WorkWithUs
close-button
Tinderhøj Skole
Følg +

Om Tinderhøj Skole

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
2

Tinderhøj Skole

Struktureret og nærværende afdelingsleder samt souschef

Rødovre

Vil du være med til at udvikle læringsmiljøer og stærke fællesskaber for børn og unge mennesker ind eller udskolingen – og trives du med pædagogisk ledelse tæt på praksis? Så er det måske dig, vi leder efter.
Tinderhøj Skole mangler en afdelingsleder og souschef. En engageret og tydelig afdelingsleder, der sammen med det øvrige ledelsesteam sætter retning, skaber sammenhæng og står i spidsen for den fortsatte udvikling af skolen.

Som afdelingsleder på Tinderhøj Skole får du ansvar for den daglige ledelse, personaleledelse og den pædagogiske og faglige udvikling i afdelingen.

Du vil spille en vigtig rolle i forhold til at videreudvikle og forankre skolens grønne profil i både pædagogisk praksis, kultur og organisering.

Samtidig skal du være med til at sikre, at Tinderhøj Skole fortsat er et trygt og udviklende læringsfællesskab for alle vores børn og unge samt en arbejdsplads, hvor skolens ansatte trives i stærke og udviklende faglige fællesskaber omkring kerneopgaven.

Din profil
Vi leder efter en afdelingsleder, der har følgende kompetencer og vægter disse højt i sit lederskab:
  • Du er synlig, nærværende og skaber følgeskab via tillidsbaseret ledelse.
  • Du er struktureret og følger ting til dørs
  • Du er tydelig i handling og kommunikation.
  • Du tør udfordre og har samtidig respekt for eksisterende praksis og kultur.
  • Du kan agere i en omskiftelig og uforudsigelig hverdag og trives med ansvar og fagligt råderum.
  • Du vil det tillidsfulde samarbejde med elever, forældre og skolens personale og møder disse med positive forventninger.
  • Du har ledelseserfaring og relevant uddannelse inden for skole og ledelse.
  • Du har gerne erfaring med Restorativ Praksis.
  • Du har gerne interesse for eller erfaring med udeskole, bæredygtighed og grøn didaktik.

Souscheffunktion
Denne funktion medfører bl.a. et ansvar for økonomi, vikarer og skoleårets planlægning. Man er ligeledes stedfortræder for skolelederen.

Derfor skal du vælge os
Tinderhøj Skole er beliggende i den nordlige del af Rødovre Kommune. Vi har gode fysiske rammer, da vores bygninger har været igennem en større renovering. Udearealerne byder blandt andet på en legeplads, store grønne områder samt skolehaver og udeliv.

På Tinderhøj Skole har vi ca. 560 glade og dygtige børn og unge, som hver dag møder ind med forventningen om at blive mødt og udfordret, der hvor de er, i deres udvikling.

Herudover er Tinderhøj Skole ”Grøn Profil Skole”. Grøn Skole er en holistisk integration i både læringen og legen på skolen, og her arbejdes med natur og bæredygtighed. Det integreres i fagenes indhold, skolens didaktiske tilgang, vores fysiske rammer og organiseringen af hverdagen i skole såvel som SFO.

På Tinderhøj Skole bliver du en del af en arbejdsplads med:
  • engagerede medarbejdere og stærkt kollegialt fællesskab
  • en tydelig grøn profil og et fælles pædagogisk fundament
  • ambitioner om høj faglighed og stærk trivsel
Du bliver en del af en organisation, der tør udvikle sig, og hvor der er plads til både faglig fordybelse, innovation og nye måder at tænke skole på.

Har du interesse for souscheffunktionen så gør særskilt opmærksom på dette i din ansøgning, samt hvilken afdeling du foretrækker. Den endelige fordeling af opgaver fordeles endeligt, når vi har fuldt hold.

Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk. Du er også velkommen til at kontakte skoleleder Carl Rudolph-Lentz på 3076 8280.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Tinderhøj Skole

Matematik og naturfagslærer på grøn profilskole

Rødovre

Tinderhøj Skole søger en dygtig matematik og naturfagslærer til 5. og 7. årgang

På Tinderhøj Skole er vores kerneopgave, at ”Alle børn skal blive så dygtige, som de kan, så de kan lykkes som hele mennesker.” Samtidig arbejder vi ud fra mottoet ”Lær, leg, lev”, når vi hver dag forsøger at skabe trygge og meningsfulde læringsfællesskaber for alle skolens elever.

Du skal være indstillet på flerfagligt samarbejde i klasseteamet og med skolens ressourcepersoner - specielt inden for rammerne af Grøn Skole. Grøn Skole betyder fokus på læring i bæredygtighed (UBU) og verdensmål. Eleverne skal udvikle kompetencer inden for projektarbejde såsom samarbejde, kritisk tænkning, videnskonstruktion, formidling samt i nogle tilfælde involvering. Alle klasseteams skal arbejde med årgangsemner i Tinderhøj Skoles progressionsplan som f.eks. Bæredygtigt Design og Medborgerskab. Desuden skal du vide, at udeskole er en del af Tinderhøj Skoles hverdag. Du behøver ikke have erfaring med at lave forløb til udeskole, men du skal være indstillet på, og have lyst til at gennemføre forløb, der understøtter denne undervisningsform og tænkning. Vi har en grøn koordinator til at understøtte denne del

Stillingen er er en fuldtidsstillinger med ansættelse per 1.10. 2026, og du vil få tilknyttet en mentor, så du kan komme godt fra start.
  • Du er læreruddannet med linjefag i nævnte områder
  • Du har mod på og evt. erfaring med udeskole og udendørs aktiviteter
  • Du reflekterer over egen praksis og er god til at danne relationer
  • Du møder børnene i øjenhøjde og formår at skabe et stærkt læringsmiljø
  • Du er nysgerrig på og har måske erfaring med at arbejde med verdensmålene og projektarbejdsformen
  • Du er indstillet på at indgå i et komptenceforløb omkring vores nye udendørs energilaboratorium
  • Du er indstillet på at blive en del at matematikforløbet SYKL på 5. årgang i samarbejde med KP
  • Du er indstillet på at udfylde en delt klasselærerfunktion

Herudover er det også en fordel, at du er i besiddelse af godt humør, da vi i en professionel hverdag også nyder godt af en uformel tone og omgangsform.
Tinderhøj Skole har godt 550 glade og dygtige elever, 50 lærere og 30 pædagoger tilknyttet.

Tinderhøj Skole og SFO ligger i den nordlige del af Rødovre Kommune. Her byder udearealerne blandt andet på en god legeplads og store grønne områder. Vi har fået indrettet undervisningsområder, hvor vi blandt andet har grillhytte, madværksted, skolehaver og Leg på Streg.

På Tinderhøj Skole bliver du en del af et godt kollegialt sammenhold, hvor vi passer på hinanden, samtidig med, at vi udvikler det professionelle samarbejde.

For at give tid til faglig fordybelse og skabe rammen for en mere varieret og fleksibel skoledag, arbejder vi med temadage én dag om ugen.
En temadag er en hel dag med samme fag i en klasse. På temadagene er der god mulighed for at planlægge ture og lave udeskoleforløb.

På tværs af skoleområdet i Rødovre Kommune arbejder vi med dimensionen Teknologi og Innovation i alle fag. Tinderhøj Skole har et team, der understøtter din undervisning med co-teaching i teknologiforståelse, digital dannelse og innovationsprocesser. Herudover har kommunen etableret et virkelig spændende teknologisk laboratorium, TekX, som du har mulighed for at bruge i din daglige undervisning.

Derudover er der i Rødovre Kommune fokus på at skabe ’Læringsfællesskaber for alle med ambitionen om at bringe kommunens kompetente medarbejdere i spil sammen om eleverne. På Tinderhøj Skole søger vi at have en nysgerrig, undersøgende og systematisk tilgang til vores børn og unge, og til at understøtte processerne og arbejdet på dette område har vi på skolen et Pædagogisk Indsatsteam.

Endelig er vi i Rødovre Kommune optagede af at udvikle læringsrum og indsatser, der skaber sundhed og trivsel for alle vores børn og unge.

I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere er du velkommen til at kontakte skoleleder Carl Rudolph-Lentz på 30768280
Vi skal have din ansøgning med relevante bilag, eksamensbevis og referencer senest d. 9.8..2026
Vi sætter stor pris på, at du i ansøgningen forholder dig til beskrivelsen af skolen. Samtaler finder sted løbende, men senest onsdag d. 12.8.
Vi skal bruge 2 referencer ved evt. tilbud om ansættelse.

Klik på knappen ”søg job” for at sende din ansøgning.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling