WorkWithUs
close-button
Varde Kommune

Ledige job hos Varde Kommune i Varde Kommune

Antal ledige jobs
30

Varde Kommune

Pædagog til Agerbæk skole og SFO

Varde

En af vores dygtige pædagoger har fået nyt arbejde og vi søger derfor pr. 1 januar 2026 eller snarest en skolepædagog på 32-35 ugentlige timer. Stillingen er delt med ca. halvdelen af tiden i skole og SFO. 

Du vil blive primærpædagog i vores 2. klasse, hvor du vil arbejde tæt sammen med klassens to kontaktlærere. I SFO’en skal du være med til at skabe en tryg, lærerig og spændende hverdag for børnene på tværs af årgangene.

Vi er en SFO, som hver dag sprudler af 86 aktive børn, herudover har vi tilknyttet en juniorklub for børn fra 4. til 6. klasse (ca. 68 børn). Vi bor i egen bygning med gode faciliteter både inde og ude, som vi med stor energi og engagement anvender i mange forskellige læringssituationer, lege og aktiviteter. Vi har fokus på at bevægelse er en del af vores læringsmiljø.

Vi vægter vores værdier: Glæde, Læring, Ansvar og Dannelse højt. Det er vores vision, at Agerbæk Skole/SFO er et sted, hvor børn, forældre og medarbejdere sammen skaber en god og tryg ramme for det glade børneliv. Vi er en enhed med plads til forskellighed og har fokus på det inkluderende fællesskab som udgangspunkt for al læring, trivsel og udvikling. Dette arbejde er med til at sikre en god overgang fra dagtilbud til skole.

Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads, hvor dialog, ansvar og tillid er nøgleord. Du vil både i skolen og SFO’en indgå i dynamiske, alsidige og velfungerende personalegrupper, hvor der løftes i flok og samarbejdes om at løse opgaverne.

Vi søger en person, der er:

  • Uddannet pædagog.
  • Dygtig til relationsarbejde og har en positiv indstilling til det inkluderende arbejde.
  • Fagligt engageret og vedholdende.
  • Nysgerrig på opgaven med at støtte og udvikle børn jf. Varde Kommunes Børne- og Ungepolitik.
  • Samarbejdsvillig og indstillet på et tæt samarbejde omkring planlægning og gennemførelse af undervisning.
  • Har humor og let til smil.

Løn i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børneattest.

Vil du vide mere om stillingen og evt. aftale besøg, kan du henvende dig til SFO-leder Lone Duedal tlf. 5048 5589.

Ansøgningsfrist den 25/11-2025. 

Ansættelsessamtaler afholdes torsdag d. 27/11 mellem klokken 16 og 19.

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 25/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Varde Kommune

Souschef søges til den aldersintegrerede daginstitution Møllehuset S/I, Møllegårdsvej 9, 6862 Tistrup.

Varde

Arbejdstid: 37 timer ugentlig

Ansættelsestidspunkt: 1. marts 2026.

Hvem er vi:

Den aldersintegrerede daginstitution Møllehuset er en selvejende institution, som ligger i Varde Kommune, og er et dagtilbud med børn i alderen 0-6 år.

Som nyansat i Møllehuset bliver du en del af en større institution, og indgår i et samarbejde med pt. 70 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn, samt 16 voksne fordelt på 4 grupper. Du bliver en del af en engageret personalegruppe, som har fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring.

Vi tager afsæt i ICDP-tænkningen, at børnene altid gør det bedste, de kan, og at de voksne møder børnene med interesse og nysgerrighed på det enkelte barn. Relationerne – barn/barn og barn/voksen – er vigtige og omdrejningspunktet i vores pædagogiske arbejde.

Hverdagen i Møllehuset bygger på både genkendelighed og på mangfoldighed i den læring og udvikling børnene skal have. Vi er både ude og inde – kreative og praktiske. 

Hvad kan vi tilbyde:

En spændende og udfordrende hverdag med gode kollegaer, højt fagligt niveau og muligheder for udvikling. 

Vi tilbyder et dagtilbud med en velfungerende og åben personalegruppe, samt en engageret bestyrelse og forældregruppe. Derudover tilbyder vi et tæt og dynamisk ledelsessamarbejde, hvor du vil få mulighed for, at påvirke Møllehusets fremtid i samspil med børn, personale og forældre.

Vi tilbyder 8 ledelsestimer samt mulighed for 3 AKT timer ugen.

Kerneopgaven i Møllehuset er:

  • Omsorg, trivsel, udvikling og læring for det enkelte barn – herunder inklusion og relationer i fællesskabet.
  • At det enkelte barn understøttes optimalt med mulighed for chancelighed for alle.
  • At der er gensidig tillid og åbenhed i forældresamarbejdet.

Funktioner:

I Møllehuset søger vi en værdibaseret og synlig souschef, der gennem tillid formår at inddrage medarbejderne i beslutningsprocesserne.

Det er afgørende at alt, hvad vi arbejder med har fokus på barnets trivsel, udvikling og læring. Det er derfor vigtigt, at vi sammen har et stærkt fokus på, at få tingene til at lykkedes i praksis og at det vi gør, bidrager til kvalitet for børnene.

Vi søger en souschef:

  • Der er værdibaseret og udviklingsorienteret 
  • Der kan håndtere at være i krydsfeltet mellem ledelsesopgaven og arbejdet i den pædagogiske praksis
  • Der er fagligt velfunderet med erfaring inden for den pædagogiske ledelse
  • Der er anerkendende og inddragende i sin ledelsesstil 
  • Har stærke relationskompetencer og evner samarbejdet internt, samt eksternt
  • Der arbejder på at sikre et godt børne- samt arbejdsmiljø
  • Man skal have kompetencer indenfor IT, da dette er en del af vores arbejde

Sidst skal du være i besiddelse af en vis robusthed i mødet med forældrekrav og have lyst til at formidle vores pædagogik i dialogen med forældrene.

Lyder dette som noget for dig, så send os din ansøgning.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er den 5.12.2025 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 51, med mulighed for en 2. samtale i uge 2. Yderligere oplysninger kan fås hos leder Kim Rasmussen på 29 39 76 09 eller 79 94 86 50.

Yderligere informationer om Møllehuset kan findes på vores hjemmeside: www.børnehaven-møllehuset.dk

Ønsker du at se Møllehuset vil vi gerne, at du ringer for at aftale et tidspunkt enten på 29 39 76 09 eller på tlf. 79 94 86 50 

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Varde Kommune

3 Social- og sundhedsassistenter til dagvagt på Plejehjemmet Lyngparken Vest

Varde

Dette er en del af vores plan om at styrke fagligheden på Lyngparken Vest. Vi søger 3 assistenter som et aktivt led i at højne kvaliteten og sikre endnu bedre støtte til både borgere, pårørende og kollegaer. 

Har du lyst til at være en del af Lyngparken, hvor livsglæde og faglighed går hånd i hånd?

Så er det dig, vi leder efter!

Stillingerne er på 37 timer med mulighed for andet timetal, hvis dette ønskes, og der indgår weekendarbejder. 

Hvem er vi? 

Vi er en skøn blanding af både meget erfarne og næsten nyuddannede medarbejdere - SSA, SSH, sygeplejersker og andre faggrupper – hvilket skaber et dynamisk og fagligt stærkt team.

Vi arbejder med at skabe det gode hverdagsliv for vores beboere, pårørende og for os som personale. Vi arbejder med fællesskab, fleksibilitet, faglighed, den gode kommunikation, kreativitet, godt humør og en anerkendende tilgang.

I huset er der ansat områdesygeplejersker som primært har fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling i et tæt samspil med plejehjemslederen og den øvrige ledelse.

Lyngparken Vest består af i alt 30 boliger, hvoraf de 8 er demensboliger. Vi er en del af demensplejecentre i Varde Kommune. Vi bor centralt i Varde med offentlig transportmulighed kun 10 minutters gang fra plejecentret. 

Onboarding og mulighed for coaching 

Medarbejder trivsel har stor betydning hos os. Derfor tilbyder vi vores nye medarbejder et grundigt introduktionsforløb med mentorordning, interne kurser og tværfaglighed, samt løbende opfølgning og supervisionstilbud afhængigt af, hvad der er behov for.

Vi ønsker stillingerne besat snarest muligt, og vi holder samtaler løbende. 

Vi glæder os til at få dig med på holdet, hvis du har mod på nye gode oplevelser sammen med nogle skønne beboere, gode kollegaer og mulighed for personlig udvikling. 

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved Jowan Salem på mail jows@varde.dk tlf. 20180298

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist:
23 november 2025

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Varde Kommune

Bliv en del af hverdagens små mirakler som dagplejer i Næsbjerg hurtigst muligt

Varde

I den trygge og nærværende kommunale dagpleje i Næsbjerg søger vi en hjertevarm og omsorgsfuld dagplejer, der ønsker at være en vigtig del af vores børns første år. Kom med på holdet og få en hverdag med leg, læring og herlige grin i en arbejdsdag fyldt med meningsfulde øjeblikke.

Skab trygge rammer for børnene og dig selv

Som dagplejer i Næsbjerg bliver du hverdagshelt for en gruppe på fire skønne børn i alderen 6 måneder til 3 år. Du fletter arbejdsliv og familieliv sammen, i dine egne velkendte omgivelser, og du bliver en del af et stærkt kollegialt fællesskab blandt byens dagplejere, som mødes ca. en gang om ugen.

Du får stillet alle nødvendige remedier for en lærerig og sjov hverdag til rådighed, herunder barnevogn, legetøj, højstole m.m. Du samarbejder fagligt tæt med din engagerede dagplejepædagog om børnenes læring og trivsel. 

Slip din indre hverdagshelt løs

  • Du giver nærvær og omsorg, skaber tryghed og varme hjemlige rammer for børnene. 
  • Du kan fordybe dig og rumme forskelligheder i børnenes personligheder og udvikling.
  • Du anerkender værdien i selvrefleksion for at styrke relationen og samspillet med børnene. 
  • Du kan selvstændigt navigere i et pædagogisk landskab, der både er målrettet og fyldt med hjerteslag. 
  • Dit hjem er godt indrettet, så hverdagen bliver til glade dage, både ude og inde.
  • Du har Førstehjælps kursus ved ansættelse eller forpligtiger dig til at tage det inden for det første år – dagplejen betaler for kurset og du giver selv tiden.

Vi tilbyder:

  • En indbydende månedsløn, hvoraf 60 % er skattefri – du skal selv afholde omkostningerne til børnenes forplejning.
  • Arbejdstiden er 48 timer om ugen i eget hjem - du optjener 7 dage om året til afspadsering udover ferie og 6. ferieuge.
  • Du starter på løntrin 20. Som uddannet pædagog eller PAU på løntrin 25, du stiger 2 løntrin efter 4 års ansættelse og yderligere 1 løntrin efter 6 års ansættelse.

En stemme fra hverdagen

Det bedste ved at være dagplejer er nærværet med de små børn. At se de er glade, når de kommer om morgenen og gerne vil være hos en.

Fordelen ved at være dagplejer er helt sikkert, at jeg kan tilrettelægge min hverdag selv, samtidig med at jeg kan supplere med det kollegiale med dagplejegruppen her i byen, hvor vi for eksempel mødes i legestue eller udenfor på legepladser. Det er supersjovt for børnene og for os dagplejere at mødes og være sammen en hel dag.

Det er tydeligt at mærke, at man som dagplejer i Varde Kommune, har en masse gode og værdifulde læringsredskaber til rådighed, og det er med til at styrke læringen for børnene fra en tidlig alder, som jeg synes er rigtig vigtigt og er glad for, at jeg kan støtte op omkring.”

Dagplejere i Varde Kommune

indblik i en hverdag, hvor små skridt er de største sejre

Vil du vide mere om et spændende job som dagplejer i Varde Kommune, er du velkommen til at kontakte dagplejepædagog, Christina Wernblad på tlf. 79 94 70 03.

Send din ansøgning til os inden d. 7. december 2025. 

Straffeattester for ansøger, ægtefælle/samlever og for hjemmeboende børn over 15 år skal medbringes til ansættelsessamtalen.

Børneattester vil i givet fald blive indhentet for ansøger, ægtefælle/samlever og for hjemmeboende børn over 15 år.

Indrykket:06/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Varde Kommune

Økonomisk konsulent med koordinerende funktion i Varde Kommune

Varde

Vores meget dygtige økonomikonsulent og koordinator har desværre besluttet at flytte til Sjælland, og vi søger derfor en ny medarbejder. 

Vil du være med til at styrke økonomistyringen i Varde Kommune? Har du lyst til at arbejde med revision, regnskab og moms – og nyder du at gøre en forskel med din faglighed? Så er denne stilling måske lige det, du har ventet på!

Om stillingen
Du bliver en del af teamet Regnskab og Finans, hvor opgaverne spænder bredt, og du får både ansvar og variation i hverdagen. Vi søger en erfaren og selvstændig økonomikonsulent, der vil tage ansvar for kommunens regnskabsproces og bidrage til at styrke økonomistyringen. Du får en koordinerende rolle i teamet og mulighed for at præge dine opgaver.

Vi har i teamet en lang række varierede opgaver og dine opgaver kan blandt meget andet være:

  • Ansvar for årsregnskab og regnskabsafslutning
  • Sparring og vidensdeling om regnskab og bogføring
  • Vidensbank for resten af organisationen
  • Likviditetsstyring (ca. 3,4 mia. kr. årligt)
  • Styring af investerings- og låneportefølje
  • Moms og A-skat, inkl. opfølgning og kontrol
  • Ansvar for vores interne revision
  • Koordinering af teamets opgaver og samarbejde med revisorer og fagområder

Vi forventer, at…

Du har solid erfaring med regnskab, revision eller økonomistyring – gerne fra en offentlig organisation. Du arbejder struktureret, har styr på deadlines og kan bevare overblikket, også når opgaverne er mange. Du har en analytisk tilgang og kan omsætte tal og data til relevant viden. Du er god til at tilegne dig systemviden og udnytte mulighederne i de systemer du arbejder med. 

Det er vigtigt for os, at du selv formår at skabe fremdrift, finde sammenhænge, se udfordringer og søge løsninger. 

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er nysgerrig, engageret og tager ansvar for dine opgaver
  • Kan koordinere både egne og fælles opgaver
  • Bidrager til teamets mål med høj kvalitet og til rette tid
  • Er målrettet men med en konstruktiv tilgang

Vi tilbyder…

Du bliver en del af et fagligt stærkt og inkluderende team, hvor vi vægter samarbejde, videndeling og udvikling højt. Vi tilbyder stor selvstændighed, fleksibilitet med flekstid og mulighed for hjemmearbejde, hvis det passer ind i opgaverne. 

Vi har gode personaleforhold som kantine, frugtordning, sundhedsordning, favorabel pensionsordning, personaleforeninger, sociale arrangementer og betalt frokostpause. Vi prioriterer daglig sparring og investerer i din faglige udvikling gennem kurser og uddannelse.

Du bliver en del af Økonomiafdelingen, hvor vi er ca. 40 ansatte i alt. Dit team består, foruden dig, af en elev, 4 fagligt kompetence medarbejdere og virkelig gode kolleger. 

Interesseret?
Stillingen er på 37 timer og med opstart snarest muligt og senest 1. januar 2026. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Chef for Indkøb, Forsikring og Regnskab, Lisbeth Kohls Jensen på likr@varde.dk eller 5120 1447.

Ansøgningsfristen er den 21. november 2025.

Samtaler bliver afholdt den 26. og 27. november 2025.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Varde Kommune

Holdleder for Særligt Tilrettelagt Nytteindsats ved Jobcenter Varde

Varde

Holdleder med hjerte for mennesker og grønne områder

Brænder du for at hjælpe andre på vej i deres liv? Og har du samtidig praktisk erfaring og lyst til at arbejde med vedligehold af udearealer og grønne områder? Så er det måske dig vi leder efter.

Du får det daglige ansvar for et team på 5-8 borgere fra Jobcentret, som vedligeholder og passer udendørsarealer og andre forefaldende opgaver på kommunale arealer og institutioner.

Jobcentret og Ejendomscentret samarbejder om, at borgere omfattet af Arbejdspligt kan være med til at løse samfundsnyttige opgaver, og samtidig tilegne sig forståelse for sprog og arbejdspladskultur. 

Arbejdspligten er ny lovgivning indenfor integrationsindsatsen, som trådte i kraft den 1. januar 2025. Tilbuddet har indtil videre titlen STN Ejendomscentret (STN = Særligt Tilrettelagt Nytteindsats), og drives efter lovgivningen for særligt tilrettelagt nytteindsats.

Tilbuddet er under udvikling, og for dig som søger jobbet vil der være mulighed for at være med til at forme indhold og hverdagen når vi kommer i fuld drift.

Borgerne kan være i tilbud op til 37 timer om ugen. Opgaverne er defineret i samarbejde med Ejendomscentret, og fastlægges løbende samt tilpasses årstiderne. Der er lavet en foreløbig liste over mulige opgaver som giver et billede af hvad der påtænkes:

  • ekstra renholdning af udendørsarealer ved Rådhus og BCV f.eks. fejning af flise- og gangarealer, opsamling af affald i randområder mellem matrikler, manuel fjernelse af mos og uønsket bevoksning mellem fliser, oprydning på terrasseområder (stille stole på plads, tørre udendørs borde af efter brug). 
  • ekstra udendørs service ved kommunale institutioner, f.eks. oprydning ved sandkasser, ekstra fejning af flise- og gangarealer, opsamling af affald i randområder mellem matrikler, manuel fjernelse af mos og uønsket bevoksning mellem fliser, opsamling og rengøring af legetøj, stille stole på plads, tørre udendørs borde af efter brug.
  • afvaskning af snavs og alger på blomsterkummer og andet udendørs, f.eks. flagstænger.
  • oprydning og evt. tømning af skure, udhuse, pavilloner, legehuse o. lign. som er ude af drift eller af andre årsager ikke falder indenfor det normale serviceniveau eller andre personalegruppers opgaver.

Borgerne på dit hold er kandidater til arbejdsmarkedet og fremtidige ordinære jobs. Der kan være kortere eller længere vej til arbejdsmarkedet, og barrierer der skal overvindes på vejen hertil – psykiske, sociale, sproglige eller kompetencerelaterede. Du skal tro på borgeren, og på at alle har en plads på arbejdsmarkedet. Målet er at borgeren kommer videre til lønnede timer, ordinært job eller uddannelse.

Du bliver ansat i Jobcenter Varde. Opgaverne defineres og løses i samarbejde med Varde Kommunes Ejendomscenter, og det meste af din arbejdstid bliver der hvor arbejdet skal udføres, efter nærmere aftale med Ejendomscentret.

Om Jobcenter Varde:

Kerneopgaven i Jobcenter Varde er at hjælpe mennesker bedst muligt – uanset alder og funktionsniveau – til job og selvforsørgelse ud fra værdien om, at netop det, giver livskvalitet. 

I jobcentret er vi ca. 140 medarbejdere fordelt på 7 afdelinger. Du bliver ansat i afdelingen Kontanthjælp & Integration, hvor vi pt. er 15 medarbejdere. Her vil der også være en kontorplads til dig til administrative opgaver og ankerplads på dage med møder i Jobcentret.

Jobcenter Varde har fokus på borgerinddragelse og værdig sagsbehandling, hvor vi leverer en borgerrettet håndholdt indsats af højeste kvalitet. Hver borger er unik og hvert forløb tilrettelægges individuelt. 

Om dig:

Du får en vigtig rolle tæt på borgerne, hvor det er dig der skal omsætte værdierne til konkret hverdagspraksis for de borgere, du samarbejder med. Vi leder efter dig, der både kan levere sikker drift på opgaverne og være en tillidsskabende, motiverende rollemodel for borgerne fra Jobcentret, som deltager i tilbuddet og arbejder sammen med dig. Du har en praktisk tilgang til teamets opgaver, og du trives med at dit arbejde foregår udendørs. Du forstår at inddrage andre, sætte i gang og lære fra dig. Det er dig der står på mål for højt humør og et godt arbejdsfællesskab.

Fagligt: Du er faglært eller erfaren indenfor det håndværksmæssige/pædagogiske område. Du skal være i besiddelse af B-kørekort.

Holdledelse og oplæring: Du har erfaring som teamleder, værkstedsleder, elevansvarlig, mentor eller lignende.

Vi lægger vægt på at:

  • Du møder borgeren med fokus på ressourcer frem for begrænsninger.
  • Du kan indgå i tæt dialog med borgeren om opgaverne, fremmødestabilitet og at indgå i et forpligtende arbejdsfællesskab.
  • Du kan motivere og lære fra dig.
  • Du sikrer arbejdsmiljø og inddragelse, så borgerne oplever indflydelse på egen arbejdshverdag, ansvar og ejerskab for opgaverne – sådan som det forventes af en moderne arbejdsplads.
  • Du har gode samarbejdsevner og kan indgå i tværfaglig dialog med andre faggrupper tilknyttet borgeren (socialrådgivere, virksomhedskonsulenter, mentor m.m.)
  • Du kan håndtere almindelige it-systemer (Outlook m.m.), og kan lære Jobcentrets fagsystemer på brugerniveau i forhold til registrering og kommunikation vedr. borgerforløb.

Vi tilbyder: 

  • En fast stilling på 37 timer.
  • En god introduktion.
  • Mulighed for faglig udvikling.
  • Flekstidsordning.
  • Løn efter gældende overenskomst.

Ved ansættelse bliver der indhentet straffeattest

Ansøgningsfristen er torsdag den 20/11 2025

Samtalerne afholdes tirsdag den 25/11 2025

Tiltrædelse snarest muligt eller senest 1/1 2026

For nærmere oplysninger, kontakt:

Afdelingsleder Birgit Bondesen, Jobcentret, tlf. 31 65 61 01 / mail: bboa@varde.dk

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 20/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Varde Kommune

Børn og Familie – Myndighed i Varde Kommune søger socialrådgivere

Varde

Bliv socialrådgiver i en afdeling med faglighed, fællesskab og fremtid!

Vi søger lige nu to nye faste socialrådgivere, der har lyst til at gøre en forskel i hverdagen. Vi søger rådgivere til vores Specialrådgivning og Spæd- og småbørnsteamet.

Vi søger dig, som både brænder for at yde dit bedste for at understøtte børns og unges trivsel og udvikling og som samtidig bidrager med den gode energi på en arbejdsplads. Hvis vi er heldige og du vælger os, så vil vi altid gøre vores bedste i forhold til at give dig et rigtig godt arbejdsmiljø.

Og hvorfor skulle du så vælge Varde kommune – der er mange gode grunde – så nu starter vi lige med en kort intro til organisationen. ”Børn og Familie – Myndighed” og ”Familiecenteret” (som laver indsatser i familierne) er under samme leder. Dette styrker vores fælles faglige tilgang og giver øget fokus på samarbejdet omkring børn, unge og deres familier. Rammen er på plads. 

I Børn og Familie – Myndighed er vi opdelt i en modtagefunktion, specialrådgivning, anbringelses- og hjemgivelsesfunktion, ungeenhed, spæd- og småbørnsteam, 2 familiedistrikter samt en administration. Der er 5 ledere, som arbejder tæt sammen. Alle kender alle og der kan altid søges sparring ved en leder. Vi har særligt fokus på nærværende ledelse og fladt hierarki med en uformel tone.

Vores faglige ambitionsniveau - vi er en yderst udviklingsorienteret afdeling med et skarpt blik på faglig kvalitet for barnet, den unge og familien. Dette betyder også, at vi arbejder dagligt på at udvikle os og skabe rammerne for god sagsbehandling. Vi er ambitiøse i afdelingen, hvor vi hele tiden er i gang med at dygtiggøre os – vi udvikler os sammen, arbejder med projekter, undervisning, workshops, understøttelse på møder, fagligt fokus på fagmøder, videns- ansvarlige på flere områder så der er mulighed for sparring og meget mere. Flere af vores rådgivere er i gang med forskellige diplomuddannelser, autisme specialisering eller sidder i forskellige netværk. Vi tror nemlig på, at faglig udvikling skal ske løbende og vedvarende – vi er ydmyge overfor de livssituationer, vores børn og unge befinder sig i og vi vil gøre vores bedste for at være klædt godt på til at understøtte trivsel og udvikling.

Vores fælles faglige fundament er ”Fælles Sprog”, ”Løsningsorienteret og ressourcetænkende tilgang”.

I Barnets Lov er der skarpt fokus på barnets stemme og inddragelse. I Varde Kommune er vi langt – vi har rigtig mange samtaler og aktiviteter med børnene og de unge. Vi som myndighed arbejder selv med tidligt forebyggende indsatser, hvor vi selv har forløbene i familierne.

I Specialrådgivningen er målgruppen børn og unge med funktionsnedsættelse. Stillingen indeholder ikke behandling af ansøgninger om Tabt arbejdsfortjeneste og kompensationsydelse, hvilket er placeret særskilt – dog med tæt samarbejde. 

I spæd- og småbørnsteamet er målgruppen ufødt til og med 4 år. Spæd- og småbørnsteamet består af børn- og ungerådgivere, sundhedsplejersker og børn- og ungekonsulenter hvor der er stor fokus på tæt tværfagligt samarbejde og hyppige opfølgninger for at understøtte en helhedsorienteret indsats og sikre kontinuitet i indsatserne.  

Vi håber du finder inspiration i det, du lige har læst og nu vil vi skynde os at sige, at vi ikke forventer, at du kan alt på forhånd, når du starter hos os! Vi laver en grundig introduktion med blid opstart – du vil løbende være i dialog med din leder og dit team og du vil få den nødvendige understøttelse, så vi sikrer dig så god en opstart som muligtYdermere bliver der koblet en mentor der også er med til at understøtte din opstart. 

Vi søger dig, som: 

  • Er uddannet socialrådgiver/socialformidler.
  • Altid formår at bringe barnets/den unges stemme i spil. 
  • Er autentiske og nærværende.
  • Kan arbejde i tæt samarbejde med barnet/den unge og familierne omkring barnet. 
  • Du finder energi og glæde i en hverdag med vekslende opgaver – både administrative og i mødet med børn, unge og deres familier – og finder det som en selvfølge, at løsninger findes i tæt samarbejde med hovedpersonerne.
  • Du finder energi i faglige udfordringer og er bærer af en faglig stolthed.
  • Du har en positiv, anerkendende og respektfuld tilgang til de mennesker du møder og anser familien og barnet som de vigtigste samarbejdspartnere.

 Hvad vil vi som arbejdsplads tilbyde dig: 

  • Du får muligheden for faglige udfordringer, hvor kvalitet er noget vi er sammen om at skabe.
  • Du får uden tvivl nogle fantastiske kolleger og ledere, som kan spille dig god – og forhåbentlig også omvendt. 
  • Du bliver en del af en arbejdsplads, med et godt psykisk arbejdsmiljø og et stærkt fagligt fællesskab på tværs af kolleger, ledelse og funktioner. 
  • Du får mulighed for nytænkning og kreativitet i opgaveløsningen.
  • Du får stor egen kompetence. 
  • Du får en fleksibel arbejdsplads.

Og nu til det mere praktiske: 

  • Løn i henhold til gældende overenskomst, og principperne i Ny Løn. 
  • Det forventes at du har kørekort. 
  • Arbejdsstedet er Borgercenter Varde, Frisvadvej 35, 6800 Varde. 
  • Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler: Ansøgningsfristen er d. 21. november 2025. Det forventes at ansættelsessamtaler afholdes den 25. november 2025.
  • Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
  • Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres, og børneattest vil blive indhentet.

Har du spørgsmål til stillingerne er du velkommen til at kontakte følgende: 

  • Pernille Kampman Langkjær, leder af Spæd- og småbørnsteamet, tlf.nr.: 21515878 / pelc@varde.dk 
  • Elma Muratovic, leder af Specialrådgivningen, tlf.: 23384874/ elpu@varde.dk  

Vi ser frem til at høre fra dig

Venlig hilsen 

Pernille og Elma 

Del i dit netværk

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Varde Kommune

Fuldtidsstilling for pædagogen, der brænder for at arbejde selvstændigt i fællesskabet.

Varde

Vil du være med til at skabe en tryg, inspirerende og sjov hverdag for børn i et unikt og tæt fællesskab? Er du en engageret, selvstændig og fleksibel pædagog, der brænder for at bidrage til børns udvikling i et hyggeligt og mindre hus? Så er du måske den rette kollega til os i Trinbrættet. Vi er en del af Trane skole og børne by! – vi ansætter løbende så vent ikke.

Vi søger en engageret pædagog til vores fantastiske dagtilbud Trinbrættet. Ønsker du at være med til at forme en varm og udviklende hverdag for børnene i børnehaven, hvor du i sparring med dine kollegaer og ledelse selv sætter rammerne for dagen? – så læs videre. 
Stillingen er en fuldtidsstilling, med opstart hurtigst muligt. I første omgang vil du primært arbejde med børnene i 3-4-årsalderen, men vi værdsætter din åbne tilgang til at bidrage i hele huset da rokeringer kan blive en mulighed.

Trinbrættet er en del af den levende og udviklingsrige Børneby, hvor vi sætter fokus på musik, natur og kreative læringsmiljøer. Vores lille hus rummer 9 børn i vuggestuen og ca. 35 børn i børnehaven, hvilket giver mulighed for et nært og meningsfuldt pædagogisk fællesskab. Vi har fantastiske udeområder med egen ”skov” i baghaven.

Hos os bliver du en del af et engageret team, hvor vi prioriterer et godt arbejdsmiljø præget af åbenhed, humor, samarbejde og faglig stolthed. Vi værdsætter initiativ, kreativitet og refleksion – og du får mulighed for at påvirke og udvikle vores pædagogiske praksis.

Hvem er du?

  • En uddannet pædagog med solid erfaring inden for 0-6-års området.
  • En udviklings- og læringsfokuseret person, der arbejder anerkendende og reflekterende.
  • En kreativ sjæl med masser af ideer og fantasifuld tilgang til børns læring.
  • En selvstændig planlægger, der kan dokumentere og skabe overblik i det daglige pædagogiske arbejde.
  • En samarbejdspartner, der trives i tæt dialog med forældre, kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere.
  • En nærværende, smilende og humørfyldt person, der formår at skabe tillid og glæde i børnenes hverdag.

Hvad kan vi tilbyde?

  • En spændende arbejdsplads i en udviklingsorienteret organisation, hvor din indsats gør en forskel.
  • Et stærkt fællesskab med engagerede kollegaer i både egen afdeling og på tværs af hele Børnebyen.
  • Nære relationer til børn, forældre og det lokale nærmiljø.
  • Kompetenceudvikling, kurser og muligheder for internationale samarbejder gennem Erasmus+.
  • En arbejdsplads, hvor der er plads til humor, innovation og faglig stolthed.

Hvis du vil vide mere om os, kan du læse mere på vores hjemmeside. Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist er Mandag den 15. december 2025 kl. 23:59, men ansættelsessamtaler afholdes løbende og skulle matchet opstå vil ansættelse ske hurtigst muligt. Har du spørgsmål eller ønsker en rundvisning, er du velkommen til at kontakte Jesper Debel Pedersen på telefon 50 50 30 32.

Kom og vær med til at skabe en tryg, lærerig og inspirerende hverdag for børnene

– sammen gør vi en forskel!

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 15/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Varde Kommune

Skole- og SFO-pædagog til Lykkesgårdskolen i Varde

Varde

Bliv en del af et varmt og udviklende fællesskab, hvor børn, trivsel og samarbejde er i centrum

Er du en pædagog, der brænder for at skabe trygge, nysgerrige og glade læringsmiljøer – både i skole og SFO? Så er det måske dig, vi søger til Lykkesgårdskolen i Varde Syd.

Om os

Lykkesgårdskolen er en levende folkeskole med omkring 540 elever og 65 engagerede medarbejdere. Vi er en 2-3 sporet skole fra 0.-9. årgang, og som praktikskole for lærerstuderende og pædagogstuderende prioriterer vi faglig sparring, læring og udvikling højt.

Her møder du et stærkt og engageret team, hvor fællesskab, humor og faglighed går hånd i hånd – og hvor vi sammen arbejder for, at alle børn oplever glæde, trivsel og læring i hverdagen.

Vi søger en pædagog, der:

  • Brænder for børns trivsel, udvikling og fællesskab
  • Kan skabe og vedligeholde trygge relationer til elever
  • Ser muligheder frem for begrænsninger – også på de travle dage
  • Trives i et tæt samarbejde med både lærere og kolleger i SFO’en
  • Har lyst til at bidrage aktivt til vores inkluderende læringsmiljøer

Som skolepædagog vil du have opgaver i både indskolingen og SFO’en – herunder som 2. pædagog i klassen, med bevægelse, trivsel og fællesskabsfremmende aktiviteter. I dette skoleår er stillingen tilknyttet indskolingen og SFO’en.

Vi tilbyder

  • Et varmt og udviklingsorienteret arbejdsfællesskab, hvor vi løfter i flok
  • En hverdag med plads til faglighed, kreativitet og humor
  • Engagerede kolleger, der deler idéer, erfaringer og gode grin
  • Børn, der glæder sig til at møde dig hver dag
  • En ledelse, der bakker op, lytter og tror på samarbejde

Praktisk information

Tiltrædelse: 1. januar 2026 – eller hurtigst muligt. 32-35 timer pr. uge (aftales ved ansættelse). Ansættelsesvilkår, efter gældende overenskomst. Stillingen er fastansættelse.

  • Ansøgningsfrist: fredag den 21. november 2025 kl. 12.00
  • Samtaler afholdes: mandag den 24. november 2025

Din ansøgning skal indeholde eksamensbevis, relevante udtalelser og eventuelle referencer.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, eller vil du bare høre lidt mere om os, er du meget velkommen til at kontakte:
Viceskoleleder Anne Øbo – tlf. 21 16 00 16 / mail: anob@varde.dk

Du kan også læse mere om skolen på vores hjemmeside.

Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen til Lykkesgårdskolen, hvor børn, fællesskab og faglighed trives side om side 

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Varde Kommune

Er du vores nye SSA kollega?

Varde

Da vi har stort fokus på husets kompetencer, vil vi gerne øge antallet af SSA tilstede i dag-/aftenvagter. Derfor søger vi en ny kollega 37 timer ugentligt.  

Er du nysgerrig på, hvad vi kan tilbyde?

Tistrup plejecenter byder på en attraktiv arbejdsplads, med mulighed for udvikling og sparring. Vi arbejder ud fra værdierne, ordentlighed, faglighed, fællesskab og arbejdsglæde. 
Vi tager udgangspunkt i det gode hverdagsliv for vores beboere. Vi bruger vores faglighed til at afhjælpe de sundhedsfaglige udfordringer, de hver især måtte have. Vi vægter samarbejdet med de pårørende højt og ser dem som en stor resurse. 
Udover de faste kolleger har vi tilknyttet en inde-sygeplejerske nogle timer i ugen. Hun hjælper med de komplekse sundhedsopgaver. Vi har en områdesygeplejerske i huset 1-2 dage i ugen, hun hjælper og underviser os i forhold til de opgaver, vi står med. 
Yderlig er der mulighed for løbende faglig sparring med demenskonsulent, ergo og fysioterapeuter, samt andre faggrupper, der færdes regelmæssigt på centeret.

Hvem er vi?

Vi er et plejehjem med 24 faste boliger, beliggende i landlige omgivelser i Varde kommune. Plejecenteret er bygget så nærvær, korte afstande, smukke rammer og gode arbejdsvilkår understøttes rigtigt godt. Det er også lige til at finde vej ud til os fra Esbjerg med en køretid på en halv time.

Vi søger:

  • En kollega med hjertet på rette sted og med borgers velbefindende i fokus
  • En kollega, der vægter det gode samarbejde højt og er en teamplayer
  • En kollega, der er smilende, imødekommende samt fleksibel
  • En kollega, der tør tænke kreativt, ser muligheder og som er opsøgende
  • En kollega, der ikke er bange for at give en ekstra hånd i pressede situationer
  • Kendskab til Nexus vil være en fordel, men ikke et krav. Der vil være mulighed for oplæring og kurser
  • En kollega, der vil ansættes i en stilling med blandet vagter dag/aften

Om dig:

  • Dit falkeblik holder styr på opgaverne, og du har en skarp næse for, hvilken opgave du skal snuppe først
  • Du kan have mange bolde i luften
  • Du kan lide at stå med ansvar
  • Du kan handle, når der sker noget akut
  • Du kan lide at udvikle dine kompetencer og være en del af en arbejdsplads i løbende udvikling
  • Du har overblik og er god til at prioriterer

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte teamleder Anne Mette Green på 2440 3555. Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Vi ønsker stillingen besat pr. 1.2-2026 eller efter aftale.

Vi holder løbende samtaler.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Varde Kommune

Varde kommunale Tandpleje søger tandlæge

Varde

Er du en erfaren tandlæge som drømmer om at være en del af et velfungerende arbejdsfællesskab på en moderne og velindrettet centralklinik – eller er for nyligt uddannet tandlæge, som har optjent dine timer i privat praksis og nu gerne vil ud i den kommunale tandpleje i et trygt og effektivt sparringsmiljø – så skal du læse videre…..

Varde kommunale Tandpleje søger nemlig en eller to tandlæger til at udfylde en fast fuldtidsstilling dvs. 35 timer per uge gerne med tiltrædelse 1. januar 2026 eller snarest derefter.

Varde kommunale Tandpleje arbejder efter vores fælles børn- og ungepolitik som er: ”Alle børn og unge gør det så godt som de kan” og vi er optaget af at give vores patienter reelle valg. 

Har du lyst til at blive en del af vores Tandpleje, hvor vi vægter arbejdsfællesskabet højt, fordi vi tror på, at det er vejen til at bevare trivslen i Tandplejen? Du skal kunne lide at have travlt. Og du skal være ambitiøs i relation til din faglige udvikling. Vi er fortsat i gang med en faglig udviklingsproces, som du sagtens kan nå at være med til. Og kan du lide at arbejde med børn og unge, og måske også omsorgstandpleje, specialtandpleje og socialtandpleje, så hører vi meget gerne fra dig.

Om jobbet

Vi lægger vægt på, at du

  • Er uddannet tandlæge – gerne nyuddannet
  • Har et solidt fagligt opdateret fundament – hvis du er erfaren
  • Har en positiv tilgang til dit arbejde og har lyst til at udvikle dine kompetencer sammen med resten af teamet
  • Udfører dit arbejde samvittighedsfuldt og omhyggeligt
  • Er kvalitetsbevidst og serviceminded i udførelse af kerneopgaven
  • Prioriterer arbejdsfællesskabet og trives med at arbejde i et team, hvor du aktivt bidrager i sparring og videndeling
  • Har social forståelse og et positivt menneskesyn
  • Er energisk og engageret i dit arbejde samt er hurtig til at sætte dig ind i nye opgaver og udfordringer
  • Er åben og samarbejdsvillig med godt humør

Vi tilbyder til gengæld

  • Et spændende og afvekslende arbejde i en stor tandpleje, hvor der er fokus på faglighed, kvalitet og fællesskab og mulighed for tæt samarbejde og faglig sparring og videndeling med Tandplejens øvrige medarbejdere
  • Mulighed for videre- og efteruddannelse dels internt og dels eksternt
  • At udfordre dig på din tandlægefaglighed med alle typer af behandlinger
  • At stille lupbriller til din rådighed, samt individuelt tilpasset høreværn
  • En høj grad af kompetence og ansvar til dig
  • At du kan behandle voksenpatienter og derved opnå ret til selvstændigt virke hos os, hvis du ønsker det 

Om os

Tandplejen i Varde leverer i dag tandpleje til cirka 11.500 børn og unge i alderen 0-21 år. Vi har desuden cirka 180 specialtandplejepatienter og socialtandplejepatienter. Vi planlægger at hjemtage omsorgstandplejen.

Tandplejen er centraliseret i en stor og moderne klinik, og Sundhedsplejen og Familiehuset bor i samme hus. Vi samarbejder derfor bl.a. med Sundhedsplejen og Familiehuset omkring Babycafe og Familiecafe. Tandplejen er fuldt digitaliseret med elektronisk journal (TK2) og digital røntgen (VisiQuick). Vi anvender desuden talegenkendelse. 

Vi er på forkant med mange indsatser. For eksempel har vi allerede etableret en Akut modtageklinik (skadestue), vi afholder masseundersøgelsesdage for at holde ventelisten nede, vi har for nyligt hjemtaget narkosebehandlingerne fra Regionen, vi udfører selv al vores kirurgi med vores mobilkirurg som superviser, og vi har derudover mange flere nye indsatser på tegnebrættet. Vi har rigtig gode muligheder for efter- og videreuddannelse, og ynder at holde kurser på vores egen klinik med eksterne undervisere, så efteruddannelsen er tilpasset vores behov. 

Tandreguleringsopgaven er udliciteret til en privat aktør, som har til huse sammen med Varde kommunale Tandpleje, og der er et udbredt samarbejde til gavn for patienter, forældre og medarbejdere. 

I Varde kommunale tandpleje er vi ud over dig 9 behandlere, 20 klinikassistenter, 1 sekretær, 2 husassistenter, 1 mobil kirurg, 1 mobil tandtekniker samt 1 overtandlæge. Tandreguleringen består af 2 specialtandlæger, samt 4 klinikassistenter.

Yderligere oplysninger
Yderligere information kan findes på Tandplejens hjemmeside www.tandplejen.vardekommune.dk eller ved henvendelse til overtandlæge Birthe Cortsen mobil 21 59 66 25.   

Vi tilbyder dig en uforpligtende rundvisning på tandklinikken en dag efter lukketid (med fuld diskretion), så du ved selvsyn kan se vores fantastiske tandklinik og høre mere om, hvordan vi arbejder. Ring på 21 59 66 25 for at aftale tidspunkt. 


Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter gældende overenskomst. 

Tiltrædelse den 1. januar 2026 eller snarest derefter. 

Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfristen er 30. november 2025 og ansøgning skal ske via dette link.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Varde Kommune indhenter børneattest for medarbejdere, der arbejder med børn under 15 år. Attesten skal ikke sendes med ansøgningen.

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling