WorkWithUs
close-button
Sundhedscenter - Uddannelsessektionen

Ledige job hos Sundhedscenter - Uddannelsessektionen i Hillerød Kommune

Antal ledige jobs
2

Sundhedscenter - Uddannelsessektionen

Fuldtidsvejleder til to Plejehjem i Hillerød Kommune

Hillerød

Brænder du for vejledning og undervisning af SOSU-elever i deres oplæringsperioder. Vil du være med til at skabe et fantastisk læringsmiljø, hvor der er tid til feedback, udvikling og refleksion og være med til at give vores SOSU-elever en faglig stærk og udviklende oplæring – så er det dig vi søger.

Hillerød Kommune søger pr. 1. februar 2026 én engageret fuldtidsvejleder til at støtte og vejlede SOSU-elever i deres uddannelsesforløb. Vi har allerede tre Fuldtidsvejledere i tilsvarende stilling fordelt på to plejehjem og vores Hjemmeplejegrupper. Du vil derfor blive en del af et inspirerende og fagligt stærkt team.

Hillerød Kommune ønsker at arbejde ud fra værdierne tillid, interesse, tid og omsorg (TITO-værdierne). Vi fokuserer på trivsel, udvikling og arbejdsglæde.

Vi søger
  • Én vejleder som vil blive tilknyttet to plejehjem i Kommunen

Ansættelsessted
Sundhedsfremme og Uddannelse. Du vil have din daglige arbejdstid på oplæringsstederne.

Arbejdstid
37 timer ugentligt, vagtfri stilling.

Kvalifikationer
  • Relevant sundhedsfagliguddannelse (social- og sundhedsassistent eller lignende) og har mindst 2 års erfaring fra Primærsektor
  • Erfaring med vejledning, formidling og pædagogik i praksis
  • Fordel hvis du har oplæringsvejlederuddannelse for focial- og fundhedsassistenter på SOSUH
  • Du vil blive tilbudt modulet ”Pædagogik og kommunikation” på akademiuddannelsen; hvis ikke du har dette i forvejen
  • Erfaring i at arbejde i dokumentations systemet Nexus og gerne erfaring i Eduadm, dog ikke nødvendigt

Arbejdsopgaver
  • Introducere eleverne til Hillerød Kommune som uddannelsessted
  • Sikre tid til refleksion og læring i oplæringsperioderne for både focial- og fundhedshjælperelever og focial- og fundhedsassistentelever
  • Planlægge og deltage i alle formelle samtaler med elever, samt dokumentation af disse
  • Støtte eleverne i at koble teori og praksis - med udgangspunkt i elevens kompetencer og behov
  • Samarbejde med uddannelseskonsulenter ved problematiske elevforløb
  • Være sparringspartner for daglige vejledere
  • Planlægge og koordinere elevforløb
  • Deltagelse i styrkelsen af elevfællesskab

Forventninger
  • At du selvstændigt kan planlægge og koordinere egne opgaver og arbejdsdag
  • At du har erfaring og eller lyst til at formidle til elever og relevante kollegaer
  • At du er empatisk, stærk og rolig i din Kommunikation
  • At du er god til at skabe relationer og styrke samarbejde
  • At du er motiverende og inspirerende
  • At du er løsningsorienteret

Stillingen er midlertidig fra 1.februar 2026 til 31.december 2026. Det forventes at der vil være mulighed for forlængelse.

Der vil være 2 ansættelsessamtaler
  1. Samtale 4.december
  2. Samtale 17. december. Ved denne samtale vil du blive præsenteret for en case, som du skal løse.

Ansøgningsfrist
30. november 2025.

For yderligere information
kan du kontakte
  • Uddannelseskonsulent Majbrit Formann på telefon 72 32 61 44 eller
  • Sektionsleder Kristne Backholm på telefon 72 32 28 00.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Sundhedscenter - Uddannelsessektionen

Social- og Sundhedsassistentelever til sammenhængende forløb GF2

Hillerød

Hillerød Kommune søger social- og sundhedsassistentelever til sammenhængende forløb på Grundforløb-2 (GF2) og hovedforløb. GF2-forløbet begynder den 6. februar 2026. For at søge ansættelse i Hillerød med løn på GF2, skal du først søge GF2 via Optagelse.dk og modtage et optagelsesbrev fra SOSU H. Hillerød Kommune vil i samarbejde med dig og skolen udarbejde et uddannelsesforløb bestående af GF2 og hovedforløb på Social og Sundhedsassistentuddannelsen.

Som social- og sundhedsassistent kan du varetage opgaver inden for mange grene af sundhedsvæsenet – både i kommuner, i psykiatrien og på sygehuse. Opgaverne består for eksempel i personlig pleje, rehabilitering, sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, dokumentation, medicinadministration og sygeplejeopgaver.
Som social- og sundhedsassistent skal du arbejde med koordinerende funktioner, pædagogiske opgaver og med kvalitetssikring. Dette vil også være opgaver i elevtiden på hovedforløbet.

I Hillerød Kommune tilbyder vi endvidere et Ungefællesskab på tværs af SOSU-uddannelserne for elever under 26 år. I dette fællesskab er du en vigtig medspiller.

Straffeattest
En ansættelse i Hillerød kommune er betinget af, at du kan fremvise en offentlig straffeattest. Hvis vi indgår aftale om ansættelse i Hillerød Kommune, vil vi anmode dig om indhentelse af straffeattest.

Om dig, du er
  • interesseret i at arbejde med mennesker
  • interesseret i og har lyst og overskud til at udvikle dig både personligt og fagligt
  • indstillet på at udvikle evner/kompetencer inden for kommunikation og samarbejde
  • mødestabil og tager ansvar for din uddannelse
  • officielt kvalificeret til at blive optaget på GF2

Uddannelsen på GF2 er 20 ugers teori på skole, det er først på hovedforløbet at der veksles mellem teori og oplæring. Oplæringsperioderne er på hovedforløbet fordelt mellem primær sektor, kommunal social psykiatri eller voksenpædagogisk område samt somatik. Uddannelsen afsluttes med oplæring i kommunalt regi. Har du gymnasial baggrund, skal du dokumentere dette ved din ansøgning til SOSUH.

Løn og ansættelsesforhold
Arbejdstiden er 37 timer om ugen.
Ansættelsen er tidsbegrænset. Det betyder, at du er ansat så længe uddannelsen varer.
Du får løn under hele uddannelsen.

Ansættelsesprocessen
Du skal søge stillingen online.

Følgende skal vedlægges ansøgningen
  • Optagelsesbrev fra SOSUH til GF2
  • Relevante dokumenter fra 9. og 10. klasses afgangsprøver
  • Overskueligt og opdateret CV
  • Samt eventuel dokumentation for relevant erhvervserfaring inden for sundhed og omsorg

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende, som vi får ansøgningerne ind.

Har du spørgsmål
er du velkommen til at kontakte uddannelseskonsulent
Majbritt Forman på mail mafo@hillerod.dk eller Sidsel Skelbo på mail sidsk@hillerod.dk

Sundhedsfremme og Uddannelse
Sundhedscentret
Milnersvej 37D, 3400 Hillerød

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 29/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling