WorkWithUs
close-button

Rekruttering Djursland

Er du skarp med fugepistolen, og går du op i at levere et flot resultat?

Horsens

Fugemontør søges til Horsens

Er du skarp med fugepistolen, og går du op i at levere et flot resultat?

Rekruttering Djursland søger en erfaren fugemontør til en fast fuldtidsstilling i Horsens og omegn.

Dine opgaver

  • Fugning omkring vinduer og døre

  • Nybyggeri og renovering

  • Udskiftning af eksisterende fuger

  • Klargøring og kvalitetssikring

Vi søger dig, der

  • Har erfaring med fugearbejde

  • Arbejder selvstændigt og grundigt

  • Er stabil og ansvarsbevidst

  • Har kørekort B

  • Kan tale og forstå dansk

Du får ordnede forhold, gode kollegaer og løn efter dine kvalifikationer.

Ansøg på linket:

https://RekrutteringDjursland.reqruiting.com/Pages/Application/Apply.aspx?id=28850

Spørgsmål til stillingen? Kontakt Kasper fra Rekruttering Djursland på 📞 54 58 49 49.

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
195
Få flere jobtilbud
Array

Præsthøjgården B og C

Social- og sundhedshjælper søges til Præsthøjgården afd. B/C

Horsens

Vi søger en engageret social- og sundhedshjælper, der med omsorg, faglighed og nærvær vil være med til at skabe et værdigt og meningsfuldt ældreliv. Du ser det hele menneske og tager udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker, behov og ressourcer.

Du møder borgerne med respekt og ligeværd og arbejder med fokus på selvbestemmelse, livskvalitet, tryghed og stærke relationer. Sammen med kollegaer bidrager du til en helhedsorienteret indsats, hvor borgeren er aktiv medspiller i eget liv.

Lyder det som en stilling for dig?

Så har vi en fast stilling til dig på op til 37 timer. Du har fri hver 2. weekend og vil primært have dagvagter, men for at sikre kontinuitet for beboerne, vil der også være aftenvagter.

Vi kan tilbyde dig følgende:
  • En arbejdsplads, hvor der er plads til forskellighed, og hvor du kan være med til at udvikle og sætte dit eget præg.
  • En arbejdsplads, hvor der er fokus på både medarbejdernes, beboernes og de pårørendes trivsel.
  • Kollegaer for hvem det er vigtigt med humor og fællesskab, og hvor man arbejder sammen om at løse opgaverne.
  • En arbejdsplads, hvor der er fokus på borgersikkerhed, faglig sparring og udvikling.

Vi søger en kollega der:
  • Er mødestabil og fleksibel.
  • Har humor, positiv energi og er medskabende til et godt arbejdsmiljø.
  • Har borgerens trivsel og sikkerhed i fokus og kan tilrettelægge sit arbejde efter borgernes behov.
  • Kan skabe overblik og handle ansvarligt.
  • Kan arbejde selvstændigt.
  • Kan agere efter gældende retningslinjer og instrukser.
  • Har øje for at se de pårørende som vigtige samarbejdspartnere.

Hvem er vi:
Plejecentret Præsthøjgården B/C ligger i Horsens by, og er en plejeenhed med i alt 26 almene plejeboliger og 2 gæstepladser fordelt på 2 afdelinger med eget køkken og fællesrum.

På afdeling B/C er der ansat sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, aktivitetsmedarbejder, husassistent og afløsere, der samarbejder omkring at give beboerne et liv med det, der for dem er livskvalitet.

Vi arbejder ud fra Horsens Kommunes værdigrundlag: Helhed, Respekt, Kvalitet og Resultat.

Det praktiske:
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist 11. august 2026.
Der afholdes samtaler den 19. august
Tiltrædelse 1. oktober eller snarest derefter.
Du vil i din intro periode i afdelingen være i intro i både dag- og aftenvagten.

Kontakt:
For nærmere information kan du kontakte daglig leder Mia Mikkelsen på 21287243. Vi glæder os til at høre fra dig.

De bedste hilsner,
Beboere og personale på Præsthøjgården afd. B/C


I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Indrykket:17/06/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

PSYKIATRI – Afsnit O3 søger sygeplejerske med passion for faget og lyst til nye udfordringer

Horsens

O3 er et alment lukket psykiatrisk sengeafsnit med 12 sengepladser. Afsnittet behandler patienter med alle psykiatriske diagnoser, som har behov for et lukket behandlingsmiljø.

Hvad forventer vi af dig? 

at du er uddannet sygeplejerske - og har lyst til at arbejde i psykiatrien.

  • at du har gode kommunikations-, formidlings- og deeskaleringsevner.
  • at du ønsker at bidrage ind i det gode arbejdsmiljø og det sociale sammenhold i afsnittet.
  • at du har en motiverende og anerkendende tilgang i samarbejdet med patienter, pårørende, kollegaer og samarbejdspartnere.
  • at du er omstillingsparat og villig til at sætte dig selv og din faglighed i spil i forhold til at præge og udvikle afsnittet, så vi kan skabe den bedst mulige psykiatri – både for medarbejdere og patienter.


Hvad bliver du en del af i Regionspsykiatrien Horsens?

Når du ansættes hos os, bliver du en del af vores dygtige og ambitiøse personalegruppe, der arbejder systematisk med viden, udvikling og kulturændring for at finde de bedst mulige løsninger for og med vores patienter.
Du indgår i teamet af kontaktpersoner – i døgndækkende vagter - sammen med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Sammen modtager vi patienter med forskellige psykiatriske diagnoser. Nogle patienter er indlagt få dage – andre nogle måneder.
 

Hos os kan du forvente

en kultur, der har særligt fokus på at forebygge tvang

  • høj faglighed, relationelt arbejde og tværgående samarbejde
  • supervision en gang ugentligt med udgangspunkt i NAU (neuroaffektiv udviklingspsykologi)
  • struktureret introduktionsprogram
  • mentorforløb


Ansættelsesvilkår og løn
Stillingen er fast og som udgangspunkt på 37 timer i blandede vagter. Opstart  1.9.2026 eller efter aftale. 
Der forsøges at lave en vagtplan efter dine ønsker. Hvis du har præferencer i forhold til at arbejde primært aftenvagter eller nattevagter, så kan dette imødekommes. 

Løn og ansættelsesforhold fastsættes ift. gældende overenskomst og efter principperne for lokal løndannelse.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelse.


Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte oversygeplejerske Omeid Ghaznavi på tlf. 2440 8045, hvis du har brug for yderligere information om stillingen.


Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 29. Juli. 2026.
Samtaler afholdes løbende. 

Om Psykiatrien Horsens
I Psykiatrien Horsens udreder og behandler vi patienter med alle former for psykiatriske lidelser. Vi er specialeopdelt i 2 klinikker, mens vores 3 sengeafsnit har en bred vifte af alle patientkategorier. Derudover har vi Psykiatrisk Akutenhed med visiterende og udgående funktioner.

Psykiatrien Horsens har ca. 250 medarbejdere og er beliggende ved Hospitalsenheden Horsens med satellitter i Skanderborg og Odder. Psykiatrien Horsens varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling af borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder - i alt ca. 223.000 indbyggere.

Du kan læse mere om vores afdeling her

 I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. 
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:17/06/2026

Ansøgningsfrist: 29/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

PSYKIATRI – Afsnit O3, Regionshospitalet Horsens søger social- og sundhedsassistent

Horsens

O3 er et alment lukket psykiatrisk sengeafsnit med 12 sengepladser samt et botilbudsteam tilknyttet afsnittet.

Hvad bliver du en del af i Psykiatri i Horsens?
Når du ansættes hos os, bliver du en del af vores dygtige og ambitiøse personalegruppe, der arbejder systematisk med viden, udvikling og kulturændring for at finde de bedst mulige løsninger for og med vores patienter.
Du indgår i teamet af kontaktpersoner i døgndækkende vagter sammen med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter og fysioterapeuter. 

Hos os kan du forvente

  • en kultur, der har særligt fokus på at forebygge tvang
  • høj faglighed, relationelt arbejde og tværgående samarbejde
  • supervision en gang ugentligt med udgangspunkt i NAU (neuroaffektiv udviklingspsykologi)
  • Struktureret introduktion og mentorforløb

Hvad forventer vi af dig?

  • at du er social- og sundhedsassistent med lyst til at arbejde med psykisk syge patienter, og meget gerne med erfaring fra psykiatrien
  • at du kan bevare overblikket! Vi arbejder med en alsidig patientgruppe, så det er vigtigt, at du er ansvarsfuld, rummelig og kan bevare overblikket i akutte situationer
  • at du trives i et miljø, hvor to dage sjældent er ens, og du ikke ved, hvad du møder ind til
  • at du bidrager til det gode arbejdsmiljø og det sociale sammenhold i afsnittet og i afdelingen
  • at du kommer med ambitioner om at bidrage ind i afsnittet
  • at du kan præge afsnittet med idéer og inputs, så vi kan skabe den bedst mulige psykiatri – både for medarbejdere og patienter

Ansættelsesvilkår og løn

Stillingen er fast og som udgangspunkt på 37 timer i blandede vagter. Opstart 1. juli 2026 eller efter aftale.

 Løn og ansættelsesforhold fastsættes ift. gældende overenskomst og efter principperne for lokal løndannelse.

Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk 

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte oversygeplejerske Omeid Ghaznavi på tlf. 2440 8045, eller souschef Astrid Christensen på tlf. 78479153,  hvis du har brug for yderligere information om stillingen.


Ansøgningsfrist og tidspunkt for ansættelsessamtaler
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 29. Juli  2026.  
Samtaler afholdes løbende.

 

Om Regionshospitalet Horsens, Psykiatri  
I Psykiatri i Horsens udreder og behandler vi patienter med alle former for psykiatriske lidelser. Vi er specialeopdelt i 3 klinikker, mens vores 3 sengeafsnit har en bred vifte af alle patientkategorier.  
  
Afdelingen er beliggende på Regionshospitalet Horsens og med satellitter i Skanderborg og Odder. Regionshospitalet Horsens varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling af borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder.   

   

Du kan læse mere om vores afdeling her  


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:17/06/2026

Ansøgningsfrist: 29/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Dækpartner A/S

Udekørende montør

Horsens

Dækpartner Horsens søger en udekørende montør

HAR DU BENZIN/DIESEL I BLODET? Er du interesseret i en aktiv hverdag, hvor du sammen med gode kollegaer sikrer effektiviteten på værkstedet samt på vejene? Har du en praktisk tilgang og tager ansvar for dine arbejdsopgaver? Så leder vi efter dig!

Vi har travlt - og søger derfor endnu en montør med udekørende funktion med start hurtigst muligt.

På centret i Horsens bliver du en del af et fantastisk team, får en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, højt til loftet og fagligt stærke kollegaer, som alle arbejder hårdt med blik for vores tre værdier: Ærlighed, kundepleje og ekspertise.

Som montør med udekørende funktion får du et spændende og alsidigt job. Du har hænderne skruet rigtig på, er engageret og kommer med godt humør.

Jobbet omfatter dækservice i kategorien: Personvogn (PV), Lastvogn (LV) og det tunge segment generelt.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Udekørende montør, der vil indgå i vores breakdownordning
  • Lastbiler (LV)
  • Klargøring og skifte af sæsonhjul
  • Håndtering af dæk
  • Forefaldende opgaver i forbindelse med montering af hjul samt på værkstedet.

Hvem er du:

  • Erfaring som udekørende montør med flair for arbejdet med lastbiler er en fordel men ikke et krav
  • Du trives med en arbejdsdag, hvor to dage ikke er ens.
  • Du er mødestabil og motiveret til at udføre et godt stykke arbejde
  • Du er serviceminded og kan håndtere flere opgaver samtidigt
  • Du er positiv og smilende, både over for kunder og kolleger
  • Du er initiativrig og opsøgende i forhold til merarbejde
  • Du er fleksibel i forhold til dine opgaver.
  • Du har fokus på kvalitet og god kundeservice.
  • Du er motiveret, hurtig til at lære og kan selvstændigt
  • Du er en god kollega og en udpræget holdspiller.
  • Gyldigt kørekort B er et krav
  • Truckcertifikat er en fordel.

Vi tilbyder:

Fokus på faglig udvikling og videreuddannelse

Vi følger Industriens Overenskomst, og tilbyder pension, feriefridage og fritvalgsordning jf. denne. Herudover kan vi tilbyde dig en sundhedsforsikring.

Et godt arbejdsmiljø og god trivsel prioriteres højt.

Vi har en uformel og glad omgangstone i vores team, hvor vi behandler hinanden med respekt. Der er altid plads til spørgsmål og sparring, og vi lægger stor vægt på vores gode sammenhold.

Det er vigtigt, at der er en god stemning på arbejdspladsen, da dette betyder engagerede medarbejdere og glade kunder - det vil sige en attraktiv arbejdsplads, som vi alle kan være stolte af.

Kan du genkende dig selv i beskrivelsen, så er du måske vores nye kollega.

Lidt om Dækpartner A/S

Dækpartner er et 100% danskejet selskab i Vulkan Group, og du vil komme til at arbejde med de bedste dækmærker, produkter og leverandører inden for branchen.

Vi ønsker at være Danmarks foretrukkende samarbejdspartner.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte centerleder Henrik Skjødt på telefon 5219 6878 eller på mail til cl.horsens@daekpartner.dk.

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

Indrykket:17/06/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Horsens Golfklub

Horsens Golfklub søger Club Manager

Horsens

Horsens Golfklub søger en Club Manager, der kan stå i spidsen for klubbens daglige ledelse og sikre implementeringen af klubbens strategiske mål. Du får det overordnede ansvar for klubbens drift, udvikling samt ledelsesansvaret for en ledergruppe bestående af chefgreenkeeper, professionel protræner og sekretariatsleder. Stillingen er med reference til bestyrelsesformanden.Sammen med ledergruppen skal du skabe retning, sikre sammenhængskraft i organisationen og omsætte klubbens ambitioner til konkrete resultater. Du bliver en central drivkraft i klubbens fortsatte udvikling og får stor indflydelse på, hvordan Horsens Golfklub udvikler sig som klub, arbejdsplads og samlingspunkt for medlemmer, frivillige, gæster og samarbejdspartnere.

Ansvarsområder

Som Club Manager har du det samlede ansvar for ledelse, drift og udvikling af Horsens Golfklub. Du sikrer implementeringen af klubbens strategiplan, følger op på mål samt resultater og driver de initiativer, der understøtter klubbens langsigtede udvikling.

Samtidig leder og udvikler du organisationen, skaber et godt og trygt arbejdsmiljø og sikrer et tæt samarbejde mellem medarbejdere, frivillige, udvalg og bestyrelse. Du har ansvar for budgetopfølgning og økonomisk styring i samarbejde med bestyrelsen og bidrager til klubbens fortsatte økonomiske udvikling gennem partnerskaber, sponsorater og andre kommercielle aktiviteter.

Du er klubbens ansigt udadtil og arbejder aktivt for at skabe høj medlems- og gæstetilfredshed samt et attraktivt og inkluderende klubmiljø.

Vi forestiller os, at du

  • Har solid erfaring med ledelse og udvikling af medarbejdere og organisationer
  • Har dokumenteret erfaring med at implementere strategier og skabe målbare resultater
  • Trives i spændingsfeltet mellem strategi, ledelse og daglig drift
  • Er stærk til at skabe relationer og samarbejde på tværs af forskellige interessenter
  • Har økonomisk indsigt og erfaring med budgetter, opfølgning og prioritering af ressourcer
  • Er en synlig, tillidsvækkende og motiverende leder med naturlig gennemslagskraft
  • Har interesse for golf og ser potentialet i at udvikle en moderne og attraktiv golfklub. Erfaring fra golfbranchen er en fordel, men ikke et krav

Vi tilbyder

  • En central lederrolle med stor indflydelse på Horsens Golfklubs fremtidige udvikling
  • Mulighed for at sætte dit tydelige aftryk på implementering af klubbens strategiske mål
  • Ledelsesansvar for en dygtig ledergruppe og en organisation med engagerede medarbejdere og frivillige
  • En alsidig og selvstændig stilling med betydeligt ansvar og stor frihed til at skabe resultater
  • Gode muligheder for både personlig og faglig udvikling
  • Lønpakke efter kvalifikationer

Ansøgning og kontakt

Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning og CV ved at trykke på "ANSØG" herunder. Alle henvendelser behandles fortroligt og med diskretion. Konsulentvirksomheden INDKOM medvirker i rekrutteringsprocessen.

Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os retten til at lukke opslaget, når den rette kandidat er fundet.

Inden en eventuel 2. samtale vil du blive bedt om at gennemføre en personprofil og en kognitiv test.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

• Rekrutteringskonsulent Peter Sohn, INDKOM ApS Tlf. 23 44 24 56, E-mail: pso@indkom.dk

Tiltrædelse: Efter aftale.

Om Horsens Golfklub

Horsens Golfklub er en ambitiøs og veldrevet klub med ca. 1.200 medlemmer og en klar ambition om fortsat vækst og udvikling. Klubben står stærkt lokalt og har et betydeligt potentiale for at styrke både medlemstal, aktiviteter og kommercielle partnerskaber i de kommende år.

Klubben råder over en attraktiv 18-hullers bane i naturskønne omgivelser, som byder på en varieret og udfordrende spilleoplevelse for både nye og erfarne golfspillere. Banen er kendetegnet ved høj kvalitet, god variation og et miljø, der understøtter golf hele sæsonen.

Derudover har klubben en rated 9-hullers par-3 bane, som spiller en vigtig rolle i både rekruttering af nye golfspillere, kortere runder og teknisk træning.

Samlet tilbyder Horsens Golfklub et stærkt golfmiljø med høj aktivitet, et engageret fællesskab og en varm atmosfære.

Læs mere om Horsens Golfklub: www.horsensgolfklub.dk

Indrykket:17/06/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Jysk Børneforsorg/Fredehjem

Er du vores nye vikar på Børne- og ungehjemmet Borgmesterbakken?

Horsens

Vi har travlt på Borgmesterbakken og har for tiden flere akut opgaver. Derfor søger vi vikarer, der kan tiltræde med kort varsel – og det er især i weekender og ferier, vi har brug for vikarhjælp.

Der er også en mulighed for, at der kan oprettes én tidsbegrænset stilling som pædagogisk medarbejder.

Hvem er vi?
Borgmesterbakken er et socialpædagogisk akut/Børne- og ungehjem i Horsens for børn og unge i alderen 0-18 år med behov for akut, kortere eller længerevarende anbringelse. Lige nu har vi 14 børn og unge boende i alderen 0 til 18 år.

Vores hus er en gammel murstensvilla, som vi har indrettet på en måde, der skaber en hyggelig og hjemlig atmosfære. Her tilbyder vi børnene og de unge en tryg og stabil hverdag i relation til tryghedsskabende og tillidsvækkende voksne, der er tydelige og nærværende.

Vores værdier – respekt, ejerskab, åbenhed og fællesskab – er en integreret del af alt, hvad vi foretager os. Dét mener vi er én af de bagvedliggende årsager til den særlige stemning af hjemlighed, som man mærker på Borgmesterbakken.

Om opgaven og dine kompetencer
Vi tager altid udgangspunkt i de enkelte børn og unge. Det betyder, at det er forskelligt, hvordan vi arbejder med den enkelte, og at vi altid leder efter den enkeltes særlige ressourcer, udfordringer og behov. Samtidig har vi fokus på at fastholde de ting, der allerede fungerer, f.eks. venskaber, skolegang, fritidsaktiviteter og kontakt til familie.

Vores faglige opgave består i at skabe et genkendeligt, omsorgsfuldt, trygt og udviklende miljø for de børn og unge som er anbragt på Borgmesterbakken. Personalet er rollemodel for børn og unge, og derfor vægter vi, at man som tilkaldevikar har erfaring, er moden og har opnået en god “livserfaring” som gør, at man kan:

  • Være rolig og bevare overblikket i mødet med det traumatiserede barn.
  • Håndtere at være samt skabe overblik i et til tider hektisk arbejdsmiljø.
  • Være fleksibel og omstillingsparat samt engageret og dedikeret i arbejdet med børnene og de unge.
  • Handle selvstændigt ud fra Borgmesterbakkens værdier og normer.
Vi forestiller os, at du har en socialfaglig uddannelse, er pædagogstuderende eller lignende.

Det er et krav, at du har kørekort B.

Hvad vi kan tilbyde dig
Som vores nye kollega vil du møde en gruppe engagerede og kompetente kolleger, som er optaget af at skabe en god og tryg hverdag for børnene og de unge.

Du vil blive en del af et internt samarbejde, som er præget af respekt, anerkendelse og humor, og hvor en stærk faglighed vægtes højt. Vi arbejder udelukkende ud fra evidensbaserede metoder og er bl.a. inspireret af den psykodynamiske tilgang.

Du vil også opleve at få relationer til en gruppe dejlige børn og unge, der har behov for din støtte og hjælp i deres hverdag.

Om arbejdstider
Da Borgmesterbakken er børnenes hjem, er der voksne til stede i alle døgnets timer. Det betyder, at der hos os er skiftende arbejdstider med både dag- og aftenvagter samt vågen nattevagt. Der er ligeledes arbejde i weekender og helligdage.

Som vikar-ansat vil du aldrig opleve at være alene på arbejde.

Praktisk
Som tilkaldevikar vil der blive indhentet straffeattest og børneattest, ligesom der skal fremvises kørekort.

Vedr. samtaler: Der vil løbende blive indkaldt til samtaler.

Indrykket:16/06/2026

Ansøgningsfrist: 30/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Sygeplejerske/jordemoder der er uddannet sonograf søges til Klinik For Gravide

Horsens

Er du den jordemoder eller sygeplejerske, der brænder for ultralydsskanninger og ønsker at kombinere sin stilling som sonograf med andre funktioner, så har du muligheden for at blive en del af vores sonografteam i Klinik For Gravide, Kvindesygdomme og Fødsler på Regionshospitalet Horsens.

Vi søger nemlig en kommende kollega til en fast stilling som sonograf med mulighed for at starte snarligst eller fra den 1. oktober 2026.

Hvad tilbyder vi

  • En sonograf-stilling, hvor du kan få mulighed for at kombinere ultralydsscanning med andre opgaver indenfor det gynækologiske-obstetriske speciale.
  • En sonograf-stilling hvor du er involveret i både en ukompliceret og komplicerede graviditet
  • Indflydelse og medbestemmelse
  • Et stærkt kollegialt fællesskab, både i det nære team, men også i det lidt større. Vi har tætte relationer med både læger, jordemødre, sygeplejersker, sekretærer og ledere i afdelingen.

Hvad er vigtig for, at du kommer til at trives
Som sonograf skal du arbejde selvstændigt med ultralydsscanninger af gravide det vil sige terminsscanninger. 1. trimester og 2. trimester scanninger og vægtscanninger. Du skal derfor have lyst og evne til at arbejde meget selvstændigt, tage ansvar samt have gode evner for koncentration og overblik. Du skal have teknisk flair, og du skal kunne lide at arbejde systematisk og detaljeret. Derudover skal du have lyst til at undervise og vejlede, da vi dagligt har en stor oplærings- og undervisningsopgave.

Hvad ønsker vi os særligt fra dig
Vi er et selvstændigt team af sonografer, der enten scanner eller assisterer vores føtalmedicinere, obstetrikere eller uddannelseslæger. Derudover varetager vi administrative og organisatoriske opgaver. Vi har høj grad af medindflydelse på alt fra arbejdstidstilrettelæggelse til arbejdsopgaver,

Vi er et lille team, der arbejder tæt sammen og derfor er det vigtigt for os, at du har lyst til at indgå i et team, der løfter i flok. Både i forhold til den daglige drift, med også når vi står med udfordringer, der skal løses, og muligheder der skal spottes.

Lidt mere om jobbet – praktisk og på sigt
Arbejdstiden ligger primært mellem kl.7.30-15.30. Ud over arbejdet på Regionshospitalet Horens varetager vi også scanninger 4 dage om ugen i Skanderborg Sundhedscenter.

Vores kerneopgave er at levere ultralydsscanninger af høj kvalitet. At beskæftige sig udelukkende med dette ved vi er hårdt fysisk. Derfor arbejder vi også med andre arbejdsopgaver. Herunder administration og udvikling. Og vi ønsker også at variere vores arbejde yderligere med opgaver inden for det gynækologiske-obstetriske speciale. Alt sammen med udgangspunkt i temaets kompetencer og behov og med indflydelse og medbestemmelse i opgaveløsningen.

Har du lyst til at høre mere om stillingen og afdelingen, er du velkommen til at kontakte Chefjordemoder Anne Rosenbæk på tlf. 24900238.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: den 17. august 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes den 25. august 2026


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:16/06/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Fonden Fængslet

PA & administrativ nøgleperson til FÆNGSLET - barselsvikar

Horsens

Vil du være den, der får hverdagen til at hænge sammen – og trives du i en rolle, hvor du både er tæt på ledelsen og midt i organisationen? Så er du måske vores nye PA og administrative medarbejder.

Lokalt kulturelt fyrtårn med international rækkevidde

I dag – efter mere end 150 års fængselsdrift – står det tidligere Horsens Statsfængsel som et kulturelt vartegn for Horsens’ transformation til en af Danmarks førende kultur- og oplevelsesbyer.

FÆNGSLET rummer museum, konferencecenter, events, erhvervsudlejning og overnatning – og tiltrækker hvert år et stort antal gæster fra ind- og udland.

Som barselsvikar i rollen bliver du en central del af organisationen og arbejder tæt sammen med direktøren og resten af huset. Du er med til at sikre, at både daglig drift og udviklingsopgaver spiller – og at hverdagen glider.

En rolle hvor du binder organisationen sammen

Du får en hverdag med stor variation og mange kontaktflader – og bliver i høj grad den, der bidrager til overblik og fremdrift.

Du er en vigtig brik i hverdagen og er med til at få tingene til at glide på tværs af organisationen – så både mennesker, opgaver og processer hænger godt sammen.

Dine opgaver samler sig særligt i tre hovedområder:

PA & ledelsessupport

  • PA for direktøren med ansvar for koordinering, kalender og opfølgning

  • Support til bestyrelsen, herunder FirstAgenda

  • Planlægning og koordinering af møder og ledelsesprocesser

  • Tovholder på tværgående opgaver og opfølgninger

Administration & organisation

  • HR-opgaver som onboarding, personalehåndbog, ferieplanlægning og medarbejderinitiativer

  • Tovholder på interne processer som Great Place to Work og medarbejderaktiviteter

  • Håndtering af centrale administrative opgaver og systemer

  • IT- og systemsupport til kollegaer samt kontakt til leverandører

  • Indkøb af udstyr og administration af telefoni og øvrige systemer

  • Koordinering af mindre udviklingsområder som ESG

  • Ad hoc-opgaver på tværs af organisationen

Drift & praktisk koordinering

  • Planlægning af rengøring og kontakt til leverandører

  • Indkøb af driftsmaterialer og kontorartikler

  • Håndtering af adgange, alarmer og support til nøgleoprettelse

  • Bestilling af visitkort, skilte og øvrigt materiale

Er det dig, vi leder efter?

For at lykkes i rollen er det afgørende, at du trives med mange bolde i luften – og samtidig evner at skabe struktur og følge opgaver til dørs.

Vi forestiller os, at du:

  • Er struktureret, systematisk og god til at prioritere

  • Har en stærk serviceforståelse og arbejder naturligt på tværs

  • Trives i en omskiftelig hverdag

  • Er selvstændig og tager ansvar

  • Har teknisk flair og lyst til at arbejde med systemer og digitale værktøjer

  • Har erfaring fra en lignende rolle – gerne tæt på ledelsen

Som person er du den, der skaber ro og overblik – også når tempoet er højt – og som har lyst til at være den, andre går til, når noget skal koordineres, løses eller lykkes.

Historiske rammer og ”Vi” med stort V!

Hos FÆNGSLET bliver du en del af en organisation med stærkt engagement og stor stolthed.

Dine kommende kolleger er dygtige og dedikerede – og selvom vi arbejder selvstændigt, løfter vi i fællesskab. Kulturen er uformel, professionel og præget af tillid, ansvar og kort vej fra idé til handling.

Fleksibilitet og en udpræget can do-mentalitet er afgørende i en hverdag, hvor opgaverne er mange og forskellige – og hvor vi hjælper hinanden for at få det hele til at lykkes.

Praktisk

  • Barselsvikariat med opstart 15. september

  • Stillingen er på 37 timer

  • Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette

  • Send din ansøgning og CV til IT- og administrationsansvarlig Sophie Viborg på mail: sv@faengslet.dk  eller på job@faengslet.dk

Lyder det som noget for dig?

Så glæder vi os til at høre fra dig.

Indrykket:16/06/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Entreprise-Gruppen ApS

🎨 Erfarne malersvende søges i Horsens – er du stolt af dit håndværk? 🎨

Horsens

Vi søger erfarne malersvende til en fast stilling i et professionelt malerfirma, hvor kvalitet og teamwork er en naturlig del af hverdagen.

Her bliver du en del af et stærkt hold, hvor man hjælper hinanden, tager ansvar for sine opgaver og sætter en ære i at levere et resultat, man kan være bekendt.

Arbejdsdagene er varierede, og opgaverne spænder bredt.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

🏠 Renoveringsopgaver

🏗️ Nybyggeri

🏢 Erhvervsprojekter

🖌️ Specialopgaver

Nogle projekter er små.

Andre er store.

Men fælles for dem alle er, at kvaliteten af det færdige arbejde betyder noget.

Derfor søger vi ikke bare en maler.

Vi søger en erfaren malersvend, der stadig går op i detaljerne og som sætter en ære i at aflevere et ordentligt stykke håndværk – hver gang.

Vi forestiller os at du:

✔ Er uddannet malersvend

✔ Har erfaring med malerfaget

✔ Arbejder selvstændigt

✔ Er en god kollega

✔ Har øje for detaljerne

✔ Tager ansvar for det arbejde du afleverer

✔ Har en positiv indstilling til både opgaver og kollegaer

💰 Vi tilbyder:

✔ Fast stilling

✔ Løn efter kvalifikationer

✔ Professionelt arbejdsmiljø

✔ Varierende arbejdsopgaver

✔ Gode arbejdsforhold

✔ Mulighed for efteruddannelse

😄 Kort fortalt

Det her er til maleren der stadig får lidt faglig stolthed af at kigge på en færdig opgave og tænke:

"Den blev sgu god."

Hvis du sætter pris på godt håndværk, gode kollegaer og en arbejdsplads med ordnede forhold, så vil vi meget gerne høre fra dig.

📞 +45 93 96 03 42

✉️ simon@entreprisegruppen.com

Indrykket:16/06/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Entreprise-Gruppen ApS

📞 Administrativ koordinator søges i Horsens – er du typen der får tingene til at gå op?

Horsens

Der findes mennesker, som elsker kaos.

Og så findes der mennesker, som automatisk begynder at skabe overblik.

Hvis du er den sidste type, så læs videre.

Vi søger en administrativ koordinator til en central rolle i en virksomhed i udvikling, hvor du bliver bindeleddet mellem kunder, medarbejdere og ledelse.

Det betyder, at du skal kunne bevare overblikket, skabe struktur og være den person, andre går til, når der skal findes en løsning.

Nogle dage ringer telefonen mere end du havde håbet.

Andre dage handler det om planlægning, kalenderstyring eller opfølgning på kunder og projekter.

Og nogle dage skal du kunne jonglere lidt med det hele på én gang 😄

📌 Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet:

✔ Kundekontakt på telefon og mail

✔ Kalender- og ressourceplanlægning

✔ Fakturering og opfølgning

✔ Administrative opgaver

✔ Samarbejde med medarbejdere og ledelse

✔ Diverse ad hoc-opgaver på kontoret

Vi forestiller os at du:

✔ Er god til mennesker og skaber relationer naturligt

✔ Arbejder struktureret og systematisk

✔ Trives med en travl hverdag

✔ Bevarer overblikket, når tempoet stiger

✔ Tager ansvar og finder løsninger

✔ Har lyst til at være en del af en virksomhed i udvikling

💰 Vi tilbyder:

✔ Fast fuldtidsstilling

✔ Løn efter kvalifikationer

✔ Stor indflydelse på din egen arbejdsdag

✔ Mulighed for at præge arbejdsgange og processer

✔ Korte beslutningsveje

✔ Dygtige og engagerede kollegaer

😄 Kort fortalt

Det her er ikke stillingen til dig, der helst vil have den samme dag igen i morgen.

Det er til dig, der trives med ansvar, kan holde styr på mange ting på én gang og får energi af at være den person, der får hverdagen til at fungere.

📍 Arbejdsplads i Horsens

📞 93 96 03 42

✉️ simon@entreprisegruppen.com

Indrykket:16/06/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Pædagogmedhjælper søges

Fribørnehaven Sneglehuset

Holstebro

Engageret og erfaren pædagogmedhjælper, der brænder for det gode børnefællesska

favourite-job-icon Gem

Er du skarp med fugepistolen, og går du op i at levere et flot resultat?

Fugemontør søges til Horsens

Er du skarp med fugepistolen, og går du op i at levere et flot resultat?

Rekruttering Djursland søger en erfaren fugemontør til en fast fuldtidsstilling i Horsens og omegn.

Dine opgaver

  • Fugning omkring vinduer og døre

  • Nybyggeri og renovering

  • Udskiftning af eksisterende fuger

  • Klargøring og kvalitetssikring

Vi søger dig, der

  • Har erfaring med fugearbejde

  • Arbejder selvstændigt og grundigt

  • Er stabil og ansvarsbevidst

  • Har kørekort B

  • Kan tale og forstå dansk

Du får ordnede forhold, gode kollegaer og løn efter dine kvalifikationer.

Ansøg på linket:

https://RekrutteringDjursland.reqruiting.com/Pages/Application/Apply.aspx?id=28850

Spørgsmål til stillingen? Kontakt Kasper fra Rekruttering Djursland på 📞 54 58 49 49.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Rekruttering Djursland

Hovedgaden 8961

Vigtige datoer

Indrykket: 29 July 2026

Ansøgningsfrist: 23 September 2026

Kontaktperson

Kasper Christiansen

kc@rekrutteringdjursland.dk

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling