WorkWithUs
close-button
TEC Gladsaxe

Ledige job hos TEC Gladsaxe i København Kommune

Antal ledige jobs
4

TEC Gladsaxe

Vil du gøre en forskel hver dag? Bliv SPS-vejleder hos TEC!

København

Drømmer du om et job, hvor du virkelig mærker, at du gør en forskel? Hvor du hver dag støtter elever i deres uddannelse og hjælper dem med at finde struktur, overblik og motivation? Så er stillingen som SPS-vejleder hos TEC – Technical Education Copenhagen måske noget for dig!


Din hverdag på TEC
Som SPS-vejleder bliver du en del af vores dedikerede og erfarne SPS-team, hvor vi arbejder målrettet for at sikre trivsel og gennemførelse for elever med specialpædagogiske udfordringer.

SPS-arbejdet foregår på uddannelserne i Gladsaxe både GF1, GF2 og hovedforløb. I Gladsaxe har vi på TEC følgende uddannelser: Bygningsmaler, Blikkenslager, Køletekniker, Serviceassisten, VVS og energi og Smed.

I dit daglige arbejde vil du også arbejde tæt sammen med lærere og uddannelsesledere for at sikre en sammenhængende SPS-indsats, der gør en reel forskel for den enkelte elev i deres erhvervsuddannelse.



Dine arbejdsopgaver vil være at:

  • Vurdere og søge den rette støtte til eleverne.
  • Afholde støtteforløb og dokumentere indsatsen.
  • Samarbejde tæt med undervisere og ledelse.
  • Støtte elever både individuelt og i grupper (klasseundervisning/studiecaféer).


Vi tilbyder dig

Som vores kollega på TEC bliver du en del af en engageret og kompetent afdeling med et stærkt fagligt fællesskab.

Du bliver en del af SPS- og vejlederteamet på Campus Gladsaxe, som er sammensat af dig, to andre SPS-vejledere og to uddannelsesvejledere. Derudover bliver du en del af det tværgående SPS-team på tværs af TEC, der i alt tæller ti fagligt stærke kolleger.

Hos os har vi gode rammer for at skabe et trygt, levende og innovativt læringsmiljø samt en åben og respektfuld dialog – og et samarbejdsmiljø på tværs af TEC’s campusser.



Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse (fx pædagogisk, specialpædagogisk eller lignende) eller arbejdserfaring, der kan vise indblik og forståelse i området. Du har gerne erfaring med SPS-vejledning samt ordblindetest og støtteteknologier.

Derudover har du:

  • Vejledning eller undervisning af elever med læse- og matematikvanskeligheder.
  • Erfaring med at støtte elever med multiple diagnoser og udviklingsforstyrrelser.
  • Erfaring med motivationsarbejde, mestring og barrierer håndtering
  • En empatisk og anerkendende tilgang i dit arbejde.
  • Gode samarbejdsevner samt stærke organisatoriske og administrative kompetencer.
Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/Stat eller mellem Finansministeriet og akademikere i Staten.
Stillingen er på fuld tid med 37 timer om ugen. Du ansættes på TEC med primært arbejdssted på Campus Gladsaxe.

Vi ser frem til at byde dig velkommen så snart som muligt eller senest den 1. februar 2026.

TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs TEC’s lokationer.

Du skal være opmærksom på, at der ved ansættelse som SPS-vejleder vil blive indhentet børneattest, hvorfor det er en betingelse for ansættelse, at du samtykker til indhentelse af denne.



Interesseret?
Synes du overstående lyder interessant, ser vi frem til at høre mere om din motivation for at blive en del af vores team.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.

Søg via linket her på siden senest den 7. december 2025.

Send din ansøgning, CV og relevante bilag via ansøgningslinket i opslaget.
Vi holder ansættelsessamtaler 11. december.

Har du spørgsmål? Kontakt SPS-vejleder Mads Schlein Andersen msan@tec.dk /+45 2545 3239, SPS-vejleder Lærke Schrøder Sahl lss@tec.dk /+45 2545 3402 eller uddannelsesleder Pia Pode Milwertz på ppm@tec.dk / +45 25 45 36 97.



Vil du vide mere om TEC

Job på TEC kan du lære os bedre at kende og høre vores undervisere på erhvervsuddannelserne fortælle om jobbet og deres motivation. Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

TEC Gladsaxe

essourcer og opgavefordeling samt om jobanalyse 2 undervisere søges til TEC Facility Services – Danmarks største skole inden for rengøring og service

København

Brænder du for dit fag, og følger du med i rengøringsbranchens rivende udvikling og fremtidens behov for at være grøn og teknologisk stærk? Har du samtidig styr på de basale færdigheder inden for rengøring, og har du lyst til at koble teoretisk viden sammen med det praktiske arbejde? Kan du forestille dig at skifte jobbet som fx rengøringsleder, controller eller instruktør ud med et arbejdsliv, der byder på formidling, relationer og kollegial sparring?

Hvis ja, så er det måske dig, der skal være med til at uddanne den nye generation af rengøringsteknikere og serviceassistenter på TEC.



Hvem er vi?

TEC Facility Services uddanner fremtidens faglærte inden for en lang række fagretninger, herunder inden for rengøring og service. Vores undervisning er praksisnær og målrettet både unge og voksne – og vi har et særligt fokus på faglighed, kvalitet, teknologisk udvikling, grøn omstilling og den enkeltes udvikling.

Du bliver en del af et dynamisk og engageret team, hvor samarbejde og fleksibilitet er nøgleord. Vi værdsætter høj faglighed, men også humør og lyst til at dele viden.



Din rolle som underviser

Som underviser hos os bliver du ansvarlig for at planlægge og gennemføre undervisning inden for:

  • AMU Rengøringsservice
  • EUD Rengøringstekniker
  • EUD Serviceassistent
Du skal være god til at engagere kursister og elever og kunne omsætte fagligt stof til levende og relevant undervisning. Du vil indgå i et tæt samarbejde med kollegaer om planlægning og udvikling af kurser og forløb.



Vi tilbyder dig

Hos os bliver du en del af et stærkt fagteam bestående af 13 engagerede kolleger, der deler en hverdag præget af mening og faglig stolthed. Du får tæt sparring med dine kolleger og indflydelse på din egen undervisning, så du kan bringe dine idéer og din faglighed i spil. Vi lægger vægt på både faglig og personlig udvikling og tilbyder en arbejdsplads, hvor samarbejde og trivsel er i fokus. Samtidig får du adgang til moderne faciliteter på vores campus, der understøtter et inspirerende lærings- og arbejdsmiljø.



Hvem er du?

Du arbejder fx som rengøringstekniker, rengøringsleder, controller eller instruktør og er uddannet rengøringstekniker, serviceassistent eller professionsbachelor i ernæring og sundhed, og du har minimum 5 års relevant dokumenteret erhvervserfaring.

Du kan optræde med en naturlig autoritet og skabe respekt samtidig med, at du er empatisk og rummer forskellighed. Du har en naturlig interesse i menneskers udvikling, og du er god til at skabe relationer.

I denne stilling er det også vigtigt, at du kan være en god rollemodel, og at du værdsætter at samarbejde i team og trives med en omskiftelig hverdag

Desuden er du fleksibel i din indstilling til arbejdet og tager ansvar.

Herudover forventer vi, at du:

  • Har erfaring fra rengøringsbranchen og er en dygtig praktiker
  • Er fortrolig med brugen af IT og online-medier
  • Har gode mundtlige kvalifikationer i dansk og engelsk og kan undervise på begge sprog
  • Er gerne personcertificeret i DS/INSTA 800 niveau 4
  • Har kørekort


Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende regler for erhvervsskolelærere - Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger.

Ansættelsen er betinget af, at du består den pædagogiske diplomuddannelse, som TEC betaler for efter ansættelsen

Stillingerne er på fuld tid, 37 timer om ugen.

Det primære ansættelsessted vil være på TEC Gladsaxe, men der må påregnes aktiviteter på alle TEC’s lokationer i Storkøbenhavn samt undervisning ude hos kunderne i hele landet.

Du skal være opmærksom på, at der ved ansættelse vil blive indhentet børneattest, hvorfor det er en betingelse for ansættelse, at du samtykker til indhentelse af denne.

TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs TEC’s lokationer. Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.



Vi glæder os til at høre fra dig

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket senest 28. november 2025.

Der afholdes løbende samtaler, og vi forventer ansættelse enten 1. december 2025 eller 1. januar 2026.

Ønsker du at vide mere om stillingen eller har du spørgsmål, så kontakt uddannelsesleder Maria Veha på 2545 3296.

Vi glæder os til at høre fra dig!



Hvis du vil vide mere om TEC

Job på TEC kan du lære os bedre at kende og høre vores undervisere på erhvervsuddannelserne fortælle om jobbet og deres motivation

Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

TEC Gladsaxe

Bliv underviser i fremtidens køleteknik – og vær med til at forme den grønne omstilling!

København

Er du en erfaren og engageret køletekniker med mod på nye udfordringer?

Kølebranchen vækster i en tid med stigende fokus på lovgivning og krav til miljøvenlige energiformer. De faglærte køleteknikere spiller en vigtig rolle, for der er bud efter faglært arbejdskraft, som kan bidrage til den grønne omstilling.



Din hverdag på TEC

TEC – Technical Education Copenhagen udbyder den fulde køleteknikeruddannelse med placering i et nyt Energihus i Gladsaxe. Vi er flyttet ind i nye lokaler, og her vil store dele af VVS-energiuddannelsen samt EUX også være placeret.

Vi søger derfor dygtige og erfarne køleteknikere, der brænder for at undervise og skabe gode relationer til vores elever og kursister på uddannelsen.

Du kommer til at sætte dit præg på de nye faciliteter til både EUD og efteruddannelser på køleteknikerområdet, og du bliver en del af en moderne skole, der udvikler og tilbyder uddannelser, som imødekommer arbejdsmarkedets og de uddannelsessøgendes ønsker og behov. TEC samarbejder med DJH, Teknika og KEA samt især mange relevante interessenter fra branchen om uddannelsen. Det er en nødvendighed for os at være inddragende med vores samarbejdspartnere i forbindelse med med udvikling og drift af uddannelsen.



Hvad tilbyder vi dig?
TEC er en fag- og brancheskole, der tilbyder både erhvervsuddannelser og efteruddannelser, og vi forener de bedste håndværksmæssige traditioner med ny teknologi.

Vi tilbyder dig en arbejdsplads med gode arbejdsforhold, hvor du har mulighed for at udvikle dig, og du kan drage fordel af en mentorordning med en erfaren kollega.

Derudover tilbyder vi:

  • Fleksible arbejdsdage, hvor du har mulighed for efter aftale at arbejde hjemme.
  • En hverdag med faglige og pædagogiske udfordringer og udviklingsmuligheder.
  • Et undervisningsmiljø med fokus på elevernes udvikling og trivsel.
  • Et stærkt fagligt fællesskab med gode og fagligt stolte kollegaer.


Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du har minimum fem års erfaring efter endt uddannelse fra kølebranchen eller tilsvarende områder, såsom fx køletekniker/montør, automatiktekniker, elektriker, maskinmester, VVS eller lignende.

Du er nysgerrig, udadvendt, god til unge mennesker og evner at skabe en god atmosfære omkring dig. Frem for alt har du lyst til at formidle viden, motivere og inspirere samt indgå i et ambitiøst fagligt fællesskab.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til styring og regulering samt el-teknik og har viden om køleteknik, vvs, energiteknik/optimering og/eller andet metalfag.


Løn og vilkår
Du ansættes i henhold til gældende regler for erhvervsskolelærere - Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger.

Ansættelsen er betinget af, at du består den pædagogiske diplomuddannelse, som TEC betaler for efter ansættelsen.

Der er tale om en fuldtidsstilling.

Du ansættes på TEC med primært arbejdssted på Campus Gladsaxe, som ligger ved Gladsaxe Trafikplads.

TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en række foreninger, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs. Der er fitness/træningsfaciliteter på adressen.

Du skal være opmærksom på, at der ved ansættelsen vil blive indhentet børneattest, hvorfor det er en betingelse for ansættelse, at du samtykker til indhentelse af denne.



Vi glæder os til at høre fra dig
Du er velkommen til at kontakte os, for vi vil gerne høre mere om din motivation for at blive en del af vores afdeling og fællesskab. Du er også velkommen til at få en kop kaffe og en rundvisning på skolen.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder til at søge stillingen.

Søg via linket her på siden senest den 10. december 2025.

Du bedes uploade CV og andre relevante uddannelsespapirer sammen med din motiverede ansøgning.

Vi indkalder til samtaler løbende og ser frem til at byde dig velkommen hurtigst muligt.

Ønsker du at vide mere om stillingen eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte uddannelsesleder Jan C. I. Pedersen, 25453670 eller på jcip@tec.dk.



Hvis du vil vide mere om TEC
Job på TEC kan du lære os bedre at kende og høre vores undervisere fortælle om jobbet og deres motivation.

På TEC tilbyder vi dig en arbejdsplads med gode rammer for et levende, innovativt og trygt lærings- og arbejdsmiljø med en åben og ærlig dialog baseret på tillid, hvor vi er tilgængelige for hinanden i hverdagen og arbejder sammen om at levere undervisning, der tiltrækker, motiverer og fastholder elever. Vi samarbejder lokalt og nationalt, og er nysgerrige på hinandens undervisning.

Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk og på Job på TEC

Indrykket:31/10/2025

Ansøgningsfrist: 10/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

TEC Gladsaxe

VVS'er eller installatør til undervisning på VVS-energiuddannelsen på TEC

København

Brænder du for VVS og energioptimering, og vil du være med til at gøre en stor forskel på den teknologiske grønne omstilling? Så er det dig, der skal være med til at uddanne den næste generation af elever på VVS-energiuddannelsen.


TEC – Technical Education Copenhagen søger nysgerrige og dedikerede håndværkere til undervisning.
TEC – Technical Education Copenhagen søger flere VVS-uddannede, VVS-installatører eller lignende faglærere til VVS-afdelingen. Vi har stigende tilgang af elever til uddannelsen og vil gerne udvide medarbejderstaben, så vi kan følge med udviklingen for vores områder. Der sker meget inden for energiområdet og flere kompetencer er efterspurgte i branchen for udførsel af mange specialopgaver.


VVS-energiuddannelsen beskæftiger vi os med vand og afløb, varme og tag- og facadearbejde. Eleverne undervises i de teoretiske baggrunde for arbejdets udførelse, såvel som i de håndværksmæssige kompetencer med fokus på den grønne omstilling og især energioptimering. Det er en fordel at have certifikater inden for gas, fjernvarme, varmepumper/køl eller plastsvejsning.

Vi ser det som en fordel, hvis du fagligt kan dække disse områder eller har særlig erfaring inden for et speciale.

Søg gerne jobbet, selvom du ikke har arbejdet med undervisning før. Det vigtigste er, at du har en baggrund inden for faget, er nysgerrig efter at lære, og at du trives i en omskiftelighverdag med fokus på kontakt og relationer til andre mennesker.

I vores hverdag fokuserer vi til stadighed på at fastholde og udvikle et højt fagligt og pædagogisk niveau. Det gør vi gennem et tæt samarbejde med branchen, via kolleganetværk og ved at deltage i faglig og pædagogisk efteruddannelse.



Din hverdag som faglærer på TEC

Du vil indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer om elevernes uddannelse. Dine arbejdsdage vil sjældent være ens. Nogle dage underviser du, andre dage forbereder du dig enten alene eller sammen med dit lærerteam. I perioder arbejder vi med særlige faglige eller pædagogiske indsatsområder. Vi kombinerer de faglige kompetencer med en digital tilgang via vores læringsplatform It´s Learning.

Erhvervsuddannelsesområdet er i konstant udvikling, og på TEC samarbejder vi engageret for at sikre, at eleverne bliver så dygtige som muligt. Det betyder, at vi er optaget af læring og undervisning, baseret på vores faglige baggrund. Vores uddannelser kræver mange forskellige ekspertiser inden for VVS-området, hvor certifikater som A-certifikat gas, FJR-certifikat, HEAT-certifikat, KMO kat. II certifikat samt RØR og USME indenfor plastsvejsning indgår.

Du indgår i tæt samarbejde i lærerteamet omkring udvikling, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Dine kollegaer vil tage godt imod dig og hjælpe dig på vej. Der vil være mange nye ting, du skal forholde dig til, og her vil vi guide dig og lægge en opstartsplan, der passer til dig.



Vi tilbyder dig
På TEC tilbyder vi dig en arbejdsplads med gode rammer for et levende og innovativt lærings- og arbejdsmiljø.
Vi har en åben og ærlig dialog baseret på tillid, hvor vi er tilgængelige for hinanden i hverdagen.
Vi arbejder sammen om at levere undervisning, der tiltrækker, motiverer og fastholder elever.
Vi samarbejder lokalt, nationalt og globalt, og er nysgerrige på hinandens undervisning.

Som ny lærer vil du få hjælp og støtte af erfarne kolleger i dit team og hele afdelingen.
Som en del af din kompetenceudvikling betaler vi for, at du får en pædagogisk uddannelse på diplomniveau, som foregår i arbejdstiden.



Profil

Du er uddannet VVS’er eller installatør, og du har minimum fem års relevant erhvervserfaring efter endt uddannelse. Derudover har du en bred erfaring inden for VVS-området med eventuelle spidskompetencer inden for særlige områder og et godt kendskab til VVS-branchen som helhed.


Vi ønsker derudover, at du:
• Er interesseret i at udvide dine VVS og pædagogiske faglige kompetencer, så du med tiden kan undervise i flere fag
• Er interesseret og nysgerrig i at arbejde med en ny faglighed som underviser
• Har en naturlig interesse i at gå i dybden i de VVS-faglige fag samt det pædagogiske arbejde
• Er en god rollemodel for elever og kursister
• Er empatisk og rummer forskelligheder samt er relations stærk
• Er fortrolig med brugen af IT og online-medier


Løn og vilkår
Du ansættes i henhold til gældende regler for erhvervsskolelærere - Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger.

Ansættelsen er betinget af, at du består den pædagogiske diplomuddannelse, som TEC betaler for efter ansættelsen.

Stillingen er på fuldtid med 37 timer om ugen

Du ansættes på TEC med tjenestested på Campus Gladsaxe.

TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs TEC’s lokationer.
Du skal være opmærksom på, at der ved ansættelse som lærer vil blive indhentet børneattest, hvorfor det er en betingelse for ansættelse, at du samtykker til indhentelse af denne.



Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du overstående lyder interessant, er vi meget interesseret i at høre mere om din motivation for at blive en del af vores team.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.

Søg via linket her på siden senest den 10. december 2025.

Du bedes uploade CV og andre relevante uddannelsespapirer sammen med din ansøgning.

Samtaler afholdes løbende.

Vi ser frem til at byde dig velkommen snarest muligt.

Ønsker du at vide mere om stillingen eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte uddannelsesleder Jan C. I. Pedersen 25453670 eller jcip@tec.dk.


Hvis du vil vide mere om TEC

Job på TEC kan du lære os bedre at kende og høre vores undervisere på erhvervsuddannelserne fortælle om jobbet og deres motivation.

Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.

Indrykket:31/10/2025

Ansøgningsfrist: 10/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling