WorkWithUs
close-button
Svanemøllens Kaserne
Følg +

Om Svanemøllens Kaserne

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
3

Svanemøllens Kaserne

Militærjuridisk Rådgiver til Center for Værnsfælles Operationer, Institut for Militære Operationer ved Forsvarsakademiet

København

Ønsker du en spændende udfordring som militærjuridisk rådgiver (Legal Advisor) ved Forsvarsakademiet og være i et spændende, alsidigt, nationalt og internationalt orienteret job?

Så er her muligheden for at blive en af nøglepersonerne i et dynamisk og udfordrende juridisk arbejde, som har fokus på juridiske og operative løsninger på komplekse problemstillinger, hvor det både skal sikres, at der sker overholdelse af folkeretten, national ret og magtanvendelsesdirektiver samtidig med, at der gives de bedst mulige operative muligheder. Du vil arbejde med uddannelse af militære ledere på alle niveauer og skulle varetage undervisning på uddannelser, kurser og af operative stabe.

Om os
Center for Værnsfælles Operationer (CVO) er Forsvarsakademiets (FAK) videnscenter inden for militære operationer, med særlig vægt på det operative niveau. Centerets medarbejdere består af militære og civile analytikere samt forskere.

Vores hovedopgave er at udvikle, planlægge og gennemføre videregående uddannelser samt efteruddannelser indenfor værnsfælles operationer på det operative og strategiske niveau. I CVO har vi engelsk som internt arbejdssprog, hvorfor du skal beherske engelsk i skrift og i tale.

I vores hverdag lægger vi stor vægt på både faglighed, nytænkning og godt kollegaskab. Vores omgangstone i centeret er uformel med plads til grin, og vi lægger vægt på et godt fællesskab.

Om stillingen
Som militærjuridisk rådgiver/Legal Advisor spænder dine opgaver bredt; fra juridiske undersøgelser og studier i folkeretten og national ret, udarbejdelse af stabsnotater og direktiver, uddannelsesplanlægning og undervisning samt deltagelse i kurser og uddannelser ved FAK og andre myndigheder.

Du rådgiver chefgruppen ved FAK, og ved behov andre myndigheder, om de nationale og folkeretlige spørgsmål og rammer for gennemførelse af militære operationer både i og uden for væbnet konflikt.

De særlige operative fokusområder i den forbindelse er mandater, direktiver og operationelle ordrer i forhold hertil de juridiske overvejelser og den humanitære folkeret (krigens love) og menneskerettighederne. Dette arbejde kan bl.a. omfatte fortolkning og beskrivelse af mandater, direktiver, statusaftaler, tekniske aftaler og nationale bestemmelser (herunder Status of Force Agreements og Rules of Engagement), og opstilling af operative retningslinjer og direktiver. Du uddanner og underviser militært personel og ledere på alle niveauer i det juridiske grundlag for operationer, magtanvendelse, herunder håndtering af frihedsberøvede.

Du vil i stillingen opnå stor viden om og forståelse for operationer på alle niveauer og komplekse militærjuridiske spørgsmål.

Om dig
Du er uddannet cand.jur. med interesse i og gerne erfaring inden for den humanitære folkeret (krigens love) og menneskerettigheder. Som militærjurist er det en fordel, hvis du har bred viden inden for den humanitære folkeret (krigens love) og alsidig erfaring som militærjuridisk rådgiver enten i en reservestilling eller som fast ansat. Har du det ikke, skal du have lysten til at oparbejde dette idet, du skal kunne indgå og bidrage med det juridisk perspektiv i militære operationer og operativt stabsarbejde.

Du er en dygtig underviser, der forstår at formidle juraen på en enkel og effektiv måde og sætte de juridiske problemstillinger i den rette operative kontekst. Du er analytisk i din tilgang til arbejdsopgaver, besidder evnen til at arbejde selvstændigt og efter givne direktiver, men kan også indgå i konstruktivt samarbejde.

Som person er du initiativrig, gør brug af både din faglighed og dine sociale egenskaber og har i øvrigt en positiv tilgang til udfordringer.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Ansættelsen som militærjuridisk rådgiver er også omfattet aftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Danmarks Jurist- og Økonomforbund om særlige vilkår for militære juridiske rådgivere inden for Forsvarsministeriet.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i København.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Særlige forhold
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen, samt at der i stillingen er krav om, at du skal kunne udsendes til internationale missioner. Dette betyder, at ansættelsen er betinget af, at du kan bestå en afprøvning ved Selektionen i Personelkommandoen. Afprøvningen består af en fysisk test, en helbredsvurdering og en psykisk robusthedsvurdering.

Dato for afprøvningen vil blive meddelt efter samtalerne og vil skulle foretages og afklares inden vi iværksætter lønforhandling og ansættelse. Du kan læse om de fysiske krav på forsvaret.dk

Træning til Forsvarets Fysiske Test (Niveau 1-5) – Se Krav

Kontakt og ansøgning
Hvis du er interesseret i at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Jacob Vik Hansen på telefon 2482 1264 eller militærjurist Mathias Buch på telefon 2515 2163.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811.

Ansøgningsfristen er den 31. juli 2026. Ansættelsessamtaler afholdes den 24. august 2026.

Stillingen er til besættelse 1. november 2026, men vi venter gerne på den rigtige kandidat.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/kandidatbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsakademiet (FAK)
FAK bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder.

Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.

FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.

FAK gennemfører forskning og udvikling inden for de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed.

Læs mere på fak.dk

Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Svanemøllens Kaserne

Sagsbehandler etablissement.

København

Vi søger en proaktiv og struktureret sagsbehandler til at varetage opgaver omhandlende etablissement og AV – inden for både drift og udvikling.

Kan du se dig selv arbejde i en central placeret stilling og afdeling, der har et internt bredt samarbejde med alle Forsvarsakademiets enheder og eksternt samarbejde med fx Forsvarskommandoen og Etablissement- og Terrænkommandoen, så søg denne - for os - vigtige stilling i Forsvarsakademiets stab.

Om os

Forsvarsakademiets primære opgave er at uddanne soldater til de 3 værn. Videre udøver vi blandt andet den forskning, der understøtter vores akkrediterede uddannelser. Vi gennemfører kurser som efteruddannelse og yder en bred rådgivning til hele Forsvaret.

Driftsafdelingen består af 115 civile og militære medarbejdere, der løser vigtige opgaver så som etablissement, AV, kursusadministration, sikkerhed, studieadministration, digital udvikling, garnisonsstøtte, sikkerheds- vagttjeneste til både fastansatte og studerende.

Sammenfattende en bred spændende opgaveportefølje og dermed bred indsigt i den samlede organisation og Forsvaret.

Om stillingen

I etablissementsteamet bliver du kollega med to ildsjæle. Teamet er organisatorisk placeret i staben med reference til afdelingens næstkommanderende. Dette sikrer, at du får en indgående forståelse for hele afdelings virke og dermed fundamentet for at kunne støtte bredt og effektivt i hele organisationen.

Din primære opgaver vil være at drive, styre og forberede både de daglige opgaver og mere langsigtede opgaver omhandlede etablissement. Herunder er det nuværende forsvarsforlig en central opgave. For at løse opgaven tilfredsstillende er det nødvendigt løbende at være i dialog med Forsvarsakademiets andre enheder, chefer og medarbejdere. En anden nøgle til succes er et proaktivt samarbejde med Forsvarskommandoen og Etablissement- og Terrænkommandoen.

Opgaverne indeholder også snitflader til styring af AV-området, da vores erfaring er, at vi selv skal binde de to områder sammen i regi af primært drift og udvikling af fx undervisningslokaler.

Du skal overtage de nuværende interne planer og videreudvikle dem til at blive fundamentet for et løbende solidt datagrundlag, der skal understøtte intelligente beslutninger, der skal tages efter som Forsvarsakademiet vokser i både antal og studerende og fastansatte - i de kommende år.

Stillingen er i en afdeling, hvor vi hjælper hinanden, har en god omgangstone og stor frihed under ansvar. Vi følger vores egne opgaver til dørs og vi går gerne et ekstra skridt - for at hjælpe hinanden.

Om dig

Du har erfaring med administrativt arbejde. Du tager ansvar og sætter en ære i at have overblik. Du arbejder systematisk, struktureret og selvstændigt, du er proaktiv af natur og kan have flere bolde i luften – altid med målet for øje.

Du skal have gode dansk og IT-kundskaber, samt erfaring med at arbejde i Workzone eller lignende KESDH.

De kommende spændende år, der både fordrer drift og udvikling inden for ansvarsområdet stiller krav om en pæn portion forandringsparathed – særligt, når vi en gang imellem er nødt til at ændre vores prioriteter med kort varsel.

Du sætter pris på en fri – men ordentlig omgangstone og er ikke mindst en holdspiller herunder kan begå dig naturligt med høj som lav.

Ansættelsesvilkår

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Basislønnen er på 30.326,87 kr. pr. måned.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Svanemøllens kaserne i København.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jan Henneberg på telefon 2071 8484 eller mail JAHE@FAK.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542. Jeg holder ferie fra 18.07.2026 til og med 09.08.2026.

Ansøgningsfristen er den 2. august 2026 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse den 1. oktober 2026.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsakademiet

Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.

FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Slagelse, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.

FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk.

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Svanemøllens Kaserne

Studielektor til Sektion for Sikkerhedssamarbejde ved Forsvarsakademiet

København

Vil du være med til at skærpe den strategiske og kulturelle tænkning blandt fremtidens officerer gennem undervisning på forsvarets forskellige uddannelser?

Lige nu søger vi en erfaren underviser til Sektion for Sikkerhedssamarbejde med særlig fokus på politiske og kulturelle forhold i Mellemøsten.

Om os
Institut for Strategi og Krigsstudier er Forsvarets undervisnings- og forskningsenhed inden for militærstrategi, sikkerhedspolitik, krigs- og konfliktteori, krigshistorie og kulturforståelse. Instituttet bidrager med undervisning, uddannelsesudvikling, forskning og udvikling (FoU), samt, i mindre omfang, rådgivning og formidling. Uddannelse omfatter alt fra almindelig kursusaktivitet, undervisning ved Forsvarets sprogskole, til de militære professionsbachelor-, diplom- og masteruddannelser. Instituttets medarbejdere besidder en dyb militærfaglig baggrund fra alle værn – eller en civil uddannelses- og forskningsbaggrund inden for samfundsvidenskabelige og humanistiske retninger.

ISK er et af fire institutter under Fakultetet på FAK og har for tiden 34 faste medarbejdere, hertil kommer en række projektansatte, studentermedhjælpere og praktikanter.

Sektion for Sikkerhedssamarbejde leverer uddannelse og praksisnær forskning og udvikling samt myndighedsbetjening inden for en række af Forsvarets prioritetsområder i globale sikkerhedspolitiske brændpunkter. Vi har både civile og militære baggrunde og besidder ekspertise inden for en bred vifte af områder, herunder militært -og sikkerhedspolitisk samarbejde, stabiliseringsindsatser og kapacitetsopbygning af militære partnerinstitutioner samt militærstrategiske regionale forhold med særligt fokus på NATO og EU.

Om stillingen
Du skal undervise bredt på Forsvarsakademiets forskellige uddannelser dog med en hovedvægt på Forsvarets Sprogskole inden for Iraks historie, politik og kulturelle forhold. Stillingen forventes ligeledes at bidrage til generel kulturel undervisning på Forsvarets Sprogskole herunder løbende tilsyn med studieordninger i dialog med skolen.

Du skal således følge med i aktuelle militære og sikkerhedspolitiske dynamikker på globalt plan og i Mellemøsten i særdeleshed samt være interesseret i at formidle relevante og aktuelle problemstillinger til kadetter og studerende. Det er særligt vigtigt, at du kan formidle relevante begreber og teorier med brug af praktiske eksempler og cases i din undervisning, og at du er klar til at vejlede kadetter og elever i opgaveskrivning herunder fungere som eksaminator. Stillingen vil også forventeligt indebære ansvar for faglig udvikling af eksisterende og nye moduler, hvilket kan indebære opgaver med projektledelse og koordinering.

Jobbet kan indebære begrænset rejseaktivitet og perioder med øget travlhed. Det forventes, at man som studielektor er aktivt til stede på tjenestestedet, som er Svanemøllen Kaserne og/eller Forsvarets sprogskole, alle ugens dage i udgangspunktet.

Studielektorer ansættes permanent. Du kan søge stillingen hvis du har omfattende undervisningserfaring og gennemført pædagogikum.

Om dig
Du har en akkrediteret uddannelse på kandidatniveau inden for en relevant akademisk disciplin (antropologi, sociologi, historie o.l.).

Det forventes ydermere, at du har gennemført pædagogikum og har mindst fem års erfaring med undervisning om sikkerhedspolitiske forhold. Det vil være en stor fordel, hvis denne erfaring har omfattet undervisning med fokus på Mellemøsten og kulturelle forhold i en militær kontekst. Specifik erfaring med undervisning i Iraks historiske, politiske og kulturelle forhold i en militær kontekst vil ligeledes være en fordel.

Det forventes, at du har en stærk faglig baggrund med solid undervisningserfaring og en smittende begejstring for undervisning, hvor viden bliver levende, og hvor kadetter og studerende bliver aktivt inddraget, udfordret og motiveret. Du har erfaring med anvendelse af forskellige pædagogiske former, ligesom du har en solid viden om de forsvars- og sikkerhedspolitiske udfordringer, som Forsvaret står overfor nu og i de kommende år.

Du er en konstruktiv teamplayer, der træder til for at hjælpe dine kollegaer med at løse den fælles opgave. Du kan bidrage til et stærkt fagligt miljø med mange forskellige militære og civile fagligheder, hvilket kan indebære respekt for anderledes perspektiver og engagement i faglige diskussioner. Du er klar til at være en del af Forsvaret og er indforstået med de særlige arbejdsforhold, der kendetegner en militær organisation.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten) og Cirkulære om protokollat om visse ansættelsesvilkår for civilt ansatte forskere med og uden undervisningspligt, og civilt ansatte akademiske lærere ved Forsvarsakademiet og Bestemmelse vedr. stillingsstruktur for civilt ansatte forskere med og uden undervisningspligt, samt civilt ansatte akademiske lærere ved Forsvarsakademiet.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er på Svanemøllen Kaserne.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontrakt og ansøgning
Du er velkommen til at høre mere om stillingen hos sektionschef David Vestenskov på telefon 2074 1199.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson på telefon 3266 5716.

Ansøgningsfristen er den 30. juli 2026. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er ledig til besættelse fra den 1. september 2026.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket.

Ansøgningen skal indeholde:

- Cover letter, der angiver om du søger stilling som studieadjunkt eller studielektor
- Detaljeret CV
- Angivelse af sprogkundskaber
- Referencer

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsakademiet
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.
FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.

FAK gennemfører forskning og udvikling inden for de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk.

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 30/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling