten Bækholm Bjerregaard, på tlf. 41 70 22 27 eller rekrutteringspartner, Emilie Stagsted Bentsen, på tlf. 41 70 12 84, hvis du har spørgsmål til lønindplacering. Vi gør opmærksom på, at vi kun oplyser basisløn for stillingen, og at eventuelle tillæg først forhandles i forbindelse med et konkret løntilbud.

Bygningsstyrelsen er en styrelse under By-, Land- og Transportministeriet, og dit ansættelsesområde vil derfor være ministeriet med de til enhver tid tilhørende styrelser. Dit arbejdssted vil være Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V.

I Bygningsstyrelsen arbejder vi aktivitetsbaseret. Vi har valgt den aktivitetsbaserede indretning og en positiv tilgang til delvis hjemmearbejde, fordi vi ønsker at styrke vores samarbejde og videndeling, skabe bedre mulighed for fordybelse samt understøtte et godt arbejdsmiljø med høj trivsel og fleksibilitet i hverdagen. Du kan læse mere om det HER.

Vi arbejder for at skabe en inkluderende arbejdsplads, som understøtter mangfoldighed. Derfor har vi en politik for diversitet, ligestilling og inklusion (den kan du læse HER), og vi har løbende indsatser, der skal gøre vores arbejdsplads tilgængelig for alle. Bl.a., har vi etableret et refleksionsrum, som kan bruges af medarbejdere, der har brug for pause eller bøn undervejs i arbejdsdagen.
Bemærk venligst, at det er forudsætning for ansættelse i denne stilling, at du kan godkendes til NATO-sikkerhedsniveauet Hemmeligt (HEM) samt opretholde denne godkendelse igennem din ansættelse.



Ansøgning, kontakt og videre proces

Har du spørgsmål, eller er du nysgerrig på stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef, Nini Scharling Feddersen, på tlf: 41 70 12 24.

Er du allerede nu klar til at søge? Så send os din ansøgning, CV og eksamenspapirer senest tirsdag d. 4. august via linket til højre. Du vil modtage en kvittering via mail, når vi har modtaget din ansøgning.

Vi forventer at afholde 1. samtale den 10. og 11. august og 2. samtale den 14. august.

Vi håber at kunne byde dig velkommen indenfor pr. 1. oktober 2026.


Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 04/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

The Why Foundation (Fond)

Are you passionate about documentary films and are you interested in human rights?

København

Are you passionate about documentary films and are you interested in human rights? Are you strategically strong?

Then maybe you are our new project officer?

THE WHY Foundation is a Danish NGO. From our office in Filmhuset in Copenhagen, overlooking Kongens Have, we use the power of documentary films to challenge misinformation and inspire fact-based conversations about human rights in Denmark and across the globe under the motto: “Changing the world one documentary at a time.”

Documentary films are the core of our awareness campaigns in schools, on TV, for global outreach and collaborations with producers from all over the world.

You will have a varied and dynamic role with a wide range of responsibilities. We are looking for someone who is highly organised, enjoys planning ahead, and thrives on coordinating projects across different partnerships, cultures and time zones.

You should have experience with post-production, dramaturgy, media law, collaboration with broadcasters and other partners as well as an interest in human rights and democratic education. With a strong editorial instinct, you will help identify compelling stories and maintain and strengthen our collaborations with partner organizations around the world.

You will be part of a small but committed team. As an NGO, we are not highly paid . On the other hand, we we offer a meaningful and varied workplace with the opportunity to make a real impact - and also to avoid boring routines.

The position is full-time and if it sounds like something for you, send us a short motivated application and your CV to info@thewhy.dk. Write APPLICATION in the subject line.

Deadline 31/7/2026 - Employment as soon as possible.

If you have any further questions, please feel free to write to us at jan@thewhy.dk.

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Økonomistyrelsen

Forandringsprojektleder søges til implementeringen af Statens Løn- og Pensionssystem (SLP)

København

Vil du være med til at implementere et af statens mest centrale it-systemer, som skal understøtte lønudbetaling til ca. 400 statslige institutioner? Trives du med at have stort ansvar, sætte retning og sikre organisatorisk forankring? Så er du måske vores nye forandringsprojektleder.

I Økonomistyrelsen søger vi en forandringsprojektleder, der skal være med til at planlægge og drive implementeringen af Statens Løn- og Pensionssystem (SLP). SLP er et af de mest centrale og kritiske systemer i staten og skal understøtte lønudbetaling på tværs af ca. 400 statslige institutioner. Det er en kompleks opgave med mange udfordringer. Derfor er der tale om en rolle med stor betydning og med stort fokus på forandringsledelse fra start.

Implementeringen forventes at starte medio 2027, men planlægningen er allerede i fuld gang. Vi har derfor brug for dig nu til at skabe struktur, sikre fremdrift og sætte retning for de forandringsaktiviteter, der skal gøre organisationen og brugerne klar til overgangen til den nye løsning.

Om stillingen Som forandringsprojektleder får du en central rolle i forberedelsen og implementeringen af SLP. Du skal omsætte mål til konkrete planer, omsætte planer til konkret handling, koordinere på tværs af interessenter og sikre, at organisationen er klar til at tage løsningen i brug, når implementeringen går i gang. Forandringsledelse bliver et helt centralt element i stillingen for at sikre, at mennesker, processer og organisation er klar til ibrugtagning.

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • planlægge og drive implementeringsforberedelsen, herunder kommunikation og uddannelse, frem mod ibrugtagningen af SLP på tværs af mere end 400 statslige institutioner
  • sikre fremdrift og koordinering på tværs af interessenter
  • udarbejde implementeringsplaner for en løsning, der skal fungere på tværs af staten
  • drive forandringsledelse og planlægge aktiviteter, der gør ledere, medarbejdere og brugere klar til den nye løsning
  • sikre tydelig kommunikation om fremdrift, afhængigheder og næste skridt
Om dig Vi søger en erfaren projektleder, der kan skabe struktur, holde retning og få mennesker med i forandringen. Du motiveres af implementering i komplekse organisationer og trives i tværgående projekter. Sidst men ikke mindst er du pragmatisk i din tilgang til forandringsarbejdet.

Vi forestiller os, at du:

• har solid erfaring med implementering og/eller projektledelse i en kompleks organisation
• har solid praktisk erfaring med forandringsledelse og kan planlægge og facilitere alle nødvendige aktiviteter, der understøtter forankring og ibrugtagning
• har arbejdet med større it-projekter – gerne i den offentlige sektor
• kan skabe overblik, prioritere og holde fremdrift i flere parallelle spor
• er stærk i interessenthåndtering og kommunikerer klart på tværs af fagligheder og niveauer
• arbejder struktureret, selvstændigt og med blik for både helhed og detaljer

Det er en fordel, hvis du kender til ADKAR eller andre metoder inden for forandringsledelse og har erfaring med agile arbejdsformer.

Om os I Økonomistyrelsen er vi ca. 475 medarbejdere, og som del af Finansministeriets koncern arbejder vi for en effektiv og sammenhængende stat. Vores kerneopgave er at tænke på tværs og levere fælles løsninger, der gør det nemmere for de statslige institutioner at fokusere på deres kerneopgaver.

Vi arbejder med processerne end-to-end og har indflydelse hele vejen fra idé til implementering. Vi samarbejder i stærke fagmiljøer på tværs af økonomi, løn, HR, indkøb og digitalisering, og vi går op i at udvikle det fulde potentiale i vores medarbejdere. Hos os vil du opleve hurtigt at få spændende opgaver og et stort ansvar. Læs mere om Økonomistyrelsen som arbejdsplads på Økonomistyrelsens hjemmeside.

Vi tilbyder en nøgleposition i et komplekst og samfundskritisk projekt med stor betydning for staten. Du får stor grad af selvstændighed og ansvar og mulighed for at arbejde indgående med både implementering og forandringsledelse i et professionelt miljø med fokus på kvalitet, samarbejde og resultater.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling efter kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk, eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Flere oplysninger Ved spørgsmål til stillingen, skal du være velkommen til at kontakte Kontorchef Jakob Panduro på telefonnummer 41782450 eller projektleder for SLP-projektet Sanne Mi Poulsen på telefonnummer 24432472.

Er det dig, vi søger? Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV og relevante bilag via stillingsopslaget senest søndag 9. august 2026.

Vi forventer at holde samtaler løbende, og vi håber at kunne byde vores nye kollega velkommen i oktober 2026.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.

Du er velkommen til at bruge AI til din ansøgning. Vedhæft dog gerne dit prompt, så vi kan se, hvilken tankegang, du har brugt.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Indrykket:19/06/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland

Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig.

Dine opgaver bliver blandt andet:
Montering og afbalancering af dæk, reparation af dæk og fælge, klargøring og opbevaring af hjul samt almindelig orden og struktur på værkstedet.

favourite-job-icon Gem

Erfaren projektleder til Center for Digitalisering

Er du klar til at tage næste skridt i din karriere og motiveres du af at arbejde med digitalisering og AI i et område i hastig udvikling?
Så kan du være den projektleder/programleder vi søger til Center for Digitalisering. Her får du mulighed for at drive spændende projekter på sundheds- og omsorgsområdet og er med til at identificere og udvikle nye digitale løsninger – bl.a. med AI.

Digitaliseringen i Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsforvaltning (SUF) er i rivende udvikling. Sundheds- og omsorgsområdet er præget af en række store nationale og tværsektorielle programmer og projekter, hvor Center for Digitalisering spiller en central rolle og vi har brug for dig.

Om os
Center for Digitalisering er placeret i SUF i Københavns Kommune. Vi er ca. 80 dygtige og engagerede medarbejdere, der er fordelt på fire afdelinger. Vi servicerer SUF's ca. 10.000 medarbejdere, og samarbejder nationalt, regionalt og tværkommunalt om nye digitale løsninger til medarbejdere og borgere i Københavns Kommune. Vi er en stor organisation med mange forskellige arbejdsområder, hvor koordinering og samarbejde er nøgleordene.

Om stillingen
Du bliver ansat i Afdeling for Digitale Projekter med ca. 20 ansatte, men vil have brede samarbejdsflader både i vores center, forvaltningens andre centre samt øvrige forvaltninger i vores kommune. Vi arbejder ofte med projekter både tværkommunalt og på tværs af sektorer, så du vil ligeledes opleve at skulle samarbejde på tværs af andre kommuner og sektorer, alt efter hvilke projekter, du er involveret i.

Alt efter din baggrund, interesser og erfaring, kan du som projektleder hos os få ansvar for forskellige typer af digitaliseringsprojekter og vi forventer, at du kan drive projekter hele vejen fra udbud til implementering.

Kunstig intelligens til understøttelse af kerneopgaverne er en ambitiøs satsning i SUF og vi ser store potentialer for at værdiskabelse med AI i forvaltningen. På sigt vil du få mulighed for at være med til at identificere og modne AI-initiativer i samarbejde med kolleger og ledelse.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at

  • drive og implementere IT- og digitaliseringsprojekter, gennem alle faser fra start til slut og til aftalt tid, kvalitet og økonomi – alt efter din erfaring, kan du ligeledes varetage rollen som programleder
  • lede og styre projektdeltagere samt facilitere møder, styregrupper og workshops mv.
  • sikre gode samarbejdsrelationer og løbende interessenthåndtere og kommunikere med relevante interessenter, herunder kommunale aktører, leverandører og styregrupper
Du kommer ligeledes til at navigere i en stor og kompleks organisation med mange interessenter og er med til at sikre balance mellem innovation, drift, jura, datasikkerhed og politiske prioriteringer.

Om dig
Vi forventer, at du

  • mindst har tre års erfaring med projektledelse (IT) og gerne i en offentlig kontekst
  • har erfaring med – eller mod på – programledelse
  • har solid erfaring med projektværktøjer og gerne med agil projektledelse
  • gerne har interesse for eller faring med AI
  • motiveres af at arbejde med både tekniske og organisatoriske udfordringer
  • kan kommunikere komplekse problemstillinger klart og forståeligt og målrettet til forskellige målgrupper
  • kan samarbejde effektivt med kolleger på alle niveauer i organisationen
  • har viden og erfaring fra sundhedsområdet eller det kommunale sundheds- og omsorgsområde (er en fordel)
  • har viden om digital infrastruktur, gerne i national kontekst (er en fordel)
Vi tilbyder

  • et udfordrende job i en stor organisation med højt til loftet og fladt hierarki
  • mange eksterne samarbejdspartnere herunder kommuner og regioner
  • en dagligdag præget af højt tempo, skarpe deadlines, godt humør, engagement og en uformel omgangsform
  • kompetente og erfarne kolleger, der gerne samarbejder og deler viden
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • en sund arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, fokus på trivsel, sociale aktiviteter, flekstid, kantine- og frugtordning
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen og til besættelse snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og afhængig af erfaring og kvalifikationer. Ansættelsessted: Borups Allé i København N.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Rye Sørensen på 21 18 77 18.

Sammen med din ansøgning bedes du vedhæfte CV, eksamensbevis og andre relevante dokumenter.

Søg via linket senest fredag den 14. august 2026
Vi holder ansættelsessamtaler løbende og senest i uge 34.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Københavns Kommune

Borups Allé 2400

Vigtige datoer

Indrykket: 20 July 2026

Ansøgningsfrist: 14 August 2026

Kontaktperson

Mette Rye Sørensen

21 18 77 181

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling