WorkWithUs
close-button
TEC Gladsaxe
Følg +

Om TEC Gladsaxe

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
2

TEC Gladsaxe

Uddannelsesleder til TEC Gladsaxe

København



Vil du stå i spidsen for to stolte håndværksuddannelser og være med til at skabe stærke faglige miljøer, hvor både medarbejdere og elever trives?

På TEC Gladsaxe søger vi en uddannelsesleder til bygningsmaler- og smedeuddannelserne. Vi søger en leder, der motiveres af at være tæt på praksis, skabe retning i hverdagen og samle mennesker om fælles mål.

Du bliver en del af et engageret ledelsesteam, hvor vi sparrer med hinanden og samarbejder om at skabe høj kvalitet i uddannelserne, gode miljøer for medarbejdere og elever samt et tæt samspil med erhvervslivet.

Stillingen er nyoprettet som led i en styrkelse af ledelsen på Campus Gladsaxe. Vi har valgt at samle uddannelsesledelsen i Gladsaxe og skabe bedre ledelsesmæssige rammer omkring uddannelserne.



Vi står et spændende sted

Bygningsmaler- og Smedeuddannelsen har stærke faglige traditioner, dygtige medarbejdere og tætte relationer til brancherne.

På begge uddannelser arbejder vi målrettet med at skabe sammenhæng og kvalitet i elevernes læringsforløb. Det kræver klare rammer, fælles retning og et godt samarbejde med medarbejderne. En væsentlig del af opgaven er derfor at understøtte faglærerne i deres rolle som undervisere og sammen med dem sikre, at eleverne møder et stærkt læringsmiljø og et godt uddannelsesforløb. Derudover spiller efteruddannelse og AMU en vigtig rolle i uddannelsernes tætte samspil med virksomheder og brancher.

Som leder vil du være med til at videreudvikle samarbejde, kvalitet og kultur. Begge uddannelser står over for et generationsskifte og en fortsat udvikling af de faglige miljøer. På smedeuddannelsen er der desuden fokus på at udnytte mulighederne i nye værkstedsfaciliteter.

Vi søger en leder, der motiveres af at få mennesker og faglige miljøer til at lykkes. En leder, der kan skabe stærke fællesskaber, engagement og stabilitet i hverdagen og samtidig understøtte den fortsatte udvikling af uddannelserne.



Vi tilbyder

  • En central lederrolle på en af Danmarks største erhvervsskoler.
  • Mulighed for at sætte retning for og videreudvikle to stærke håndværksuddannelser.
  • Dygtige medarbejdere med stærk faglig identitet og en bred sammensætning af erfaringer, kompetencer og perspektiver.
  • En varieret hverdag tæt på elever, undervisere, værksteder og virksomheder.
  • Et ledelsesfællesskab med god energi, sparring og samarbejde om udviklingen af uddannelserne.
  • En arbejdsplads med engagerede kolleger og et fælles uddannelsesmiljø i udvikling på Campus Gladsaxe – som en del af TEC’s stærke fællesskab.


Dine opgaver og ansvarsområder

Som uddannelsesleder får du ansvar for både drift, personaleledelse og udvikling af uddannelserne. Du bliver leder for ca. 20 medarbejdere – omtrent halvdelen på Bygningsmaler og halvdelen på Smed.

Du skal være en synlig og nærværende leder, som skaber retning og sammenhæng i en hverdag med mange interessenter og opgaver. Du skal kunne balancere mellem de strategiske perspektiver og de praksisnære ledelsesopgaver tæt på undervisningen og samarbejdet med erhvervslivet.

Dine ansvarsområder omfatter blandt andet, at du:

  • Udøver nærværende personaleledelse og skaber rammer for trivsel, samarbejde, faglig udvikling og kvalitet.
  • Samler faglærerne på hver uddannelse om en stærk faglig og didaktisk praksis og videreudvikler de særlige styrker i de to uddannelser.
  • Skaber tydelige rammer og løbende opfølgning omkring elevernes læring og progression gennem hele uddannelsesforløbet samt understøtter udviklingen af relevante og attraktive AMU-forløb for virksomheder og kursister.
  • Styrker uddannelsernes synlighed i samarbejde med branchen, virksomheder og TECs øvrige funktioner for at tiltrække flere elever og AMU-kursister.
  • Opbygger og vedligeholder stærke relationer til virksomheder, mestre, brancheorganisationer og lokale uddannelsesudvalg samt understøtter samspillet mellem skole og læreplads.
  • Styrker samarbejdet på tværs af teams, fagområder og funktioner på campus.
  • Tager ansvar for økonomi, drift, planlægning og den fortsatte udvikling af uddannelserne.


Din erfaring og kompetencer

Du har erfaring med ledelse og motiveres af at skabe stærke faglige miljøer, hvor medarbejdere og elever trives og lykkes.

Det er en fordel, hvis du kan tale ind i de tekniske og faglige fællesskaber. Du behøver ikke være uddannet bygningsmaler eller smed, men du har interesse for fagene og forståelse for erhvervsuddannelsernes praksisnære uddannelsesmiljøer.

Du kan komme med forskellige faglige og ledelsesmæssige baggrunde. Måske har du erfaring fra et teknisk eller håndværksmæssigt miljø. Måske kommer du fra uddannelsesområdet eller en anden organisation med ansvar for ledelse, udvikling og kvalitet. Det vigtigste er, at du kan skabe retning, udvikle stærke faglige miljøer og navigere i samspillet mellem uddannelse og erhvervsliv.

Vi lægger særligt vægt på, at du:

  • Har solid erfaring med personaleledelse.
  • Har teknisk eller håndværksmæssig forståelse og kan skabe gode relationer til medarbejdere, elever, virksomheder og brancheaktører.
  • Er en synlig leder, der kan skabe retning, stabilitet og engagement omkring fælles mål og samle medarbejdere om et stærkt fagligt fællesskab.
  • Har erfaring med at udvikle kvalitet i uddannelser og skabe rammer for den faglige, pædagogiske og didaktiske praksis.
  • Trives tæt på driften og samtidig formår at skabe overblik, struktur og retning i en hverdag præget af udvikling og forandringer.
  • Bidrager aktivt til fælles lederskab og et stærkt samarbejde på tværs af organisationen.


Samarbejde og ledelsesteam

Du bliver en del af området Unge, Teknik, Byggeri og Service og indgår i et godt ledelsessamarbejde med uddannelseschefen og fire øvrige uddannelsesledere. Uddannelseschefen er din nærmeste leder og sparringspartner.

I ledelsen arbejder vi med fokus på kvalitet i uddannelserne og på at skabe gode rammer for både medarbejdere og elever. Sparring, samarbejde og videndeling er vigtige elementer i vores ledelsesarbejde, samtidig med at den enkelte leder har ansvar og gode muligheder for at sætte retning inden for eget område.

Som en del af ledelsen bliver du understøttet af funktioner inden for drift, planlægning, pædagogik samt læreplads- og virksomhedsarbejde. Sammen arbejder vi for at styrke fællesskabet på Campus Gladsaxe og skabe de bedste rammer og muligheder for elever, medarbejdere og uddannelser.



Vilkår og proces:

Du ansættes på individuelle vilkår i overensstemmelse med reglerne om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse. Dit primære arbejdssted vil være TEC Gladsaxe.

TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en aktiv personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs af organisationen.



Vi glæder os til at høre fra dig

Synes du, at stillingen lyder spændende, vil vi meget gerne høre mere om din motivation for at blive en del af TEC. Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset køn, alder, etnisk baggrund, religion eller anden personlig baggrund.

Søg via linket her på siden senest mandag d. 10. august 2026.

Du bedes uploade CV og andre relevante uddannelsespapirer sammen med din ansøgning.

Vi afholder første samtalerunde den 13. august og anden samtalerunde den 20. august.

I forbindelse med anden samtalerunde er der en case, personprofilanalyse ligesom referencer indhentes.

Tiltrædelse i stillingen sker snarest muligt.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte uddannelseschef Katrine Thomsen gerne pr. mail akt@tec.dk eller evt. pr. telefon 2545 3223



Vil du vide mere om TEC:

Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk og om, hvordan det er at arbejde hos os på Job hos TEC

Indrykket:17/06/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

TEC Gladsaxe

Underviser søges til TEC Facility Services – Danmarks største skole inden for undervisning i rengøring, hygiejne og service

København

Brænder du for dit fag, og følger du med i rengøringsbranchens rivende udvikling og fremtidens behov for at være grøn og teknologisk stærk? Har du samtidig styr på de basale færdigheder inden for rengøring, og har du lyst til at koble teoretisk viden sammen med det praktiske arbejde? Kan du forestille dig at skifte jobbet som fx rengøringsleder, controller eller instruktør ud med et arbejdsliv, der byder på formidling, relationer og kollegial sparring?

Hvis ja, så er det måske dig, der skal være med til at uddanne den nye generation af rengøringsteknikere og serviceassistenter på TEC.



Hvem er vi?

TEC Facility Services uddanner fremtidens faglærte inden for en lang række fagretninger, herunder inden for rengøring og service. Vores undervisning er praksisnær og målrettet både unge og voksne – og vi har et særligt fokus på faglighed, kvalitet, teknologisk udvikling, grøn omstilling og den enkeltes udvikling.
Du bliver en del af et dynamisk og engageret team, hvor samarbejde og fleksibilitet er nøgleord. Vi værdsætter høj faglighed, men også humør og lyst til at dele viden.



Din rolle som underviser

Som underviser hos os bliver du ansvarlig for at planlægge og gennemføre undervisning inden for:

  • AMU Rengøringsservice
  • EUD Rengøringstekniker
  • EUD Serviceassistent
Du skal være god til at engagere kursister og elever og kunne omsætte fagligt stof til levende og relevant undervisning. Du vil indgå i et tæt samarbejde med kollegaer om planlægning og udvikling af kurser og forløb.



Vi tilbyder dig
Hos os bliver du en del af et stærkt fagteam bestående af 16 engagerede kolleger, der deler en hverdag præget af mening og faglig stolthed. Du får tæt sparring med dine kolleger og indflydelse på din egen undervisning, så du kan bringe dine idéer og din faglighed i spil.

Vi lægger vægt på både faglig og personlig udvikling og tilbyder en arbejdsplads, hvor samarbejde og trivsel er i fokus. Som en del af din kompetenceudvikling gennemfører du en pædagogisk diplomuddannelse i erhvervsrettet pædagogik. Uddannelsen foregår i arbejdstiden og betales af TEC.

Samtidig får du adgang til moderne faciliteter på vores campus, der understøtter et inspirerende lærings- og arbejdsmiljø.



Hvem er du?

Du arbejder fx som rengøringstekniker, serviceassistent, rengøringsleder, controller eller instruktør og er fx uddannet rengøringstekniker, serviceassistent eller professionsbachelor i ernæring og sundhed eller noget andet relevant. Du har minimum 5 års relevant, dokumenteret erhvervserfaring.

Du kan optræde med en naturlig autoritet og skabe respekt samtidig med, at du er empatisk og rummer forskellighed. Du har en naturlig interesse i menneskers udvikling, og du er god til at skabe relationer.

I denne stilling er det også vigtigt, at du kan være en god rollemodel, og at du værdsætter at samarbejde i team og trives med en omskiftelig hverdag.

Derudover er du fleksibel i din indstilling til arbejdet og tager ansvar.

Herudover forventer vi, at du:

  • Har erfaring fra rengøringsbranchen og er en dygtig praktiker
  • Er fortrolig med brugen af IT og online-medier
  • Har gode mundtlige kvalifikationer i dansk og engelsk og kan undervise på begge sprog
  • Er gerne personcertificeret i DS/INSTA 800 niveau 4, men ikke et krav
  • Har kørekort


Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende regler for erhvervsskolelærere - Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger.
Ansættelsen er betinget af, at du består den pædagogiske diplomuddannelse, som TEC betaler for efter ansættelsen

Stillingen er på fuld tid, 37 timer om ugen inklusive frokostpause.

Det primære ansættelsessted vil være på TEC Gladsaxe, men der må påregnes aktiviteter på alle TEC’s lokationer i Storkøbenhavn samt undervisning ude hos kunderne i hele landet.

TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs TEC’s lokationer. Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.



Vi glæder os til at høre fra dig

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket senest den 15. august 2026.

Vi afholder samtaler løbende, og vi forventer ansættelse enten 1. september eller 1. oktober 2026.

Ønsker du at vide mere om stillingen eller har du spørgsmål, så kontakt uddannelsesleder Maria Veha på 2545 3296.

Vi glæder os til at høre fra dig!



Hvis du vil vide mere om TEC

Job på TEC kan du lære os bedre at kende og høre vores undervisere på erhvervsuddannelserne fortælle om jobbet og deres motivation

Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.

Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 15/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling