WorkWithUs
close-button
team.blue Denmark A/S
Følg +

Om team.blue Denmark A/S

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
4

Team.blue Denmark A/S

Køkkenmedhjælper (barselsvikariat)

Skanderborg

Bliv en del af vores køkkenfamilie! ☕🍽️

Er du typen, der elsker at starte dagen med en god kop kaffe og et smil? Kan du lide at have styr på tingene, og drømmer du om et arbejde med fri hver weekend? Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi søger en køkkenassistent til et barselsvikariat på 14 uger med opstart 3. august. Du bliver en vigtig del af vores personalerestaurant i Skanderborg, hvor vi hver dag sørger for god mad, frisk kaffe og en hyggelig stemning for vores omkring 200 kollegaer.

Du bliver en del af et team på fire kolleger, hvor godt humør, samarbejde og platte jokes er en naturlig del af hverdagen. Vi har travlt, men vi hjælper hinanden og sørger for, at det stadig er sjovt at gå på arbejde.

🌟 Hvad tilbyder vi?

· Barselsvikariat på 14 uger med opstart 3. august

· Arbejdstid fra kl. 7-15 mandag til fredag – fri hver aften og weekend

· En uformel arbejdsplads med gode kolleger og en hyggelig atmosfære

· Moderne køkkenfaciliteter

· Løn efter overenskomst samt pension og sundhedsforsikring

· Ekstra personalegoder som fitnesscenter, frisør- og massørordning samt sociale arrangementer

👩‍🍳 Hvem er du?

· Du behøver ikke have erfaring fra et køkken – vi sørger for en god oplæring

· Har du erfaring med køkken- eller servicearbejde, er det bestemt en fordel

· Du er ansvarsbevidst, mødestabil og kan lide at holde orden

· Du trives med praktiske opgaver og hjælper gerne dine kolleger

· Du taler og forstår dansk eller engelsk

🥄 Hvad skal du lave?

Dine primære opgaver bliver at holde hjulene i gang i køkkenet, blandt andet ved at:

· Sørge for, at kaffemaskinerne altid er rene, fyldte og klar til dagens mange kaffepauser

· Stå for den daglige opvask og holde køkkenet pænt og ryddeligt

· Fylde frugt, snacks og andre forsyninger op

· Hjælpe med lettere køkkenopgaver og diverse ad hoc-opgaver, når der er brug for en ekstra hånd

🚆 Hvor er vi?

Du finder os på Højvangen 4 i Skanderborg. Bus 200 fra Aarhus stopper lige ved døren, og vi ligger tæt på togstationen.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte køkkenleder Kim Mortensen28 71 76 18 eller kim.mortensen@team.blue.

Ønsker du at søge stillingen, skal du bruge ansøgningsknappen.

Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Arbejdstid: Hverdage kl. 7-15

Arbejdssted: Højvangen 4, Skanderborg

Ansættelse: Barselsvikariat på 14 uger med opstart 3. august

Indrykket:10/06/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Team.blue Denmark A/S

Systems Engineer, DevOps

Skanderborg

Vil du være med til at drive tusindvis af servere – og blive en del af hostingbranchens mest dedikerede Linux-team?

Kort sagt

Vi skal bruge en der kan drifte og bygge infrastruktur i stor skala. Linux er dit domæne, automatisering er din ting, og når der skal kodes lidt PHP eller bash for at få tingene til at hænge sammen – så kan du også det.

Hvad vi egentlig laver

Bag team.blue-brands som Simply.com, Dandomain, ScanNet og Curanet kører infrastruktur for 250.000+ kunder. Fra små webhoteller til store, horisontalt skalerede løsninger der skal håndtere trafikspikes på sekunder. Vores job er at holde det hele kørende – stabilt, hurtigt og elegant.

Om afdelingen

Du bliver en del af Linux-afdelingen. 13 flinke og kompetente kolleger der både giver dig en god start og skubber til din faglighed. Vi arbejder med løsninger der bliver brugt af mange. Der er plads til både fordybelse, nørderi og faglig sparring. Vi har en åbenarmet kultur og folk hjælper hinanden.

Din rolle

Som Linux Systems Engineer får du stor indflydelse på hvordan vi bygger og drifter vores løsninger.

Du kommer til at:

• Designe, bygge og optimere Linux-baserede systemer der skal skalere fra 0 til 100.000+ brugere på få timer

• Køre større konsolideringsprojekter og håndtere daglig drift af tusindvis af servere

• Arbejde direkte med kunder om specialtilpassede løsninger

• Scripte og automatisere – fjern de kedelige gentagelser, byg tooling der gør livet lettere

• Håndtere hele stakken – AlmaLinux/EL, nginx, Varnish, PostgreSQL, MySQL, Redis, PHP, email-systemer, DNS, loadbalancing og alt muligt andet

Nogle dage er det stor arkitektur. Andre dage er det firefighting eller fintuning. Mest er det solid, pragmatisk systemarbejde hvor dine løsninger faktisk bliver brugt.

Hvem vi leder efter

Vi går mere op i hvad du kan, end hvordan du har lært det. Datalog, selvlært, professionsbachelor – hvis du kan dit håndværk og tager ansvar, så passer du ind.

Vi forventer at du:

✓ Har stærke kompetencer i Linux-drift (primært EL/AlmaLinux)

✓ Er fan af KISS-princippet – simple løsninger der virker > komplekse løsninger der ser smarte ud

✓ Har erfaring med nginx, Varnish, PostgreSQL, MySQL, PHP og Redis

✓ Kan kode PHP

✓ Har erfaring med scripting, automatisering og eventuelt Puppet

✓ Taler og skriver dansk, samt engelsk på et solidt niveau

Bonuspoint hvis du også kender til:

Puppet, PowerDNS, HAProxy, Nagios, Git eller IBM Spectrum Protect (TSM).

Hvorfor os?

Fordi du arbejder med systemer hvor der er højt til loftet:

Ikke proof-of-concepts der samler støv. Produktionssystemer med rigtig trafik.

Fordi dine løsninger bliver brugt:

250.000+ kunder, millioner af requests, systemer der skal køre 24/7. Det du bygger, betyder noget.

Fordi teamet fungerer:

Kolleger der deler din passion, hvor der er plads til faglig pingpong, og hvor folk faktisk hjælper hinanden.

Vi tilbyder

team.blue Danmark er en virksomhed med en flad, uformel struktur og uden direktørkontorer. Vi er en af landets førende hosting- og cloudleverandører for små- og mellemstore virksomheder. Vores 200 medarbejdere elsker at have fart på, og selvom vi vokser, har vi ikke glemt det vi brænder for – nemlig at levere de bedste løsninger til vores kunder.

Konkret får du:

• Et trygt arbejdsmiljø med stor frihed og ansvar

• Faglig sparring med nogle af de bedste (og rareste) inden for området

• Mulighed for efteruddannelse og relevante kurser

• 6 ugers ferie, en ekstra fridag samt fri på din fødselsdag

• God balance mellem arbejdsliv og privatliv

• En fantastisk staff restaurant med morgenmad, frokost og ualmindelig god kaffe

• Sociale arrangementer og personaleture

• Vores eget fitnesscenter

Information og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Technology, Linux, Frands Hansen, på frands.hansen@team.blue.

Ønsker du at søge stillingen, skal du klikke på ”Ansøg her”-knappen.

Arbejdssted: team.blue Denmark A/S, Højvangen 4, 8660 Skanderborg - et stenkast fra motorvejsafkørslen.

Tiltrædelse: Snarest muligt

Indrykket:23/06/2026

Ansøgningsfrist: 18/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Team.blue Denmark A/S

Teknisk kundeservicemedarbejder til Simply.com

Skanderborg

Bliv en del af et team, hvor vi brænder for god kundeservice

Hvem er vi?

Hos Simply.com leder vi efter en ny kollega til vores kundeserviceteam – en person, der har lyst til at hjælpe andre, brænder for at nørde med digitale løsninger og som trives med dialog, samarbejde og ansvar.

Du bliver en del af et team, der hver dag hjælper vores ca. 150.000 kunder med webhosting, e‑mails, domæner og hjemmesider. Mange af henvendelserne er tekniske, og vi ønsker derfor, at du har praktisk erfaring med mindst én af følgende områder:

  • WordPressplugins og -temaer – installere, tilpasse og fejlsøge.

  • Linuxhosting – forståelse af f.eks. .htaccess, SSH, FTP m.v.

  • Windowshosting – brug af IIS manager, webdeploy, Visual Studio etc.

  • PHPkodning (hobbyplan) – forståelse for fejlfinding og mindre udvikling.

  • CMSplatforme – PHP‑baserede (Drupal, Joomla, TYPO3) eller ASP/.NET‑baserede systemer.

  • MySQL – håndtering og fejlfinding af databaser, import/export mv.

  • DNS records – web og mail records (f.eks. DMARC, DKIM, SPF)

Udover de tekniske opgaver hjælper du også med at forklare komplekse problemstillinger på en enkel måde, berolige kunderne og guide dem gennem deres digitale udfordringer – og begge dele er lige vigtige hos os.

Din hverdag hos os

Som kundeservicemedarbejder hos Simply.com vil du blandt andet:

  • Hjælpe kunder via telefon og skriftlige henvendelser

  • Guide kunder i fx WordPress, e-mail-opsætning og webhosting

  • Følge op på sager og sikre, at kunden føler sig godt hjulpet hele vejen

  • Håndtere opfølgende kald og mindre ad hoc-opgaver

  • Bidrage til, at information og guides på vores hjemmeside er opdaterede og lette at forstå

  • Hjælpe kollegaer med tekniske spørgsmål– vi arbejder tæt sammen og deler viden

Du får en grundig introduktion til både systemer og arbejdsopgaver og bliver en del af et team, hvor der er plads til at stille spørgsmål og lære i dit eget tempo. Oplæringen foregår på vores kontor i Skanderborg.

Hvem er du?

Vi er ikke så optagede af din uddannelsesbaggrund eller jobtitel – det vigtigste for os er din tilgang og motivation.

Måske har du erfaring fra kundeservice eller bureau, måske er du den der hjælper alle i familien med IT problemer, eller du har hjulpet klubben med at opsætte gamer computerne til LAN party.

Vi forestiller os, at du rammer godt på de fleste af disse punkter:

  • Stærk problemløser – kan spore fejl og formidle løsninger på et letforståeligt sprog.

  • Kundeservice‑orienteret – du trives med at hjælpe mennesker, også når teknikken er kompleks.

  • Godt overblik over internetteknologier – du har erfaring med webservere, mail‑opsætning og domænestyring.

  • Kan tale og skrive dansk og engelsk

  • Selvstændig, men team‑orienteret – du tager ansvar for dine sager, men hjælper også kollegaerne med videndeling.

  • Er nysgerrig, ansvarsbevidst og har lyst til at gøre en forskel for kunderne

Vi forventer ikke man kan det hele fra dag ét – vi lægger stor vægt på oplæring, samarbejde og lysten til at lære.

Hvorfor Simply.com?

Simply.com er en del af team.blue – en international tech-virksomhed med en flad struktur, korte beslutningsveje og fokus på fællesskab. I Danmark er vi ca. 200 kollegaer, og selvom vi vokser, har vi bevaret en uformel og hjælpsom kultur.

Vi tager kundeservice seriøst – og det gør vi sammen. Simply.com har en Trustpilot-score på 4,7 ud af 5 baseret på knap 10.000 anmeldelser, og den høje tilfredshed er et resultat af medarbejdere, der lytter, tager ansvar og hjælper hinanden med at give kunderne en god oplevelse – hver gang.

Hos os får du desuden:

  • God balance mellem arbejdsliv og privatliv

  • En virkelig lækker personalerestaurant med morgenmad, frokost og kaffe i særklasse

  • Sociale arrangementer og personaleture – også i mindre teams

  • Medarbejderfordele som fitness, frisør og massage/fysioterapi

  • En arbejdsplads, hvor der er plads til forskellighed og idéer

Praktisk information

  • Arbejdstid: Hverdage mellem kl. 8–16

  • Arbejdssted: Højvangen 4, Skanderborg

  • Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamlead Tim Holmvardtim.holmvard@team.blue.

Vi evaluerer og interviewer løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 27/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Team.blue Denmark A/S

Sales Representative til Dandomain

Skanderborg

Er du datadrevet og elsker salg med substans? Bliv Sales Representative hos Dandomain og rådgiv 65.000 kunder ud fra data – ikke mavefornemmelser. 🚀

Hos Dandomain arbejder vi ud fra data, så vi kan se, hvad kunden har brug for, allerede før kunden selv har opdaget det. Vi søger en ny kollega, der kan lide at arbejde datadrevet og stræber efter at blive den bedste.

Hvem er vi?

Hos Dandomain brænder vi for at hjælpe vores kunder med at få succes online. Vi har skabt en bred vifte af hosting- og IT-løsninger, der spænder fra webshops og betalingsløsninger til e-mail, webhoteller, Microsoft 365 og hosting, som sikrer, at alt kører problemfrit. 💻🌐

Vi er et skarpt team, der arbejder tæt sammen for at gøre en forskel for vores kunder. Vi tror på, at det gode salg starter med at kende kundens mønstre og behov, før kunden selv har sagt det højt – og at bruge den viden til at rådgive ærligt, frem for at presse en løsning igennem.

Hos os finder du et godt humør, sjove konkurrencer og masser af plads til sparring og læring, både internt og fra eksperter udefra. Vi har et stærkt socialt fællesskab, hvor vi fejrer succeserne og sørger for at holde energien i top i hverdagen.

Jobbet som Sales Representative

Som Sales Representative er din vigtigste opgave at forstå kunden bedre, end kunden selv gør – og bruge det til at rådgive oprigtigt, ikke til at sælge noget, kunden ikke har brug for. Du arbejder ud fra en database på 65.000 eksisterende kunder, hvor data om købsmønstre, produktsammensætning og adfærd viser dig, hvad der er det naturlige næste skridt for kunden. Du ringer ikke koldt og gætter dig ikke frem: du møder kunden med et konkret bud på en løsning, der reelt gør deres forretning bedre.

Opgaverne er brede og dækker bl.a. over:

Datadrevet, opsøgende rådgivning (kernen i jobbet): Du tager kontakt til kunder, som data har udpeget som de rette at tale med lige nu – ud fra fx købsmønstre, manglende produkter i deres opsætning eller adfærd, der peger på et kommende behov. Målet er altid en holdbar løsning, der optimerer kundens forretning, ikke et hurtigt salg.

Mersalg/Opsalg med substans: Du spotter, hvor kunden er på vej hen, før kunden selv har sagt det – og du kommer kun med et forslag, når det reelt giver værdi for dem.

Ekspertrådgivning: Du er go-to-eksperten, der kan forklare vores produkter i øjenhøjde, så kunderne føler sig trygge og får maksimal værdi for pengene.

Vi forestiller os, at du:

• Er nysgerrig på data og mønstre, og kan lide at ligge et skridt foran, både over for kunden og dig selv.

• Vil kunden det bedste – du rådgiver oprigtigt, fordi løsningen reelt gør kundens forretning bedre, ikke bare for at lukke en sag.

• Er vedholdende og ikke bange for et nej – du ser det som en del af spillet og bruger det til at blive skarpere.

• Har en naturlig konkurrenceånd og elsker en venlig dyst, hvor der kan være både salg, kage og dåsecola på spil.

• Er en holdspiller, der ved, at vi når vores mål sammen som et team, selvom vi også tracker individuelle salgsresultater.

• Er klar til at lære og udvikle dig – erfaring er ikke et krav, så længe lysten er der.

• Ikke er bange for at lave fejl – vi arbejder hurtigt og lærer af både succeser og fejltrin med opbakning fra teamet.

Vi tilbyder

• Fast lønpakke, pensionsordning og sundhedsforsikring

En fantastisk kantine med morgenmad, frokost, god kaffe og bonus!: Du kan købe aftensmad med hjem, så hverdagskaoset bliver lidt nemmere.

• Kolleger, der både er skarpe og sjove – og masser af sociale arrangementer: tema-fredagsbarer, løbeklub, LAN-aftener, firma-CS, fredagsarmbånd til Smukfest og juletræshygge for ungerne.

• Rabatordninger og medarbejdertilbud som fx eget fitnesscenter og massage.

Er det dig, vi mangler?

Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lasse Bay Staal, Head of Sales, på lasse.staal@team.blue

Arbejdssted: team.blue Denmark A/S, Højvangen 4, 8660 Skanderborg

Tiltrædelse: Snarest muligt.

Information og ansøgning  

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte 

Ønsker du at søge stillingen, skal du bruge ansøgningsknappen ”Ansøg her”.    

Vi evaluerer og interviewer løbende kandidater til stillingen, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.     

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 27/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling