WorkWithUs
close-button
Vallensbæk Kommune

Ledige job hos Vallensbæk Kommune i Vallensbæk Kommune

Antal ledige jobs
13

Vallensbæk Kommune

Vallensbæk Kommune søger Afdelingsleder til Plan, Trafik og Klima

Vallensbæk

Vil du være med til at udvikle fremtidens gode byliv i Vallensbæk?

Vi søger en strategisk stærk og nærværende afdelingsleder, der kan stå i spidsen for afdelingen Plan, Trafik og Klima i Center for Teknik og Byudvikling. Det er en stilling i en fremsynet og veldrevet vækstkommune med mange muligheder og faglige udfordringer. Her får du muligheden for at omsætte de politiske visioner til handling, forme bæredygtige byrum for byliv, fremme grøn mobilitet og styrke klimaindsatser, samtidig med at du skaber konkrete resultater for borgere og erhvervsliv.

Du vil træde ind i en uhøjtidelig, tempofyldt og løsningsorienteret organisation, der er kendetegnet ved en tydelig ambition og et stærkt og vedholdende fokus på at gøre en forskel for borgerne i Vallensbæk.

Du får en helt central og vigtig rolle med at omsætte vores politikeres strategiske visioner og drømme til virkelighed, og du bliver en nøgleperson i at udvikle Vallensbæk som en grøn og blå kommune, hvor mennesker trives i samspil med naturen og byen fungerer som et frirum for fællesskab og livskvalitet.

Du skal bidrage med nytænkning og kreative løsninger kombineret med at solidt fagligt fundament for at sikre sammenhænge i visioner, planer, projekter, fysiske anlæg og myndighedsopgaver.

Din personlige og faglige profil
Du har solid erfaring fra fysisk byplanlægning og gerne konkret erfaring med strategisk byudvikling. Du har samtidig en stærk forståelse for sammenhængen fra visioner til resultater for byudvikling, mobilitet og klima, og du trives med at navigere i spændet mellem udvikling, faglig drift og en politisk dagsorden.

Vi lægger vægt på, at du kan bidrage i kraft af, at du har fingeren på pulsen og kan se muligheder og tænke i kreative løsninger.

Du er samtidig stærk i relationer, da du bliver en tæt samarbejdspartner såvel internt i organisationen som på tværs af kommuner, selskaber, rådgivere, entreprenører og lokalsamfund.

Hvem er du som leder?
Som leder kan du genkende dig selv i Vallensbæk Kommunes medarbejder- og ledelsesgrundlag, der udgør vores værdimæssige fundament.

Du skal stå i spidsen for afdelingen og være en solid faglig sparringspartner for medarbejderne som en spillende træner, der også selv kan løbe opgaverne i mål.

Samtidig skal du have en tydelig, ordentlig og involverende ledelsesstil, der kan skabe følgeskab i faglige fællesskaber.

Vi er en dynamisk organisation med et godt tværgående samarbejdsklima og et højt fagligt ambitionsniveau, hvor vi hjælper hinanden og tager fælles ansvar. Derfor skal du trives med at lede i et tæt fællesskab med bl.a. din centerchef og andre afdelingsledere for kun sammen lykkes vi.

I Vallensbæk må græsset gerne betrædes!
I Vallensbæk er vi ude på noget, og hos os må græsset gerne betrædes, plejer vi at sige. Det betyder, at vi sammen gerne vil forsøge at finde løsninger og udforske muligheder med og for vores borgere.

Vi betegner os selv som en nærværsorganisation. Vores værdier er nærvær, dialog og tillid. Og de værdier tager vi meget bogstaveligt i vores daglige arbejde.

Kommunen er en af landets mindre kommuner med ca. 18.300 indbyggere. Vi forsøger at udnytte den mindre organisations flade hierarki, nærheden og de korte beslutningsveje til at sikre en effektiv og dynamisk organisation, der er i stand til at imødekomme forventningerne og kravene hos vores borgere.

Vallensbæk Kommune er i vækst, beliggende i naturskønne omgivelser kun 19 min. med S-toget fra Københavns Hovedbanegård. Kommunen har attraktive byområder, en stor strandpark, velfærdstilbud og direkte adgang til motorvej og kollektiv trafik samt et godt netværk af cykelstier, der fortsat udbygges.

Afdeling for Plan, Trafik og Klima
Der er som nævnt tale om en nyoprettet stilling, da vi ønsker at styrke den strategiske byudvikling med fokus på kvalitet, grønne byrum og mobilitet. Samtidig ønsker vi at understøtte det strategiske arbejde med de fælleskommunale selskaber samt udvikle og prioritere en række tværkommunale og regionale samarbejder.

Afdelingen har ansvar for den strategiske planlægning samt udvikling og anlæg af Vallensbæks fysiske omgivelser. Opgaverne omfatter blandt andet:

  • Udarbejdelse af planer og strategier (kommuneplan, lokalplaner, risikoplaner, visions- og masterplaner m.m.)
  • Trafikplanlægning, mobilitet og trafiksikkerhed – herunder infrastruktur- og byrumsprojekter
  • Klimaindsatser og arbejdet med bæredygtighed og biodiversitet, Grøn Trepart, klimatilpasning og risikostyringsplan for oversvømmelser
  • Udførelse af anlægsprojekter – hvad enten det er flere grønne byrum eller regulære vejprojekter
  • Myndighedsbehandling på plan- og vejområdet
  • Strategisk samarbejde og ejerstrategi i fælleskommunale selskaber og regionale samarbejder

Den nye afdeling Plan, Trafik og Klima indgår som én af tre afdelinger i Center for Teknik: Plan, Trafik og Klima – byens fysiske udvikling, Vej og Park – byens drift, Natur, Miljø og Byg – byens anvendelse og bygge- og miljømyndighed.
Afdelingen består af 6 faste medarbejdere samt projekt- og studentermedhjælperressourcer.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og forhandles med den relevante organisation. Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2026.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte centerchef for Center for Teknik og Byudvikling, Nanna Mejlgaard på telefon: 2168 2457.

Ansøgning
Ansøgningsfrist er søndag d. 7. december.

Der vil være 1. ansættelsessamtale tirsdag d. 9. december og 2. samtaler vil foregå onsdag d. 17. december. For ansøgere, der går videre til 2. samtalerunde, vil der blive gennemført personlighedstest med en personlig testtilbagemelding på Vallensbæk Rådhus inden 2. samtalerunde.

Send din ansøgning og cv via vores hjemmeside:Ledige stillinger | Vallensbæk Kommune

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Vallensbæk Kommune

Vallensbæk Kommune søger kontrol- og ydelsesmedarbejder

Vallensbæk

Er du grundig, ansvarsbevidst og trives med høj faglighed i sagsarbejdet? Så er du måske vores nye kontrol- og ydelsesmedarbejder i Vallensbæk Kommune.

Om stillingen

Job og Ydelser, som er en del af Center for Job, Organisation og Ledelse, søger en fleksibel og udviklingsorienteret kollega, der både er serviceminded og har styr på detaljerne.

Du vil få ansvar for både kontrolopgaver og ydelsesbehandling, hvor du kombinerer rollen som kontrolmedarbejder med opgaver som ydelsesmedarbejder.

Du bliver en del af et dedikeret ydelsesteam på fem personer, der sætter en ære i at arbejde målrettet og professionelt over for både borgere og samarbejdspartnere.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være

  • At behandle ansøgninger og træffe afgørelser om forsørgelses- og enkeltydelser efter Aktivloven (§ 16-20 og § 81-85)
  • At sikre, at borgere modtager den rette ydelse til tiden – med korrekt faglig begrundelse.
  • Løbende sagsbehandling i KY (Kommunernes Ydelsessystem), fx partshøringer, sanktioner og opfølgning.
  • At rådgive og vejlede borgere om muligheder og begrænsninger ud fra en helhedsorienteret tilgang.
  • Planlægning og afvikling af virksomhedskontroller, herunder kontrolprojekter – eksempelvis i samarbejde med Politi og/eller SKAT.
  • Undersøgelse og afgørelser i sager om socialt bedrageri.
  • Afholdelse og deltagelse i borgersamtaler.
  • Udvikling af metodedesign og automatisering af processe.r
  • Bidrag til årlig rapport med resultat af kontrolenhedens arbejde til vores politikere. Her ligger også et fokus på at udvikle en mere aktiv og moderne formidling i forhold til områdets resultater.
  • Sagsoplysning i samarbejde med Udbetaling Danmark.
  • Deltagelse ved KL’s kontrolgruppe.
Om dig

Vi forventer at:

  • Du har en relevant uddannelsesbaggrund. Erfaring med området fra anden kommune, politi eller SKAT er en fordel.
  • Du har gode kommunikationsevner i både skrift og tale; du behersker samtaleteknik med evnen til at balancere mellem at være kritisk myndighedsperson og samtidigt tillidsskabende over for borgerne.
  • Du har erfaring i at arbejde efter Aktivloven.
  • Du har erfaring med at partshøre og træffe afgørelser.
  • Du har stort kendskab til kommunale ydelser samt den gældende lovgivning – gerne som ydelsessagsbehandler.
  • Du har et godt overblik over de forvaltningsretlige regler og kan arbejde med dem i praksis.
  • Du er god til at samarbejde om vanskelige problemstillinger på tværs af faggrupper.
  • Er udviklingsorienteret, nytænkende og har et godt blik for at optimere og automatisere processer. Gode IT-kompetencer vægtes højt.
  • Du kan arbejde systematisk, struktureret og selvstændigt med en sag.
  • Er proaktiv, selvstændig og vedholdende.
  • Er robust og modig; du står fast i modvind, ligesom du tør bruge din udfordringsret på en ordentlig og respektfuld måde.
  • Du kan tale med forskellige borgere som myndighedsperson.
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til SBSYS (eller lignende), Momentum, SAPA og KY.
Vi tilbyder

  • En mindre arbejdsplads, hvor vi i kraft af dygtige og fleksible kolleger kan levere gode løsninger.
  • Et introduktionsforløb, der tilpasses dit behov.
  • En fleksibel arbejdsplads med en sund balance mellem arbejde og fritid samt et uformelt arbejdsmiljø, hvor humor og en positiv tilgang til opgaverne vægtes højt.
  • Gode pendlermuligheder med DSB Erhvervskort og fx kun 19 minutter med toget fra Københavns Hovedbanegård.
  • Mulighed for transport med Letbanen.
Vi har benene solidt plantet på jorden og støtter hinanden, hvis noget brænder på.

Du kan læse mere om vores organisation og vores forventninger til dig i vores medarbejdergrundlag her:

Medarbejder- og ledelsesgrundlag | Vallensbæk Kommune

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingerne er til besættelse den 1. februar 2026 og er på 37 timer ugentligt. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Hans V. Jensen på telefon 47 97 44 43 eller faglig koordinator Camilla Petersen 47 97 44 64.

Ansøgningsfrist:

Sidste frist for ansøgning er fredag den 5. december 2025 klokken 12:00.
Vi forventer at holde første og anden samtalerunde i uge 50.

Send din ansøgning via Vallensbæk Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte både ansøgning, CV og eventuelle relevante bilag. Angiv venligst tydeligt, hvilken af stillingerne du søger.

Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Vallensbæk Kommune

Fabelagtig og mangfoldig SFO søger engageret sprogpædagog

Vallensbæk

Motiveres du af mange glade børn og betydningsfulde børnefællesskaber.

Brænder du for at være en aktiv del af børnenes læring både i SFO og skole og kan du se dig selv fordybet med børn i forskellige læringsmiljøer, så er det lige dig vi står og mangler.



På Egholmskolens SFO har vi fokus på, at børn skal inspireres, udfordres, motiveres og støttes af de voksne til at deltage i forskellige aktiviteter.

Børnenes trivsel er de voksnes ansvar og derfor arbejder vi med at skabe betydningsfulde børnefælleskaber.

Vi prioriterer, at børnene er medbestemmende, da vi er opmærksomme på, at SFO-tid er lig med børnenes fritid.

Vi søger en uddannet sprogpædagog til 37 timers ansættelse.

Du må rigtig gerne være engageret i f.eks. krea, idræt, leg og bevægelse, natur og udeliv.

Skulle du besidde andre spændende kompetencer, er det blot en bonus for vores skønne børn.



Vi forventer:

  • At du arbejder med et ressourceorienteret og anerkendende børnesyn.
  • At du er udviklingsorienteret og nysgerrig på egen praksis.
  • At du er en initiativrig igangsætter med fokus på børnefælleskaber.
  • At du altid har kerneopgaven for øje
  • At du er en ansvarsfuld rollemodel for børnene, der viser vejen og kan skabe trygge og omsorgsfulde rammer.
  • At du vil bidrage til at højne den fortsatte udvikling af børnenes sprogkompetencer.
  • At du er god til at kommunikere og samarbejde på flere niveauer.
  • At du er omstillingsparat, har overblik og trives i en travl hverdag.


Vi tilbyder:

  • En SFO i udvikling, hvor du kan være med til at forme og præge en inspirerende dag for børnene.
  • Kollegial sparring.
  • En stabil personalegruppe med plads til forskelligheder og masser af humor.
  • Stor del af medindflydelse og fokus på pædagogisk udvikling.
  • Et tæt og velfungerende samarbejde mellem pædagoger og lærere.
  • Synlig og nærværende ledelse.


Fakta om Egholmskolens SFO:

Vi er en stor SFO med ca. 420 børn og er en del af Egholmskolen, som ligger lige ved siden af Vallensbæk station tæt på strand og grønne områder.



Tiltrædelse d. 5. januar 2026 eller snarest muligt derefter.

Ansøgningsfrist d. 25. november kl. 12.00.

Samtaler afholdes løbende, dog senest uge 48.

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller du gerne vil komme og besøge os, så er du velkommen til at kontakte SFO leder Mads Holm Hessellund på tlf. 24 48 14 08.

Vi glæder os til at høre fra dig.



Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 25/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Vallensbæk Kommune

Administrativ medarbejder til Voksen, Familie og Forebyggelse i Vallensbæk kommune

Vallensbæk

Er det nu du skal have et skift og ønsker du at gøre en forskel for en masse børn og voksne?

Vi søger en administrativ medarbejder, som trives med mangeartede opgaver i en tværfaglig afdeling. Trives du i et job med tempo og flow, så er du den helt rigtige kollega for os. Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. februar 2026

Vi tilbyder

  • Voksen, Familie og Forebyggelse arbejder med det specialiserede voksen- og børneområde og er en del af Center for Sundhed, Familie, Social og Fritid. Vi er en lille afdeling med 30 ansatte og du vil blive en del af et administrationsteam med tre andre dygtige kollegaer.
  • Vi har rummelige og engagerede kolleger og en tæt ledelse, der alle er ambitiøse og altid har øje for faglig udvikling og hvordan vi kan gøre tingene endnu bedre.
  • Faggruppemøde og makkerskaber med tæt samarbejde i teamet.
  • Et dynamisk og udfordrende miljø med humor, rummelighed og seriøsitet, hvor opgaverne løses i, og på tværs af teams med flere forskellige fagligheder.
  • 2 mands kontor der giver mulighed for sparring af både større og mindre faglige problemstillinger.
  • En arbejdsplads hvor arbejdsglæden er i højsæde.
  • En lækker kantine.
  • Billig massage.
Hvem er du?

Vi mangler en til vores hold, som er initiativrig, proaktiv, løsnings- og detaljeorienteret og som har erfaring med eller er nysgerrig på både voksen- og børneområdet.

Vi mangler en, som har bred erfaring indenfor offentlig administration. Det vil være fantastisk, hvis du har erfaring med eller har lyst til at udvikle dine kompetencer indenfor fakturabehandling og bogføring på både det specialiserede børne- og voksenområde.

Du skal være en dygtig IT bruger og gerne med kendskab til nogle af følgende systemer: Office pakken - specielt Excel, Calibra, Rollebaseret Indgang, OPUS Økonomi, DUBU, CURA og Acadre.

Som person er du en åben, imødekommende og servicemindet teamplayer. Kan bevare overblikket i en hektisk og uforudsigelig arbejdsdag med mange afbrydelser. Det forventes at du kan koordinere og planlægge din arbejdsdag, så alle aftaler og deadlines overholdes.

Dine opgaver:

  • Faktura- og udlægsbehandling
  • Adviseringer i DUBU
  • Ferieskemaer
  • Sygemeldinger
  • Administration af IT-udstyr
  • Fordeling af post (fysisk og mail)
  • Vagtordninger
  • Telefonpasning
  • Lettere sagsbehandling
  • Lettere personaleadministration
  • Andre driftsopgaver
  • Bistå ledelsen i centret med løbende opgaver
  • Ad hoc-opgaver i afdelingen
Praktiske oplysninger

Løn- og arbejdsvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen.

Yderligere oplysninger kan du få ved henvendelse til administrativmedarbejder Rajan Sahmani på telefon 47974256

Ansøgning vedlagt eksamensbevis og cv skal være for Voksen, Familie og Forebyggelse i hænde senest 9.december 2026. Samtalerne forventes afholdt den 12. december 2025 og mulig 2. samtale den 15. december 2025


Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.

Indrykket:11/11/2025

Ansøgningsfrist: 09/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Vallensbæk Kommune

Basisdansklærer til Vallensbæk Kommune – En unik mulighed for at gøre en forskel for nyankomne elever

Vallensbæk

Er du klar til en rolle, der kombinerer meningsfuld undervisning, kulturel brobygning og en helt særlig arbejdsplads med højt til loftet? Vil du være med til at sikre en god start for nyankomne børn og unge i Vallensbæk Kommune, og har du en passion for DSA-basis? Så er vi på udkig efter dig – En engageret basisdansklærer, der ønsker at skabe tryghed og motivation, hos vores elever.

Hvad vi tilbyder

I Basisdanskteamet bliver du en del af Vallensbæk Kommunes spændende Ungeområde, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med seks dygtige og engagerede kollegaer. Her får du frihed til at forme din undervisning og tænke nyt, mens du arbejder med andre ildsjæle, der brænder for at gøre en forskel. Vi er kendt for vores åbne og kreative kultur, hvor idéer værdsættes, og ambitioner støttes – Og hvor det er muligt at sætte dit helt personlige præg på undervisningen.

Om jobbet

Som basisdansklærer er din vigtigste opgave at hjælpe nyankomne elever til at finde sig til rette i deres nye hverdag, ved at give dem en stærk start i det danske sprog. Du underviser på mindre hold med maksimalt 7 elever på kommunens tre folkeskoler og arbejder tæt sammen med skolernes faglærere og DSA-koordinator. Din rolle stopper dog ikke her – Du bliver også kontaktlærer for en gruppe elever, og fungerer som bindeled mellem skole og hjem. Denne særlige kombination af undervisning og kontaktlærefunktion gør jobbet til noget helt særligt. Som basisdansklærer er du ansvarlig for løbende at evaluere elevernes sproglige udvikling og trivsel, samtidig med at du dokumenterer dine observationer og deltager i møder omkring eleverne. Desuden støtter basisundervisning også op om den øvrige undervisning, som eleverne følger i deres stamklasse.

Det forventes, at du har et tæt samarbejde med lærere og vejledere, og der kan forekomme enkelte støttetimer i klassen.

Hvem er du?


  • Du er læreruddannet og har gerne erfaring inden for basisdansk og DSA – Og vigtigst af alt brænder du for at arbejde med børn og unge fra forskellige kulturelle baggrunde og i alle aldersgrupper.
  • Du har erfaring med familiesamarbejde og ser kulturel forståelse som en spændende og vigtig opgave.
  • Du taler engelsk og gerne andre sprog, der kan hjælpe dig i din undervisning og mentorrolle.
  • Du er initiativrig og tænker kreativt – Og du glæder dig til at afprøve nye metoder, som kan gøre undervisningen endnu mere inspirerende og relevant for dine elever.
  • Du har stærke relationskompetencer og udviser tålmodighed i arbejdet med eleverne, da de har meget forskellige forudsætninger.
  • Du kan arbejde under pres, er omstillingsparat og trives med skiftende arbejdsopgaver og miljøer.
Hvorfor vælge os?

Her får du ikke bare et job – Du bliver en del af en stærk og sammenholdende kultur i Vallensbæk Kommunes Ungeområde. Vi prioriterer trivsel, kreativitet og samarbejde, og vi støtter hinanden på tværs af opgaver og projekter. Vi løfter i flok, både når det gælder store ambitioner og små sjove idéer, der gør hverdagen mere spændende og inspirerende.

Ansøgning og praktisk information

Ansøgningsfrist: Fredag d. 21. november 2025 kl. 12. Vi holder løbende samtaler og glæder os til at finde den rette til vores team, så vent ikke med at sende din ansøgning!

Vi forventer, at du kan starte i stillingen d. 1. januar 2026.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Hvis du bliver inviteret til samtale, beder vi dig om at medbringe kontaktoplysninger på minimum to referencer.

Har du spørgsmål, eller vil du gerne opleve vores inspirerende arbejdsmiljø på egen hånd?

Kontakt afdelingsleder for Basis Dansk, Asmus Howardsen på mobil 2122 8187, eller basisdansklærer Aleksandra Justyna Palczyk på mobil 2031 2527. Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde dig velkommen som en del af vores engagerede og energiske team!

Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.

Indrykket:11/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Vallensbæk Kommune

Vallensbæk hjemmepleje sørger uddannet Social og sundhedsassistent i aftenvagt

Vallensbæk

I Vallensbæk Kommune vil vi noget med vores arbejde – Vi vil bidrage til borgerens bedst mulige liv!

Derfor søger vi i hjemmeplejen nye kollegaer med høj faglighed og engagement, og lysten til at gøre en forskel og til tider gå det ekstra skridt for borgerne og pårørende, med fokus på samarbejde og løsninger, så kerneopgaverne leveres med succes.

”Gennem værdige relationer og høj faglighed skaber vi sammen med borgeren mulighed for, at det enkelte menneske kan opleve det bedste liv”

Vi bygger vores hverdag og samarbejde på værdierne tillid, nærvær og dialog, vi arbejder bevidst med at bidrage til den enkelte borgers gode liv – vi ønsker at bruge vores faglighed med fokus på borgerens behov og livskvalitet som pejlemærke.

I Vallensbæk kommune vægter vi:

  • At borgerne møder de samme og så få medarbejder som muligt.
  • At de rette kompetencer følger opgaverne.
  • At borgernes ønsker & behov så vidt muligt imødekommes.
Den Kollega som vi søger, genkender følgende:

  • Uddannet Social & sundhedsassistent.
  • Kørekort.
  • Erfaring med Hjemmeplejen (de små faste teams).
  • Systematisk tilgang til anvendelse af hjemmeplejens elektronisk IT (Cura).
  • Personlig styrke i samarbejde, positiv & anerkende tilgang, ansvarsfuld & mødestabil.
Vi tilbyder en dialogbaseret & anerkendende ledelse, hvor med inddragelse og indflydelse på teamet og egne arbejdsvilkår er en selvfølge. Vi forventer du tager medansvar for teamet opgaveløsninger/udvikling inden for de givne rammer og bidrager aktivt til et godt fysisk & psykisk arbejdsmiljø.

Din arbejdstid ligger i aftenvagt på 28 timer hver anden uge, med opstart 1. januar 2026.

Ved interesse kan yderligere oplysninger indhentes hos teamleder Nina Pedersen på tlf. 5180 1435 i tidsrummet ml kl. 10 – 14.00 på hverdage. Ansøgningsfrist 28. november – Ansættelsessamtale forventes i uge 49

Indrykket:11/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Vallensbæk Kommune

Vallensbæk hjemmepleje sørger Social og sundhedshjælper til 2 barsel vikariater i dagvagt

Vallensbæk

I Vallensbæk Kommune vil vi noget med vores arbejde – Vi vil bidrage til borgerens bedst mulige liv!

Derfor søger vi i hjemmeplejen nye kollegaer med høj faglighed og engagement, og lysten til at gøre en forskel og til tider gå det ekstra skridt for borgerne og pårørende, med fokus på samarbejde og løsninger, så kerneopgaverne leveres med succes.

”Gennem værdige relationer og høj faglighed skaber vi sammen med borgeren mulighed for, at det enkelte menneske kan opleve det bedste liv”

Vi bygger vores hverdag og samarbejde på værdierne tillid, nærvær og dialog, vi arbejder bevidst med at bidrage til den enkelte borgers gode liv – vi ønsker at bruge vores faglighed med fokus på borgerens behov og livskvalitet som pejlemærke.

I Vallensbæk kommune vægter vi:

  • At borgerne møder de samme og så få medarbejder som muligt.
  • At de rette kompetencer følger opgaverne.
  • At borgernes ønsker & behov så vidt muligt imødekommes.
Den Kollega som vi søger, genkender følgende:

  • Uddannet Social & sundhedshjælper.
  • Erfaring med Hjemmeplejen (de små faste teams).
  • Systematisk tilgang til anvendelse af hjemmeplejens elektronisk IT (Cura).
  • Personlig styrke i samarbejde, positiv & anerkende tilgang, ansvarsfuld & mødestabil.
Vi tilbyder en dialogbaseret & anerkendende ledelse, hvor med inddragelse og indflydelse på teamet og egne arbejdsvilkår er en selvfølge. Vi forventer du tager medansvar for teamet opgaveløsninger/udvikling inden for de givne rammer og bidrager aktivt til et godt fysisk & psykisk arbejdsmiljø.

Din arbejdstid ligger i dagvagten på 37 timer, med mulighed for andet timetal. Weekendvagter hver 2. eller 3. weekend.

Opstart vil være 1. januar 2026 eller 1. februar 2026.

Ved interesse kan yderligere oplysninger indhentes hos teamleder Nina Pedersen på tlf. 5180 1435 i tidsrummet ml. kl. 10 – 14.00 på hverdage. Ansøgningsfrist 24/11 kl. 9.00 – Ansættelsessamtale forventes i uge 48

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Vallensbæk Kommune

Lærer til udskolingen på Vallensbæk Skole

Vallensbæk

Vallensbæk Skole søger en matematik- og idrætslærer til udskolingen

Drømmer du om at blive en del af en skole med høje ambitioner og stort hjerterum? Så har du nu en særlig mulighed.

Vi søger en engageret og fagligt dygtig lærer, som brænder for matematik og idræt.

Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt eller pr. 1. januar 2026. Stillingen kan sammensættes fleksibelt afhængigt af din fagkombination.



Hvad kan du forvente?

Hos Vallensbæk Skole arbejder vi i årgangsteams, og du vil blive en del af et tæt og professionelt samarbejde med dine kolleger omkring planlægning og undervisning. Vi har stor fokus på at skabe et motiverende, inkluderende og trygt læringsmiljø, hvor eleverne både bliver fagligt udfordret og støttet i deres personlige udvikling.



Vi søger dig, der:

  • Har linjefag eller tilsvarende kompetencer i fagene matematik og idræt
  • Brænder for at formidle din faglighed.
  • Formår at skabe struktur i din undervisning og er tydelig i din klasseledelse.
  • Har en anerkendende og positiv tilgang til alle elever – og ser deres forskellighed som en styrke.
  • Trives i samarbejde og bidrager aktivt til teamets pædagogiske indsats.


På Vallensbæk Skole tror vi på, at:

  • Alle børn gør det bedste, de kan. Vi møder hvert barn åbent og positivt og tager hensyn til deres forskelligheder. Vi fremmer et respektfuldt miljø, hvor sproget er i centrum, og vi arbejder for at styrke børnene i deres udvikling.
  • Relationer er vejen til trivsel og læring. Vi prioriterer trygge relationer og respektfulde omgangsformer, så børnene føler sig som en del af et fællesskab, hvor de kan lære og trives. Gode fællesskaber understøttes aktivt af både voksne og børn.
  • Motivation og nysgerrighed fremmer læring. Vi tror på, at eleverne lærer bedst, når de er engagerede og har modet til at fejle og lære af det. Vi inddrager eleverne i undervisningen og skaber et læringsmiljø, hvor nysgerrighed er drivkraften.


Vi tilbyder dig:

  • Et dynamisk og engageret årgangsteam, hvor samarbejde og sparring vægtes højt.
  • En skole med ca. 570 nysgerrige og motiverede elever, hvor trivsel og læring går hånd i hånd.
  • En fleksibel arbejdsstruktur med mulighed for både tilstedeværelse på skolen og hjemmearbejde.
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med plads til både faglig udvikling og sociale aktiviteter som sommerfest, julefrokost, DHL-stafet og fredagsbarer.
  • Gode fysiske og organisatoriske rammer for både undervisning og forberedelse.
Vallensbæk Skole er en tosporet skole på vej mod at blive tresporet. Vi tilbyder en arbejdsplads præget af stærke fællesskaber, hvor inkluderende undervisning, faglig progression og et sundt arbejdsmiljø er i centrum. Vi arbejder målrettet med både faglige og sociale mål for at gøre læring til en spændende og meningsfuld rejse for alle elever. Vallensbæk Skoles motto er: "Hver dag skal være en god dag for børn og voksne."



Praktisk information:

Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2026 eller snarest muligt. Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os retten til at ansætte inden stillingsopslagets udløb ved den rette kandidat.

Ansøgningsfrist: 24. november 2025 kl. 12.


Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Tanja Haupt Rasmussen på thr01@vallensbaek.dk eller telefon: 20622266.

Hvis du har lyst til at gøre en forskel og bidrage til en lærerig og tryg skolehverdag, så glæder vi os meget til at høre fra dig!




Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Vallensbæk Kommune

Dansklærere med DSA-profil søges til Pilehaveskolen

Vallensbæk

Dansklærere med DSA-profil søges til Pilehaveskolen i Vallensbæk

Vi søger to engagerede dansklærere til mellemtrinnet – én af stillingerne har en særlig DSA-profil.

Drømmer du om at blive en del af et team, hvor du virkelig kan gøre en forskel? På Pilehaveskolen i Vallensbæk søger vi fra januar 2026 eller snarest muligt to passionerede lærere, der brænder for danskfaget og for rollen som klasselærer.

Vi leder efter uddannede lærere, der ikke blot underviser, men som inspirerer og udfordrer vores fantastiske elever.

Den ene stilling indebærer undervisning i dansk som andetsprog. Har du allerede DSA-vejlederkompetencer – eller ønsker du at udvikle dem – har vi mulighed for at understøtte dette med relevante opgaver og efteruddannelse.

Vi værdsætter kolleger, der bidrager aktivt til det gode samarbejde i klasseteamet og på tværs af årgangen. Du bliver en del af et engageret fællesskab, hvor der er plads til både faglig sparring, humor og sociale aktiviteter. Hos os handler det ikke kun om undervisning – det handler om relationer og om at skabe et inkluderende miljø, hvor alle føler sig set og hørt.

Vi søger dig, der:

  • Har læreruddannelse med linjefag i dansk

  • Har erfaring med undervisning og gerne med DSA

  • Kan differentiere undervisningen og imødekomme elevernes forskellige behov

  • Har stærke kommunikationsfærdigheder og skaber en støttende læringsatmosfære

Pilehaveskolen er mere end en skole – vi er et fællesskab. Vores motto er "et godt grosted", og vi vægter både faglighed og trivsel højt. Skolen ligger i grønne omgivelser, der indbyder til leg og læring i naturen.

Vores værdier bygger på ansvarlighed, respekt og samarbejde. Vi tror på, at vi sammen kan skabe magiske øjeblikke og oplevelser, som eleverne vil huske resten af livet. Forældrene er ikke blot en ressource – de er vores vigtige samarbejdspartnere i arbejdet med at forme fremtiden.

Lyder det som noget for dig? Så kontakt afdelingsleder Ceren Gagula på tlf. 21 15 36 84 eller skoleleder Mette Juel på tlf. 40 20 86 16 – vi byder gerne på en kop kaffe og en rundvisning.

Læs mere om skolen på http://www.pilehaveskolen.aula.dk

Ansættelsesvilkår: I Vallensbæk Kommune har vi en arbejdstidsaftale med fleksibel tilstedeværelse. Løn og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst.

Ansøgning: Send din ansøgning elektronisk senest fredag den 21. november kl. 12 via http://www.vallensbaek.dk/job. Samtaler afholdes mandag den 24. november om eftermiddagen – men kaffen er klar hver dag!




Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Vallensbæk Kommune

Kommunikations- og pressechef til Vallensbæk Kommune

Vallensbæk

Vallensbæk Kommune søger kommunikations- og pressechef til en fremsynet og veldrevet vækstkommune med muligheder og faglige udfordringer.

Du vil træde ind i en uhøjtidelig, tempofyldt og handlingsorienteret kommune, der er kendetegnet ved en tydelig ambition om at gøre en forskel for borgerne i Vallensbæk. Vi har et stærkt fokus på, at det er borgerne og deres behov og forventninger, der er omdrejningspunktet for ledere og medarbejdere og ikke mindst vores politiske ledelse.

Hos os må græsset gerne betrædes!
I Vallensbæk er vi ude på noget, og hos os må græsset gerne betrædes, plejer vi at sige. Det betyder, at vi sammen gerne vil forsøge at finde løsninger og udforske muligheder med og for vores borgere. De er grunden til, vi er her. Og den opgave løser vi bedst i fællesskab.

Vi betegner os selv som en nærværsorganisation. Vores værdier er nærvær, dialog og tillid. Og de værdier tager vi meget bogstaveligt i vores daglige arbejde.

Du bliver en tæt samarbejdspartner til borgmesteren og direktionen, og du skal være vant til at begå dig i en politisk ledet organisation. Vi har et godt samarbejdsklima og et højt fagligt ambitionsniveau hele vejen rundt i organisationen og til politiske niveau. Det er vigtigt, at du har fokus på at være forretningsunderstøttende for hele organisationen og har lyst til at hjælpe med at få historierne om Vallensbæk ud at leve.

Teamet og opgaverne
Du bliver daglig leder af kommunikationsteamet, der udover dig består af tre kommunikationskonsulenter og en grafiker. Du skal derfor forvente selv at skulle stå for en væsentlig del af især den eksterne kommunikation i form af pressehåndtering og pressemeddelelser samt kommunikationsrådgivning.

Kommunikationsteamet løfter bl.a. følgende opgaver: presse, vores kommunale magasin Vallensbæk NU, der bliver husstandsomdelt 10 gange om året, web, sociale medier, intranet og intern kommunikation, videoproduktion, design, tryksager, formidling og ikke mindst intern kommunikationsrådgivning.

Om dine kompetencer
Vi forventer, at du har en lang videregående kommunikationsfaglig uddannelse, fx cand.com, journalist eller lignende, og at du har flere års relevant arbejdserfaring med kommunikation fra en politisk ledet organisation.

Som leder kan du genkende dig selv i vores medarbejder- og ledelsesgrundlag, der er vores værdimæssige fundament. Du skal som leder have lyst til at stå i spidsen for teamet, men du skal også være den spillende træner, der selv kan løbe opgaverne i mål. Vi er en dynamisk organisation, hvor vi hjælper hinanden og tager et fælles ansvar for vores opgaver – og du skal derfor trives med, at vi bøjer os ind i hinandens ledelsesrum.

Du skal kunne tænke strategisk og organisatorisk samt yde kommunikationsrådgivning på højt niveau. Det er vigtigt, at du er proaktiv, positiv og idérig samt tør tænke nyt og anderledes.

Da det er en udadvendt stilling, skal du kunne gå i dialog og samarbejde med forskellige personer med meget forskellige baggrunde og kompetencer. Du skal have en ”hands on”-tilgang til jobbet og være parat til selv at gå ud i organisationen og have fingrene i mulden. Du skal være en dygtig skriver, der kan levere dit budskab hurtigt, klart og letforståeligt.

Du kan læse mere om vores organisation og om vores forventninger til dig som leder i vores medarbejder- og ledelsesgrundlag her:

Om løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid og lønnen fastsættes efter overenskomsten og efter forhandling på baggrund af dine kvalifikationer.

Om det praktiske

Hvis du har spørgsmål og vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef for Job, Organisation og Ledelse Malene Hyldgaard Benson (mhb@vallensbaek.dk) på 4797 4040.

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis via vores hjemmeside: www.vallensbaek.dk/job

Ansøgningsfristen er søndag den 23. november 2025.

Ansættelsesprocessen:

1. samtalerunde holdes mandag den 1. december

For ansøgere, der går videre til 2. samtalerunde vil der blive gennemført personlighedstest med en personlig testtilbagemelding på Vallensbæk Rådhus i uge 49.

2. samtalerunde holdes tirsdag den 9. december

Endelig vil der være en afsluttende samtale med vores borgmester og kommunaldirektør mandag den 15. december.

Vi forstiller os, at du kan begynde i stillingen 1. den februar 2025.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Vallensbæk Kommune

Pædagoger til daginstitutionen Stjernegården

Vallensbæk

Splinterny daginstitution søger nysgerrige og iderige pædagoger

Vil du være fejlmodig sammen med os og drømmer du om at være med til at sætte et stort aftryk på pædagogikken i et helt nyt dagtilbud? Og vil du uddannes i ICDP?

Så læs endelig videre!

I Vallensbæk har vi bygget et helt nyt dagtilbud med plads til tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Dagtilbuddet ligger lige ved siden af Vallensbæk Skole og Vallensbæk Idrætscenter og hedder Stjernegården. Stjernegården har været i gang siden marts, men først i september er vi rykket ind i vores store flotte institution. Vi udvider løbende med flere børn og derfor har vi brug for dygtige pædagoger til at løfte den nyskabende opgave i både børnehave- og vuggestueafdelingen.

Stillingerne er på 37 timer og til besættelse enten 1. januar eller 1. februar 2026

I børnehaven er det vores ambition at sætte det helt rigtige hold. Vi som medarbejdere søger fantasifulde, iderige, hjertevarme og professionsdygtige pædagoger, som sammen med os, vil dele den skønne oplevelse det er, at være medskabere af et helt nyt hus.

Vi har spurgt børnene og deres kriterier er, at vi finder en voksen ”der kan tegne monster-tegninger og Gurli gris tegninger.” og ”en sjov voksen der giver os kage.”

Som pædagog hos os bliver du en del af et helt nyt pædagogisk fællesskab. Vi bygger relationer, værdier og traditioner op fra bunden, og du får stor indflydelse på, hvordan vi sammen former hverdagen og kulturen i huset. Hos os må græsset gerne betrædes, i den forstand at vi er åbne for nye ideer og tiltag, og det er okay at fejle, så længe vi lærer af det.

I vuggestuen søger vi en pædagog der brænder for arbejdet med vuggestuebørn og ser det som en spændende mulighed at være med til at starte en helt ny institution op. Du skal have lyst til at arbejde anerkendende og med barnets perspektiv i fokus og så skal du kunne trives i forandringer.

Helt generelt i både børnehaven og vuggestuen er det vigtigt, at du kan tage initiativ og ansvar, er fleksibel i hverdagen og har lyst til at bidrage med faglighed, nysgerrighed og godt humør.

I opstartsperioden har vi sammen haft tid til at etablere en fælles pædagogik og trygge rammer for det gode, udviklende og sjove børne- og medarbejderliv. Dette er en proces der fortsat er i fuld gang og en proces du som ny pædagog i Stjernegården, vil blive en stor del af.

I Vallensbæk arbejder vi med ICDP i alle vores dagtilbud, da vi ved, at den gode relation er afgørende for høj pædagogisk kvalitet. Derfor får du en ICDP-uddannelse, hvis du ikke allerede har en. Vi er også meget optaget af understøttelse af børns sproglige udvikling og arbejder derfor også med Sprogklar og Sangglad – hvilket vi meget gerne fortæller mere om til en samtale. Samtidig er der en masse skøn natur i Vallensbæk og det skal vi selvfølgelig udnytte i vores hverdag med børnene, så hvis du er særligt interesseret i naturen, er det et ekstra plus.

Lyder dette som noget for dig? Så send en ansøgning og dit cv hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte dagtilbudsleder af Stjernegården Camilla Toftlund på 22616653 eller cto01@vallensbaek.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansættelse i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist d. 30. november 2025



Nyttige links til dit brug:

http://www.vallensbaek.dk/kommunen-medarbejder-i-vallensbaek-kommune/vallensbaek-kommune/medarbejder-og-ledelsesgrundlag




Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.

Indrykket:27/10/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling