WorkWithUs
close-button

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen Cyberdivisionen

Cyberdivisionen søger systemadministrator på end-user devices i Hvidovre

Hvidovre

Kickstart – eller videreudvikl – din it-karriere som systemadministrator på end-user devices, og vær med til at skabe stabile løsninger og stærke brugeroplevelser.

Er du klar til at arbejde i en dynamisk og anderledes it-organisation med +20.000 brugere verden over? Vil du være med til at drive og sikre et forretnings- samt missionskritisk system? Så kan du blive vores nye kollega, med ansvar for tekniske opgaver inden for end-user devices, klientplatforme og virtuelle arbejdspladser.

Om os
Cyberdivisionen er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og som Forsvarets it-organisation leverer vi it-drift og udvikling til hele Forsvarsministeriets område. Du bliver en del af Cyberdivisionens Infrastrukturafdeling som består af en bred sammensætning af militære, civile og eksterne konsulenter, teknikere og akademikere i forskellige aldre og baggrunde. Vi arbejder engageret og tæt sammen om at levere teknisk udvikling og vedligeholdelse af Forsvarets it-systemer.

Om stillingen
Vores end-user devices skal understøtte den digitale hverdag – i fred, krise og krig – og imødekomme de behov, som Forsvaret har både nationalt og internationalt. Du bliver en del af et team hvor du vil være med til at omsætte forretningens behov og ønsker til ny og ændret funktionalitet. Du deltager i hele processen – fra planlægning af opgaver til udvikling og implementering af løsninger.

I rollen som systemadministrator vil du få mulighed for at arbejde bredt med end-user devices og virtuelle arbejdspladser. Afhængigt af dine kompetencer og interesser kan dine opgaver blandt andet inkludere:

  • Udvikling og vedligeholdelse af basis-image til både fysiske og virtuelle arbejdspladser.
  • Drift og vedligehold af virtuelle platforme.
  • Test og klargøring af sikkerhedsopdateringer til distribution via SCCM.
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af Group Policy Objects (GPO’er).
  • Deltagelse i projekter med fokus på brugerens digitale værktøjer.
Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold, en uformel tone og en 37 timers arbejdsuge. Derudover kan du se frem til udviklingsmuligheder og videreuddannelse inden for flere relevante områder.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant teknisk uddannelse – f.eks. datatekniker eller en akademisk baggrund med interesse for it og systemdrift. Vi er åbne for både nyuddannede, nye i feltet og erfarne profiler – så længe du har mod på at udvikle dig, gerne sammen med os. Du vil få god støtte fra erfarne kollegaer, og vi sørger for, at du bliver godt klædt på til opgaven.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til eller interesse for nogle af følgende områder:

  • Drift og vedligeholdelse af Windows-baserede klientmiljøer og virtuelle platforme som f.eks. Windows RDS eller Omnissa – gerne fra større organisationer.
  • PowerShell, Active Directory og Group Policy Objects (GPO’er).
  • Forståelse for it-sikkerhed og teknisk systemdrift.
  • Arbejde i et komplekse og klassificerede miljøer.
  • Analyse og forståelse af tekniske fejl og hændelser – og lyst til at forbedre systemer løbende.
  • ITIL eller lignende processer.
  • En struktureret tilgang til opgaver og evnen til at tager ansvar hele vejen – fra ide til produktion.
Vi leder efter en kollega, det bringer engagement, ansvarlighed og faglig nysgerrighed med ind in teamet – og som trives med at gøre en forskel for både systemer og mennesker

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for den uddannelse, du besidder. Der vil, alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, være mulighed for forhandling af tillæg i forbindelse med ansættelsen. Dertil er der tilknyttet en attraktiv arbejdsgiverbetalt pension.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Dit faste tjenestested bliver i Hvidovre.

Kontakt og ansøgning
Har du fået lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionschef Jacob Olsen på telefon 2129 0007 eller Cecilie Abildgaard Poulsen på telefon 6116 2938.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte Personelkommandoen HR-konsulent Pia Knudsen på mailadresse pkom-ktp-civbem@mil.dk.

Ansøgningsfristen er d. 7. august 2026. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Stillingen er til besættelse pr. 1 oktober 2026 eller snarest herefter.

Du bedes søge stillingen via linket. Du bedes ligeledes scanne og vedhæfte relevante dokumenter, som bevis for uddannelse mv.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars- og beredskabsmateriel, it og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og it for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores it-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. FMI består af ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
144
Få flere jobtilbud
Array

Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale

Vores kombinerede Onlineskoletilbud for skolefraværende

Hvidovre

Brænder du for at skabe læringsmuligheder for alle børn, og ser du et tæt helhedsorienteret teamsamarbejde som en forudsætning for at lykkes bedst? Så er du lige den, vi søger til at være med til at videreudvikle vores kombinerede onlineskoletilbud – Genstart. Hvidovre Ungdomsskoles kombineret online skoletilbud for kommunens ufrivillige skolefraværende elever fra 5.-9. klasse søger derfor to medarbejdere, som kan undervise, er relations stærke og som kan arbejde i tværfaglige i netværk.

Arbejdsopgaverne vil inkludere:
  • Udvikling og implementering af undervisningsplaner, der er tilpasset individuelle behov.
  • Gennemførelse af både fysisk og online undervisning.
  • Tæt samarbejde med elever, forældre og andre relevante samarbejdspartnere for at sikre en helhedsorienteret indsats.
  • Løbende evaluering og tilpasning af undervisningsmetoder for at sikre optimal læring og trivsel.
  • Varetagelse af kompetenceopbygning på Hvidovre Kommunes folkeskoler i fraværsforståelse og udvikling af fraværshåndtering.
  • Vejledning og formidling af praksisnær sparring til kollegaer på folkeskolerne om fraværsforståelse og håndtering af elever med skolefravær
Vi søger kollegaer, der:
  • Er nysgerrige og tror på den enkelte elevs potentialer og muligheder
  • Har en relevant uddannelse inden for undervisning og pædagogik.
  • Har erfaring med og interesse for arbejdet med elever der har særlige behov.
  • Har stærke relationskompetencer og kan arbejde varieret og kreativt med onlineundervisning.
  • Er fleksible og innovative i deres tilgang til opløsningen.
  • Har gode samarbejdsevner og kan arbejde tæt sammen med både elever, forældre, kolleger, andre faggrupper og alternative voksne.
  • Er fortrolige med brugen af digitale undervisningsværktøjer.
  • Trives i en travl og kompleks og foranderlig hverdag
  • Gerne må have erfaringer med at føre til afgangsprøver
Vi tilbyder:
  • En spændende og udfordrende stilling, hvor du får mulighed for at gøre en forskel og sætte dit eget præg.
  • Et forpligtende og professionelt teamsamarbejde.
  • Et dynamisk og støttende arbejdsmiljø med engagerede kolleger.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Et lokalt team på i alt 6 kollegaer, med forankring i Ungdomsskolens øvrige faglige udvikling og medarbejderkultur.
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen kan du kontakte Ungdomsskoleinspektør Rasmus Bonde på rabo@hvidovre.dk telefon: 2540 4500 eller Souschef Lise Zaar på Lza@hvidovre.dk telefon: 2540 4505. Du kan også orientere dig på hvidovreungdomsskole.dk

Stillingerne er på fuld tid og til besættelse pr. 1. oktober 2026. Der indhentes børne - og straffeattest samt referencer, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

Aflønning sker iht. gældende overenskomst.

Send din ansøgning og CV senest den 20. august 2026. Samtaler afholdes d. 25. august.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale

Lærer og vejleder til Risbjergskolen

Hvidovre

Vil du være en del af et stærkt fællesskab i vores yngste afdeling fra børnehaveklasse til 5. årgang? Vi har to spændende stillinger ledige som henholdsvis LKT-lærer (læring, kontakt og trivsel) og læsevejleder.

Begge stillinger rummer undervisningsopgaver, primært på 3. årgang og omfatter fagene dansk, engelsk, historie, idræt og musik. Vi sammensætter den endelige fagfordeling ud fra de rette kandidaters kompetencer. Hvis du er optaget af elevernes læring, udvikling og trivsel, ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Risbjergskolen er en velfungerende, udviklingsorienteret skole med velholdte fysiske rammer. Skolen har ca. 800 elever fra 0. - 9. årgang i tre-fire spor. Skolen har en meget engageret medarbejdergruppe, der arbejder ud fra værdierne ”Nærvær – Udvikling – Faglighed – Mod”. En inddragende kultur sikrer de ansatte indflydelse og grobund for medejerskab. Omgangsformen er præget af åbenhed, en god tone, humor, gensidig respekt og stor hjælpsomhed.

Skolen er afdelingsopdelt i yngste- og ældste afdeling (0.- 5. og 6.- 9. årgang) og medarbejderne arbejder ud fra en struktur med fokus på det gode fag- og årgangsteamsamarbejde.

Vi søger en lærer:

  • Der er en teamplayer og vil bidrage positivt til det kollegiale samarbejde
  • Der har erfaring med målgruppen og faglig kompetent
  • Der har en positiv tilgang – og skaber gode relationer til børn og forældre
  • Der er engageret i sin undervisning og dygtig til klasseledelse
  • Der er nysgerrig på co-teaching samt at samskabe undervisning med gode kolleger

Vi kan tilbyde dig:

  • Mulighed for udvikling og brug af egne kompetencer
  • Pædagogiske udfordringer
  • En fælles retning
  • En organisation der understøtter dig og eleverne
  • Intern og ekstern sparring med PPR, vejledere og mentor
  • Gode muligheder for at medvirke til at forme eget arbejde
  • Gode og velfungerende teams
  • En skole med fokus på udvikling
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst samt lokalaftale. Stillingerne er omfattet af ny løn.

Ansøgningsfrist søndag den 16. august 2026

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34/35

Du er velkommen til at kontakte faglig leder for 3.-5. årgang og ressourcecenteret Louise Rank Søderberg på tlf. 41850095 eller skoleleder Karina Holm Houbak på tlf. 41850087

Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet straffe- og børneattest, som vil indgå i vurderingen af, hvorvidt man vil tilbyde ansættelse.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale

Lønkonsulent til HR – Lønteamet

Hvidovre

Har du sans for detaljer og lyst til at sikre korrekt og rettidig lønadministration? Trives du med struktur, men motiveres af at finde løsninger og skabe forbedringer? Så har du nu mulighed for at blive en vigtig del af vores lønteam i HR i Hvidovre Kommune. Om stillingen Som lønkonsulent bliver du en central del af vores team, hvor du sikrer korrekt og rettidig lønadministration for hele organisationen.

Du har en relevant uddannelse og erfaring indenfor løn og personaleadministration. Du er en holdspiller og er god til at se muligheder fremfor begrænsninger. Det er vigtigt for os, at du er serviceminded og formår at skabe gode relationer til ledere og medarbejdere.

Du får en bred opgaveportefølje, der spænder fra klassisk lønsagsbehandling til håndtering af ad hoc-opgaver og mere komplekse problemstillinger, som kræver både faglig indsigt og en løsningsorienteret tilgang.

Vi er gået i gang med implementering af nyt lønsystem, så du skal være parat til at være en aktiv del af denne opgave, da alle er en del af projektet.

Dine opgaver vil være:

  • Lønindberetning og lønberegninger
  • Indgå i forhandling af forhåndsaftaler med de faglige organisationer
  • Udarbejdelse af ansættelsesbreve og ændringsskrivelser
  • Løbende kontrol opgaver
  • Arbejde med overenskomster og arbejdstidsaftaler
  • Undervisning af samarbejdspartnere
  • Vejledning og rådgivning af ledere og medarbejdere
  • Indgå i projekt ”implementering af løn- og vagtplansystem”
Lønteamet Lønteamet består af otte erfarne og fagligt stærke lønkonsulenter.

Hos os er der højt til loftet og en fri, uformel omgangstone. Vi siger tingene åbent og respektfuldt til hinanden og vægter humor og godt kollegaskab i en travl hverdag.

Vi arbejder tæt sammen, deler viden og bruger hinandens styrker for at skabe de bedste løsninger – alt sammen med et klart, fælles mål: god servicering af vores ledere og korrekt løn til tiden.

Vi udfordrer gerne “plejer” og arbejder aktivt med at automatisere og digitalisere vores arbejdsgange.

Lønteamet er en del af HR i Center for Økonomi og Personale, som desuden omfatter Personalejura og Udvikling & Arbejdsmiljø. HR sidder i et åbent kontormiljø, hvor vi prioriterer sparring, samarbejde og fællesskab – og hvor der er adgang til frugt, kaffe/te og gode kollegiale rammer.

Vi har fleksibel arbejdstid og mulighed for op til to hjemmearbejdsdage om ugen, når opgaverne tillader det. Ved ansættelse får du et onboardingforløb med løbende samtaler med din leder samt en makker, der hjælper dig godt i gang.

Det praktiske Stillingen er på fuldtid med tiltrædelse snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og efter kvalifikationer.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte daglig koordinator Connie Jonsson tlf. 3639 3198 eller teamleder Julie Myhre på tlf. 5084 4011.

Ansøgningsfrist: den 14. august 2026

Der afholdes samtaler i uge 34.

Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet reference(r), som vil indgå i vurderingen af, hvorvidt man vil tilbyde ansættelse.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale

Teknisk projektleder til IT projekter og leverandørstyring

Hvidovre

Har du lyst til at være med til at styrke den digitale udvikling i en kommune med høje ambitioner i fht. digital udvikling, service og effektiv drift? Og brænder du for at drive tekniske IT projekter i tæt samspil med både drift, fagområder og leverandører? Så kan du måske blive vores nye tekniske projektleder i IT afdelingen i Hvidovre Kommune. I Hvidovre Kommune får du en central rolle i en digitalt ambitiøs organisation, hvor vi arbejder for at skabe stabile, værdiskabende og brugervenlige IT løsninger. Du får en hverdag med stor kontaktflade, tværgående samarbejder og rig mulighed for at påvirke både projekter og samarbejdsformer.

Du bliver en del af IT afdelingen i Center for Digitalisering, Kommunikation og Erhverv, som med dig er 14 medarbejdere fordelt på forskellige faglige teams. Sammen udvikler og drifter vi løsninger, der gør hverdagen nemmere for både den kommunale organisation og kommunens borgere.

Dine opgaver: Som teknisk projektleder får du ansvaret for at drive IT projekter fra idé til implementering – og sikre en god og struktureret overgang til drift.

Det betyder blandt andet, at du skal:

  • planlægge, styre og gennemføre tekniske IT projekter
  • sikre tydelig fremdrift og kvalitet i løsningerne
  • stå for en sikker transition fra projekt til drift, herunder dokumentation, forankring og overdragelsessamarbejde tæt med fagområderne, interne specialister og eksterne leverandører
  • koordinere leverandøraktiviteter, følge op på leverancer og sikre at aftalte service levels bliver overholdt
  • skabe overblik og sikre god kommunikation i det tværgående samarbejde.
I nogle projekter vil du også få ansvar for større transitionsforløb, fx ved systemimplementeringer, flytning af services eller ændringer i leverandøropstillinger.

Hvem er du? Vi forestiller os, at du:

  • har en god erfaring med it-drift opgaver
  • har erfaring med teknisk projektledelse i komplekse IT miljøer
  • trives i feltet mellem teknologi, drift og understøttelse af de kommunale fagområder
  • er struktureret og god til at skabe fremdrift
  • kan samarbejde med mange typer af fagligheder
  • kommunikerer klart og skaber tryghed i projekterne
  • er god til at bruge dine kollegaer til sparring
Hvem er vi i IT-afdelingen? Hos os får du:

  • en arbejdsplads med høj faglighed, hjælpsomme kolleger og en uformel tone
  • et miljø, hvor samarbejde, tillid og humor fylder i hverdagen
  • mulighed for at sætte dit præg på kommunens digitale udvikling
  • spændende projekter af stor betydning for organisationen
  • fleksible rammer og gode muligheder for faglig udvikling
  • et team, der værdsætter både struktur, ordentlighed og nysgerrighed
Vil du være med?

Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er på 37 timer ugentlig.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse snarest muligt.

Yderligere oplysninger Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-driftsleder Jakob de Stricker på tlf.: 2125 5332 eller på e-mail jast@hvidovre.dk.

Bemærk at vi i forbindelse med ansættelse vil anmode om privat straffeattest.

Ansøgningsfrist og samtaler Ansøgningsfristen er onsdag den 12. august 2026.

Vi forventer at holde første samtale mandag til torsdag i uge 34.

Anden samtale, inklusive case, forventes afholdt mandag eller tirsdag i uge 35.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Amager og Hvidovre Hospital

Sygeplejerske søges til spændende stilling i Gastroenhedens kirurgiske ambulatorium 331 K

Hvidovre

Vi er et stort ambulatorie med 18 erfarne og imødekommende sygeplejersker, som glæder sig til at få en ny kollega, med interesse for korttidssygepleje i et stort ambulatorium. Du har fokus på høj fagliglighed, gode patientforløb og lyst til at indgå i et stærkt tværfagligt team.

En tryg start hos os:

Vi lægger vægt på, at du bliver klædt godt på til dine arbejdsopgaver. Derfor får du:

  • Individuel tilrettelagt introduktionsprogram med gradvis oplæring
  • En mentor som følger dig tæt i opstartsperioden.
  • Sidemandsoplæring, hvor du arbejder sammen med erfarne kollegaer, indtil du er tryg ved at varetage opgaverne selv.
  • Løbende status og forventningssamtale, så vi sikrer at du føler dig støttet i din udvikling
Du vil derfor aldrig blive kastet ud i opgaver, før du er klar

Om ambulatoriet:

Vores ambulatorie har et stort patientflow, med mere end 100 daglige konsultationer. Vi udreder og behandler patienter med lidelser indenfor mavetarmsystemet. Vi har desuden nogle højt specialiserede funktioner samt landsdelsfunktion for visse lidelser. De hyppigste diagnoser er kolorektalcancer, spiserørsbrok- og motilitetsforstyrrelser, hernier, galdesten, analfysiologiske sygdomme, proktologiske lidelser samt diverse sårkomplikationer.

En stor del af vores kerneopgaver er den nære patientkontakt, hvor samtaler med omsorg, information og vejledning om undersøgelser og livsstilsændringer, spiller en central rolle.

Lidt om vores teams:

For de fleste teams gælder det, at der er en kombination af selvstændige sygeplejefaglige og tværfaglige konsultationer med ugentlige konferencer.

Motilitet team: Afdelingen har høj specialiseret funktion indenfor sygdomme i spiserøret, hvor patienterne udredes for refluks, synkebesvær, kramper i spiserør og spiserørsbrok.

Hernie og galde team: Vi har et stort indtag af patienter til udredning og planlægning af operation for galdesten og hernier. Et tværfagligt indsatsområde er klinisk fælles beslutningsstøtte til patienterne. Derudover arbejder vi særligt med kroniske smerter efter hernieoperation, et område der udvikler sig.

Analfysiologiske team: Afdelingen har en høj specialiseret funktion til patienter med obstipation og afføringsinkontinens. Der udføres bl.a. anal fysiologiske undersøgelser og vi tilbyder patientskole.

Procto/sårteam: Vi behandler patienter med proktologiske problemstillinger som perianale abscesser, fistler, hæmorider, analfissur, pilonidal-sygdomme, sår og hudproblemer.

Colorectal team: Vi modtager patienter som er til udredning i kræftpakke for colorektal cancer. Patienterne bliver hurtigt udredt og klargjort til det videre forløb som kan være undersøgelser, videre til onkologisk behandling eller operation. Vi har også en klinik for senfølger.

Udover ovenstående har vi nogle fælles sygeplejeopgaver, hvor der er mulighed for at anvende sin instrumentelle sygepleje: Vi har en endoskopistue, Der gives i.v. infusioner og patienter klargøres til operation og undersøgelser. Derudover har vi en åben patienttelefon dagligt fra kl. 8-15.

Du vil starte i et team af sygeplejersker ud fra dine og vores ønsker.

Der er sidenhen mulighed for at gå på tværs og indgå i andre teams.

Vi tilbyder:

  • En faglig stærk personalegruppe, hvor der er mulighed for at præge udviklingen af sygeplejen
  • Sygeplejefaglig specialisering som giver indsigt og fordybelse i særlige områder af sygeplejen
  • Skemalagt ugentligt møde til undervisning eller personalemøde
  • Kurser og temadage
  • Mulighed for at arbejde med vores fælles referenceramme for sygeplejen på AHH, Familiesygepleje og Fundamentals of Care
  • Tværfaglige forskningsprojekter i afsnittet
  • Et super godt arbejdsmiljø præget af en god stemning og samarbejde mono og tværfagligt
  • Sociale arrangementer flere gange om året
Vores forventninger til dig:

  • Gerne gastroenterologisk og/eller ambulatorie erfaring
  • Du er faglig velfunderet og deltager aktivt i udvikling af sygeplejen
  • Du har en empatisk og åben fremtoning, der bidrager til at skabe en tillidsfuld relation
til patienter og pårørende

  • Du besidder gode kommunikative evner og er i stand til at favne patientens aktuelle behov
  • Du evner at arbejde selvstændigt og reflekterende
  • Du tager medansvar for afdelingens grønne omstilling
  • Du er god til at samarbejde
  • Du tager ansvar for vores trivsel og er en god rollemodel i personalegruppen
Stillingen er på 32-37 timer ugentligt med ansættelse 1 september eller efter aftale.

Stillingen indeholder weekendvagt i et af Gastroenhedens sengeafsnit hver 6. uge, efter ca. et halvt års ansættelse, samt dækning af vagter på sengeafsnit en til to uger i sommerperioden

Opstart af weekendvagter vil være forudgået af forventningssamtale og introduktionsperiode.

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen eller har lyst til at komme ind og hilse på teamet, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Christina Hupfeld på tlf. 38 62 67 14.

Ansøgningsfristen er 14 august. Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn med lønindplacering som sygeplejerske uden specialuddannelse.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

GERT NIELSEN A/S

Brænder du for kvalitet, håndværk og god kundeservice? Så bliv en del af vores passionerede team i ekspeditionen og arbejd med kød og pålæg i særklasse.

Hvidovre

Gert Nielsen A/S har gennem tre generationer leveret de fineste udskæringer til nogle af landets bedste restauranter. Vi er stolte af vores håndværk, vores engagement i bæredygtighed, dyrevelfærd og klima - og vi søger nu en dedikeret medarbejder til vores team!

Hvem er du? Du har stor erfaring med kød og pålæg, enten som kok, slagter eller med lignende baggrund. Du arbejder struktureret, effektivt og med et skarpt øje for kvalitet. Du trives i et teamorienteret miljø, hvor godt humør og samarbejde er nøgleord. Derudover har du kørekort (B) og taler samt skriver dansk på et rimeligt niveau.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Mærkning og pakning af fødevarer

  • Lageroptælling

  • Vareudbringning

  • Diverse ad hoc-opgaver

Hvad kan vi tilbyde?

  • En alsidig stilling i en moderne og bæredygtighedsorienteret virksomhed

  • Et dynamisk og stærkt produktionsteam, hvor du vil spille en central rolle

  • Attraktiv løn efter kvalifikationer samt adgang til personalegoder

  • Fast arbejdstid på fuldtid (40 timer/uge) med udvalgte søndagsvagter

Arbejdstid: mandag til fredag og udvalgte søndage (fri efterfølgende uge). Arbejdstid fra kl. 04:00 – 12:00.

Tiltrædelse: Snarest muligt

Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning (maks. 1 side), CV (maks. 2 sider) og eventuelle anbefalinger fra tidligere arbejdsgivere til Martin Nielsen via e-mail: job@gertnielsen.dk.

Mærk din ansøgning med "Pakkeri".

Har du spørgsmål? Du er velkommen til at kontakte Martin Nielsen via e-mail – vi behandler naturligvis alle henvendelser fortroligt.

Besøg os på: www.gertnielsen.dk

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 30/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Specialised Service ApS

Ekstrajob: Kan du køre varebil? Vi søger en chauffør til udbringning 1 hverdag om ugen / Part-time Opportunity: Can You Drive a Large Van? We’re Looking for a Driver One Day a Week

Hvidovre

English below.

Specialised Service er et upcoming erhvervsrengøringsselskab med vore rødder plantet i hotelverdenen og dermed har vi højere krav til rengøringsstandarder end de fleste konventionelle rengøringsselskaber. Til gengæld benytter vi også den nyeste teknologi af rengøringsudstyr, som gør mere effektivt rent og endda ved brug af mindre kemi (Svanemærket) og det er vigtigt for os, at passe godt på miljøet, ligesom vort udstyr er ergonomisk korrekt bygget, således at vi også passer godt på dig.

Om jobbet

Mangler du et ekstrajob og du glad for at køre bil, så kan det være, at du er vor nye chauffør.

En hverdag om ugen, skal du levere rene mopper og klude m.v. til et antal erhvervsrengøringspladser og samtidigt skal du tage de brugte retur fra rengøringspladserne, således at rengøringsassistenterne altid har de remedier de har brug for til rengøringsarbejdet.

Udbringningen sker en fast hverdag om ugen (du kan være med til at vælge hvilken) fra firmaets kontor i Hvidovre og foretages i firmaets varebil.

Hvis du udover chauførarbejdet er interesseret i flere timer og du leverer en god indsats, kan vi tildele dig rengøringsopgaver (faste pladser) i takt med, at der kommer nye eller nogle bliver ledige.

Om dig:

  • Du er mødestabil og pligtopfyldende, da vore rengøringsmedarbejdere ikke kan udføre deres arbejde uden rene klude/mopper og dermed leverancerne fra dig.

  • Du er serviceminded og imødekommende, da du møder kunderne på din tur og dermed repræsenterer du firmaet i dit møde med kunderne.

  • Du kan tænke selv og arbejde selvstændigt, da du kører alene på din tur.

  • Du taler gerne minimum lidt dansk og derudover er engelsk fint.

  • Du har en fysik der gør, at du kan klare at bære og transportere tunge vaskenet (de brugte mopper kan vælge tunge, når de er fugtige).

  • Du skal fremvise straffeattest.

Hvis du er interesseret

Såfremt du er interesseret i jobbet, så send dit CV samt ansøgning til kundechef Paul M. Johnsen på job@specialised.dk. Har du spørgsmål til jobbet, kan du tillige kontakte Paul på telefon 54 30 40 11.

_________________________________________________________________________________________

About Specialised Service

Specialised Service is a growing commercial cleaning company with our roots firmly planted in the hotel industry. This background means that we have higher cleaning standards than many traditional cleaning companies.

At the same time, we use the latest cleaning equipment and technology, allowing us to achieve more effective results while using less chemicals (Nordic Swan Ecolabel certified products). Caring for the environment is important to us, and our equipment is ergonomically designed to help protect your health and wellbeing while you work.

About the Job

Are you looking for a part-time job and do you enjoy driving? If so, you could be our new Driver.

One weekday each week, you will deliver clean mops, cleaning cloths and other cleaning supplies to a number of commercial cleaning sites. At the same time, you will collect the used items from the sites, ensuring that our cleaning assistants always have the equipment they need to carry out their work.

The deliveries take place on a fixed weekday each week (which you can help choose), starting from our office in Hvidovre and using a company van provided by us.

If you are interested in working additional hours and perform well in the role, we may be able to offer you regular cleaning assignments as new positions become available.

About You

  • You are reliable and punctual, as our cleaning staff depend on the clean mops and cloths you deliver in order to perform their work.

  • You are service-minded and approachable, as you will meet our customers during your route and represent the company at all times.

  • You are able to work independently and use your own initiative, as you will be driving your route alone.

  • You speak at least a little Danish. English is also perfectly acceptable.

  • You are physically able to carry and transport heavy laundry bags, as used mops can become quite heavy when damp.

  • You must be able to provide a criminal record certificate.

Interested?

If you are interested in the position, please send your CV and application to Customer Manager Paul M. Johnsen at job@specialised.dk.

If you have any questions about the job, you are also welcome to contact Paul by telephone on +45 54 30 40 11.

Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Amager og Hvidovre Hospital

1 logistikmedarbejder til aftenvagt i Center for Service, Logistik og Forsyning på Amager og Hvidovre Hospital

Hvidovre

Center for Service, Logistik og Forsyning understøtter hospitalets daglige drift gennem en bred vifte af service- og logistikopgaver.

Logistik og Forsyning er en del af centret og fysisk placeret på Hvidovre Hospital. Vi varetager blandt andet posthåndtering, linned- og uniformsservice, varebestilling og levering til de kliniske afdelinger samt miljøopgaver, transport og distribution. Som logistikmedarbejder bliver du en del af et tværfagligt team bestående af 50 dygtige medarbejdere.

Din profil og hvad vi tilbyder

Stillingen som logistikmedarbejder er for dig, der er vant til at arbejde i den daglige drift. Du vil efter grundig oplæring komme til at varetage de forskellige jobfunktioner som vi har i logistikafdelingen. Du har en naturlig ansvarsfølelse for egen opgaveløsning og evnen til at bevare overblikket og så er du mødestabil og omstillingsparat.

Uddannelse og erfaring

Du er den rette ansøger, hvis du har praktisk erfaring med kundeservice, gerne fra et hospital. Du må også meget gerne have butikserfaring, truckcertifikat og kørekort, da dette er et plus. Du er sikker i dansk mundtlig og skriftlig formidling, samt er vant til at bruge Office pakken.

Du skal være vores nye kollega i Logistik fordi vi kan tilbyde dig:

  • En udfordrende stilling på en spændende arbejdsplads, med muligheder for såvel personlig som faglig udvikling
  • Et tempofyldt og spændende arbejdsmiljø
  • Tæt samarbejde med engagerede kollegaer
Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er en fuldtidsstilling svarende til gennemsnitligt 37 timer ugentligt. Arbejdstiden er fordelt på alle ugens dage, herunder weekender og helligdage, og planlægges efter vagtplan. Det betyder, at timetallet kan variere fra uge til uge inden for normperioden.

Den faste arbejdstid er som udgangspunkt kl. 15:00-23.00.

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Overenskomst:
Overenskomst for husassistenter.

Stilling:
Hospitalsmedhjælper.

Udover startlønnen kan du have:

  • ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler.
  • ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.
  • mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer.
Kontakt

For nærmere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Helle Erbs

tlf. 3862 2131 mellem kl. 08:00-14:00 på hverdage.

Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen Cyberdivisionen

Analytiker til Security Operationscenter i Cyberdivisionen Hvidovre

Hvidovre

Vil du hjælpe med at beskytte Forsvaret mod ubudne gæster? Har du lyst til at arbejde i en dynamisk og anderledes organisation? Kan du se dig selv som en del af et team, der moniterer, detekterer og responderer på cybertrusler med nogle af de bedste teknologier på markedet?

Så er du måske vores nye kollega.

Om os
Cyberdivisionen er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og en af landets største it-organisationer. Afdelingen består af tre sektioner: Cyber Security Operations Center, Cyber Security Risk og Cyber Security Guidance. Du bliver en del af Cyber Security Operations Center, som spiller en afgørende rolle for det digitale forsvar af både forsvars- og samfundskritiske systemer, som også indeholder klassificerede data af afgørende betydning for Danmark. Vores primære opgaver er at monitorere, detektere og respondere på sikkerhedshændelser på Forsvarets it-systemer og netværk og gennemføre sårbarhedsstyring.

Vi løser sikkerheds-, drifts- og udviklingsopgaver, der sikrer kommunikation og IT til Forsvarets ansatte – uanset om de er ombord på skibe i Nordatlanten, på mission i ørkenen eller arbejder på kaserner og kontorer et sted i rigsfællesskabet. Cyberdivisionen har ansvaret for at indkøbe, udvikle og drive en stor portefølje af Forsvarets IT-systemer.

Vi er en blanding af civile og militære medarbejdere med forskelligartede baggrunde og fagligheder. Vores forskellighed er vores styrke, fordi vi har brug for kreativitet i vores virke, og derfor også folk der tænker forskelligt. Der vil være rig mulighed for både sparring og støtte internt i afdelingen.

Om stillingen
Stillingen er placeret i Cyberdivisionens Cybersikkerhedsafdeling, som er en stabsfunktion, der rådgiver på tværs af Cyberdivisionen.

Som analytiker i vores team bliver du en del af vores 24/7-vagtturnus som løber i en kontinuerlig 7-ugers cyklus, hvor du både vil have en blanding af dagvagter, nattevagter og kontordage samt en fri-uge. Du kommer til at arbejde med sikkerhedsprodukter som SIEM/SOAR, EDR, netværksanalyseværktøjer, sårbarhedsscanner, antivirus m.m. Du vil reagere på alarmer om mulige hændelser, hvor du gennem analyse verificerer alarmer og reagerer efter definerede standarder og giver input til optimeringer af eksisterende processer og udarbejde procesbeskriver.

De primære opgaver er:

  • Gennemføre sikkerhedsmonitorering
  • Analyse af data
  • Håndtering af alarmer
  • Udarbejdelse af processer, samt gennemføre optimering på eksisterende processer
  • Analyse af sårbarheder og komme med anbefalinger for mitigerende tiltag
Baseret på dine interesser og sektionens behov får du mulighed for at specialisere dig. På kontordagene kan vi sikre din fortsatte udvikling gennem kurser og uddannelse, samt tildele opgaver af større omfang. Det kunne for eksempel være at virke som Tier 2 analytiker med mulighed for at fordybe dig i større analyseopgaver, samt støtte med udredning af mulige hændelser.

Om dig
Du er nysgerrig og har en trang til at lære. Du er selvkørende, initiativrig og ansvarsbevidst i din opgaveløsning.

Du har en relevant baggrund, som eksempelvis datatekniker, datamatiker, it-supporter eller andet, og du har stor interesse for it-sikkerhed samt it-sikkerhedsmæssige trends.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med Cisco baseret netværk og Microsoft infrastruktur med underliggende services, gerne fra et enterprise-miljø.

Afhængig af din baggrund og erfaring vil du blive tilbudt uddannelse i ind- og udland. Det forventes i den forbindelse, at du selvstændigt læser op med henblik på at bestå eksamener/certificeringer. Eksempler på uddannelse kunne være SANS-kurser, CFCS Akademi, m.m.

I vagtordningen arbejder du 12-timers vagter, og det er vigtigt, at du er afklaret med, at du skal arbejde dag, nat og weekender. Du arbejder i gennemsnit 37 timer om ugen fordelt på en 7-ugers kontinuerlig vagtturnus, som ligger fast.

Det forudsættes, at du taler og forstår dansk og behersker engelsk på et højt teknisk niveau.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i staten.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hvidovre.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Lotte Nielsen på telefon 5086 5830.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Emilia Kyhn Sixhøi på telefon 5171 1535 (Træffes ikke i uge 30, 31 og 32).

Ansøgningsfristen er den 31. august 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse umiddelbart herefter.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Lillelund Vestergaard v/Peter Lillelund Vestergaard

Job i udlandet -Tag dit sabbatår i udlandet – få job, oplevelser og gratis professionel rådgivning af Cathrine.

Hvidovre

Tag dit sabbatår i udlandet – få job, oplevelser og professionel rådgivning så du kommer trygt afsted.

Jeg hedder Cathrine, og jeg arbejder hos JobHuntWorldwide. Jeg kender følelsen af at stå med lysten til at tage af sted, men ikke helt vide, hvordan man gør det. Det er præcis derfor, jeg er her, til at gøre processen nem og tryg for dig.

Drømmer du om at bruge dit sabbatår på noget helt andet end hverdagen i Danmark? Jeg hjælper unge danskere med at finde arbejde i udlandet – både hvis du vil udvikle dig fagligt, møde nye mennesker eller bare prøve noget helt nyt for en periode.

Vi samarbejder med virksomheder i bl.a. Spanien, Grækenland, Portugal, Malta, Cypern, Vietnam og Filippinerne, og mange stillinger kræver ingen tidligere erfaring.

Hvad kan du forvente?

✔ Gratis og uforpligtende karrieresamtale

Vi starter altid med en personlig snak om dine ønsker for dit sabbatår. Vil du opkvalificeres? Vil du have et socialt fællesskab? Eller vil du bare prøve noget helt nyt? Jeg hjælper dig med at finde den løsning, der passer til dig.

✔ Hjælp til at finde det rette job

Dine muligheder afhænger af, hvornår du vil afsted, og hvor længe du kan være væk. Mange virksomheder ansætter uden erfaring, mens andre har specifikke krav – det gennemgår vi sammen.

Du skal som udgangspunkt kunne sige ja til 4–6 måneder, og du får naturligvis betalt ferie, så du kan rejse hjem undervejs.

✔ Professionel forberedelse til jobinterview

Når vi har fundet et match, præsenterer jeg dig for virksomheden og klæder dig på til interviewet. Du får:

  • Feedback på dit CV

  • Råd om spørgsmål du bør stille

  • Forventningsafstemning om bolig, løn, kontrakt og praktiske forhold

Jeg følger dig hele vejen frem til din første arbejdsdag.

Hvilke typer job kan du få?

Der er mange muligheder – alt efter dine ønsker og kompetencer. Eksempler:

  • Kundeservice og teknisk support

  • Rejsebranchen og booking

  • Telemarketing og mødebooking

  • Reception og administration

  • Fundraising

  • Online kundekommunikation

  • Online gaming Presenter

  • Specialiserede roller (fx gaming support, ansvarlig spilrådgivning, medicinsk assistance)

Nogle stillinger inkluderer betalt fly, hotel eller firmabolig, afhængigt af landet og virksomheden.

Vigtige råd, før du siger ja.

Jeg hjælper dig med at træffe den rigtige beslutning ved at gennemgå bl.a.:

  • Arbejdsforhold og kontrakt

  • Boligmuligheder og økonomi

  • Løn, udbetaling og ferie

  • Oplæring og forventninger

  • Stabilitet i projektet

  • Hvad du ønsker at få ud af dit ophold

Det er vigtigt, at du vælger et job, der passer til dine mål – ikke bare det første og bedste.

Sådan kommer du i gang.

Du kan booke en gratis og uforpligtende karrieresnak med mig, hvor vi gennemgår dine muligheder og hjælper dig med at finde det rette match.

Kontakt os på Cathrine@jobhuntworldwide.com

Eller du kan også allerede nu booke en snak med mig via dette link: Book et kald

Læs min egen historie her om at rejse til udlandet og arbejde: Sådan finder du nye venner i udlandet

Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland

Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig.

Dine opgaver bliver blandt andet:
Montering og afbalancering af dæk, reparation af dæk og fælge, klargøring og opbevaring af hjul samt almindelig orden og struktur på værkstedet.

favourite-job-icon Gem

Cyberdivisionen søger systemadministrator på end-user devices i Hvidovre

Kickstart – eller videreudvikl – din it-karriere som systemadministrator på end-user devices, og vær med til at skabe stabile løsninger og stærke brugeroplevelser.

Er du klar til at arbejde i en dynamisk og anderledes it-organisation med +20.000 brugere verden over? Vil du være med til at drive og sikre et forretnings- samt missionskritisk system? Så kan du blive vores nye kollega, med ansvar for tekniske opgaver inden for end-user devices, klientplatforme og virtuelle arbejdspladser.

Om os
Cyberdivisionen er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og som Forsvarets it-organisation leverer vi it-drift og udvikling til hele Forsvarsministeriets område. Du bliver en del af Cyberdivisionens Infrastrukturafdeling som består af en bred sammensætning af militære, civile og eksterne konsulenter, teknikere og akademikere i forskellige aldre og baggrunde. Vi arbejder engageret og tæt sammen om at levere teknisk udvikling og vedligeholdelse af Forsvarets it-systemer.

Om stillingen
Vores end-user devices skal understøtte den digitale hverdag – i fred, krise og krig – og imødekomme de behov, som Forsvaret har både nationalt og internationalt. Du bliver en del af et team hvor du vil være med til at omsætte forretningens behov og ønsker til ny og ændret funktionalitet. Du deltager i hele processen – fra planlægning af opgaver til udvikling og implementering af løsninger.

I rollen som systemadministrator vil du få mulighed for at arbejde bredt med end-user devices og virtuelle arbejdspladser. Afhængigt af dine kompetencer og interesser kan dine opgaver blandt andet inkludere:

  • Udvikling og vedligeholdelse af basis-image til både fysiske og virtuelle arbejdspladser.
  • Drift og vedligehold af virtuelle platforme.
  • Test og klargøring af sikkerhedsopdateringer til distribution via SCCM.
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af Group Policy Objects (GPO’er).
  • Deltagelse i projekter med fokus på brugerens digitale værktøjer.
Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold, en uformel tone og en 37 timers arbejdsuge. Derudover kan du se frem til udviklingsmuligheder og videreuddannelse inden for flere relevante områder.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant teknisk uddannelse – f.eks. datatekniker eller en akademisk baggrund med interesse for it og systemdrift. Vi er åbne for både nyuddannede, nye i feltet og erfarne profiler – så længe du har mod på at udvikle dig, gerne sammen med os. Du vil få god støtte fra erfarne kollegaer, og vi sørger for, at du bliver godt klædt på til opgaven.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til eller interesse for nogle af følgende områder:

  • Drift og vedligeholdelse af Windows-baserede klientmiljøer og virtuelle platforme som f.eks. Windows RDS eller Omnissa – gerne fra større organisationer.
  • PowerShell, Active Directory og Group Policy Objects (GPO’er).
  • Forståelse for it-sikkerhed og teknisk systemdrift.
  • Arbejde i et komplekse og klassificerede miljøer.
  • Analyse og forståelse af tekniske fejl og hændelser – og lyst til at forbedre systemer løbende.
  • ITIL eller lignende processer.
  • En struktureret tilgang til opgaver og evnen til at tager ansvar hele vejen – fra ide til produktion.
Vi leder efter en kollega, det bringer engagement, ansvarlighed og faglig nysgerrighed med ind in teamet – og som trives med at gøre en forskel for både systemer og mennesker

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for den uddannelse, du besidder. Der vil, alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, være mulighed for forhandling af tillæg i forbindelse med ansættelsen. Dertil er der tilknyttet en attraktiv arbejdsgiverbetalt pension.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Dit faste tjenestested bliver i Hvidovre.

Kontakt og ansøgning
Har du fået lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionschef Jacob Olsen på telefon 2129 0007 eller Cecilie Abildgaard Poulsen på telefon 6116 2938.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte Personelkommandoen HR-konsulent Pia Knudsen på mailadresse pkom-ktp-civbem@mil.dk.

Ansøgningsfristen er d. 7. august 2026. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Stillingen er til besættelse pr. 1 oktober 2026 eller snarest herefter.

Du bedes søge stillingen via linket. Du bedes ligeledes scanne og vedhæfte relevante dokumenter, som bevis for uddannelse mv.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars- og beredskabsmateriel, it og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og it for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores it-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. FMI består af ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen Cyberdivisionen

Helseholmen 2650

Vigtige datoer

Indrykket: 23 July 2026

Ansøgningsfrist: 7 August 2026

Kontaktperson

Pia Knudsen

326657831

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling