WorkWithUs
close-button

Center Sjælsmark

Er du klar til at lede i en vigtig og specialiseret rolle? Bliv Funktionsleder på Særcenter Øst ved Røde Kors Asyl

Fredensborg

Er du en erfaren leder med stærke faglige kompetencer og lyst til at tage ansvar for en engageret medarbejdergruppe på et højt specialiseret asylcenter? Røde Kors søger en funktionsleder til Særcenter Øst - et center for asylansøgere med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, der ikke kan rummes på ordinære asylcentre.

Som funktionsleder får du en central rolle, hvor du både leder personale, udvikler driftsprocesser og sikrer høj faglig kvalitet. Du vil være med til at forme retningen for centerets udvikling og skabe en positiv og stabil arbejdsplads.



Din nye arbejdsplads

Særcenter Øst er en del af Røde Kors Asyl og yder faglig, respektfuld og professionel støtte til mennesker i særligt sårbare livssituationer. Vores 22 socialfaglige medarbejdere arbejder tæt sammen med beboerne om sociale færdigheder, dagligdagsmestring og udviklingsplaner, så de kan overgå til det ordinære asylsystem, når det er muligt.

Vi er i en spændende udviklingsfase, hvor fokus er på beboerinddragelse, dokumentation og evidensbaserede metoder. Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.



Stillingen som funktionsleder

Som funktionsleder får du det daglige ansvar for at omsætte centrets strategier til praksis. Du skal sikre stabil drift og høj faglig kvalitet, samtidig med at du understøtter medarbejdernes udvikling og trivsel. Du bliver en del af Røde Kors Asyls ledergruppe og får en nøgleposition i både den faglige og organisatoriske udvikling af Særcenter Øst.



Dine hovedopgaver:

  • Lede og koordinere personalets daglige arbejde
  • Sikre høj faglig kvalitet, dokumentation og effekt i arbejdet med kerneopgaven
  • Implementere og forankre metoder som LA2 og MI
  • Facilitere tværfagligt samarbejde med eksterne aktører
  • Skabe struktur og prioritere i en kompleks hverdag
  • Bidrage til rekruttering, introduktion og kompetenceudvikling af medarbejdere
  • Arbejde strategisk med centerets udviklingsplan og opgaver


Vi søger dig, der:

  • Er en erfaren og tillidsvækkende leder, der skaber struktur og ro i en travl hverdag.
  • Identificerer dig med Røde Kors’ 7 principper og arbejder værdibaseret
  • Har relevant uddannelsesmæssig baggrund og erfaring inden for socialpsykiatri/psykiatri
  • Er stærk i samarbejde og kommunikation på alle niveauer
  • Har viden om, eller interesse for, LA2 og MI.
  • Er en nærværende leder, der formår at omsætte værdier til praksis


Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med højt engagement og stærkt fagligt fællesskab
  • Fleksibilitet med mulighed for hjemmearbejde og en god balance mellem arbejde og privatliv
  • En nøgleposition med mulighed for at præge retning og kvalitet i arbejdet
  • Kompetenceudvikling i både centerets metoder og i din lederrolle
  • Et stærkt og meningsfuldt værdigrundlag


Læs mere om Særcenter Øst her.



Praktiske oplysninger

Du bliver ansat efter overenskomst mellem Røde Kors asylafdeling og HK/SL.

Arbejdstid: 37 timer om, uden øvre arbejdstid
Tjenestested: Sjælsmarkvej 10, 2970 Hørsholm
Kørekort: Nødvendigt
Tiltrædelse: 1. februar 2026 eller efter nærmere aftale
Ansøgningsfrist: 4. december 2025
Attester: Ved tilbud om ansættelse indhenter vi børneattest, og du skal fremvise en privat straffeattest

Vi afholder samtaler i to runder, første samtale den 10. december og anden samtale den 17. december. Der vil være en personlighedstest mellem samtalerne, og der vil indgå en case ved anden samtale.

Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt support@hr-manager.dk

Du bedes vedlægge motiveret ansøgning, CV og eksamensbevis.

Kontakt Centerleder Jonas Ammitzbøll på tlf. 2974 7261, hvis du vil høre mere om stillingen.



Røde Kors asylafdeling har været på banen i over 40 år. Se en film om vores historie her - måske vil den inspirere dig til at blive en del af noget større.

Send din ansøgning allerede i dag! Vi ser frem til at læse den.



Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
75
Få flere jobtilbud
Array

0. - 3. kl. Lundely SFO

Pædagog til kombinationsstilling på Fredensborg skole og SFO

Fredensborg

Brænder du for relationsarbejde, og vil du være med til at gøre en forskel for børns hverdag? Så er du måske vores nye kollega.
Fredensborg Skole og SFO søger en pædagog til en kombinationsstilling, hvor dannelse, udeliv og bevægelse vægtes højt. Vi leder efter en fagligt stærk, omsorgsfuld og fleksibel pædagog, der har lyst til at tage aktiv del i skolens og SFO’ens hverdag – både i klassefællesskabet og i det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov.

Hvem er vi?
Fredensborg Skole, afdeling Benediktevej, er en skole med stærke fællesskaber og fokus på trivsel og deltagelsesmuligheder for alle børn. Vores SFO, Lundely, rummer børn fra 0.-3. klasse og ligger i naturskønne omgivelser tæt på skov og med egen matrikel tæt på skolen. Både skole og SFO ser frem til at byde en ny kollega velkommen til et stærkt kollegialt fællesskab.

Om stillingen
Stillingen er en fuldtidsstilling fordelt mellem skole og SFO. Du vil indgå i skolens hverdag som en vigtig del af klasseteams fx som pædagogisk understøttelse i undervisningen, som ressourceperson omkring enkelte elever, og som en central aktør i arbejdet med læringsmiljøer og klassefællesskaber. Vi har brug for en kollega, der:

· har lyst og mod på at arbejde med børn, som har brug for en tydelig, nærværende og vedholdende voksen.
· er fleksibel og nysgerrig på forskellige roller i skolens og SFO’ens dagligdag.
· ser relationer og samarbejde som kernen i det pædagogiske arbejde.
I SFO’en bliver du en del af en energisk og kreativ personalegruppe. Du skal være med til at udvikle og gennemføre aktiviteter, som engagerer børnene og styrker deres relationer og trivsel.

Vi søger en pædagog, som:
· har erfaring med eller interesse for trivselsarbejde og inklusion i skoleregi.
· kan skabe trygge og strukturerede rammer i både undervisning og fritid.
· er initiativrig, selvstændig og samarbejdsorienteret.
· har lyst til at være en aktiv del af både skole og SFO.
· møder børnene med anerkendelse, tydelighed og engagement.

Vi tilbyder:
· en spændende og alsidig hverdag med stor variation i opgaverne.
· et stærkt kollegialt fællesskab med høj faglighed og godt humør.
· mulighed for faglig udvikling og indflydelse på egne opgaver.
· en ledelse, der bakker op og værdsætter tydelig pædagogisk retning.

Praktisk:
Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat pr. 1/1-2026 eller snarest muligt derefter.
Ansøgningsfrist: 24/11 2025
Samtaler forventes afholdt: 26/11 2025
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Clara Redemann Jensen (AKT-koordinator) på 21 15 92 02 eller Michael Svarrer (Daglig leder på Lundely SFO) på 24 48 14 83

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Paddehatten

Vuggestuepædagog til Paddehatten

Fredensborg

Vuggestuepædagog søges – Vi søger dig der kan følge børnenes spor og skabe et trygt læringsmiljø i børnehøjde.

Vi søger en pædagog 37 timer om ugen. Vi er fleksible og åbne for at tilpasse timetal efter dit behov. Stillingen er ledig fra den 1. februar 2026 eller hurtigst muligt derefter. Vi er en del af Børnehusene Fredensborg, som du kan læse mere om her.

Vil du være med til at skabe tryghed og nærvær for de korteste ben i byen? Og vil du være en del af en vuggestue i naturskønne omgivelser og en spændende udvikling?
”Her vægter vi tid til omsorg og nærvær – også når der er travlt. Vi tror nemlig på, at trygge børn lærer mere”, fortæller daglig leder Kristine Jørgensen.

Velkommen til Vuggestuen Paddehatten.
Vi er placeret i smukke, grønne omgivelser, som vi flittigt benytter os af. Vi bruger selvfølgelig de flotte omkringliggende områder og tager afsted på ture på vores el-ladcykler til skoven, til slottet eller lignende. Vi har gode lyse lokaler indenfor og indretter de fysiske rammer, så vi har de bedst mulige læringsmiljøer.

Du får 16 dygtige kollegaer, der hver dag står på tæer for at give alle børn de bedste udviklings- og deltagelsesmuligheder via vores læringsmiljøer. På nuværende tidspunkt er der 45 børn i Paddehatten, fordelt på 5 stuer.

Vuggestue med tid til glade børn
Her er vi realistiske med, hvad vi kan nå – vores førsteprioritet er altid børnene. Vi har en legende tilgang og tror på, at rutiner og genkendelighed skaber de bedste rammer for vores børn.

”Når du møder ind om morgenen, bliver du mødt af kram fra alle stuens børn – jeg tror ikke, der er en bedre måde at starte dagen på”, slutter Kristine med et smil.

Pædagog med ben i næsen
Vi har fokus på den faglige refleksion. Når børnene sover middagslur, holder vi møder, både stuevis og på tværs af huset, hvor alle er med til at sætte den pædagogiske retning.
Udover de ugentlige stuemøder mødes vi hver måned til strategimøde fra kl. 17-19, hvor vi arbejder, ud fra Børnehusene Fredensborgs fælles Strategiplan, med refleksion, evaluering og ”Skema til handling”. Se Strategiplanen på vores hjemmeside.

Vi søger dig der:
  • er tydelig i din kommunikation, er samarbejdsdygtig, fagligt velfunderet og nysgerrig
  • har viden om eller interesse for at arbejde med udvikling af evalueringskultur
  • ikke er konfliktsky – her skal være plads til alle og til at sige fra, hvis man er uenig i noget
  • er struktureret og kan tage initiativ til og gennemføre aktiviteter for din stue og institutionen.
  • kan være nyuddannet pædagog eller kan have erfaring og er klar til at prøve nyt
”Hvis du er en voksen, der smiler, viser varme, vil aldersgruppen, vil udvikling og er nysgerrig på faglighed og klar til at udvikle egne kompetencer, så skal du søge en stilling hos os”, slutter Kristine.

Vil du vide mere?
Vi håber, at vi har vakt din interesse. Har du spørgsmål eller ønsker at blive vist rundt i huset, møde de voksne og børnene, er du velkommen til at kontakte daglig leder Kristine Jørgensen på tlf. 26 24 45 48. Du kan selvfølgelig også se mere om Paddehatten på vores hjemmeside.

Ansøgningsfrist:
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst, dine kompetencer og din erfaring.

Ansøgningsfrist
Fredag den 28. november kl. 9.00.

Ansættelsessamtaler
Holdes løbende og senest i uge 48

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Usserød Skole

Usserød Skole søger en ny god kollega til forkontoret

Fredensborg

Usserød Skole søger en sekretær med økonomisk profil, som kan være med at sikre en god og struktureret drift af skolen, og som samtidig har lyst til at arbejde i et miljø, der er præget af skoledagens utallige gøremål. Alt fra at bogføre bilag til at sætte plastre på knæ og arrangere gode arrangementer er på opgavelisten.

Stillingen er en deltidsansættelse på ca. 20-25 timer ugentlig. Der placeres indenfor skoledagens åbningstid og fordeles efter aftale.

Usserød Skole er en dejlig folkeskole, der ligger i Hørsholm Kommune. Skolen bærer præg af, at her arbejder dygtige medarbejdere og der er en både respektfuld tone og rar stemning. Vi har en god skole og en god arbejdsplads, som vi sætter pris på og værner om, og hvor vi samvittighedsfuldt løfter i flok.

Du vil skulle indgå på et kontor, hvor vi er fire ledere og en sekretær udover dig. Vi har en uformel omgangstone og vi byder alle ind i det gode samarbejde.

Vi ønsker en ny kollega, der har erfaring med og lyst til at arbejde med bogføring og budgetopfølgning i ØS, der er vores økonomistyringssystem. Hvis du har kendskab til det, er det kun godt og ellers sørger vi for oplæring. Vores hidtidige økonomisekretær har fået fuldtidsjob på naboskolen, så sparringen er inden for rækkevidde.

Du vil udover at skulle bogføre for Usserød Skole også varetage bogføringen for Lundevejsskolen, der er en mindre specialskole, som vi deler matrikel med.

Herudover ønsker vi en sekretær, der har lyst til at indgå i det daglige forefaldende arbejde, som involverer at besvare telefonen, at distribuere de daglige mails fra hovedpostkassen, at besvare henvendelser fra eksterne og skolens forældre, at hjælpe med at lave kaffe, at slå ledige stillinger op, ajourføre hjemmeside og mere til.

Hvis du har erfaring med at arbejde på en skole, er det en fordel, men har du det ikke, men har alligevel de rette kompetencer, så ser vi gerne, du søger stillingen.

Vi ønsker at du tiltræder d. 1.2.2026 eller snarest muligt.

Vi vil gerne modtage din ansøgning d. 12. 12. 2025 kl. 8.00, og vi forventer at afholde samtaler d. 16.12.

Vi glæder os til at byde dig velkommen.



Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 12/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Center for Ældre og Forebyggelse

Aktivitetsmedarbejder til Humlebæk Dagcenter

Fredensborg

Aktivitetsmedarbejder til Humlebæk Dagcenter – vær med til at skabe livsglæde, fællesskab og bevægelse for seniorer i Humlebæk

Drømmer du om et job, hvor du hver dag er med til at skabe glæde, fællesskab og mening for aktive seniorer? Hvor små smil, store grin og fælles bevægelse gør en reel forskel for sundhed, trivsel og livskvalitet?

Så kan du være vores nye aktivitetsmedarbejder i Humlebæk Dagcenter – et åbent, levende og engageret fællesskab i hjertet af Humlebæk.

Humlebæk Dagcenter er et aktivitets- og samværshus fyldt med liv – lige ved Humlebæk Station. Her mødes seniorer til sociale, fysiske, kulturelle og kreative aktiviteter – båret af et stærkt samspil mellem brugere, frivillige og medarbejdere.

Din rolle – relationsskaber, fællesskabsfacilitator og bevægelsesmotivator
Som aktivitetsmedarbejder bliver du en central medspiller i husets puls. Du får mulighed for både at skabe, udvikle og drive fællesskaber gennem nærvær, bevægelse og samarbejde. Dine opgaver vil blandt andet være at:
  • Skabe en imødekommende og levende hverdag – hvor brugere føler sig set, velkomne og inkluderede
  • Understøtte fællesskaber og relationer – både mellem brugere, frivillige og kolleger, så huset opleves som et trygt, hjerteligt og engageret samlingspunkt.
  • Planlægge og afholde meningsfulde aktiviteter – fra træningshold og gåfællesskaber til kreative workshops og sæsonbaserede arrangementer.
  • Bidrage til udvikling og nytænkning – særligt inden for sundhedsfremmende og forebyggende tiltag for seniorer.
  • Rekruttere, inspirere og samarbejde med frivillige – som en vigtig del af husets bæredygtige og inkluderende kultur.
  • Inddrage nye brugere – også de mere sårbare – og skabe trygge veje ind i fællesskaberne gennem opsøgende indsats og brobygning.

Hvem er du?
Vi ser dig som en relationel ildsjæl med energi, struktur og hjertet på rette sted. Vi forestiller os, at du:
  • Har en sundheds-, social- eller pædagogisk baggrund
  • Har erfaring med forebyggelse, fysisk aktivitet eller kreative senioraktiviteter
  • Brænder for fællesskaber og inkluderende fælles oplevelser
  • Kan motivere og engagere – både individuelt og i grupper
  • Er tryg ved at lede aktiviteter og guide frivillige
  • Er en samarbejdende relationsbygger med godt humør og nysgerrighed på mennesker

Hvad får du?
  • Et job med mening og medborgerskab i centrum
  • Et lille, nærværende team på tre kolleger med stærkt sammenhold
  • Stor indflydelse på husets udvikling og dine egne opgaver
  • Mulighed for faglig sparring og kompetenceudvikling
  • En hverdag fyldt med fællesskab, bevægelse, kreativitet og livsglæde

Praktisk information
  • Arbejdssted: Humlebæk Dagcenter, Ida Tesdorpfsvej 2, 3050 Humlebæk
  • Arbejdstid: 19 timer om ugen – onsdag til fredag inden for kl. 9-16
  • Tiltrædelse: 1. februar 2026
  • Ansøgningsfrist: 30. november 2025
  • Samtaler: Uge 49

Vil du være med til at skabe rammerne for aktive og meningsfulde seniorliv?
Så glæder vi os til at høre fra dig! Du er også velkommen til at kontakte os eller kigge forbi til en rundvisning og en snak:
  • Forebyggelseschef Pernille Bay Neimann – 21 52 93 27
  • Aktivitetskoordinator Marianne Fragoso – 21 28 52 01

Bliv en del af et engageret fællesskab – og vær med til at give seniorlivet energi, indhold og sammenhold i Humlebæk Dagcenter.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Center for Skole og Dagtilbud

Matematiklærer til Kokkedal Skoles mellemtrin

Fredensborg

Matematiklærer til Kokkedal Skoles mellemtrin
Vild med matematik – og klar til at gøre en forskel?
Så er Kokkedal Skole stedet for dig!
Vi søger en dygtig og engageret matematiklærer til 3. årgang – en kollega, der brænder for faget og vil være med til at styrke børns læring og nysgerrighed i matematik.
Hvorfor vælge Kokkedal Skole?
Hos os er matematik ikke bare et fag – det er et fællesskab.
Vi har et stærkt hold af passionerede matematiklærere, tre matematikvejledere og et aktivt fagudvalg, hvor vi deler viden, udvikler didaktik og udforsker nye metoder sammen.
Vi arbejder målrettet med:
* Det tænkende klasserum
* Co-teaching og fleksible skemaer
* Kompetenceløft og faglig sparring i selvstyrende teams
Her får du frihed til at planlægge forløb, der giver mening for både dig og eleverne – og du bliver en del af et miljø, hvor faglighed, samarbejde og trivsel går hånd i hånd.
Vi leder efter dig, som:
* Har (eller ønsker at få) linjefag i matematik – og elsker at undervise i det
* Vil være en del af et stærkt, ambitiøst og nysgerrigt matematikfællesskab
* Tror på, at alle børn kan lære og deltage aktivt i undervisningen
* Tænker i relationer, samarbejde og fællesskab – både med elever, kolleger og forældre
* Har lyst til at udfordre egen praksis og udvikle faget sammen med os

Vi tilbyder dig:
* Et inspirerende og fagligt miljø med engagerede kolleger
* Co-teaching og fleksible skemaer
* Indflydelse på fagets udvikling og børnenes skemaer
* Et arbejdsfællesskab med humor, åbenhed og høj faglighed
* Tid og rum til sparring, fagudvalg og udvikling

Om Kokkedal Skole
Kokkedal Skole er en folkeskole med ca. 800 elever fra bh. kl. til 9. klasse fordelt på 3-4 spor.
Vi rummer også specialklasserækker og modtagerklasse for sent ankomne elever.
Her arbejder ca. 130 engagerede medarbejdere, og vores hverdag er præget af teamstruktur, fleksible rammer og et stærkt kollegialt fællesskab.
Som en del af Fredensborg Kommunes projekt Fremtidens Folkeskole har vi fået renoverede indskolingslokaler og et 1700 m² stort makerspace – Innovateket – som giver fantastiske muligheder for tværfaglige og kreative forløb.

Praktisk information
* Ansættelse: 1. januar 2025 eller snarest muligt
* Stillingsomfang: Fuldtid
* Mødedag: Hver tirsdag til kl. 16.30
* Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst
Ansøgningsfrist: 27. november kl. 12.00
Vi afholder samtaler løbende – så søg gerne allerede i dag!
Vil du høre mere?
Kontakt afdelingsleder Lisbeth Gregersen på tlf. 21844106, Cathrine Ottosen på tlf. 26181031
eller souschef Niklas Winstén på tlf. 41 21 81 05.

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 27/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Lindegården Team 3 A

Faglig kompetent pædagog til ”Familien” Lindegården

Fredensborg

Faglig kompetent pædagog til ”Familien” Lindegården

Lindegården er et pædagogisk botilbud med beboerne i centrum og med fokus på læring og udvikling. Nærvær, refleksion og faglighed er altafgørende.
Så vil du være en del af det aktive og gode liv på Lindegården, hvor udgangspunktet er ”Du kan mere end du tror”?

Lindegården består af 3 tilbud: Ét botilbud, ét aktivitets- og dagtilbud samt 3 bofællesskaber.

Vi har lige nu én ledig stilling som pædagog til hus 3 i vores botilbud. Stillingen er på 30-37 timer ugentlig. Der er blandede vagter, morgen fra kl. 06.00 og aften, samt weekendvagter hver 2. weekend i lige uger.

Hvis du er i tvivl om jobbet er noget for dig, kan vi tilbyde en ”besøgsvagt”, hvor du introduceres til beboergruppen, arbejdsopgaver, den faglige tilgang og hvad det vil sige at være en del af ”Familien” Lindegården.

Om os
Den ledige stilling er i hus 3, hvor der bor 12 beboere i alderen 27 til 84 år. Alle er udviklingshæmmede og unikke på hver sin måde. Vi har beboere med fx autisme, Down syndrom, RETT syndrom, nogle i kørestol mens andre er mobile. Nogle har verbalt sprog, andre kommunikerer med lyde og/eller mimik. Vi lægger vægt på aktiviteter, både planlagt for den enkelte beboer og for fællesskabet. Fælles for alle beboere er, at de har brug for hjælp og støtte til fx personlig pleje, hjælp i spisesituationer og aktiviteter – alle opgaver løses altid med et socialpædagogisk sigte og mål. Vi har løbende fokus på at udvikle beboerne, fysisk, psykisk og socialt og har et stort fokus på sundhed, kommunikation og sanseintegration. Hus 3 er et aktivt hus med forskellige ”klubber”, fx mandagsklub, vandreklub, krea-klub og bålterapi.

Lindegården er et pædagogisk botilbud, hvor vi grundlæggende arbejder ud fra Lindegårdens faglige grundlag og referenceramme. LA2, neuropædagogik og neuroaffektiv tilgang er med til at sikre beboernes trivsel. De basale behov er i højsædet og det er vigtig at skabe trygge og hjemlige rammer, med udgangspunkt i den enkelte borger. Vi gør en dyd ud af at fejre traditioner, sikre et godt arbejdsmiljø og bruger i øvrigt enhver anledning til at ”holde fest”.

Lindegårdens værdier er ordentlighed, ansvarlighed, tillid og faglig ambitiøs og vi bestræber os på, at bruge værdierne aktivt i hverdagen.

Om dig
Vi forventer, at du er uddannet indenfor det pædagogiske område og aktivt bidrager med din faglighed i hverdagen. Det er vigtigt, at du har nærvær og ro, men samtidig et ”drive” og har beboerne i centrum i alt hvad du gør. Vi lægger vægt på gode skriftlige egenskaber, herunder indsigt og evne i dokumentationsarbejde og du må gerne have erfaring med medicinhåndtering. Ligeledes er det vigtigt, at kunne koordinere og samarbejde, men også kunne mestre alene arbejde. Humoristisk sans, nysgerrighed og ejerskab er væsentlige værdier, som vægtes højt.

Kørekort er en fordel, da Lindegården har 2 handicapbusser og vi prioriterer aktiviteter ud af huset.

Vi kan til gengæld tilbyde fantastiske beboere, en arbejdsplads med fokus på faglighed og kompetenceudvikling, engagerede kolleger og stor indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdet. Vi tilbyder 3 introducerende vagter og mentorordning.

Se mere på vores hjemmeside www.lindegaarden-fk.dk

Løn i henhold til overenskomst.

Ansøgningsfrist er den 26. november 2025. Samtaler vil blive afholdt i uge 48.
Har du yderlige spørgsmål er du velkommen til at rette henvendelse til afdelingsleder Lise-Lotte Stricker på telefon 50 83 63 57.

Indrykket:11/11/2025

Ansøgningsfrist: 26/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Lindegården Hus 1 - team 1A

Lindegården søger kompetente pædagoger til Lindegårdens specialteam

Fredensborg

Vi søger pædagogisk kompetente medarbejdere - med hjertet på rette sted - til Lindegårdens specialteams

Vil du være en del af det aktive og gode liv på Lindegården, hvor udgangspunktet er ”Du kan mere end du tror”?

Lindegården består af 3 tilbud: Ét botilbud, ét aktivitets- og dagtilbud samt 3 bofællesskaber.

Lige nu søger vi ansvarsbevidste og fleksible medarbejdere til vores specialeteams, hvor beboerne har brug for 1:1 støtte. Beboerne er ikke udadreagerende. De lider af forskellige problematikker, fx epilepsi. Der er hovedsagelig tale om vagter i eftermiddags- og aftentimer, samt i weekenderne. Stillingerne giver mulighed for ”lange vagter”. Der er tale om faste stillinger på 30 – 37 timer/ugentlig.

Hvis du er i tvivl om jobbet er noget for dig, kan vi tilbyde en kort ”besøgsdag”, hvor du introduceres til beboergruppen, arbejdsopgaver, den faglige tilgang og hvad det vil sige, at være en del af ”Familien” Lindegården.

Om os
Målgruppen i Botilbuddet er voksne udviklingshæmmede med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Beboerne har low arousel, har ikke noget verbalt sprog, én er gående og én er kørestolsbruger og for begge gælder, at de er udviklingshæmmet. Begge beboere har godt humør og der arbejdes med ”det gode liv” i form af kommunikation, socialisering, samt diverse aktiviteter i og udenfor Lindegården. Personlig pleje, medicingivning og aktiviteter hører naturligt til hverdagen.

Lindegården er et pædagogisk botilbud, hvor vi grundlæggende arbejder med sanseintegration, sansestimulation og sundhedspædagogik med udgangspunkt i en neuropædagogisk tilgang. Vi prioriterer det gode pårørende samarbejde. De basale behov er i højsædet og det er vigtigt at skabe trygge og hjemlige rammer, med udgangspunkt i den enkelte borger. Vi gør en dyd ud af at fejre traditioner og bruger i øvrigt enhver anledning til at ”holde fest”.

Arbejdsopgaverne er mangeartede, dog altid med fokus og udgangspunkt i vores kerneopgave. Foruden ansvaret og opgaverne med den specifikke beboer, er der også tidspunkter, hvor man indgår i opgaverne med de øvrige 11 beboere i huset. På Botilbuddet bor i alt 36 beboere, fordelt i 3 huse med 12 i hver.

Vi sætter faglighed højt! Der vil være 3 introduktionsvagter og undervisning i Lindegården Faglige Grundlag, som beskriver faglige værdier, metoder og tilgange i arbejdet.

Om dig

Vi forventer, at du er uddannet indenfor det pædagogiske område eller andet indenfor det sociale eller sundhedsfaglige område og gerne med erfaring indenfor målgruppen. Det er vigtigt, at du evner nonverbal kommunikation, har engagement og empati for beboerne, har etikken i orden, samt udviser loyalitet. Der er et godt samarbejde med pårørende og i de specifikke team omkring beboerne. Vi lægger vægt på skriftlige egenskaber, herunder indsigt og evne i dokumentationsarbejde. Ligeledes er det vigtigt, at du kan skabe overblik, herunder at kunne koordinere og samarbejde, men også kunne mestre alene arbejde. Endelig er humoristisk sans en væsentlig værdi, som vægtes højt.

Vi kan til gengæld tilbyde fantastiske beboere, en arbejdsplads med fokus på faglighed og læringsmiljø, engagerede kolleger og stor indflydelse på optimering af arbejdsgange.

Se mere på vores hjemmeside www.lindegaarden-fk.dk

Kørekort er nødvendigt og det forventes at du kører vores handicapbusser til ugentlige aktiviteter ”ud af huset”.

Løn i henhold til overenskomst.

Ansøgningsfrist er den 26. november 2025 kl. 12.00. Samtaler afholdes i uge 48/49.
Har du yderlige spørgsmål er du velkommen til at rette henvendelse til afdelingsleder Jan Kruse på telefon 24 77 42 32.

Indrykket:11/11/2025

Ansøgningsfrist: 26/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Usserød Skole

Usserød Skole søger afdelingsleder

Fredensborg

Usserød Skole er i vores øjne Danmarks bedste folkeskole.

Vi har gode lyse rammer, vi har de bedste børn i landet og engagerede forældre, der bakker op om vores gode skole. Vi er beliggende i Hørsholm Kommune, hvor alle sætter pris på værdien af at have gode skoler.

Usserød Skole er en tosporet skole med knap 500 elever og 70 medarbejdere.

Vi har dygtige og dedikerede medarbejdere, der hver dag går på arbejde for at gøre en positiv forskel for skolens børn og for kollegaskabet.

Vores skole er kendetegnet ved, at vi har en positiv og respektfuld omgangsform og ved, at vi hjælper hinanden i dagligdagen, så man ikke står alene, og så børn oplever en sammenhæng i deres skoledag.

På Usserød Skole er overskriften på vores værdisæt: ”LYST TIL AT LÆRE”. Det er en ambition, vi alle eftersætter. Børn og voksne er nysgerrige og videbegærlige, og det hjælper vi hinanden med at forblive.

Vi tror på, at børn udvikler sig i den pædagogiske kontekst, som vi sætter. Vi er tilhængere af at arbejde med anerkendelse og positiv forstærkning, og vi har i de senere år derfor arbejdet med styrkepædagogik på flere årgange.

Vi tror på, at fællesskabet er omdrejningspunktet, og vi ved, at vores gode fællesskaber fremelskes gennem aktive indsatser og traditioner. Derfor arbejder vi med at lave gode fællesskaber fra det øjeblik børnene starter i skole – den bevægelse ønsker vi at føre med i hele skoleforløbet.

Skolens ledelse består af skoleleder, viceskoleleder, SFO-leder og dig. Skoleleder har det overordnede ansvar for skolens samlede drift, retning og økonomi og er øverste leder. Viceskoleleder er dagligleder for Fase 1 (0.-4.).

Lederne af afdelingerne er ansvarlige for den daglige drift og udvikling inden for egen afdeling, men samtidig er man tætte samarbejdspartnere i arbejdet med at binde den røde tråd og skabe sammenhæng i indsatser og faglighed på tværs af afdelingerne, så skolen opleves som en hel og samlet skole.

Vi bedriver ledelse, så vores medarbejdere og skolens elever mærker, at skolen er sammenhængende og i fremdrift i det tempo, vi kan følge med i. Vi sætter en ære i at skolens medarbejdere oplever at blive taget i hånden, så de også oplever, at de bliver taget alvorligt. Vi ønsker, at vores medarbejdere trives og kan mærke, at ledelsen også er værdibåret i dagligdagen. Derfor er vi fx også glade for, at skolens lærere er ansat i en kommune, der har en arbejdstidsaftale med fleksibilitet.

Skolens ledelse er et team, der i dagligdagen arbejder tæt sammen om stort og småt, og som deler glæder og udfordringer i fællesskab. Vi har en uformel omgangstone, hvor dagligdagen også har plads til gode grin, selv når udfordringerne er komplekse.

Vi ønsker at vores nye lederkollega skal have:

Dagligt ansvar for skolens Fase 2 (5.-9.-årgang)

Lyst til at indgå i Skoleårets planlægning, herunder fag- og opgavefordeling for egen afdeling.

Indblik i skemalægning eller lyst til at lære det.

Læreruddannelse suppleret med lederuddannelse eller mod på at tage en lederuddannelse.

Ledelseserfaring fra Folkeskolen, men er det dit første lederjob, er du også velkommen til at søge.

Vi ønsker også, at du er drevet af lysten til at sikre, at børn er i progression i både læring og trivsel. Gerne med en særlig faglig interesse eller didaktisk/pædagogisk optagethed. Du er måske vejlederuddannet eller har et ben i arbejdet med skolens pædagogiske læringscenter.

Du arbejder med og har viden om at hjælpe børn med særlige behov i deres skoleliv som en del af inkluderende fællesskaber. Det kalder på gode samarbejdsevner i et tværfagligt samarbejde internt og eksternt og på et samarbejde med skolens forældre, der er den største og vigtigste ressource i egne børns liv.

Du har lyst til at indgå i at lave strategisk skoleudvikling og kan være med til at lave god skole både i nutiden og fremtiden.

Du vil skulle være personaleleder for i omegnen af 20 medarbejdere, og det er en rolle, du trives i, og som du finder energi i at løfte.

Da vores skole er en skole med høje ambitioner for børn og voksne, er det vigtigt, at du også trives med at holde skole, hvor vi i fællesskab sætter barren højt og leverer gode resultater fx til 9. klassernes afgangseksamen, som du bliver ansvarlig for at planlægge og afvikle.

Personlige kvalifikationer og kompetencer:

Du kender dig selv godt og er i ro med dig selv. Du har integritet, og dine værdier matcher skolens.

Du er en teamspiller, som nyder at samarbejde med resten af skolens ledelse, og som trives med at gå i front for både planlægning og udvikling.

Du er god til at kommunikere og ser det som en naturlig del af ledelsesopgaven at fortælle om igangværende indsatser og processer.

Du er uhøjtidelig og i øjenhøjde med skolens medarbejdere, elever og forældre.

Du er ordentlig og får fulgt op på de mange bolde, som du har i luften.

Du indtager rollen som mødeleder på de mange forskellige møder, man som leder naturligt skal lede.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest d. 3. december kl. 12

Vedlæg CV, uddannelsesbeviser og andet relevant materiale.

Kontakt: Skoleleder Timm Hald eller viceskoleleder Vibeke Rølling på Tel: 48490063.

Vi forventer at afholde samtaler d. 8.12. og 10.12.

Forud for ansættelse indhentes referencer, straffe- og børneattest.

Vi ønsker, at du kan tiltræde 1. februar 2026

Indrykket:11/11/2025

Ansøgningsfrist: 03/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Center for Ældre og Forebyggelse

Fagkoordinator til myndighed

Fredensborg

Fagkoordinator til myndighed i Fredensborg Kommune.

Vil du være med til at styrke den faglige kvalitet og udvikling i Myndighed? Og trives du med at kombinere faglig fordybelse, koordinering og kollegial sparring? Så er du måske vores nye fagkoordinator.

Om os
Som fagkoordinator i Center for Ældre og Forebyggelse bliver du en del af en engageret myndighedsafdeling på 18 medarbejdere.
Du vil derudover få et tæt samarbejde med vores øvrige kolleger - forebyggende medarbejdere, demenskoordinator og konsulenter, der sammen og på tværs arbejder for at skabe trygge, koordinerede og helhedsorienterede borgerforløb.
Du bliver en nøglespiller i vores indsats med borgernær visitation og implementeringen af den nye Ældrelov og Sundhedsreform – en rejse, der skal sikre fremtidens bedste løsninger inden for ældre- og plejeområdet.

I tæt samarbejde med vores hjemmepleje, sygepleje, genoptræning, rehabiliteringscenter, plejehjem og andre enheder arbejder vi på tværs for at sikre sammenhæng i borgernes forløb.

Om stillingen
Som fagkoordinator får du en central rolle i at understøtte det daglige arbejde i afdelingen.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
  • Faglig sparring og support til kolleger i team visitation og team hjælpemidler
  • Koordinering af opgaver og ressourcer i samarbejde med nærmeste leder og på tværs af de to teams
  • Deltage i svære og komplekse møder/samtaler
  • Understøtte den gode afgørelse i indhold, faglighed og sprog
  • Følge den faglige udvikling på områderne
  • Bidrage til udarbejdelse og vedligeholdelse af arbejdsgange og procedurer
  • Have fokus på fremdrift, udvikling og implementering
  • Tæt samarbejde med øvrige afdelinger i Fredensborg Kommune
Se funktionsbeskrivelse her.

Om dig
  • Du har en relevant sundhedsfaglig uddannelse (fx sygeplejerske, ergoterapeut eller fysioterapeut) og erfaring fra myndighedsområdet som visitator eller sagsbehandlende terapeut.
  • Du er fagligt nysgerrig og har lyst til at udvikle både dig selv og dine kolleger
  • Du har lyst og evner til at sætte dig ind i det af de to fagområder, som du måske ikke har kendskab til i forvejen
  • Du er god til at formidle og skabe fælles forståelse
  • Du er god til at koordinere, samarbejde og tage ansvar
  • Du har blik for både detaljer og helheder i sagsbehandlingen – med fokus på effektive borgerforløb
  • Du formår at bidrage til og er medskaber af en kultur med fokus på, at myndighedsrollen er i forandring
  • Du har et stærkt blik for samarbejdet på tværs af afdelinger og myndighedsområdet
  • Du kan navigere i krydsfeltet mellem ledelse og medarbejdere med åbenhed og bevidsthed om din rolle

Vi tilbyder
Du får et fagligt spændende job, hvor du kan præge udviklingen af myndighedsområdet i et tæt samarbejde med kollegaer og nærmeste leder. Vi tilbyder et stærkt fællesskab med dygtige kolleger, en uformel omgangstone og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Vi giver dig mulighed for at sætte præg på, hvordan vi mest smidigt benytter vores ressourcer til at nå sagsbehandlingsfristerne, at integrere den rehabiliterende tankegang og at få fælles værdi af at være medspillere i det borgernære samarbejde.
Du vil få et introduktionsprogram, hvor du i den første fase er helt tæt på vores hverdagsopgaver så som borgertelefon og besøg. Særligt vil du få introduktion til det fagområde, som måske ikke har været din primære baggrund.

Det praktiske
Er du nysgerrig på at vide mere er du velkommen til at kontakte Forebyggelseschef Pernille Bay Neimann, 21 51 93 27 eller Leder af visitation og hjælpemidler Helene Stoltz, 21 99 81 17.
Stillingen er på 37 timer pr. uge med tiltrædelse 1. januar 2026. Vi har kontor på Fredensborg Rådhus, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Du skal have kørekort til bil. Ved ansættelsen indhentes der straffeattest.

Ansøgningsfrist og samtaler
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, cv og andre relevante dokumenter senest den 24. november 2025 kl. 23.59.
Vi har planlagt ansættelsessamtaler den 26. november 2025.
Det er en forudsætning for ansættelse i Fredensborg Kommune, at du minimum kan oplyse en reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Indrykket:11/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Center for Skole og Dagtilbud

Græstedgård søger pædagog eller pædagogisk assistent

Fredensborg

Græstedgård er en integreret institution med ca. 85 børn i alderen 0-6 år. Vi holder til i en hyggelig gul gård omgivet af skov, mark og å. Høns i egen have og køer, geder og får i ”baghaven” skaber de rolige omgivelser for vores hverdag. Selvom vi bor på landet, er der gode transportmuligheder via offentlig transport og i bil.

Da der er stor efterspørgsel på dagtilbudspladser i Kokkedal på grund af stigende børnetal, søger vi nu en ny kollega.
Som en del af Børnehusene Kokkedal er vi en arbejdsplads med høj faglighed, plads til forskellighed og gode muligheder for efteruddannelse. Vi ønsker at fremme børnenes mulighed for mangfoldige identifikationsmuligheder og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at ansøge, uanset køn, seksualitet, alder, etnicitet og religion.
Læs mere om Græstedgård og Børnehusene Kokkedal på www.bornehusene-kokkedal.dk.

Dine kommende kolleger beskriver Græstedgård med følgende ord:
  • En tryg arbejdsplads hvor man har lyst til at gå på arbejde.
  • Vi er opmærksomme på hinanden og meget mødestabile.
  • Vi er legende og stolte af vores arbejde. Det smitter af på både børn og kolleger.
  • Vi er en omsorgsfuld kollegagruppe, som er gode til at skabe et trygt miljø for børnene.
  • Vi er kreative, har humor og elsker at grine sammen med hinanden og børnene.
  • Vi har god sparring stuerne imellem og nærværende faglig ledelse.

Børnene beskriver Græstedgårds voksne med følgende ord:
  • De leger med os og finder på sjove ting, vi kan lave sammen.
  • De giver gode krammere og fjoller sammen med os.
  • De trøster os, hvis vi bliver kede af det.
  • De passer på os og hjælper os med det, vi ikke selv kan.

Forældrene beskriver Græstedgård med følgende ord:
  • I de 5 år, vi har været tilknyttet Græstedgård, har der stort set ikke været personaleudskiftning, hvilket vidner om, at Græstedgård er et dejligt sted at være - både for børn og personale.
  • Der er en høj faglighed, som man kan mærke både i det sprog, der bliver talt til børnene og i de aktiviteter, der sættes i gang. Der er et moderne børnesyn, der ser børnene som kompetente og deres adfærd som noget, vi voksne skal forstå i stedet for at vurdere.
  • De kommende bedste legekammerater til vores unger skal søge stillingen, hvis de vil arbejde i en institution, der omtales som verdens bedste af både forældre og bedsteforældre!

Kan du se dig selv som en del af dette, så kom forbi, mød os og mærk stemningen på gården.
Kontakt daglig leder Kamilla Frost på mail kfrp@fredensborg eller tlf. 52 50 40 61.

Ansættelse pr. 1. januar 2026

Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 25/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

favourite-job-icon Gem

Er du klar til at lede i en vigtig og specialiseret rolle? Bliv Funktionsleder på Særcenter Øst ved Røde Kors Asyl

Er du en erfaren leder med stærke faglige kompetencer og lyst til at tage ansvar for en engageret medarbejdergruppe på et højt specialiseret asylcenter? Røde Kors søger en funktionsleder til Særcenter Øst - et center for asylansøgere med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, der ikke kan rummes på ordinære asylcentre.

Som funktionsleder får du en central rolle, hvor du både leder personale, udvikler driftsprocesser og sikrer høj faglig kvalitet. Du vil være med til at forme retningen for centerets udvikling og skabe en positiv og stabil arbejdsplads.



Din nye arbejdsplads

Særcenter Øst er en del af Røde Kors Asyl og yder faglig, respektfuld og professionel støtte til mennesker i særligt sårbare livssituationer. Vores 22 socialfaglige medarbejdere arbejder tæt sammen med beboerne om sociale færdigheder, dagligdagsmestring og udviklingsplaner, så de kan overgå til det ordinære asylsystem, når det er muligt.

Vi er i en spændende udviklingsfase, hvor fokus er på beboerinddragelse, dokumentation og evidensbaserede metoder. Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.



Stillingen som funktionsleder

Som funktionsleder får du det daglige ansvar for at omsætte centrets strategier til praksis. Du skal sikre stabil drift og høj faglig kvalitet, samtidig med at du understøtter medarbejdernes udvikling og trivsel. Du bliver en del af Røde Kors Asyls ledergruppe og får en nøgleposition i både den faglige og organisatoriske udvikling af Særcenter Øst.



Dine hovedopgaver:

  • Lede og koordinere personalets daglige arbejde
  • Sikre høj faglig kvalitet, dokumentation og effekt i arbejdet med kerneopgaven
  • Implementere og forankre metoder som LA2 og MI
  • Facilitere tværfagligt samarbejde med eksterne aktører
  • Skabe struktur og prioritere i en kompleks hverdag
  • Bidrage til rekruttering, introduktion og kompetenceudvikling af medarbejdere
  • Arbejde strategisk med centerets udviklingsplan og opgaver


Vi søger dig, der:

  • Er en erfaren og tillidsvækkende leder, der skaber struktur og ro i en travl hverdag.
  • Identificerer dig med Røde Kors’ 7 principper og arbejder værdibaseret
  • Har relevant uddannelsesmæssig baggrund og erfaring inden for socialpsykiatri/psykiatri
  • Er stærk i samarbejde og kommunikation på alle niveauer
  • Har viden om, eller interesse for, LA2 og MI.
  • Er en nærværende leder, der formår at omsætte værdier til praksis


Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med højt engagement og stærkt fagligt fællesskab
  • Fleksibilitet med mulighed for hjemmearbejde og en god balance mellem arbejde og privatliv
  • En nøgleposition med mulighed for at præge retning og kvalitet i arbejdet
  • Kompetenceudvikling i både centerets metoder og i din lederrolle
  • Et stærkt og meningsfuldt værdigrundlag


Læs mere om Særcenter Øst her.



Praktiske oplysninger

Du bliver ansat efter overenskomst mellem Røde Kors asylafdeling og HK/SL.

Arbejdstid: 37 timer om, uden øvre arbejdstid
Tjenestested: Sjælsmarkvej 10, 2970 Hørsholm
Kørekort: Nødvendigt
Tiltrædelse: 1. februar 2026 eller efter nærmere aftale
Ansøgningsfrist: 4. december 2025
Attester: Ved tilbud om ansættelse indhenter vi børneattest, og du skal fremvise en privat straffeattest

Vi afholder samtaler i to runder, første samtale den 10. december og anden samtale den 17. december. Der vil være en personlighedstest mellem samtalerne, og der vil indgå en case ved anden samtale.

Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt support@hr-manager.dk

Du bedes vedlægge motiveret ansøgning, CV og eksamensbevis.

Kontakt Centerleder Jonas Ammitzbøll på tlf. 2974 7261, hvis du vil høre mere om stillingen.



Røde Kors asylafdeling har været på banen i over 40 år. Se en film om vores historie her - måske vil den inspirere dig til at blive en del af noget større.

Send din ansøgning allerede i dag! Vi ser frem til at læse den.



Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Center Sjælsmark

Sjælsmarkvej 2970

Vigtige datoer

Indrykket: 20 November 2025

Ansøgningsfrist: 4 December 2025

Kontaktperson

Jonas Ammitzbøll

joam@redcross.dk

Jobhandlinger

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling