WorkWithUs
close-button

Rekruttering Djursland

Er du vores næste tekniker med stærke hænder og skarp faglig indsigt i gear og gearkasser?

Aarhus

Geartekniker – Fastansættelse i Aarhus-området

Brænder du for mekanik og ved præcis, hvad der sker inde i et gear? Så er det dig, vi leder efter.

Her får du et job, hvor din faglige stolthed og dine erfarne hænder virkelig gør en forskel. Du træder ind i et dedikeret team af teknikere, der løser udfordringer, andre viger udenom – og du får lov til at mestre dit fag hver eneste dag.

Det er dig, vi leder efter

Du er uddannet mekaniker eller har tilsvarende baggrund – og du ved, hvad det vil sige at have styr på et gear fra inderst til yderst. Du har selv stået for hele processen: adskillelse, udskiftning af lejer, tandhjul og pakninger, slutmontage og test. Du er ikke bange for at rulle ærmerne op og komme til bunds i en opgave.

Du matcher profilen, hvis du:

  • Har solid erfaring med reparation af gear og gearkasser fra biler, lastbiler eller entreprenørmaskiner

  • Selvstændigt har stået for adskillelse, udskiftning og montage

  • Er systematisk, grundig og stolt af dit håndværk

  • Trives i et fagligt miljø med dygtige kollegaer

  • Har erfaring med elmotorer, generatorer eller pumper til industrien – det er et klart plus

Hvad du kommer til at lave

Du arbejder primært med reparation af gear og gearkasser på et velfungerende værksted. Men jobbet byder på mere end det – du vil også møde opgaver inden for reparation af elmotorer, generatorer og pumper til industrien. Ingen dag er helt ens.

Dine opgaver inkluderer:

  • Adskillelse og gennemgang af gear og gearkasser

  • Skift af lejer, tandhjul og pakninger

  • Slutmontage og test

  • Reparation og fejlsøgning af industritekniske maskiner

Hvad du får

  • Et fast job med faglig dybde og alsidige udfordringer

  • Et kompetent team, der tager kvalitet seriøst

  • Et arbejdsmiljø, hvor du kan se resultatet af dit arbejde

  • Opstart hurtigst muligt

Praktisk information

  • Lokation: Aarhus-området

  • Ansættelsesform: Fastansættelse

  • Opstart: Hurtigst muligt

Sådan søger du

Ansøg via linket:

https://RekrutteringDjursland.reqruiting.com/Pages/Application/Apply.aspx?id=28826

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

Brian Andersen📞 42 23 68 10 📧 bna@rekrutteringdjursland.dk🌐 www.rekrutteringdjursland.dk

Rekrutteringen varetages af Rekruttering Djursland.

Persondatapolitik (GDPR)

Når du sender din ansøgning og dit CV til os, giver du samtykke til, at vi må opbevare dine personoplysninger med henblik på denne rekrutteringsproces. Dine oplysninger behandles fortroligt og videregives kun til den rekrutterende virksomhed. Vi opbevarer dine oplysninger i op til 6 måneder, hvorefter de slettes. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os på bna@rekrutteringdjursland.dk.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/09/2026

Se job
Antal ledige jobs
870
Få flere jobtilbud
Array

Region Midtjylland

Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator søges til Urinvejskirurgisk Klinik – Horsens, AUH

Aarhus

Er du vores nye blæksprutte med overblik, smil og sans for mennesker?

Har du lyst til et job, hvor to dage sjældent er ens? Hvor du både er afdelingens ansigt udadtil, den, der får hverdagen til at glide, og en vigtig sparringspartner for både patienter og kolleger? Så læs endelig videre.

Vi søger en lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til vores satellit i Horsens. Vi hører organisatorisk til Urinvejskirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, men i Horsens har vi vores egen lille enhed, hvor vi løfter i flok og kender hinanden godt.

Lige nu er vi 2,5 sekretærer i Horsens. På grund af en flytning og nye ekstra opgaver (bl.a. skrankefunktion), har vi brug for endnu en god kollega, der har lyst til at blive en del af vores hverdag.

Hvem er vi?

Vi er en afdeling med højt fagligt niveau, masser af samarbejde og en uformel omgangstone. Selvom vi er en satellit, er vi en vigtig del af patientforløbene, og vi gør os umage – både over for patienterne og over for hinanden.
Vi tror på, at en god arbejdsdag består af faglighed, hjælpsomhed, grin i kaffepausen og kolleger, der altid er klar til at give en hånd med, når det brænder på.

Hvad kommer du til at lave? 
Kort sagt: lidt af det hele. 

Du bliver blandt andet ansvarlig for:

  • At tage imod patienter i skranken med et smil og skabe en tryg og imødekommende oplevelse.
  • Telefonbetjening og koordinering.
  • Administrative sekretæropgaver (skriv, fejllister, booking mm)
  • At understøtte sygeplejerskerne med forskellige praktiske og administrative opgaver.
  • At bidrage til, at hverdagen hænger sammen – også når planen ændrer sig.

Du bliver med andre ord en vigtig del af maskinrummet. Den, der får tandhjulene til at dreje rundt, og som ofte ser løsninger, før andre opdager udfordringerne.

Hvem er du?
Du er uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator.

Men mindst lige så vigtigt er det, at du:

  • møder mennesker med et smil og naturlig imødekommenhed
  • trives med mange forskellige opgaver i løbet af dagen
  • kan bevare overblikket, når telefonen ringer, patienten står i skranken, og en kollega lige har brug for din hjælp
  • arbejder selvstændigt, men elsker at være en del af et team
  • er nysgerrig, fleksibel og har lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Hvad kan vi tilbyde?
Hos os bliver du en del af en lille sekretærgruppe, hvor vi hjælper hinanden og har stor tillid til hinandens kompetencer.

Vi tilbyder blandt andet:

  • en varieret hverdag med stor kontakt til både patienter og kolleger
  • en arbejdsplads med høj faglighed og plads til grin
  • gode kolleger, der gerne deler viden og hjælper hinanden
  • mulighed for at være med til at præge udviklingen af vores funktion i Horsens
  • en arbejdsplads, hvor din indsats bliver set og værdsat.

Skal du være en del af holdet?
Hvis du kan se dig selv i rollen, vil vi meget gerne høre fra dig.

Vi glæder os til at møde dig – og måske er det netop dig, der bliver vores nye kollega. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte sundhedsadministrativ leder Winnie Nielsen på tlf. 3063 0339. 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

Se job

Job & Virksomhedsservice

Er du kvinde med lyst til at blive personlig hjælper med vægt på det praktiske og i dejlige omgivelser?

Aarhus

Job og Virksomhedsservice

Stillingen er under BPA-ordningen som stillinger opsat af Handicapformidlingen, BPA Support og Duos.

I Højbjerg, på hverdage kl. 8 - 17. Fuldtid med 4 faste vagter om ugen eller evt. delt på 2 stillinger af hver 2 faste vagter om ugen, men du skal kunne være fleksibel.

Jeg er kvinde primo 60’erne, usynligt fysisk handicappet men bl.a skade i skuldre og ryg efter trafikulykke og har tidligere gjort alt det selv, jeg nu har brug for din hjælp til. Har eget hus og have, er vegetar, har en udvikling æstetisk sans, er skabende, intellektuel og nysgerrig, har behov for orden og styr på tingene. Da tid for mig er lig med brug af kræfter, er det vigtigt, at du kan arbejde i et frisk tempo. Jeg bor tæt på Aarhus C og søger en hjælper, der ikke har lang transporttid.

Er du opmærksom på dine omgivelser, har god situationsfornemmelse og kan tage ansvar?

Er du god til at samarbejde som to tandhjul, der griber ind i hinanden, modtage information, forstå, huske og udføre instruktioner præcist? Kan du skifte mellem at være afventende og være handlekraftig - og vil du være tilpas med rollen som udfører for mig?  Er du velbegavet og har god krops- og finger-motorik -  er du visuel, kan se løsninger, er god til at overskue en situation og flere opgaver samtidig, har god koncentrationsevne, kan handle rationelt og effektivt og bruger dine øjne?

Kan du lide at bruge din krop og dine hænder til praktisk arbejde, at bage og lave grøn mad efter special-opskrifter, gøre rent og hænge vasketøj op med klemmer på tørresnor m.m. efter behov, være kreativ med dine hænder og være udendørs?

Nyder du et rent hus, orden og smukke omgivelser såvel inde som ude? Kan du lide at tage fat og lære nyt?

Har du prøvet at hjælpe med hårvask og  påklædning?

Det er desuden afgørende, at du er velfungerende og præcis i alle former for kommunikation - mundtligt i forståelse, feedback og beskrivelse - skriftligt i hånden og på computer, herunder at du også har rigtig gode It-kompetencer og overblik, kan fungere som sekretær i mange opgaver og kan bruge Android smartphone og pc med Microsoft Office.

Du skal være ikke-ryger,  minimum ca. 170 cm høj og mødestabil.

Jeg er smilende, opmærksom, reflekterende - og er du med på at gensidig god, klar og ærlig kommunikation er afgørende - og er du i god fysisk som mental form, kontakt med dig selv med gåpåmod og godt humør - så vil jeg meget gerne høre fra dig. Jeg kan tilbyde et alsidigt og udfordrende job i dejlige omgivelser og meget gerne en længerevarende ansættelse.

Praktisk info:

Løn 159,94 kr. i timen

Skriv en længere ansøgning i Word eller PDF, hvor du beskriver dig selv, hvad der har formet dig og betyder noget for dig, hvorfor du søger stillingen, hvilke erfaringer,  kvalifikationer og interesser du har med dig fra alt i din tilværelse der matcher mine praktiske behov, samt din skolegang, uddannelse, ansættelser herunder også frivilligt arbejde i et CV med foto.

Oplys desuden:

Din alder og højde, din husstand (om du bor med kæreste/mand/børn).

Din fysiske adresse og dit mobilnummer - vær opmærksom på at blive kontaktet ved opkald!

Transport til arbejde hos mig; cykel eller bil?

Skriv om du søger fuldtids- eller deltids-stillingen, hvilke ugedage du kan arbejde i det oplyste tidsrum og evt. yderligere.

Hvornår du kan starte, om du har andre planer for fremtiden eller ønsker en flerårig ansættelse.

Send til lahjaelper@gmail.com

Jeg tager løbende kontakt / afholder samtaler. Søg derfor gerne snarest. Opslaget vil blive fjernet, når den rette er fundet.

Med venlig hilsen

Line

Ansøgningsfrist 10. august 2026

Ansættelsesdato 31. august 2026, - evt. med start oplæring i ugen før

Fastansættelse

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

Se job

Aarhus Kommune

Skal du med på holdet – vi mangler en brik i det faglige puslespil til vores lille oase. Børnehaven Åby søger en pædagog (37 timer) med start torsdag d. 1.okt 2026.

Aarhus

Kan du gribe børnenes initiativer og er du udstyret med en høj faglighed, som du med selvfølgelighed sætter i spil? Kan du spille andre gode og bidrage til husets trivsel, SÅ er det dig vi mangler for at supplere vores lille alsidige personalegruppe. 

Om jobbet:

Vi er en lille børnehave med hyggelige og hjemlige rammer beliggende i et villakvarter i Åbyhøj. Børnehaven har mange små rum, som giver mulighed for mange forskellige lege rundt i huset. 

Vi er en faglig engageret, nysgerrig og reflekterende personalegruppe med målet om at ”ingen børn er tilfældigt heldige”. Det betyder, at vi er opmærksomme på hvilke kompetencer vi hver især besidder og hvordan vi kan ”drysse” på alle børn. Vi arbejder tæt sammen på tværs af stuer og årgange, med fokus på kerneopgaven. 

Vi arbejder temabaseret og hele huset arbejder med det samme tema. På den måde summer huset af det, vi er optaget af og skaber sammenhæng på tværs af stuerne og et fælles tredje for alle børn og voksne. 

Vi elsker at tage på tur, hvad end det er på gåben i nærmiljøet, med de gule busser eller dagtilbuddets bus, så er vi klar. Vi har minimum en tur om ugen pr. stue. 

I dagtilbuddet arbejder vi med fælles on-boarding, som du vil blive en del af, fordi vi tror på, at en grundig introduktion til både opgaven i huset og Dagtilbuddet er vigtigt for, at du bedst kan løse din opgave. Vi stræber efter at alle pædagoger i dagtilbuddet får Marte Meo grunduddannelsen, som tilbydes af dagtilbuddets Marte Meo vejleder. Derudover har vi en mentor ordning i vores hus, hvor du vil blive taget godt i mod og sat godt ind i den pædagogiske dagligdag. 

Din profil

Vi søger en pædagog, hvor fagligheden er høj og hvor engagement og ansvarlighed går hånd i hånd. Vi søger en, som ønsker at bidrage til udviklende rammer for børnenes trivsel, lyst til leg og læring og være medskaber af et godt arbejdsmiljø.

Du skal have børnefællesskabet for øje, men samtidig have et blik for det enkelte barn.  Du skal kunne se dig selv som en bærende del i at kvalificere læringsmiljøerne, skabe tryghed og nærvær i hverdagen for børnene med en anerkendende og rolig tilgang, 

Vi ønsker os en som:

  • Har et godt overblik og kan skabe struktur og gode rammer for børnene.
  • Har mod på at arbejde systematisk med handleplaner, hvilket forudsætter at du er velformuleret skriftligt og mundtligt og kan være konkret i dine beskrivelser.
  • Har lyst til at gå med i barnets leg.
  • Kan følge barnets initiativer og tænke faglighed ind i dagligdagens rutiner.
  • Er handlekraftig, stabil og formår at se børneperspektivet i det du gør.
  • Er relations kompetent og har nærvær og leg som vigtigt fundament i din praksis.
  • Er opsøgende og inddragende både ift. børn, forældre og kollegaer.
  • Er nysgerrig på og kan reflektere over egen og andres praksis.
  • Har gode samarbejdsevner, kan arbejde selvstændigt og kan tage initiativ i hverdagen.
  • Vil være en del af et hus, som løfter i flok.

Derfor skal du vælge os

Vi er et hus med en stabil personalegruppe, som har fokus på kerneopgaven. Vi prioriterer at arbejde i mindre grupper og være med i børnenes leg. Vi har en professionel og humoristisk kultur, men vigtigste fokus er kerneopgaven og de gode faglige snakke. 

  • Vi er altid nysgerrige og klar på at udvikle vores pædagogiske praksis ud fra hvad børnegruppen kalder på.
  • Vi har ambitioner på alle børns vegne og vægter deltagelsesmuligheder for alle børn højt.
  • Vi har for øje at skabe udviklende øjeblikke med og for alle børn.
  • Vi er rummelige, hjælper hinanden og har en stor ”ja hat” på hver dag.
  • Vi vægter et godt arbejdsmiljø højt, og gør en dyd ud af at mødes i sociale sammenhænge.

Vi er forskellige, men det er noget vi sætter pris på, og sammen er vi er stærkt hold. Vi er et stærkere læringsfællesskab! 

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: Fuldtid

Der er tale om en fast stilling på 37 timer.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Du kan læse mere om dagtilbuddet og Børnehaven Åby på vores hjemmeside: Børnehaven Åby

Du er også velkommen til at kontakte pædagogisk leder Hildigunn Egholm på hie@aarhus.dk eller på tlf. 20597402


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  16-08-2026
 
Vi indkalder og holder løbende ansættelsessamtaler.

Forventet ansættelse 1.10.26 eller snarest derefter.

Om os

Børnehaven Åby en lille børnehave normeret til 44 børn fordelt på 2 stuer. Vi prioriterer faglighed og derfor har vi flere uddannede personaler. Vi er 4 uddannede personaler udover den pædagogiske leder, som også har timer i huset. Derudover har vi en medhjælper og en sporskiftestuderende. Vi har vores skønne oase for enden af rækken med huse på vejen. Vi er et hus med mange døre og rum, hvilket giver rig mulighed for mange lege på en gang. Børnene har en stue de er knyttet til, men vi arbejder rigtig meget på tværs af huset. Alle voksne har kendskab til alle børn og deres familie. Vi har en overskuelig legeplads, som rummer mange redskaber og egenskaber, som både lægger op til fordybelsesleg, men også fysisk udfoldelse.
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

Se job

Aarhus Kommune

Er du pædagogen, der ser muligheder frem for begrænsninger – og følger børnene hele vejen?

Aarhus

Så har vi en fast pædagog stilling på 37 timer ugentligt i børnehaven Skærgården fra 1. september 2026 eller snareste derefter. 

Skærgården er en afdeling i Skæring Sølyst Dagtilbud, som består af 11 institutioner.

Vi søger en engageret og fagligt stærk pædagog til vores børnehave. Du skal sammen med 4 pædagoger og to pædagogmedhjælper være med til at planlægge, udvikle og gennemføre den pædagogiske praksis med fokus på børnenes trivsel, læring, udvikling, leg og dannelse.

Hos os er legen, relationerne og fællesskabet omdrejningspunktet for børnenes læring og udvikling. Vi prioriterer nærvær, høj faglighed, refleksion og løbende opfølgning på vores pædagogiske praksis.

Vi er et hus, hvor vi tager ansvar for vores kerneopgave. Når vi oplever udfordringer omkring et barn, en børnegruppe, relationer eller vores pædagogiske praksis, handler vi. Vi lader ikke tingene stå til, men arbejder nysgerrigt, vedholdende og løsningsorienteret, indtil vi finder den rette vej. Det gør vi i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med både kolleger, forældre og relevante samarbejdspartnere.

Du bliver en del af et team på syv medarbejdere, hvor vi vægter fællesskab, åben dialog, høj faglig sparring og en uformel omgangstone. Vi brænder for at gøre en positiv forskel for hvert enkelt barn og for fællesskabet som helhed. Vi forventer ikke at du har alle svarene, men vi forventer, at du er nysgerrig, tager ansvar og bidrager aktivt til at finde løsninger sammen med dine kolleger. 

Din profil

Vi søger en engageret og fagligt kompetent pædagog, som brænder for det gode børneliv, og som:

  • Har særlig interesse for arbejdet i børnehaven.
  • Kan skabe nærvær og deltagelsesmuligheder for både det enkelte barn og børnefællesskabet.
  • Møder børn, forældre og kolleger med respekt, anerkendelse og troværdighed.
  • Gerne kan bidrage med sang, musik eller kreative aktiviteter – måske spiller du et instrument.
  • Er fagligt velfunderet og kommunikerer tydeligt og anerkendende.
  • Kan give og modtage faglig sparring og feedback.
  • Kan bevare overblikket i en travl hverdag.
  • Har pædagogiske visioner og omsætter dem til meningsfulde aktiviteter og læringsmiljøer.
  • Trives med udeliv, bevægelse og motoriske aktiviteter.
  • Ser mulighederne og de gode historier i hverdagen.
  • Har lyst til at være en del af både Skærgården og det samlede fællesskab i Skæring Sølyst Dagtilbud.
  • Er nysgerrig og handlekraftig og tager medansvar, når vi sammen skal finde løsninger på de udfordringer, vi møder.

Derfor skal du vælge os

  • En arbejdsplads, hvor samarbejde, trivsel og faglighed går hånd i hånd.
  • Stor indflydelse på egen og fælles pædagogisk praksis.
  • En kultur præget af åbenhed, tillid og plads til nye idéer og initiativer.
  • Dygtige, engagerede og hjælpsomme kolleger.
  • Et stærkt fokus på faglig udvikling, refleksion og læring.
  • Løbende faglig sparring og feedback.
  • En arbejdsplads med højt til loftet, humor og en imødekommende atmosfære.
  • Et tæt og aktivt forældresamarbejde med engagerede familier.
  • Mulighed for efter- og videreuddannelse.
  • Et arbejdsmiljø, hvor vi løfter i fællesskab og tager ansvar for hele huset.
  • En personalegruppe hvor der er stor forskellighed. 
  • Vi er et dagtilbud med høje faglige ambitioner. 

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 37 timer.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
For yderligere oplysninger er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Judith Midtgaard jucmm@aarhus.dk. 


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: den 9. august 2026.

Vi udvælger kandidater til samtale den 13. august 2026 og vi afholder samtaler den 17. august 2026


Om os
Skærgården er en 0-6 års integreret institution med 24 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Vi er en del af Skæring Sølyst Dagtilbud, som består af 12 afdelinger.

Skærgården ligger i Skæring, (Skæring Parkvej 544) hvor der er busforbindelse med både de blå busser og linje 17. Fra Park alle tager det de blå busser 28 minutter og linje 17, 32 minutter at komme til Skæring. 

Vi er opdelt i 2 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper. Vi har en dagligdag med kreative aktiviteter/ sang/bevægelse/musik og et læringsmiljø, som vi er bevidste om, er i spil hele dagen. Det er pædagogerne i gruppen, som er ansvarlig for børnene i forhold til deres læring, udvikling og trivsel mv. I forbindelse med stærkere læringsfællesskaber er vi lige nu optaget af gruppen og det enkelte barns progression.

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

Se job

Roots Juice & ´Wich ApS

Cafémedarbejder søges til ROOTS (deltid)

Aarhus

Vi søger en ny kollega til vores team hos ROOTS.

Som cafémedarbejder hos os bliver du en vigtig del af den daglige drift. Dine primære opgaver vil være:

  • Tilberedning af vores panini, sandwiches, salater, juice og kaffe

  • Betjening og servicering af vores kunder

  • Forberedelsesarbejde, herunder prep af råvarer

  • At sikre høj hygiejne og kvalitet i alt, hvad vi laver

Stillingen er på 20–25 timer om ugen. Vagterne ligger både på hverdage (formiddag og eftermiddag) samt i weekender.

Hos ROOTS lægger vi vægt på kvalitet, højt tempo og overblik. Du skal kunne tage ansvar, arbejde selvstændigt og bevare roen – også når der er travlt.

Om dig:

Vi forestiller os, at du:

  • Er interesseret i madlavning og gerne har erfaring fra køkken, café eller lignende

  • Er engageret, serviceminded og sætter en ære i at give kunderne en god oplevelse

  • Er stabil, ansvarsbevidst og fleksibel i forhold til arbejdstider

Vi tilbyder:

  • En fast deltidsstilling på 20–25 timer om ugen

  • Grundig oplæring og løbende støtte

  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet, sund mad og gode råvarer

  • Mulighed for flere timer i travle perioder

Ansøgning:

Kan du se dig selv som en del af vores team, så send din ansøgning og dit CV til:

info@rootsjw.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:18/07/2026

Ansøgningsfrist: 18/08/2026

Se job

FERLE Klinik for Rusmiddeltestning

Sygeplejerske til Rusmiddeltestning

Aarhus

Stillingen er timelønsansat, og kan variere ugentligt, men vi ser gerne du kan bemande klinikken mandag og torsdag i f.eks. 2 x 4 timer.

Herudover vil der også i perioder være mulighed for flere timer ved f.eks. udetest på virksomheder, og dækning af andre klinikker ved ferie (Aalborg og Kolding)

Du vil indgå i et dynamisk team bestående af sundhedsfagligt personale, samt alene, i tæt dialog med leder. Jobstart er hurtigst muligt.

Jobbet består af at:

  • Rusmiddeltestning via urin/hårprøver

  • Ajourføre journalsystem

  • Kommunikere med sagsbehandlere og instanser

Søg gerne stillingen hvis du:

  • Er uddannet sygeplejerske, gerne pensionist 

Forud for jobstart vil der være oplæring i form af at foretage urin/hårprøver, fremgangsmåde, benyttelse af rapportering i form af journalsystem, retningslinjer mm.

Ferle har i over 30 år arbejdet rusmiddeltestning og rusmiddelpolitik.

For yderligere information, kontakt Sisse Aagaard 81373785  

Ansøgning sendes til sa@ferle.dk

Indrykket:18/07/2026

Ansøgningsfrist: 15/08/2026

Se job

BUTLER ÅRHUS APS

Bartender søges

Aarhus

Team Butlerbar Århus søger ny kollega til det perfekte studiejob

Der er tale om hverdags- og weekendvagter 15-35 timer om måneden, med mulighed for flere timer🕺🏽💃🏻

Man indgår i et team med 6-7 skønne kollegaer, hvor en fleksibel vagtplan bliver lagt i tæt samarbejde med personalechefen.

Vi søger en moden, glad, stabil og smilende teamplayer , som er serviceminded og som kan give vores dejlige gæster en god oplevelse.

Arbejdsopgaver:

- Kassebetjening

- Lettere rengøring

- Servicere kunderne med et smil og godt humør

  • Man skal kunne tale og forstå dansk

Arbejdstiden ligger i eftermiddag/aftentimerne og i weekenden.

Butlerbar er et ryger værtshus, så man skal kunne tåle røg

Vagtskemaet bliver lagt for 3 måneder af gangen .

Har man søgt før, så er man velkommen til at søge igen🙏 Ifølge den nye persondatalov, så skal og har vi slettet alle tidligere ansøgninger🙏

Ansøgningsfrist 4/8, men vi venter gerne på den rette. Ansøgningen og eventuelle spørgsmål skal rettes til nedenstående mailadresse.

Har man ikke hørt noget inden mandag den 6/8, så er man desværre ikke kommet i betragtning til jobbet🙏

Mvh

Butlerbar Århus

Mp Bruunsgade 64-66

8000 Århus C

Mail : rv@events.dk

Indrykket:18/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/09/2026

Se job

Toasted Sandwich & Bagel

Friske og servicemindede medarbejdere søges til Toasted Sandwich & Bagel

Aarhus

Vil du være en del af et friskt team, hvor kundeservice, kvalitet og godt samarbejde er i højsæde? Toasted Sandwich & Bagel søger en ny kollega, der har lyst til at give vores kunder den bedste oplevelse.

Vi søger en medarbejder til en stilling på minimum 15 timer om ugen. Hvis du har ønske om et højere timetal, er der gode muligheder for det – det aftaler vi blot nærmere.

Dine primære arbejdsopgaver:

Som vores nye medarbejder bliver du en vigtig del af den daglige drift i køkkenet og i fronten. Dine opgaver vil blandt andet indebære:

  • Kundeservice: Tage imod bestillinger med et smil og sørge for, at kunderne føler sig velkomne.

  • Madforberedelse: Fremstilling af lækre sandwiches og bagels samt snitning og klargøring af friske grøntsager.

  • Hygiejne: Sørge for, at køkkenet og serveringsområdet altid fremstår pænt, rent og indbydende.

Arbejdstid og rammer:
  • Arbejdstid: Vagterne ligger i tidsrummet kl. 09.00 – 18.00 og fordeles efter en fast vagtplan.

  • Åbningstider: Vi har åbent alle ugens dage (mandag til søndag).

  • Løn: Efter aftale.

  • Tiltrædelse: Snarest muligt efter aftale.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du er udadvendt, mødestabil og trives i et miljø, hvor der i perioder kan være travlt. Du behøver ikke nødvendigvis have lang erfaring fra branchen, så længe du har den rette indstilling, er lærenem og har lyst til at yde en god service.

Er du interesseret?

Hvis stillingen lyder som noget for dig, hører vi meget gerne fra dig hurtigst muligt.

Du kan søge jobbet på to måder:

  1. Ring til os: Kontakt indehaver Majed Noel på tlf. 26 24 18 01 i tidsrummet kl. 12.00 – 14.00.

  2. Send en mail: Send din ansøgning (og evt. CV) til majed79@hotmail.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:17/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

Se job

INCO CC AARHUS A/S

Kundeservice medarbejder

Aarhus

Energisk medarbejder til kasselinjen

Vi søger en serviceminded og smilende salgsassistent til vores varehus.

Med kunden i centrum sørger du for super gode kundeoplevelser. Det gælder både i din kundekontakt og dit engagement i at få varehuset til at fremstå indbydende og velkommende.

Vores varehus på godt 7000 m² er pakket med gode råvarer og alverdens inspirerende produkter til den kvalitetsbevidste forbruger. Vi har blandt andet en stor frugt- og grøntafdeling – samt en fiskeafdeling, hvor vi langer masser frisk fisk over disken. Fælles for vores kunder er, at de alle er erhvervskunder. Spændende fra Michelin-restauranter til caféer og fastfoodsteder. Når kunderne handler i vores varehus og har brug for en særlig vare eller bare et godt fif, så står vores engagerede personale altid klar med vejledning og råd. Service er ét af vores vigtigste parametre.

Og det er netop dét team af engagerede medarbejdere vi gerne vil have, at du bliver en del af.

Du bliver en uvurderlig hjælp i vores hektiske hverdag, hvor du sørger for, at vores kunder bliver mødt og betjent med smil og overskud. Omvendt er det vigtigt, at du ikke slår rødder, hvis der ikke er kunder at betjene i kasselinjen, dertil har vi alt for mange opgaver i huset. Derfor skal du være initiativrig, fleksibel og god til at få noget fra hånden, når der er ”huller” i kundestrømmen.

Det er ligeledes vigtigt, at du har en god fysik og et godt overblik, da alt kundeekspedition foregår stående og varer scannes direkte på kundevognen.

Dine vigtigste opgaver er:

  • Kundeekspedition
  • Telefonpasning
  • Løbende oprydning og let rengøring i kasselinje og caféområde.
  • Gå til hånde i husets afdelinger, når der er behov
Vi har en uformel omgangstone i en flad organisation, hvor alle hjælper til, hvor det er nødvendigt.

Vi tilbyder attraktive arbejdstider med vagter, hvor du tidligst møder kl. 06:30 og senest får fri kl. 17:15.

Hvis dette har fanget din opmærksomhed, så send os en ansøgning hurtigst muligt. Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

Indrykket:17/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

Se job

Aarhus Kommune

Fysioterapeut til Pleje og Rehabilitering Skødstrup, Aarhus Kommune

Aarhus

Om jobbet:

I Pleje og Rehabilitering ønsker vi at skabe de bedste vilkår for, at borgerne skal opleve sammenhængende og velkoordinerede forløb, der tager udgangspunkt i deres ønsker, behov, ressourcer og potentialer. 

Vi varetager primært sygepleje, pleje og praktisk hjælp, træning og rehabilitering for borgere, der har brug for støtte i en længerevarende periode samt §140 GOP. Vi arbejder ud fra ældrelovens principper, med borger perspektivet som vores rettesnor.

Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang og med fokus på sundhedsfremme, forebyggelse, borgeroplæring og borgersikkerhed. Vi arbejder med afsæt i systematikken i Sundhed og Omsorgs Forløbsmodel.

Borgerforløb i pleje og rehabilitering vil både omfatte komplicerede borgerforløb ift. kronikere og multisyge borgere samt mindre komplicerede forløb for borgere, der primært får støtte til praktiske opgaver eller til mindre plejeopgaver. 

I pleje og rehabilitering Skødstrup arbejder vi i tværfaglige teams, så borgerne oplever sammenhængende og velkoordinerede forløb af høj faglig kvalitet.

Som fysioterapeut hos os, kommer du til at arbejde med genoptræning, sundhedsfremme og forebyggelse - med afsæt i systematikken i Sundhed og Omsorgs Forløbsmodel. 

Vi har et særligt fokus på at vedligeholde borgernes funktionsevne og forebygge tab af funktionsevne, men samtidig arbejder vi også med korterevarende trænings- eller rehabiliteringsforløb, hvis borgerne oplever et nyopstået tab af funktionsevne. Vi arbejder med Velfærdsteknologi, herunder b.la. Exorlive træningsapp, hold træning via skærm og vi har på matriklen fysioterapeutfaglige holdtræninger med borgere.

Vi ønsker i teamet høj faglighed, og en lyst til at sætte sin faglighed på spil, sund trivsel, god opgaveglidning samt løbende kompetenceudvikling. 

Dagligt er der mulighed tæt faglig sparring - vi ønsker et tæt samarbejde hen over vagtlagene gennem god skriftlig og mundtlig overlevering. Derfor kan der også forventes at være aftenvagter indlagt i arbejdsrul, da vi vurderer at samarbejdet ind i aftenteamet er afgørende for at sikre borgerne den bedste kvalitet omkring deres forløb.

Vi arbejder med helhedspleje i Pleje og Rehabilitering og det er vi rigtig stolte over. Dvs. vores medarbejdere løser de borgernære opgaver der er hos en borger, når man er derude. Så hvis du eksempelvis skal ud til en borger og hjælpe med en træning, vil vi forsøge at samle de øvrige borgerrettede opgaver i hjemmet således at du også kan varetage dem ved dit besøg. Det giver borgeren den bedste oplevelse og det hjælper os som team, når du som faglært terapeut sætter dine terapeutfaglige kompetencer i spil. Hver faggruppe har sine unikke tilgange til borgernes situation og når vi uhøjtideligt indgår på lige fod ind i borgers liv, kan vi favne borger bredt og sikre den bedste understøttelse i det levede liv.

Vi gør opmærksom på at stillingen ligger inden for det døgndækkede område, fortrinsvis i dagvagt.

Din profil:

  • Du er uddannet fysioterapeut, og gerne med erfaring fra udførende funktion -har du erfaring fra Aarhus Kommune er det et stort plus.
  • Du  har kørekort til bil.
  • Du kan lide at indgå i længerevarende relationer med borgere og pårørende og følge borgernes udvikling.
  • Du er ikke bange for at tage ansvar ind i borgers liv, og du kan se mening i at indgå i helhedspleje omkring borgerne og sætte dit terapeutfaglige blik i spil imens borger hjælpes i sine daglige besøg.
  • Du ser styrkerne og fordelene ved at indgå i et tværfagligt samarbejde omkring borgerforløb.
  • Du optræder respektfuldt og anerkendende i din kommunikation.
  • Du motiveres af at understøtte borgerne i at vedligeholde deres funktionsevne, så de kan blive ved med at være mest muligt selvhjulpne
  • Du har let til smil og ser humor som et vigtigt element i hverdagen. 
  • Du er tryg i at arbejde selvstændigt, men med forståelse af at planlæggeren forestår ruteplanlægning, i samspil med dig omkring de helt fysiotepeut specifikke indsatser der fylder i forløb o. Lign. 

Derfor skal du vælge os:

  • Vores arbejdsplads har en høj trivsel, med mange ”ja-hatte” der løfter den faglige kvalitet, og sikrer at vi altid hjælper hinanden, der hvor der er behov for det.
  • Du vil få en en god introduktion og oplæring og arbejde ud fra mantraet, at fejl kan ikke undgås, dem laver vi når vi arbejder -og så drager vi læring af dem.
  • Du får en høj grad af egen indflydelse på at løse opgaven i samråd med borgere og kolleger.
  • Vi er seriøse og professionelle når vi er på arbejde, med en god portion humor, grin og fokus på at være en socialt velfungerende enhed.
  • Du får et job der konstant udvikler sig og du vil blive ved med at møde mange fagligt spændende udfordringer.
  • Vi gør noget ud f at hjælpe hinanden og arbejder med en fælles forståelse af at vi er her for borgeren. Så det der giver bedst mening for borgeren, er også det vi forsøger at understøtte på daglig basis. 

Dine opgaver 

  • Du varetager vedligeholdende træning, genoptræning og rehabilitering ud fra SEL §86. 1, SEL §86.2, og SEL §83a – i tæt samarbejde med teamet i det enkelte borgerforløb. 
  • Du arbejder ud fra fysioterapeutiske, træningsfysiologiske samt tværfaglige metoder.  
  • Du arbejder systematisk med udredning af borgere, der oplever et nyopstået tab af funktionsevne jf. forløbsmodellen. 
  • Du indgår i weekenddækningen med fast rul hver 4 weekend om lørdagen og forventeligt 6 weekender om året hvor du også vil have en søndagsvagt i rullet. 
  • Du har fokus på at overdrage og understøtte varetagelse af træningsindsatser til social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.
  • Du varetager rollen som forløbsansvarlig. Som forløbsansvarlig har du ansvar for at skabe fremdrift og sammenhæng i borgerens forløb og medvirke til høj faglig kvalitet og borgersikkerhed.  
  • Du samarbejder omkring opgaveløsningen med dine kollegaer i det hjemmeplejeteam, hvor du er ansat, samt det netværk teamet indgår i. 
  • Med udgangspunkt i ældreloven arbejdes der med helhedspleje, hvilket betyder at du også dagligt vil have borgerrettede opgaver i borgers hjem, såsom bad, medicingivning, plejeopgaver ernæring mv ud fra princippet om at sikre god kontinuitet for borgerne og sikre helhedspleje på tværs af faggrupperne i teamet.

Om afdelingen:

I Team Skødstrup arbejder der: 

Social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, ufaglærte, sygeplejersker, en ergoterapeut, en fysioterapeut, 2 kompetenceudviklere; en sygeplejerske og en terapeut.

Derudover er der en ressourcekoordinator, en viceleder samt en leder. 

Teamet dækker dag og aften (07-15/15:30) & (15-23).

Løn og ansættelsesvilkår: 

Stillingen ønskes tiltrådt 01.11.26.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere: 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder Dennis Bramsen, tlf: 23381118 – derb@aarhus.dk

Ansøgning: 

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

Ansøgningsfristen er den 25.08.2026

   

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen. 
  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Indrykket:17/07/2026

Ansøgningsfrist: 25/08/2026

Se job

Pages

Forside Resultater Jobannonce

Pædagogmedhjælper søges

Fribørnehaven Sneglehuset, Holstebro

Engageret og erfaren pædagogmedhjælper, der brænder for det gode børnefællesskab. Sneglehuset i Ulfborg søger en erfaren pædagogmedhjælper ca. 30 timer om ugen, med primært arbejde i børnegrupper hvor alderen er 2-4 år. Vi søger en erfaren pædagogmedhjælper på ca. 30 timer der har øje for udvikling ...
favourite-job-icon Gem

Er du vores næste tekniker med stærke hænder og skarp faglig indsigt i gear og gearkasser?

Geartekniker – Fastansættelse i Aarhus-området

Brænder du for mekanik og ved præcis, hvad der sker inde i et gear? Så er det dig, vi leder efter.

Her får du et job, hvor din faglige stolthed og dine erfarne hænder virkelig gør en forskel. Du træder ind i et dedikeret team af teknikere, der løser udfordringer, andre viger udenom – og du får lov til at mestre dit fag hver eneste dag.

Det er dig, vi leder efter

Du er uddannet mekaniker eller har tilsvarende baggrund – og du ved, hvad det vil sige at have styr på et gear fra inderst til yderst. Du har selv stået for hele processen: adskillelse, udskiftning af lejer, tandhjul og pakninger, slutmontage og test. Du er ikke bange for at rulle ærmerne op og komme til bunds i en opgave.

Du matcher profilen, hvis du:

  • Har solid erfaring med reparation af gear og gearkasser fra biler, lastbiler eller entreprenørmaskiner

  • Selvstændigt har stået for adskillelse, udskiftning og montage

  • Er systematisk, grundig og stolt af dit håndværk

  • Trives i et fagligt miljø med dygtige kollegaer

  • Har erfaring med elmotorer, generatorer eller pumper til industrien – det er et klart plus

Hvad du kommer til at lave

Du arbejder primært med reparation af gear og gearkasser på et velfungerende værksted. Men jobbet byder på mere end det – du vil også møde opgaver inden for reparation af elmotorer, generatorer og pumper til industrien. Ingen dag er helt ens.

Dine opgaver inkluderer:

  • Adskillelse og gennemgang af gear og gearkasser

  • Skift af lejer, tandhjul og pakninger

  • Slutmontage og test

  • Reparation og fejlsøgning af industritekniske maskiner

Hvad du får

  • Et fast job med faglig dybde og alsidige udfordringer

  • Et kompetent team, der tager kvalitet seriøst

  • Et arbejdsmiljø, hvor du kan se resultatet af dit arbejde

  • Opstart hurtigst muligt

Praktisk information

  • Lokation: Aarhus-området

  • Ansættelsesform: Fastansættelse

  • Opstart: Hurtigst muligt

Sådan søger du

Ansøg via linket:

https://RekrutteringDjursland.reqruiting.com/Pages/Application/Apply.aspx?id=28826

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:

Brian Andersen📞 42 23 68 10 📧 bna@rekrutteringdjursland.dk🌐 www.rekrutteringdjursland.dk

Rekrutteringen varetages af Rekruttering Djursland.

Persondatapolitik (GDPR)

Når du sender din ansøgning og dit CV til os, giver du samtykke til, at vi må opbevare dine personoplysninger med henblik på denne rekrutteringsproces. Dine oplysninger behandles fortroligt og videregives kun til den rekrutterende virksomhed. Vi opbevarer dine oplysninger i op til 6 måneder, hvorefter de slettes. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os på bna@rekrutteringdjursland.dk.

Om virksomheden

Rekruttering Djursland

Aarhus, 8210 Aarhus V

Vigtige datoer

Indrykket: 23 Juli 2026

Ansøgningsfrist: 17 September 2026

Kontaktperson

Brian Nørdam Andersen

bna@rekrutteringdjursland.dk

Telefonnr.: 42236810

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet
Valgt stilling