WorkWithUs
close-button

Rekruttering Djursland

Er du vores næste tekniker med stærke hænder og skarp faglig indsigt i gear og gearkasser?

Aarhus

Geartekniker – Fastansættelse i Aarhus-området

Brænder du for mekanik og ved præcis, hvad der sker inde i et gear? Så er det dig, vi leder efter.

Her får du et job, hvor din faglige stolthed og dine erfarne hænder virkelig gør en forskel. Du træder ind i et dedikeret team af teknikere, der løser udfordringer, andre viger udenom – og du får lov til at mestre dit fag hver eneste dag.

Det er dig, vi leder efter

Du er uddannet mekaniker eller har tilsvarende baggrund – og du ved, hvad det vil sige at have styr på et gear fra inderst til yderst. Du har selv stået for hele processen: adskillelse, udskiftning af lejer, tandhjul og pakninger, slutmontage og test. Du er ikke bange for at rulle ærmerne op og komme til bunds i en opgave.

Du matcher profilen, hvis du:

  • Har solid erfaring med reparation af gear og gearkasser fra biler, lastbiler eller entreprenørmaskiner

  • Selvstændigt har stået for adskillelse, udskiftning og montage

  • Er systematisk, grundig og stolt af dit håndværk

  • Trives i et fagligt miljø med dygtige kollegaer

  • Har erfaring med elmotorer, generatorer eller pumper til industrien – det er et klart plus

Hvad du kommer til at lave

Du arbejder primært med reparation af gear og gearkasser på et velfungerende værksted. Men jobbet byder på mere end det – du vil også møde opgaver inden for reparation af elmotorer, generatorer og pumper til industrien. Ingen dag er helt ens.

Dine opgaver inkluderer:

  • Adskillelse og gennemgang af gear og gearkasser

  • Skift af lejer, tandhjul og pakninger

  • Slutmontage og test

  • Reparation og fejlsøgning af industritekniske maskiner

Hvad du får

  • Et fast job med faglig dybde og alsidige udfordringer

  • Et kompetent team, der tager kvalitet seriøst

  • Et arbejdsmiljø, hvor du kan se resultatet af dit arbejde

  • Opstart hurtigst muligt

Praktisk information

  • Lokation: Aarhus-området

  • Ansættelsesform: Fastansættelse

  • Opstart: Hurtigst muligt

Sådan søger du

Ansøg via linket:

https://RekrutteringDjursland.reqruiting.com/Pages/Application/Apply.aspx?id=28826

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

Brian Andersen📞 42 23 68 10 📧 bna@rekrutteringdjursland.dk🌐 www.rekrutteringdjursland.dk

Rekrutteringen varetages af Rekruttering Djursland.

Persondatapolitik (GDPR)

Når du sender din ansøgning og dit CV til os, giver du samtykke til, at vi må opbevare dine personoplysninger med henblik på denne rekrutteringsproces. Dine oplysninger behandles fortroligt og videregives kun til den rekrutterende virksomhed. Vi opbevarer dine oplysninger i op til 6 måneder, hvorefter de slettes. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os på bna@rekrutteringdjursland.dk.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/09/2026

Se job
Antal ledige jobs
870
Få flere jobtilbud
Array

Region Midtjylland

Sygeplejerske til Akut Psykiatrisk Modtagelse, Akutafdelingen, Aarhus Universitets Hospital

Aarhus

Sygeplejerske til Akut Psykiatrisk Modtagelse, Akutafdelingen, Aarhus Universitetshospital

Er du sygeplejerske, og ønsker du et spændende arbejde med akutte patientforløb, skiftede arbejdstider, hverdagsfri og indflydelse på egen vagtplan? Det er nu muligt at søge en stilling som sygeplejerske i Akut Psykiatrisk Modtagelse (APM) med tiltrædelse d. 1. september 2026 - eller efter aftale.  
 
Vi er en gruppe fagprofessionelle, der elsker at arbejde tværfagligt i modtagelsen af den akutte psykiatriske patient - og vi lykkes, når vi i fællesskab får vores patienter modtaget, vurderet, plejet og behandlet på et højt fagligt niveau.  Vi kan i APM tilbyde en uforudsigelig og spændende hverdag, hvor der aldrig er to dage, der er ens. 

APM er et unikt modtagelses- og observationsafsnit, som fungerer som en integreret del af vores samlede Akutafdeling. Vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper og specialer for at skabe individuelle og specialiserede patientforløb — herunder samspillet mellem somatik og psykiatri. Som sygeplejerske i APM er du ofte den første i mødet med den akutte psykiatriske patient, og du kommer til at spille en central rolle i vurderingen og planlægningen af det videre behandlingsforløb. APM har fem sengestuer til observation og akut behandling i op til 48 timer. 


Akutsygepleje i Akut Psykiatrisk Modtagelse indebærer: 

  • modtagelse, observation, pleje, behandling, indlæggelse, overdragelse og udskrivelse af patienter
  • en helhedsorienteret tilgang med fokus på ABCDE, triage (DEPT), TOKS og et stærkt sygeplejefagligt skøn
  • tæt tværfagligt samarbejde med psykiatere, akutmedicinske speciallæger, øvrige sygeplejersker i Akutafdelingen, primærsektor og sekretærer m.fl.  
  • fokus på høj kvalitet, evidensbaseret praksis, patientsikkerhed, uddannelse, udvikling og forskning
  • fokus på kommunikation, information, patient- og pårørendeinddragelse, patient- og pårørendeinvolvering samt dokumentation


Vi kan tilbyde: 

  • en veltilrettelagt introduktionsperiode
  • et skræddersyet oplærings- og introduktions program med tværfaglig introduktion, inddragelse af simulation- og færdighedstræning, følgedage med onboarding ansvarlige og læringssamtaler
  • mulighed for videreuddannelse inden for psykiatri, akutmedicin mm. 
  • et udfordrende og spændende job, som du selv kan have stor indflydelse på 
  • et arbejdsmiljø, hvor vi alle gør os umage for at højne den psykologiske sikkerhed, hvorved vi alle har mulighed for at udvikle os fagligt og personligt og som tværfaglig personalegruppe
  • en kollegagruppe med et stærkt socialt sammenhold
  • mulighed for at påvirke egen vagtplan (ønskeplan)
  • en højt specialiseret afdeling i rivende udvikling
  • mulighed for delestilling efter 1-2 år 

Fakta om afdelingen 

APM er et akut modtageafsnit med plads til 5 patienter, der enten kan have forværring af kendt psykiatrisk sygdom eller have nye psykiatriske tilstande. Fælles for patienterne er, at de alle har behov for akut psykiatrisk vurdering. APM modtager patienter i alle aldre. APM er en del af den samlede Akutafdeling, og vi hjælper hinanden på tværs.

Hele Akutafdelingen har et stort patient flow og modtager patienter fra et optageområde på 300.000 borgere. Akutafdelingen er med sine 300 ansatte, Danmarks største akutafdeling med Skadestue, Traumecenter, Akut Voksenmodtagelse, Akut Børnemodtagelse, Akut Psykiatrisk Modtagelse, Center for Voldtægtsofre, Hospitalsvisitation samt Akut- og Flowkoordination.   

Vi søger en sygeplejerskekollega, som:  

  • kan se sig selv som en aktiv del af sammenlægningen mellem psykiatri og somatik
  • ønsker at videreuddanne sig indenfor psykiatrisk sygepleje såvel som akutmedicin
  • er ivrig efter at lære, udfordre og udvikle sig selv fagligt og personligt
  • har lyst til at arbejde med uafklarede, akutte og kritisk syge patienter
  • vil gøre sig umage med at prioritere, koordinere og bevare overblikket i en travl hverdag
  • kan arbejde selvstændigt og se en styrke i tværfagligt samarbejde
  • har gode kommunikative og pædagogiske evner
  • ønsker at præge og udvikle sygeplejen med fokus på det gode patientforløb og patientinvolvering
  • vil være med til at udvikle en organisation på tværs af afsnit, specialer og faglighed
  • vil bidrage positivt til arbejdsmiljøet

Vi arbejder dag, aften og nat (ca. 10-12 vagter på fire uger).  

Vi arbejder i 8-timers vagter hver anden weekend i oplæringsperioden, og efterfølgende kan der ønskes 12-timers vagter hver tredje weekend.  

 

Ansættelsesprocessen:  
Ansøgningsfrist er torsdag d. 13. august 2026.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 34 og 35.
   


Hvis du vil vide mere 
Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås hos oversygeplejerske Katrine Horsman på telefon 2135 1828/katrhors@rm.dk eller tilsvarende oversygeplejerske Sedsel Klint Gustafsson på telefon 3044 4752/sedsfred@rm.dk.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation og en tilfredsstillende børneattest.  


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:17/06/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

Se job

Arcadia Aps

Administrations-, Booking- og Contentmedarbejder

Aarhus

Administrations-, Booking- og Contentmedarbejder

Arcadia Gastro er en cateringvirksomhed i vækst. Vi leverer madoplevelser til private og virksomheder ved events i hele Danmark.

I takt med at vores hjemmesider og platforme genererer flere leads og forespørgsler, søger vi nu en struktureret og selvstændig medarbejder, der kan blive en central del af den daglige drift — med ansvar for både kundehenvendelser, booking, administration og digitalt indhold.

Stillingen kan udføres remote eller fra vores kontor i Hasselager.

Dine primære opgaver

• Håndtering af kundehenvendelser via mail, telefon og kontaktformularer

• Rådgivning af kunder om koncepter, løsninger og praktiske forhold

• Booking af events og udarbejdelse af bookingaftaler

• Koordinering af kalendere, events og interne teams

• Opfølgning på leads og salgsrelaterede henvendelser

• Ad hoc-opgaver relateret til drift, planlægning og administration

• Udarbejdelse og redigering af tekster til hjemmesider, kampagner og koncepter

• Løbende opdatering og vedligeholdelse af hjemmesider

• Grundlæggende SEO-arbejde og optimering af eksisterende indhold

• Let håndtering af sociale medier, primært tekst og struktur

Vi forestiller os, at du

• Er struktureret, detaljeorienteret og arbejder selvstændigt

• Har erfaring med salg, kundeservice eller booking

• Har stærke skriftlige og mundtlige kommunikationsevner

• Er flydende på dansk i både skrift og tale

• Har gode engelskkundskaber — dette er en fordel, men ikke et krav

• Trives med mange henvendelser, deadlines og varierende opgaver

• Har interesse for events, service, madoplevelser og digital tilstedeværelse

• Kan skrive klart, professionelt og målrettet

• Har erfaring med hjemmesider, CMS eller grundlæggende SEO — eller lyst til at lære det

Vi tilbyder

• En central rolle i en virksomhed i vækst

• En varieret hverdag med ansvar og indflydelse

• Mulighed for at arbejde remote eller fra vores kontor i Hasselager

• Tæt samarbejde med virksomhedens ejere og beslutningstagere

• Et uformelt, men professionelt arbejdsmiljø

• Løn efter kvalifikationer

Ansøgning

Send CV og ansøgning til hello@arcadiagastro.dk.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Indrykket:16/06/2026

Ansøgningsfrist: 01/09/2026

Se job

Grow365.io ApS

Grow365.io søker en ambisiøs Account Manager til det norske markedet

Aarhus

Account Manager til Norge

Bli en del av Grow365.io i Aarhus

Grow365.io er et raskt voksende programvareselskap som hjelper B2B-bedrifter med å få nye kunder og åpne nye markeder gjennom vår AI- og automasjonssoftware. Vi samarbeider allerede med kunder som Jyllands-Posten, Kingspan, JKS og mange flere — og nå søker vi en ambisiøs Account Manager som vil være med på å styrke vår satsing på det norske markedet.

Som Account Manager får du ansvar for det norske markedet og blir en del av et ungt, energisk team i Aarhus, hvor salg, rådgivning og høy performance går hånd i hånd.

Om stillingen

I rollen som Account Manager får du ansvar for hele salgsprosessen — fra første kontakt til avtalen er på plass. Du kommer både til å booke møter, holde kundemøter online og rådgive potensielle kunder om hvordan Grow365.io kan skape vekst i deres virksomhet.

Du får en variert arbeidshverdag hvor du jobber med:

  • Oppsøkende salg via telefon, e-post, LinkedIn og Grow365.io

  • Møtebooking og kundemøter online

  • Behovsavklaring og rådgivning

  • Oppfølging og closing

  • Løpende sparring med ledelsen og teamet

Vi tilbyr

Hos Grow365.io får du muligheten til å bygge en sterk salgskarriere i et selskap med høye ambisjoner og stort vekstpotensial. Vi tilbyr blant annet:

  • Attraktiv provisjonsordning kombinert med fast grunnlønn

  • Gode utviklingsmuligheter — både faglig og personlig

  • En spennende rolle i et vekstorientert selskap

  • Profesjonelt utstyr og grundig opplæring

  • Et sterkt arbeidsmiljø med godt humør og høyt tempo

  • Lønn uten tak

  • Sosiale og faglige arrangementer gjennom året

Hvem er du?

Vi ser for oss at du er en person med energi, driv og lyst til å skape resultater. Du trives med kundekontakt, er god til å bygge relasjoner og motiveres av å jobbe målrettet mot tydelige mål.

Vi legger særlig vekt på at du:

  • Er sterk i dialog på telefon og raskt kan skape tillit

  • Jobber selvstendig og strukturert

  • Ikke er redd for å ta mange telefoner

  • Motiveres av resultater og performance

  • Er pliktoppfyllende og tar ansvar

  • Snakker og skriver flytende norsk

Det er en fordel om du har erfaring med salg, men det er ikke et krav. Det viktigste er innstillingen din, driven din og lysten til å utvikle deg.

Praktisk informasjon

Stillingen har base i Aarhus.

Har du spørsmål om stillingen, er du velkommen til å kontakte salgsdirektør Mads Thomsen på tlf. +45 50 42 04 78. Søknad sendes til mads@grow365.io.

Vi gleder oss til å høre fra deg.

Indrykket:16/06/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

Se job

Entreprise-Gruppen ApS

🇬🇱 TØMRER SØGES – HVORFOR NØJES MED ET JOB, NÅR DU KAN FÅ ET EVENTYR?

Aarhus

🇬🇱 TØMRER SØGES – HVORFOR NØJES MED ET JOB, NÅR DU KAN FÅ ET EVENTYR?

Nogle mennesker tager på ferie til Grønland.

Andre får løn for at være der.

Vi søger tømrere til Ilulissat, hvor du bliver en del af spændende byggeprojekter i helt særlige omgivelser.

🔨 Dine arbejdsopgaver

  • Nybyggeri

  • Renovering

  • Tømreropgaver af høj kvalitet

  • Samarbejde med dygtige kolleger

👷 Vi søger dig som

✅ Er uddannet tømrer

✅ Kan arbejde selvstændigt

✅ Har faglig stolthed

✅ Er klar på nye udfordringer

🎁 Hvad tilbyder vi?

🏠 Bolig efter aftale

✈️ Betalt op- og hjemrejse

💰 Løn efter kvalifikationer

📈 Faglig udvikling

🤝 Godt kollegaskab

🏔️ En oplevelse for livet

Det er ikke hver dag, man får mulighed for at kombinere arbejde med eventyr.

📞 Lyder det som noget for dig?

Kontakt Nicklas.

📞 49 90 21 38

✉️ nicklas@entreprisegruppen.com

Indrykket:16/06/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

Se job

CAREPOINT AARHUS - BACHE A/S

Mekaniker Søges til Carepoint Aarhus - Bache A/S

Aarhus

MEKANIKER SØGES til Volkswagen Service Viby –Carepoint Aarhus A/S

Vi søger en dygtig tekniker med sans for høj kvalitet. 

 Du bliveren del af et stærkt team, som hjælper vores kunder med alle typer af mekaniske

reparationer.

Som person er du en holdspiller, troværdig og pligtopfyldende.

Du er serviceminded,og formår, at præsentere dig både i tale og skrift. Vi lægger stor vægt på medarbejdertrivsel

og udvikling med fokus på respekt, kvalitet, engagement for hinanden og

det arbejde, vi leverer. Hvis du ønsker det, tilbyder vi gode muligheder for, at gøre

karriere og udbygge din erfaring.

D e t d a g l i g e a r b e j d e o m f a r t t e r b l. a.:

- Reparationer af mekanisk karakter

- Avanceret fejlsøgning og reparationer af VW  personbiler/varebiler SAMT SKODA.

- Reparationer af akutte fejl på kundernes biler

- Eftermontering af udstyr

Vi  forventer:

- At du er udlært tekniker  -  erfaring fra et autoriseret VW / AUDI / SKODA

. eller SEAT-værksted, er en fordel men ingen betingelse.

- At du er habil IT-bruger og god erfaring med "testere" samt el- og diagnose-udstyr

Vi tilbyder:

- Muligheden for at arbejde med et stærkt brand - Volkswagen og Skoda.

- Gode muligheder for efteruddannelse, stærkt fællesskab og gode kollegaer

- En varieret hverdag med skiftende arbejdsopgaver

Ti l t r æ d e l s e: Hurtigst muligt.

Vi vurderer ansøgninger løbende, og derfor opfordrer vi dig til, at søge stillingen

hurtigst muligt. Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning

via mail: ulbac@carepoint-aarhus.dk

Har du spørgsmål, så kontakt Ulrich Bache  på tlf. 20965200

Se evt. mere på: www.carepoint-aarhus.dk

Indrykket:16/06/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

Se job

Aarhus Kommune

Vokseværket søger uddannet pædagog til børnehaven efter sommerferien

Aarhus

Vokseværket søger en uddannet pædagog til en børnehavegruppe med 20 børn mellem 3-6 år..  Stillingen er som udgangspunkt på 37 t/ugen.
Vi holder løbende samtaler - og venter gerne på den rigtige, så skal du til eksamen, holde ferie, til festival eller andet inden start - så er vi glade, hvis du kan begynde den 1. september.    
Du bliver tilknyttet den ældste børnegruppe ”Raketterne”, så du skal have interesse for at arbejde med børn, der er i fuld gang med at forberede sig på skolelivet.  
I gruppen er – ud over dig – en pædagog, og en pædagogstuderende.  
Vokseværket er en integreret 0-6 års institution med 4 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper. 
Vi er et farverigt og levende hus med 25 medarbejdere og ca. 100 børn fordelt på fire etager.  
Legepladsen er god og udfordrende, og indendørs har vi gode rammer for det pædagogiske arbejde.   
  
Din profil  
Vi leder efter en kollega med erfaring (f.eks. fra praktik) og viden om 3-6 årige børn.  
Du skal være tålmodig, nærværende og lydhør over for børns initiativer og perspektiver og have en anerkendende tilgang til børn, forældre og kolleger.  
Du skal kunne skabe dig et godt overblik over børnegruppen, dagligdagens planlægning og udfordringer og have lyst til at være med til at udvikle Vokseværkets pædagogik.   
Du skal turde at diskutere pædagogik nysgerrigt og åbent og være god til at samarbejde med kolleger og forældre.  
Desuden skal du kunne se dig selv i et miljø, der er præget af høj faglighed og samtidig giver plads til skæve initiativer og sjove indfald, og som altid tager bestik af, hvad dagen kalder på.  
Du skal have bestået folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk svarende til FVU-trin 4.   
  
Derfor skal du vælge os  
I Vokseværket lægger vi vægt på at skabe plads til og respekt for børnenes leg, udviklende læringsmiljøer og en atmosfære præget af omsorg og nærvær.  
Kendetegnende for os er, at vi:  

  • er optagede af at videreføre en kultur, hvor forskellige faglige perspektiver og erfaringer kan drøftes og deles i et trygt samarbejde med det fælles formål at styrke den pædagogiske kvalitet  
  • hver dag arbejder med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn  
  • arbejder aktivt med vores læringsmiljøer og justerer vores praksis efter børnenes behov  
  • løbende drøfter samarbejde og værdier i personalegruppen, og vi prioriterer sparring og fælles og individuel forberedelsestid for at styrke faglige refleksioner og vidensdeling  
  • bestræber os på at være åbne og ærlige både i forhold til børn, forældre og kolleger  
  • har et godt samarbejdsklima med plads til selvstændighed, initiativer og spontanitet 
  • er en stor og mangfoldig institution med alle de ressourcer, det medfører, som samtidig formår at skabe den trygge base for børnene på etagerne.  

Løn og ansættelsesvilkår  
Løn og ansættelse efter gældende regler  
  
Vil du vide mere?  
Du kan læse mere om os på Vokseværkets hjemmeside og/eller ringe til pædagogisk leder Pernille Brandt på telefon 2069 9684.   
Du er også meget velkommen til at komme og hilse på os - ring gerne og aftal et besøg.  

Ansøgning  
Ansøgning og bilag sendes via funktionen ’Ansøg’.  
Ansøgningsfrist d. 16. august 2026.  
Vi holder løbende samtaler - og venter også gerne på det rigtige match.     

En del af Midtbyens Dagtilbud  
Vokseværket er én af Midtbyens Dagtilbuds ni afdelinger med næsten 600 børn.   
I dagtilbuddet er vi omkring 180 medarbejdere. Det betyder, at vi har mange forskellige ressourcer at trække på - til gavn for børnenes trivsel og udvikling.   
Vores børnesyn gør, at vi i det pædagogiske arbejde har fokus på at arbejde med læringsmiljøer, så alle børn har mulighed for deltagelse. Udviklingsarbejdet foregår dels på dagtilbudsniveau, hvor ressourcepersoner og ledere fra afdelingerne arbejder sammen, dels i afdelingerne hvor tiltag prøves af i praksis.   
Vi vægter fællesskabet i dagtilbuddet højt og holder derfor en pædagogisk lørdag for alle medarbejdere én gang årligt. Her tager et aktuelt emne op, som er relevant for alle afdelinger.      
Alle afdelinger har frokostordning og egne køkkener, hvor der hver dag produceres ernæringsrig, økologisk mad. Måltidet har stor pædagogisk betydning: Børnene præsenteres for meget forskellig mad og får gennem maden kendskab til årstiderne, højtider og traditioner.    
Midtbyens Dagtilbuds distriktsskole er Samsøgades Skole, som vi arbejder tæt sammen med – bl.a. i overgangen fra børnehave til skole.    

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Indrykket:16/06/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

Se job

Region Midtjylland

Fast stilling samt 1 års vikariat 37 t /uge som autoriseret psykolog søges til Enhed for OCD og Angst, AUH pr. 1. december 2026

Aarhus

Da 2 af vores dygtige psykologer skal på barsel, søger vi 2 psykologer til Enhed for Angst og OCD i henholdsvis fast stilling og 1 års vikariat.

Enhed for Angst og OCD er en del af Klinik for PTSD og Angst, som desuden omfatter Enhed for PTSD, inkl., veteraner samt Enhed for PTSD i Gødstrup.

Klinikken hører under Afdeling for Depression og Angst, AUH.

Enhed for Angst og OCD tilbyder specialiseret ambulant behandling til patienter med Angstlidelser, OCD og PTSD. 

Enheden har ca. 30 medarbejdere med en tværfaglig sammensætning, der arbejder som et stort team. Behandlingen består af udredning og psykoterapi (individuelt eller i gruppe), medikamentel behandling og monitorering af denne, samt fysioterapi. Psykologen arbejder tæt sammen med læger, sygeplejersker og fysioterapeuter.

Arbejdsområde

Psykologen skal primært varetage udredning og psykoterapeutisk behandling af patienter med angstlidelser, herunder OCD og PTSD inden for rammerne af de regionale behandlingspakker, men skal også kunne varetage yderligere differential diagnostik, hvor dette findes nødvendigt. 

 Vi ønsker en psykolog med

  • Autorisation
  • Erfaring med kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af målgruppen
  • Klinisk erfaring med psykopatologi/psykiatri
  • Erfaring med PSE
  • Evne til at arbejde selvstændigt
  • Gode samarbejdsevner

Vi kan tilbyde

  • Specialisering i psykoterapeutisk behandling af målgruppen
  • Oplæring i differential diagnostik i forhold til angstlidelser
  • Fagligt engagerede og dygtige kolleger
  • Et dynamisk miljø
  • En organisation i udvikling.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børne- og/eller straffeattest

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til
Ledende psykolog Tue Hartmann, tlf. 2460 5766 eller
Ledende fysioterapeut Lene Nyboe, tlf. 2015 8109.

Ansøgningsfrist d. 10. august 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes d. 12. august 2026 ml. 10.00-16.00

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:16/06/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

Se job

Arcadia Aps

Drifts- og Køkkenkoordinator (20-30 timer ugentligt)

Aarhus

Drifts- og Køkkenkoordinator (20-30 timer ugentligt)

Arcadia Gastro søger en praktisk og struktureret drifts- og køkkenkoordinator til vores produktionskøkken i Højbjerg.

Vi leverer catering til virksomheder og private arrangementer i hele Danmark, og vi søger nu en medarbejder, der kan være med til at sikre, at hverdagen i køkkenet fungerer effektivt og struktureret.

Stillingen kombinerer planlægning, koordinering og praktisk arbejde i køkkenet. Du bliver bindeleddet mellem planlægning og udførelse og får en vigtig rolle i at sikre, at events bliver gennemført professionelt og uden stress.

Stillingen er på 20-30 timer om ugen og er tidsbegrænset til cirka 1 år med opstart og oplæring fra august/september 2026.

Dine arbejdsopgaver

• Planlægning og koordinering af den daglige drift i køkkenet

• Planlægning af forberedelser til kommende events

• Pakning og klargøring af cateringordrer og eventudstyr

• Bestilling af råvarer og løbende varehåndtering

• Koordinering af køkkenhjælpere og ekstra personale i forbindelse med events

• Praktisk deltagelse i produktionen og forberedelser efter behov

• Sikre struktur, orden og et velfungerende produktionskøkken

• Diverse drifts- og ad hoc-opgaver

Vi forestiller os, at du

• Har erfaring fra køkken, catering, restaurant eller lignende

• Er struktureret og god til at skabe overblik

• Trives med både planlægning og praktisk arbejde

• Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar

• Er fleksibel og løsningsorienteret

• Har lyst til at være en central del af en mindre virksomhed i vækst

Vi tilbyder

• En varieret rolle med stor indflydelse på den daglige drift

• En kombination af koordinering, planlægning og praktisk arbejde

• Et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje

• Mulighed for at udvikle rollen i takt med virksomhedens vækst

• Arbejdssted i vores produktionskøkken i Højbjerg

• Løn efter kvalifikationer

Ansøgning

Send CV og en kort ansøgning til hello@arcadiagastro.dk.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Indrykket:16/06/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

Se job

Aarhus Kommune

Genopslag: Pædagog til børnehaven i Kongevellen – faglig, handlestærk og klar til at gøre en forskel

Aarhus

Er du en engageret og fagligt stærk pædagog, der trives i et tæt samarbejdende team - og som har mod på at tage initiativ i en hverdag i udvikling? Så er det måske dig, vi søger til vores børnehave i Kongevellen.

Om os

Kongevellen er en moderne, integreret daginstitution i Aarhus med fire vuggestuegrupper og 2 funktionsopdelte børnehavegrupper. Vi har lyse, indbydende lokaler, motorikrum, krea-rum, en stor tagterrasse og gode udearealer, som giver mulighed for varierede læringsmiljøer.

Du bliver en del af en stor personalegruppe på ca. 30 ansatte pædagoger, medhjælpere og ”madmor” i køkkenet – så kom og vær en del af et stærkt kollegialt fællesskab. Vi arbejder tæt sammen på tværs af grupper og etager med fælles fokusområder og pædagogiske forløb, så vi bruger hinandens ressourcer bedst muligt.

I Kongevellen har vi både en pædagogisk leder og en afdelingsleder, som sammen løser ledelsesopgaven og er tæt på hverdagen. Derudover har vi vores eget køkken med en dygtig ernæringsassistent, der hver dag laver lækker og indbydende mad til hele huset.

Børnehaven i Kongevellen er et levende, trygt og udviklende miljø for vores børnehavebørn. Vi arbejder med at skabe stærke børnefællesskaber, hvor alle børn får mulighed for at deltage, lege, lære og udvikle sig.

Børnehaven er funktionsopdelt hvor man organiserer sig i grupper, hvor vi både arbejder med faste relationer, struktur og fælles aktiviteter på tværs. Vi har fokus på at skabe en hverdag med genkendelighed, tydelige rammer og pædagogiske læringsmiljøer, der giver børnene gode deltagelsesmuligheder – både i leg, rutiner, aktiviteter og overgange.

Vi prioriterer et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og løfter opgaverne sammen. Vi holder jævnligt faglige møder, hvor vi reflekterer over praksis, planlægger det pædagogiske arbejde og justerer vores indsatser ud fra børnegruppens behov.

Det er vigtigt for os, at alle bidrager aktivt til den fælles faglige retning.

Om stillingen

Vi søger en pædagog, der:

  • Har en stærk faglighed og kan omsætte den til konkret praksis 
  • Er handlestærk og tager ansvar i hverdagen 
  • Trives i teamsamarbejde og bidrager aktivt til fælles refleksion 
  • Har blik for børnenes trivsel, udvikling, leg og deltagelsesmuligheder 
  • Kan skabe struktur, nærvær og tydelige rammer omkring børnegruppen 
  • Tør tage initiativ og være medskabende i en organisation i udvikling 
  • Har lyst til at arbejde med børnefællesskaber, sprog, leg og inkluderende læringsmiljøer 

En hverdag i forandring

Det seneste år har vi gennemgået organisatoriske forandringer. Vi er nået langt, men vi er fortsat i proces - og vi har brug for en kollega, der har lyst til at bidrage aktivt og konstruktivt til den videre udvikling.

Vi arbejder engageret med Dagtilbud for alle, som vi ser som en paraply, der omfavner den forandring, vi allerede er i gang med. Det betyder, at vi har fokus på inkluderende læringsmiljøer, stærke fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn.

I børnehaven betyder det blandt andet, at vi arbejder med voksenpositionering, struktur, overgange, legemiljøer og pædagogiske greb, der hjælper børnene ind i fællesskabet. Vi er optagede af, hvordan vi som voksne kan gå foran, ved siden af og bagved børnene – alt efter hvad situationen og børnegruppen kalder på.

Vi tilbyder

  • Et engageret og fagligt stærkt børnehaveteam 
  • Et tæt og forpligtende samarbejde i hverdagen 
  • En arbejdsplads med plads til refleksion og faglig udvikling 
  • Mulighed for at præge både praksis og den fortsatte organisatoriske udvikling 
  • En hverdag med fokus på fællesskab, struktur og deltagelsesmuligheder for alle børn 
  • En ledelse, der er tæt på praksis og optaget af fælles faglig retning 

Lyder det som noget for dig, så glæder vi os til at høre fra dig.

Ansættelsesvilkår

  • Stillingen er på 37 timer pr. uge.
  • Tiltrædelse: Snarest muligt (vi venter gerne på den rette kandidat).
  • Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Ansøgning

Send din ansøgning og dit CV senest fredag d. 31. juli 2026. Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.


Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at besøge os, er du meget velkommen til at kontakte:

  • Pædagogisk leder Anders Rosbak Trane på tlf. 21 82 23 76
  • Afdelingsleder Kamilla Sørensen på tlf. 21 46 26 90

Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde en ny kollega velkommen i vores hus, hvor faglighed, fællesskab og hjertevarme går hånd i hånd
 

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Indrykket:16/06/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

Se job

Region Midtjylland

Vil du som oversygeplejerske være med til at stå i spidsen for et højt specialiseret Nyfødt Intensiv Afsnit? AUH

Aarhus

Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital (AUH) søger en kompetent, visionær og forandringsparat oversygeplejerske til Nyfødt Intensivt afsnit, BU3. Der søges en leder med stærke relationelle, administrative og udviklingsorienterede kompetencer, som i tæt samarbejde med medarbejdere og ledelseskolleger kan bidrage til den fortsatte udvikling af afsnittets faglige kvalitet, patientforløb og arbejdsmiljø.

Du ansættes i sideordnet ledelse med en anden oversygeplejerske, og stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026.

"Et tillidsfuldt forhold mellem ledere og medarbejdere er vigtigt for at kunne drive en arbejdsplads, hvor medarbejderne bruger deres kompetencer, udvikler sig og trives”.

BU3 er et afsnit i stor trivsel, kendetegnet ved høj faglig kvalitet, kontinuerlig udvikling og et struktureret oplæringsforløb, der understøtter både nye og erfarne sygeplejerskers kompetenceudvikling. Samtidig har vi et kommende strategisk fokus på arbejdet med E-dok og EPJ, hvor du som oversygeplejerske får en central rolle i at sikre høj kvalitet i dokumentation og patientsikkerhed.

Om afsnittet
I BU3 indlægges (ekstremt) for tidligt fødte og intensivt syge nyfødte op til 3 måneder. Afsnittet tilbyder tidligt hjemmeophold (THO), har eget ambulatorie tilknyttet samt varetager al intensiv behandling og transport af nyfødte i Region Midtjylland. Afsnittet har et tæt samarbejde med øvrige afsnit i Børn og Unge samt Kvindesygdomme og Fødsler på AUH og på Regionshospital Horsens. 

Ligeledes har vi et tæt regionalt samarbejde med øvrige neonatalafsnit i regionen. Der er et stort flow og stor variation i kompleksiteten af forløbene. Forløbene varierer fra få timer til mange måneders indlæggelse.

I BU3 arbejder vi målrettet ud fra NIDCAP-principperne og Family-Centered Care tilgangen. Vi vægter det gode arbejdsmiljø, tværfaglighed og inddragelse af forældrene højt. I BU3 yder vi højtspecialiseret og teknisk sygepleje, og vi fokuserer på kompetenceudvikling af sygeplejersker. Afsnittet har stor forskningsaktivitet, som alle faggrupper faciliterer.

I afsnittet er der ca. 120 sygeplejersker – både meget erfarne og nyere kolleger. Den stigende kompleksitet i neonatologien stiller krav til tydelig ledelse med fokus på kompetencer og ressourcer.  

Du skal lede afsnittet i fællesskab med de tre øvrige funktionsledere i afsnittet; den anden oversygeplejerske, den ledende overlæge samt afsnittets professor.

Du bliver en del af lederteamet i Børn og Unge, der består af oversygeplejersker, ledende overlæger, sundhedsadministrativ leder, forskningsleder, professorer og afdelingsledelsen.

Om afdelingen
Børn og Unge på AUH er en universitetsafdeling, der behandler børn og unge i alderen 0-17 år. Vi er samtidig en af landets største børn- og ungeafdelinger med 71 senge, 6.500 indlæggelser og mere end 25.000 ambulante besøg årligt. Børn og Unge omfatter 15 pædiatriske fagområder, hvor en eller flere højtspecialiserede funktioner varetages inden for hvert fagområde. 

Afdelingen er organiseret i tre kliniske afsnit – BU1, BU2, og Nyfødt Intensiv afsnit BU3. Hvert afsnit rummer sengeafsnit og tilhørende klinikker, hvor den ambulante aktivitet foregår.

Ligeledes behandler afdelingen også børn og unge med kirurgiske problemstillinger, hvor det er de kirurgiske afdelinger, der har behandlingsansvaret. Vi er en afdeling med mange snitflader og samarbejdspartnere.

I Børn og Unge lægges der vægt på høj kvalitet i pleje og behandling af patienterne, og visionen er at være førende inden for alle fagområder.

Vores ambition er inden for en årrække at etablere et Børn og Unge Hospital på AUH. Dette strategiske og visionære arbejde er påbegyndt, og du vil som en del af ledergruppen i Børn og Unge blive en vigtig del af den fremadrettede proces.

Læs mere om afsnittet og Børn og Unge her 

Om stillingen
Vi søger en udviklingsorienteret oversygeplejerske, der brænder for ledelse og kan sikre en stabil, effektiv og veldokumenteret drift – også i en hverdag præget af hyppige forandringer. Du får en central rolle i den daglige ledelse, hvor du sammen med den øvrige funktionsledelse arbejder målrettet med planlægning, ressourceudnyttelse og opfølgning i en kompleks og dynamisk organisation. Klinisk erfaring er vigtig, og erfaring med, eller interesse for, det neonatale eller pædiatriske område er en fordel.

Du bliver en del af et engageret lederteam og skal, i tæt samarbejde med øvrige funktionsledere og tværfaglige samarbejdspartnere, stå i spidsen for et afsnit med dedikerede medarbejdere, der yder pleje og behandling af høj kvalitet til børn og deres familier.

Stillingen kræver høj grad af forandringsparathed. Du skal kunne navigere i en uforudsigelig hverdag, hvor belægningen kan ændre sig markant, og hvor beslutninger ofte skal revurderes og tilpasses hurtigt. Du formår at skabe overblik under pres og træffe kvalificerede beslutninger med afsæt i både data og faglig viden.

Som leder arbejder du struktureret og databaseret og sikrer høj kvalitet i dokumentation, patientsikkerhed og overholdelse af gældende krav. Samtidig skaber du retning og følgeskab gennem en tydelig, inddragende og engagerende ledelsesstil.

Du er med til at sikre

  • høj kvalitet i dokumentation, patientsikkerhed og overholdelse af gældende krav
  • stabil, effektiv drift med stærkt fokus på planlægning, ressourceudnyttelse og løbende opfølgning 
  • databaseret ledelse med overblik i en kompleks og foranderlig hverdag
  • velfungerende tværfagligt samarbejde
  • en kultur præget af udvikling, forskning, uddannelse og psykologisk sikkerhed
  • hurtig tilpasning af drift og bemanding ved ændringer i belægning – med evne til løbende at revurdere beslutninger.

Vi lægger vægt på, at du

  • har ledelseserfaring – gerne suppleret med lederuddannelse
  • har stærke administrative og organisatoriske kompetencer
  • er forandringsparat og trives i en hverdag med skiftende krav og hurtige prioriteringer
  • kan revurdere beslutninger hurtigt og sikkert, når situationen ændrer sig
  • er nysgerrig og har lyst til at arbejde i et komplekst, højtspecialiseret område
  • leder med ordentlighed, rummelighed og inddragelse – og samtidig tør træffe beslutninger
  • har stærke samarbejds- og relationelle evner og kan skabe følgeskab
  • er udviklingsorienteret og innovativ.

Vi tilbyder

  • mulighed for, i makkerskab, at lede et afsnit med visioner og mål for sygeplejen og behandling af højtspecialiserede patientforløb
  • tværfagligt lederskab sammen med den ledende overlæge/afsnitskoordinerende overlæge
  • et afsnit der er en del af en stor universitetsafdeling  
  • et velfungerende lederteam i Børn og Unge
  • mentormøder med lederkollegaer
  • introduktion og supervision for nyansatte ledere på AUH.

Se desuden "Ledelsesgrundlag for Aarhus Universitetshospital" her. 

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at henvende dig til chefsygeplejerske Lone Fredensborg på tlf. 5150 0194. 

Ansøgningsfrist d. 8. august 2026.

Første samtalerunde afholdes d. 12. august 2026 (ml. kl. 11.30-16). Eventuel anden samtalerunde afholdes d. 25. august 2026. 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:15/06/2026

Ansøgningsfrist: 08/08/2026

Se job

Pages

Forside Resultater Jobannonce

Pædagogmedhjælper søges

Fribørnehaven Sneglehuset, Holstebro

Engageret og erfaren pædagogmedhjælper, der brænder for det gode børnefællesskab. Sneglehuset i Ulfborg søger en erfaren pædagogmedhjælper ca. 30 timer om ugen, med primært arbejde i børnegrupper hvor alderen er 2-4 år. Vi søger en erfaren pædagogmedhjælper på ca. 30 timer der har øje for udvikling ...
favourite-job-icon Gem

Er du vores næste tekniker med stærke hænder og skarp faglig indsigt i gear og gearkasser?

Geartekniker – Fastansættelse i Aarhus-området

Brænder du for mekanik og ved præcis, hvad der sker inde i et gear? Så er det dig, vi leder efter.

Her får du et job, hvor din faglige stolthed og dine erfarne hænder virkelig gør en forskel. Du træder ind i et dedikeret team af teknikere, der løser udfordringer, andre viger udenom – og du får lov til at mestre dit fag hver eneste dag.

Det er dig, vi leder efter

Du er uddannet mekaniker eller har tilsvarende baggrund – og du ved, hvad det vil sige at have styr på et gear fra inderst til yderst. Du har selv stået for hele processen: adskillelse, udskiftning af lejer, tandhjul og pakninger, slutmontage og test. Du er ikke bange for at rulle ærmerne op og komme til bunds i en opgave.

Du matcher profilen, hvis du:

  • Har solid erfaring med reparation af gear og gearkasser fra biler, lastbiler eller entreprenørmaskiner

  • Selvstændigt har stået for adskillelse, udskiftning og montage

  • Er systematisk, grundig og stolt af dit håndværk

  • Trives i et fagligt miljø med dygtige kollegaer

  • Har erfaring med elmotorer, generatorer eller pumper til industrien – det er et klart plus

Hvad du kommer til at lave

Du arbejder primært med reparation af gear og gearkasser på et velfungerende værksted. Men jobbet byder på mere end det – du vil også møde opgaver inden for reparation af elmotorer, generatorer og pumper til industrien. Ingen dag er helt ens.

Dine opgaver inkluderer:

  • Adskillelse og gennemgang af gear og gearkasser

  • Skift af lejer, tandhjul og pakninger

  • Slutmontage og test

  • Reparation og fejlsøgning af industritekniske maskiner

Hvad du får

  • Et fast job med faglig dybde og alsidige udfordringer

  • Et kompetent team, der tager kvalitet seriøst

  • Et arbejdsmiljø, hvor du kan se resultatet af dit arbejde

  • Opstart hurtigst muligt

Praktisk information

  • Lokation: Aarhus-området

  • Ansættelsesform: Fastansættelse

  • Opstart: Hurtigst muligt

Sådan søger du

Ansøg via linket:

https://RekrutteringDjursland.reqruiting.com/Pages/Application/Apply.aspx?id=28826

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

Brian Andersen📞 42 23 68 10 📧 bna@rekrutteringdjursland.dk🌐 www.rekrutteringdjursland.dk

Rekrutteringen varetages af Rekruttering Djursland.

Persondatapolitik (GDPR)

Når du sender din ansøgning og dit CV til os, giver du samtykke til, at vi må opbevare dine personoplysninger med henblik på denne rekrutteringsproces. Dine oplysninger behandles fortroligt og videregives kun til den rekrutterende virksomhed. Vi opbevarer dine oplysninger i op til 6 måneder, hvorefter de slettes. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os på bna@rekrutteringdjursland.dk.

Om virksomheden

Rekruttering Djursland

Aarhus, 8210 Aarhus V

Vigtige datoer

Indrykket: 23 Juli 2026

Ansøgningsfrist: 17 September 2026

Kontaktperson

Brian Nørdam Andersen

bna@rekrutteringdjursland.dk

Telefonnr.: 42236810

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet
Valgt stilling